Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR Store husdyr - Mie > Infektiøse luftvejslidelser > Flashcards

Infektiøse luftvejslidelser Flashcards

1
Q

Hvad er forekomsten og prædisponerende faktorer i forbindelse med bronkopneumoni og pleuritis hos heste?

A

Forekomst:

Ingen race, køns-disponering, alle aldre, dog primært hos yngre heste.

Prædisponerende faktorer:

(det lokale lungemiljø er blevet påvirket)
Transport < 1 uge inden sygdom (Shipping fever)

  • shipping fever er problem når man transporterer med fly. Bedst at de står med hovedet nedad, giver færre problemer. Tager temp i dagene efter så man kan se bare en halv grads stigning, så kan man fange det inden det bliver til en pleuropneumoni. Ofte dyre heste der transporteres med fly jo. Så vigtigt!

Anæstesi (evt. sfa. aspirationspneumoni)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er patofysiologien ved bronkopneumoni og pleuritis hos heste?

A
  • Lungeforsvarsmekanismer undertrykt eller massiv bakteriekolonisering.
  • Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for aspirationspneumoni
  • Hoved bundet op under transport fører til øget mængde bakteriekolonier og neutrolfile
  • Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
  • Virale infektioner

Alle disse faktorer fører til:

  • Inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer, hvilket skader lungeparenchym og endothelceller, som spredes til lungerne og evt pleura
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke agens er hyppigst involveret i bronkopneumoni hos heste?

A
  • Streptoccus equi subsp. zooepidemicus
    • Er alle steder, binder sig i næsehulen i raske dyr, der gør den ingen skade, men hvis hesten stresses eller immunsupprimeres så går den amok og har det for fedt i dyret.

Derudover kan der dyrkes:

  • Stenotrophomonas maltophilia
    • meget hyppig renkultur, resistent over for alle penicilliner og cephalosporiner
  • Pasteurella spp
  • Actinobacillus spp
  • Klebsiella spp
  • E. coli
  • Staphylococcus spp
  • Pseudomonas spp
  • Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronkopneumonier/abscesser):
    • Bacterioides spp
    • Clostridium spp
    • Mykoplasmer
  • Parasitter: lungeorm
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de kliniske symptomer og fund ved pleuritis og bronkopneumonier hos heste?

A

Afhænger af sværhedsgraden

Milde tilfælde som bakterielle IAD:

  • Nedsat præstation, hoste under/efter arbejde, næseflåd

Svære tilfælde:

  • Feber, anorexi, næseflåd, vægttab, takypnø, dyspnø, pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)

Auskultation:

  • Brug helst re-breathing bag – heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste. Lungeforandringer oftest ventralt
  • Forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde

Perkussion:

  • Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan diagnosticeres bronkopneumoni og pleuritis?

A

De kliniske symptomer sammenholdt med auskultation vil ofte indikere bronkopneumoni.

Formål med yderligere diagnostik er at fastsætte agens inkl CFU og resistensprofil.

Blodprøve:

  • Hæmatologi/biokemi: Ingen lungespecifikke markører.
  • Ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofte
    • leukocytose
    • neutrofili
    • akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobin, immunglobuliner) eller falder (albumin)
    • jern falder.
    • Evt anæmi hvis lidelsen er kronisk.

Endoskopi:

  • Mukupurulent flåd i trachea (ses også ved non- infektiøs IAD)
    • Efter løb kan man ofte se pus i trachea, det behøver ikke give anledning til bekymring.

TA: (Foretrækkes frem for BAL):

  • TA repræsenterer hele lungen, BAL kun de nedre dele af lungerne. Normalt er BAL bedst, men her giver TA mere mening.
    • Mikroskopi: Celletal, Neutrofili, bakterier (intracellulære)
    • Mikrobiologisk undersøgelse (aerob og evt anaerob)
      • Dyrkning: forholde sig kritisk til antal CFU, hvis det er lavt, skal man lige tænke sig om fordi der godt kan være bakteriekolonier i trachea uden det betyder noget. Men hvis det er højt, så er der tegn på at der sker en vækst af bak.

Ultralyd

  • Ultralyd kan ikke ledes gennem luft
  • Pleuraforandringer, væske i pleura
  • Atelektase, abscesser

Thorax røntgen

  • Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes
  • Luft-bronkogrammer
  • Abscesser
  • Pleuraleffusion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan behandles pleuritis og bronkopneumoni hos heste?

A
  • Antibiotika
    • Ved mistanke om Streptococcus equi subsp zooepidemicus:
      • Penicillin!!
    • Ved mistanke om Gram negative:
      • Sulfa-TMP, evt. gentamycin (ansøg om tilladelse)
    • Ved mistanke om anaerobe:
      • Metronidazol
  • NSAID (Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone, Rheumocam)
  • Evt intranasal O2
  • Evt bronkiedilator (clenbuterol)
  • Korriger væskestatus, hvis dyret ikke drikker
    • varsom med væsketerapi, hellere dehydreret end overhydreret, vil ikke have de får lungeødem.
  • Sondefodring hvis dyret er anorektisk
  • Pleural lavage ved store mgd. pleuraeffusion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan er prognosen for heste med bronkopneumoni og/eller pleuritis?

A

Afhænger af sværhedsgraden og sekundære komplikationer:

  • Abscesser
  • Bronkopleurale fistler
  • Adhærancer til thoraxvæg
  • Perikarditis
  • Laminitis
  • Thrombophlebitis (pga IV kateter)

Overlevelse: Ca 75% (lavere ved anaerobe infektioner)

Fuld restitution:

  • Afhænger af sygdommens sværhedsgrad og hvad hesten skal anvendes til.
  • Nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan behandler man for luftvejsvira hos hest?

A

Symptomatisk (NSAID, ro i 2-4 uger, evt antibiotika ved mistanke om sekundære infektioner)

De skal have en uges ro for hver dag med feber. Får de ikke ro nok, så får de RAO bagefter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hva er ætiologien bag influenzavirus hos hest og hvad kan hjælpe viraet med at persistere?

A

Ætiologi:

  • Orthomyxoviridae (RNA virus)
    • Influenza H7N7 og H3N8 (Europæisk og Amerikansk linie (Clade 1 og 2)

Faktorer der har opretholder virus epizooty/epidemi:

  • Antigenetisk drift/shift
  • Kort immunitet
  • Spredning mellem arter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn forekomst og prædisponerende faktorer for influenzavirus

A

Forekomst:

  • Sidste registrerede udbrud i DK i 1982.
  • Jævnligt udbrud i USA og Europa.
  • Alle ikke-immuniserede heste kan smittes

Prædisponerende faktorer:

  • Mange heste samlet
  • Stress f.eks. transport
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan er epidemiologien og patogenesen for influenzavirus hos hest?

A

Epidemiologi:

  • Overlever kun få dage udenfor værten.
  • Smitter via aerosol men kræver tæt kontakt.
  • Let at desinficere (undtagelse er fugleinfluenza som bevarer ineffektivitet efter flere uger udenfor vært)

Patogenese

  • Inkubationstid ca. 2 dage
  • Virus repliceres i luftvejsepithel medførende celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje som øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af luftvejsepithel = 3 uger)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke symptomer ser man ved influenza hos hest og hvordan kan det forebygges?

A

Symptomer:

  • Høj feber, hoste, næseflåd

Profylakse:

  • Ved vaccination reduceres risiko for smitte i populationen
  • 70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier
  • Vaccinationseffekten afhænger af:
    • Serotyper
    • Antal dyr der er vaccineret
    • Ændringer i vaccinestamme
  • Vaccinerede heste kan godt få influenza men udviser mildere symptomer, og hestene smitter mindre
  • Vaccination
    • Vælg bedst opdaterede vaccine iht. influenzastamme.
    • Generelt anbefales vacciner indeholdende to amerikanske stammer (Clade 1 og Clade 2)
    • Ingen danske vacciner er fuldt opdaterede (den ebdste er Protec-flu lige nu)
  • Vaccinationsstrategi:
    • Start når føllet er 6 mdr gammelt: 2 vacciner indenfor 4-6 uger. Herefter booster vaccine 6 mdr senere. Herefter vaccination 1/årligt
    • Bemærk: forskel mellem forskellige forbund, men alle kræver vaccination
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke herpesvira kan heste få?

A

Der findes 9 equine herpes typer, hvoraf EHV1 og EHV4 er de vigtigste.

EHV1: Abort, neurologiske symptomer, luftvejssymptomer
EHV3: Coital exanthem
EHV4: Luftvejssymptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er forekomst og prædisponerende faktorer for herpesvirus hos hest?

A

Primært ungheste (<3 år) eller drægtige hopper angribes

Prædisponerende faktorer: Mange heste samlet, stress f.eks. transport

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan er epidemiologien og patogenesen for herpesvira hos hest?

A

Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt.

Abortmateriale meget smitsomt.

Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge

Virus er meget homogent med minimal drift/shift. Men stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne

Smitter via luftveje, invaderer T lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter

Inkubationstid: 1-3 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er symptomerne på infektion med herpesvirus hos hest?

A

Milde luftvejssymptomer, neurologiske og repro-symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er vigtigt at tænke på i forbindelse med herpesvirus?

A

Giver latent inficerede dyr, hvorfor der hele tiden kan smittes nye ungheste!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan kan man forebygge herpesinfektioner hos hest?

A

Ved vaccination reduceres kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud

Vaccinationsstrategi – det kan diskuteres om det er relevant

  • Ingen nationale regler i DK
  • Drægtige hopper:
    • 5., 7. og 9. drægtighedsmåned
  • Føl:
    • Ved vaccination allerede i 3-4 måneders alderen risikerer vi undertrykkelse af føllets eget immunrespons
  • Derfor:
    • Første vaccination 6 mdr. Gentages efter 4-6 uger. Herefter hver halve år indtil 3 år gammel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er ætiologi og forekomst for equin viral arteritis (EVA)?

A

Ætiologi: Arteriviridae (RNA virus)

Forekomst: Prævalens ukendt i DK, men stigende i Europa.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan er epidemiologien og patogenesen bag equin viral arteritis?

A

Epidemiologi:

Overlever kun få dage udenfor værten. Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer. Smitter via aerosol og venerisk. Let at desinficere

Patogenese:

Inkubationstid: 3-10 dage

Invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres den til regionale lymfeknuder. Herefter leukocytassocieret viræmi bla til lever, testikler, og endothelceller => giver vaskulitter rundt omkring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved equin viral arteritis?

A

Ofte asymptomatisk
Ellers ses:

  • Høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye)
  • Føl: Fatal pneumoni
  • Hopper: Abort
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan kan forebygge equin viral arteritis?

A

Vaccination anvendes primært til hingste eller til endemiske besætninger for at begrænse spredningen

Seronegative hopper, der ønskes bedækket med seropositiv hingst, bør vaccineres 3 uger før ønsket bedækning

Drægtige hopper må ikke vaccineres

Lovgivning ved vaccination af hingste:

  • Seronegativ blodprøve skal være tilstede før vaccination
  • Dette skal verificeres i hingstens pas, ellers kan sæd ikke sælges efter vaccination
  • 2-3 uger efter 2. vaccination tages ny blodprøve for at dokumentere serologisk reaktion på vaccine

Vaccinationsstrategi – kan være kontroversielt

  • 2 vaccinationer med 4-6 ugers interval.
  • Herefter hvert halve år.

Anmeldepligtig liste 2 (dvs. indberettes ved positiv diagnostik)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan diagnosticeres luftvejsvira hos hest?

A

Virusisolation

  • 24-48 timer efter smitte.
  • Tidligt i sygdomsforløbet
  • Næsesvaber eller trachealskylleprøver

Serologisk diagnostik

  • Retrospektiv diagnose
  • Påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum)

Påvisning af viruspartikler/antigen (f.eks. PCR)

  • Næsesvaber
  • trachealskyl
  • post mortem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilken karantæne-strategi anbefales ved de forskellige luftvejsvira hos hest?

A

Ingen lovgivning. Anbefalinger ud fra viden om smitte

Influenza

  • Besætningen – karantæne min. 10 dage efter sidste feberdag
  • Besætninger i nærheden – Booster hurtigt

Herpes

  • Besætningen – Karantæne – min. 3 uger
  • Vaccination - Nej – risiko for at udløse paralyse/abort

EVA

  • Besætningen – karantæne 30 dage
25
Q

Hvad er ætiologien bag kværke og hvilke heste kan rammes?

A

Ætiologi:

  • Streptococcus equi subsp equi

Forekomst:

  • Kan ramme alle heste, men da der kan ses aldersbetinget immunitet er det oftest unge heste
  • Hyppigste bakterielle infektion hos heste
26
Q

Hvordan er patogenese og epidemiologi for kværke?

A

Patogenese

  • Syge dyr eller raske smittebærer.
  • Smitter via kontakt til mund og svælg.
  • Spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer
  • Inkubationstid 3-5 dage op til 15 dage
    • akut feber
  • Udskillelse af S. equi via næsehule 2-3 dage efter start på feber
    • Vedvarer i 2-3 uger
    • Længere, hvis allerede spredt til luftposerne:
      • Vedvarer i op til 6 uger
  • Raske smittebærere (ca 10% af angrebne heste) i op til 1 år

Epidemiologi:

  • Overlever <1 uge i tørt miljø
  • Overlever 4 uger i drikkevand
  • Overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
27
Q

Hvad er risikofaktorer i forbindelse med kværke?

A
  • Øget antal heste i flokken
  • Øget trafik ind og ud af stalden
  • Øget sammenblanding af fremmede heste
  • Fælles krybber og drikkekar
28
Q

Hvad er de kliniske symptomer på kværke?

A

Feber - op til 40-41 grader C
Purulent næseflåd
Initialt hævelse af lymfeknuderne
Senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne

29
Q

Hvordan diagnosticeres kværke?

A

Ofte sandsynlighedsdiagnose.

  • (høj høj feber, purulent flåd ud af næsen og hævede lymfeknuder)

Dyrkning

  • Næsesvaber 2-3 dage efter feber er opdaget til at påvise bakterien (bakterier ikke tilstede i næsehule de første 1- 2 døgn)
  • Skylleprøve fra næsen - endnu bedre, da prøvemateriale repræsenterer større område

Polymerase Chain Reaction (PCR)

  • DNA sekvens af SeM protein
  • Både levende og døde organismer
  • Kombination af dyrkning og PCR => aktiv infektion

PCR velegnet til:

  • Detektion af asymptomatiske bærer
  • Har dyret infektion med Strep equi inden transport?
  • Afgøre om behandling i luftposer er effektiv
30
Q

Hvordan behandles kværke? Og hvordan er prognosen?

A
  • Dyret skal i isolation!
    • Der skal være åbenhed omkring det, så alle kan tage hensyn til det
    • Al flytning af heste stoppes
    • Hygiejneforanstaltninger indføres dvs. vaske hænder og skifte tøj mellem raske og syge heste
    • Kværketilfælde og deres kontakter isoleres i velafgrænset ”urent” område
    • Temperaturmåling 2 x dagligt
    • Nyligt syge heste flyttes op til de andre syge
    • Ingen ud- eller indflytning af heste i de første 3 uger efter sidste hest syge hest er rask
    • Karantæne af alle nye heste i 14 – 21 dage, selvom der ikke er et kværkeudbrud

Behandling:

  • NSAID – f.eks Finadyne, Metacam, Butasaft, Equipalazone, Rheumocam m.fl.
  • Varm vask af evt. abscesser og kamfersalve på
  • Sættes et sted med ro og ikke træk
  • Tilbydes varmt foder, nemt at æde
  • Penicillin = Første valg af antibiotika. Men hvilke heste behandles?
    • Heste i akutte stadium uden abscesdannelser
    • Ej hos heste med abscesdannelser, da modning protraheres
      • varme omslag og smertebehandling
    • Heste med komplikationer

Prognose for ukomplicerede tilfælde:

  • God
31
Q

Hvilke komplikationer kan forekomme i forbindelse med kværke?

A

Vandrende kværke (Bastard strangles)

  • Spredning til kroppens andre lymfeknuder
  • Spredning til indre organer, f.eks. lunger, lever, milt, nyrer, CNS
    • Terapi: langvarig penicillin behandling
    • Prognose: Reserveret-slet (ca 50-70% dør)
  • zooepidemicus kan give kværkelignende symptomer, men kan ikke give vandrende kværke. Men ligner det kværke, så behandl for kværke i besætningen. Bak er selvbegrænsende, men det er sequaele (følgevirkninger) som vandrende kværke osv, der gør den til et problem.

Brandfeber (Purpura hæmorrhagica)

  • Aseptisk nekrotiserende vasculitis sandsynligvis forårsaget af deponering af immunkomplekser (IgA og M protein) i endothelet
  • Symptomer:
    • Ikke feber
    • Ødemer under bug, lemmer, præputium
    • Hudnekrose
    • Pettechier/echymoser
    • Symptomer fra GI, lunger, muskler pga vaskulitis
      • de har mega ondt, hævede ben, blødningerne alle steder går sindssygt ondt. kan knap nok gå på deres ben.
  • Terapi: Dexametason (høje doser) og evt penicillin + Støttende terapi
  • Prognose: Reserveret - slet

Luftposeempyem

  • Kan ses helt op til et år efter kværke
  • Prognosen er dårlig

Luftposesten

  • Kan ses helt op til et år efter kværke
  • Prognosen er dårlig

Strubepibning

32
Q

Hvad er patogenese, ætiologi og symptomer på bronkopneumoni hos drøvtyggere?

A

Patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger.

Klinisk: Nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde kranioventralt

Agens: Oftest virus og bakterier

33
Q

Hvad er patogenese, ætiologi og symptomer på interstitiel pneumoni hos drøvtyggere?

A

Ofte noninfektiøst, og skyldes inhallation/indigestion af toksiner eller allergener.

Klinisk: Ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt.

Responderer dårligt på antibiotika

34
Q

Hvad er patogenese, ætiologi og symptomer på metastatisk pneumoni hos drøvtyggere?

A

Sekundær spredning fra primært fokus via blodet til lungerne (embolisk spredning)

Klinisk: Minder om bronkopneumni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation

35
Q

Hvilken anamnese og hvilke kliniske symptomer ser man ofte i kvægbesætninger med luftvejsproblemer?

A

Anamnese: Nyindkøb, kalve syge, flytning af dyr

Kliniske symptomer: Vigtigt at få undersøgt et bredt udsnit af syge dyr

  • Generelt giver virusinfektioner mildere symptomer end bakterielle infektioner
  • Feber, fald i mælkeydelse, anorexi, taykypnø, hoste, næseflåd og evt tåreflåd (serøst – mukøst – mukopurulent), dyspnø, fremstrakt hals/hoved
  • Lungeauskultation (afhænger af agens og sygdomsgrad): Initielt: Forstærket eller ru respiration. Senere bliver både in- og eksipirationslyden ru og karakteriseres bronkøs respiration. Evt ventrale dæmpninger, pibe og knirkelyde
36
Q

Hvordan diagnosticerer man lungelidelser i kvægbesætninger med luftvejssymptomer?

A

Laboratoriediagnostik:

  • Direkte påvisning af agens
    • Tidligt i sygdomsforløbet
  • Indirekte ved antistof identifikation og titerstigning
    • 1-2 uger efter infektion. Ofte parede prøver (2 ugers mellemrum) for at undersøge om titerstigning (Mindst 2-4 fortyndingstrin før prøven anses for positiv)

Prøvemateriale:

  • Næsesvaber (god til virusdiagnostik)
  • Trakealskylleprøve
  • Lunger til dyrkning
  • Parrede blodprøver

Tolkning af resultat:

  • Monokausal infektiøs sygdom, feks. IBR = positiv diagnose
  • Potentielt patogene agens:
    • Viden om mikroorganismens forekomst og betydning (snak med lab og spørg dem hvad de synes, og om man bør tage flere/andre prøver
  • Andre observationer i besætningen
37
Q

Hvordan behandles luftvejslidelser i drøvtyggere?

A

NSAIDs (Metacam, Romefen, Finadyne)

Evt antibiotika. Penicillin første valg

Isolering af syge dyr i sygeboks

38
Q

Hvad er ætiologi og symptomer ved infektiøs bovin rhinotracheitits (IBR)?

A

Ætiologi: Bovine Herpesvirus type 1

Involveret i flere sygdomsmanifestationer:

  • Luftveje (IBR)
  • Konjunktivitis
  • Infektiøse pustulær vulvovaginitis (IPV) Aborter
  • Balanoposthitis
  • Encephalomyelitis
  • Mastitis

Kliniske symptomer:

  • Inkubationstid 4-7 dage
  • Især voksne dyr afficeres, symptomer varierer
  • Feber, anorexi, fald i mælkeydelse, ptytialisme, hoste, næseflåd, dyspnø
  • Hyperæmi og pustler på muleplade (Red Nose)
  • Konjuntivitis, cornea ødem og evt aborter

DK er erklæret fri. Anmeldepligtig liste 2.

39
Q

Hvordan er patogenesen for infektiøst bovin rhinotracheitis?

A

Smitter via direkte kontakt eller aerosol

Virus invaderer epithelceller i luftveje – nekrose i luftvejsepithel – sekundære bakterielle infektioner

Virus invaderer lymfocyter/monocytter – immunosuppresion

Latent infektion i nerveganglier. Dyret udskiller ikke virus, men infektion kan reaktiveres (stress/glucocorticosteroider) og virus udskilles og andre dyr smittes

40
Q

Hvordan diagnosticeres infektiøs bovin rhinotracheitis?

A

Næsesvaber og blodprøve:

  • Virus isolation
  • Antistofbestemmelse
41
Q

Hvad er ætiologi og kliniske symptomer for den anmeldepligtige liste 1 sygdom oksens ondartede lungesyge? (vi skal kende til den fordi den er anmeldepligtig)

A

Ætiologi: Mycoplasma mycoides subsp mycoides

Forekomst: Udryddet i DK i 1886. Men findes i Afrika og Asien. Udbrud i Portugal i 1988. Får og ged er naturlige bærer.

Klinik: Høj feber, anoreksi, dyspnø, klagelyde, ødemer, dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde.

Patologi: Serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni. Differentialdiagnose. Akut pasteurellose (f.eks. Shipping fever)

42
Q

Lungeemfysem og interstiel pneumoni ses som komplikation til hvilke lidelser?

A

1) Bronkopneumoni
* Ved kraftig hoste brister alveoler og luft pumpes ud i interstiet. Interstitialrummene bliver tykke og respirationen bliver stærkt besværet

2) Allergisk lidelse, f.eks. mælkeallergi
3) Toksiske lidelser

43
Q

Hvilke kliniske tegn ses ved lungeemfysem og interstiel pneumoni hos kvæg?

A

Klinisk: Akut opståen, smertefuld respiration, undertrykt hoste, emfysem spredes via mediastinum til subkutis (krepiterende områder over ryggen)

44
Q

Nævn terapi og prognose for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos kvæg

A

Prognose: Reserveret
Terapi: Behandling af primærlidelse og evt vanddrivende

45
Q

Hvad er patogenesen ved allergisk emfysem hos kvæg?

A

Skyldes sandsynligvis allergisk reaktion efter:

1) Inhalation af svampesporer fra muggent foder (actinomyceter), sjældent i DK
2) Allergisk reaktion overfor mælkeproteiner i forbindelse med goldning
3) Allergisk reaktion overfor græsser olign

46
Q

Hvad er de kliniske symptome rved allergisk emfysem hos kvæg?

A

Akut: Pludselig opstået nedstemthed, mælkeydelse falder, hoste, takypnø, dyspnø, evt. rallelyde ved auskultation, evt. urtikarier i huden, evt. emfysem

Kronisk: Snigende symptomer med vægttab, fald i mælkeydelse, hoste, pibe, knitrelyde ved auskultation

47
Q

Hvordan behandles allergisk emfysem hos kvæg?

A

Fjern muggent foder + dexametasonbehandling

48
Q

Hvilke agens er årsag til verminæs bronkitis og -pneumoni hos drøvtyggere og heste?

A

Lungeorm
Kvæg: Dictyocaulus viviparus
Får, ged: D. filaria, Muellerius capillaris og Protostrongylus spp

Hest, æsel: D. arnfieldi

49
Q

Nævn forekomst og epidemiologi for verminøs bronkitis hos kvæg

A

Forekomst: Våde somre, engområder. Ungkreaturer på græs

Epidemiologi: Dyrene smittes enten via lavgradig infektion i lungerne eller via overvintrede larver eller via kontamineret foder på stald

Lavgradig infektion – immunitet erhverves over sommeren

Nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren og disse dyr bliver ofte syge. Morbiditet 100%

50
Q

Hvilke symptomer ses ves verminæs bronkitis hos kvæg?

A

Præpatenstid er 3 uger

Larvernes første vandring i lunger giver hoste/dyspnø ved massive infektioner

Voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer Hoste, rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab

Reinfektionssyndrom: Immunologisk reaktion udløst sfa. første larvepenetration (dvs. 1 uge efter smitte).

Svær dyspnø, cyanose, feber, forpint

51
Q

Hvordan diagnosticeres verminøs bronkitis hos kvæg?

A

Gødningsprøver (friskt udtaget): Baermann

Trachealskyl: Æg med L1 larver i

Hæmatologi: Eosinofili

52
Q

Nævn terapi og prognose for verminøs bronkitis hos kvæg

A

Terapi:

  • Ivermectin, moxidectin, levamisol. Behandling straks hoste opdages
  • Dyrene tages på stald i 3 uger (formål: optagelse af larver ophører, marken renses for larver på ca 3 uger). Alternativt foldskifte
  • Antibiotika for sekundære bakterielle pneumonier

Prognose - reserveret:

  • Bedring efter 5-6 uger ved ukompliceret tilfælde.
  • Sekundære infektioner: reserveret prognose og utrivelighed
  • Reinfektionsyndrom: Mortalitet 20-30%
53
Q

Hvad er ætiologien bag Maedi-Visna hos får?

A

Kronisk progredierende pneumoni (Maedi) eller demyeliniserende hjernesygdom (Visna) hos ældre får (>2 år) som skyldes et Lentivirus (retrovirus)

54
Q

Hvordan er patogenesen for Maedi-Visna hos får?

A

Smittes aerogent/kontakt/kropsvæsker/mælk (diegivning). Virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lunger, lymfeknuder, milt, knoglemarv, yver

55
Q

Hvad er de kliniske symptomer ved Maedi-Visna og hvordan stilles diagnosen?

A

Kliniske symptomer:

  • Inkubationstid er 1-2 år
  • Lungeform (hyppigste): Snigende udvikling, vægttab, anstrengelsesudløst dyspnø, som forværres over måneder, evt svag/undertrykt hoste. Dyrene har ikke feber, med mindre sekundære bakterielle infektioner
  • Hjerneform (sjælden): Ataksi, snubler. Senere udvikles parese, evt kløe

Diagnose:

  • Symptomer, ELISA test, Tunge lunger (2-3 x normalvægt), lungerne falder ikke sammen pga interstiel celleinfiltration
56
Q

Hvad er ætiologien og patogenesen bag Tuberkulose hos kvæg?

A

Ætiologi: Mycobacterium spp (M. tuberculosis, M. bovis, B. africanum, mfl.)

Patogenese:

Smitter via ekskretioner (næseflåd, spyt, fæces, mælk, sæd, eksudater fra lymfeknudeopbrud) eller inddirekte via foder, vand, personale).

Inficerer monocytter/makrofager og lokaliseres primært i lunger og kraniale lymfeknuder. Her dannes granulomatøs inflammation (Tuberkler, granulomer = patognomisk), der omgives af fibrose. Central forostning sker over tid.

Andre organer så som yver, uterus og tarm kan også inficeres

57
Q

Hvad er forekomsten af tuberkulose hos kvæg?

A

Ikke set I DK siden 1988. Findes i Europa, UK, USA, Sydamerika og afrika. En del hjortefarme inficeret I 1990’erne

Overvågning i DK: Inspektion for hævelser i lymfeknuder ved kødkontrol. Levende kvæg til eksport fra DK testes ved turberkulintest. Alle tyre på tyrestationer testes ved indsættelse.

Anmeldepligtig Liste 1

58
Q

Hvad er de kliniske symptomer ved tuberkulose hos kvæg og hvordan stilles diagnosen?

A

Kliniske symptomer:

  • Ofte snigende, i sjælnere tilfælde akut
  • Uspecifikke symptomer så som vægttag, anoreksi, fluktuerende feber, evt hoste. Senere ses tydelig dyspnø, hoste, forstørrede lymfeknuder evt med opbrud. Forstørrede mediastinale lymfeknuder kan føre til trommesyge, ligesom matstitis og endometritis kan forekomme
  • Post mortem: Granulomer i lunger og lymfeknuder og evt andre organer

Diagnostik:

  • Turberkulintest (turberkulinantigen subkutant).
    • Positiv reaktion i huden efter 48-72 timer.
  • Dyrkning for mykobakterier eller PCR diagnostik

MKR Store husdyr - Mie (25 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions