Sårbehandling hest Flashcards
Beskriv behandling og stabilisering ved fraktur i zone 1 (tåen) hos hest?
- Sedation (Alfa2-agonister og opoider)
- Sår behandling ved åben fraktur
–> Rengør + steril forbinding
- Immobiliser benet
- Zone 1
- Gips eller skinner m. let flexion
- Systemisk behandling m. NSAID
- Antibiose
- Væsketerapi (ved hæmoraghi eller dehydrering)
Hvilke forskellige muligheder for antibiose findes der inden for sårbehandling? Beskriv disse metoder.
Systemisk antibiose
Intrasynovial antibiose
- Gives i koncentrationer over MIC i over 24 timer
- Ikke mange bivirkninger, da det gives i et lille kompartment.
- Teknikker
- Gentagen injektioner
- Gentamycin imprægneret kollagen holder koncentrationen over MIC i 3 dage
- Kontinuerlig infusion
- PMMA Beads (perler)
Regional perfusion
- Der gives en eller flere infusioner
- Der sættes tourniquet (årepresse) på benet over indstikstedet, så antibiotikaen koncentreres i det ønskede område. Efter infusion står hesten med tourniquet i min. 30 min, hvorefter den står 30 min uden hvorefter man kan gentage behandlingen om nødvendigt.
- Den intrasynoviale koncentration bliver 10-100 x MIC
- OBS: antibiotika bør ikke blandes
- Accepteres af de fleste heste
- Bivirkninger: Cellulitis og nekrose på indstiksstedet + karsclerosering
Hvad skal man være særligt opmærksom på ved sår med blottet knoglevæv?
- Alle heste med traumatiske sår bør have taget røntgen
- Afslører fissurer og frakturer
- OBS på udtørring og sekvesterdannelse!
- Agressivt debridement af det blottede knoglevæv
- Vigtigt at forebygge infektion
- Beskyt mod udtørring med hud (suturer det!) og bandager
Hvad kan du gøre i praksis for en hest der har et sår hvor sener og/eller ligamenter er involverede?
- Følg handlingsplanen!
- Suturer huden!!!
- Komplet eller partielt
- Afspændende suturmønstre er nyttige
- Immobillisering af benet:
- Der skal skinne på og benet skal være let flekteret
- Henvis til hospital!
Kan man gøre noget ved bøjesene lacerationer?
Hvis ja, hvad?
- Tenorraphi (suturerer de to ender mod hinanden) evt. efter en periode hvor man har behandlet det åbne sår.
- Længerevarende immobilisering
- Specialsko
- Det vil tage 6-12 måneder for den at komme sig (og det er dyrt).
Hvordan behandler man sår, hvor synovialhuler er involverede?
Henvisning til Hospital!!!!
- Aggressiv debridement
- Alt nekrotisk væv skal fjernes
- Så meget væv som muligt skal bevares
- Lavage; Skylle med tryk
- Steril isoton væske
- 30 mL sprøjte med 19g kanyle (knæk nålen af)
- Antibiotika: bredspektret, fuld dosis
- Systemisk, intrasynovialt eller regional perfusion
- NSAIDs –> hæmmer inflammation og nedbrydning af brusk + analgetisk effekt
- 3-5 dage
- fx. Finadyne (Flunixin) 1,1 mg/kg (evt. 2 x daglig ved svære smerter)
Hvilke strukturer skal man være særligt opmærksom på ved sår-diagnosticering?
- Vitale strukturer:
- Knogler
- Synoviale strukturer
- Sener og ligamenter
- Sårets placering mhp. anatomisk tilgængelighed/vanskelighed
Hvilke diagnostiske hjælpemidler anvendes især ved diagnosticering af komplicerede sår?
- Myrtebladssonde til sondering
- Røntgen og kontrastrøntgen
- Ledvæskeanalyse
- Udtages aseptisk
- Uklar = inficeret
- Fibrinogen + NG
- Tryktest
- Ultralyd
- Artroskopi
- Blodprøver mhp. infektionsstatus
Hvad er handlingsplanen for diagnosticering og behandlign af sår?
Hvad er formålet med debridement af et sår?
Og hvilke typer er bedst at bruge til sår hos hest?
- Reducerer bakterier i såret
- Minimerer nekrotisk væv
- Ændrer sårklassifikationen fra
- inficeret til kontamineret
- kontamineret til kontamineret rent
- kontamineret rent til rent
- Skarp og autolytisk er bedst til hest, da de andre typer (mekanisk, kemisk, biologisk) ofte vil skabe mere traume til såret og forlænge helingstiden. De anvendes dog, især mekanisk debridement.
Hvad er fordele og ulemper ved skarp debridement?
- Den mindst traumatiske metode
- Skalpel, saks eller laser
- Skalpel er mindst traumatisk og bør derfor være førstevalg når muligt.
- Ulempe: Når vævet først er fjernet, kan det ikke komme tilbage. Lad derfor hellere noget være, hvis man er i tvivl om det er levende. Det kan man altid fjerne senere. Hudflapper (især i hovedet) er levedygtige, selvom de er kolde.
Hvordan udføres mekanisk debridement?
Fordele og ulemper ved mekanisk debridement?
Den mest anvendte metode ved sårbehandling hos hest.
Metoder:
- Vævet gaze
- Lavage
- 30 mL sprøjte med 19g kanyle, isotonisk NaCl
- eller 1L NaCl flaske med 4-8 huller i proppen lavet med en 16g kanyle, sprøjter væsken ud fra hullerne på såret
- Ikke antiseptiske midler i såret, kun rundt om.
- Våd-til-våd bandage
- Våd-til-tør bandage
Fordele:
- Effektivt til at fjerne nekrotisk væv
- NaCl effektivt til at reducere antal bakterier i sår
- Våd-til-våd bandage gode til at fjerne nekrotisk væv, og skader ikke fibroblaster og epithelceller på samme måde som gaze gør.
Ulemper:
- Mere traumatisk end skarp og autolytisk debridement
- Ved brug af gaze, kan der komme for meget tryk på såret, hvilket vil skabe mere traume til såret.
- Våd-til-tør bandage ereffektivt men ikke særligt selektivt overfor hvilket væv der fjernes.
- Våd-til-våd bandage skal fugtes op til 6x daglig, tidskrævende og kun muligt på hospitaler med intensiv pleje
Hvordan udføres kemisk og enzymatisk debridement?
Fordele og ulemper?
Kemisk:
- Hyperton NaCl forbindinger
Fordele:
- Effektiv debridement med minimal skadelig effekt på såret i de tidlige stadier af heling.
- Godt til meget kontaminerede sår
Ulemper:
- Nonselektiv debridement
- Kun til meget kontaminerede sår
Enzymatisk:
- Placering af enzymer direkte i såret
- Streptokinase/streptodornase
- collagenase
- DNase/fibrinolysin
- papain/urea
- trypsin
Fordele:
- ?
Ulemper:
- Begrænset effekt når store mængder af nekrotisk væv skal fjernes
- Bør kun anvendes efter skarp debridement er foretaget
Hvordan udføres biologisk debridement?
Fordele og ulemper?
Sterilliserede larver fra fluen Lucilia sericata sættes ind i såret, hvor de æder det nekrotiske væv og patogene bakterier, og efterlader det raske væv uskadt.
Fordele:
- Hurtig og relativt selektiv debridement
Ulemper:
- Ejerere er ofte ikke så glade for at lade larver bo i sårene.
Hvordan udføres autolytisk debridement?
Fordele og ulemper?
Opnås ved at efterlade sårvæske (indeholdende WBCs og enzymer frigivet fra døde WBCs) i kontakt med sårlejet. WBCs og enzymerne påvirker kun det døde og nekrotiske væv, og efterlader dermed de raske celler intakte til sårhelingen.
Fordele:
- Reducerer bakterieantal
- Ingen videre traume
Ulemper:
- Kan kun foregå i fugtige sår
- Hvis såret bliver tørt forsinket procenssen signifikant
- Ikke effektiv hvis store mængder nekrotisk væv skal fjerne
- Anvendes i disse tilfælde efter skarp debridement
Nævn nogle sårforbindinger, hvornår de bruges, deres virkning og hvor ofte de bør skiftes
Hypertonisk NaCl forbinding:
- Bruges på nekrotiske og stærkt eksuderende sår
- Virker ved osmotisk effekt til at fjerne nekrotisk væv og bakterier
- Skiftes hver 24.-48. time
Antimikrobielle forbindinger:
- fx. Kerlix AMD (aktivt stof: PHMB) eller sølvimprægnerede forbindinger
- Er tørre, så skal fugtes på forhånd inden de placeres på et sår
- Bruges til forebyggelse af bakteriel penetration i kirurgiske sår og til sår placeret tæt på synoviale strukturer hvor penetration af bakterier vil være katastrofalt
- Stopper bakteriers penetration ind i åbne og lukkede sår
- Effektivt mod bakterier og minimalt skadende på såret
- Dræber bakterier ved at destablisere og forstyrre den cytoplasmiske membran og dermed forårsage lækage af makromolekylære komponenter ud af bakteriecellen. Denne virkning er irrerversibel og bakterier kan ikke tilpasse sig eller blive resistente overfor virkningen
- Skiftes hver 3.-7. dag (kort tid for åbne sår, længere tid for kirurgisk lukkede sår)
- Når infektionen er væk, skal forbindingen skiftes ud med en af de nedenstående forbindinger
Hydrogel:
- Tilfører fugt til udtørrede sår og blottede knogler
- Giver bakteriel barriere og et fugtigt miljø
- Er okklusive (forseglende) og giver et godt miljø til autolytisk debridement, migration af WBC og thermoregulering –> forbedret heling
- Findes som gel, gel-imprægneret gaze eller net-forstærkede pads
- Skal skiftes hver 4.-7. dag
- Når såret er fugtigt skal en anden bandage anvendes
Calcium alginat forbinding:
- Bruges i den granulerende fase af sårhelingen
- Moderat til stærkt eksuderende sår
- Hvis såret er granulerende, men der ikke er moderat ekssudat i såret skal forbindingen fugtes med NaCl
- Lavet af alginat, som er et udtræk fra tang
- Calcium’en i forbindingen reagerer med Natrium i såret –> såreksudat der stimulerer myofibroblaster og epithelceller og fremskynder homeostase i såret.
- modulerer epithelcelle proliferation og migration
- Findes som ikke-vævede pads og ruller (se billede)
- Skiftes efter 3-7 dage afhængig af mængde af ekssudat
Semi-okklusive skum forbindinger
- Anvendes til mildt ekssuderende sår
- Efter såret er rengjort, nekrotisk væv er væk, bakterieantal er bragt ned og rask granulationsvæv er tilstede
- IKKE til inficerede sår
- Giver fugtigt miljø og thermoregulering, som forstærker epitheliasering og minimerer dannelse overdreven granulationsvæv
- Skiftes efter 4-7 dage afhængigt af mængden af ekssudat
