Kalvesygdomme Flashcards
Hvornår og hvordan udvikles trommesyge (rumen bloat) hos kalve?
Ses typisk i slutningen af mælkefodringsperioden.
- Fejlgæring - vomdrikkere, hvor mælken ender i vommen
→ gasproduktion → trommesyge
- Vomalkalose/vomforrådnelse - rådden vom, evt. pga dårlig mælk, eller den har fået mælk i vommen (hvis bollerenden ikke er aktiveret)
- Kan også være dårligt foder.
- Kan også ses ved sondering af kalv.
Hvordan diagnosticerer og behandler man trommesyge hos kalve?
Vigtigt at differentiere om det er vom eller løbe der er bloated. Ser helt ens ud udefra.
- Måle på løben fra trokaret, hvor der vil være lav pH (2-3) ved fejlgæring.
- Hvis der er vomforrådnelse vil der være høj pH i vommen.
Abomasal bloat kan ikke behandles!
Behandling af rumen bloat er ofte med god effekt
- Sondering
- Trokarisering (sulfo ved skum!!) - til at tage overfladespændingen. Citroflex (medicin) eller bare sulfo (ikke koncentreret).
- Vompodning - vomsaft fra voksen ko med velfungerende vom. Et par liter, som man så sonderer ned i kalven i 3-5 dage så man får etableret en god vommotorik. Afhængigt af gassen ud af trokaret, kan det fjernes efter 1-2 dage. OBS der må ikke ske bloat igen.
- Sterilisering af vommen: Hvis det er en lille kalv, kan man sterilisere vommen først. Når man sterilisere, så giver man antibiotika, for at slå bakterierne ihjel som giver denne forkerte gæring.
- Optimere mælkefodring - sikre at bollerenden bliver aktiveret. Hvis den er meget påvirket (rådden vom) og man ikke kan forvente at bollerenden aktiveres, laver man en brat fravænning. Svært hos meget unge dyr.
Årsager, terapi og prognose for arthritis hos kalve
Årsager:
- Unge kalve, altid tænk kolostrum!
- Infektiøs fra navlebetændelse
- Strep., E.coli, Staph., A. pyogenes, (Strep. zooepidemicus)
Forebyggelse: Hygiejne
Behandling: Antibiotika og NSAID
Prognose er slet!!!
Årsager, komplikation, terapi og prognose ved navleinfektioner
Årsager:
- Mangelfuld navledesinfektion
- Mangelfuld hygeijne i kælvebokse
Komplikationer:
- Navleabsces
- Systematisk infektion
- Septikæmi, abscesser i hjerte, hjerne, øje, lever og led
Terapi: Antibiotika og NSAIDs
Prognose er slet ved systemisk infektion
Nævn årsager til diarre hos kalve og hvilke tidspunkter man ser de forskellige diarreer
Symptom på primær lidelse i tarmkanal
Uspecifikt respons på sepsis
Symptom på lidelse i andet organsystem
Iatrogent
Almindelige infektiøse agens
- Bakterier
- E.coli
- Salmonella serotyper dublin, typhimurium og andre
- Vira
- Rotavirus + Coronavirus
- Protozoer
- Cryptosporidier
- C. parvum
- Coccidier
- Cryptosporidier
Beskriv de tre forskellige sygdomsformer som E.coli kan give hos kalve
Generelt om E.coli:
- Almindelig årsag til dødelighed
- Antibiotika ikke effektiv - kan ikke behandle E.coli i tarmlumen.
- Hygiejne er alfa og omega for at forebygge!!!
Coliseptikæmi - alle stammer
- Giver abscesser i hjerne, øjne, nyrer og led
- Opstår når kalven indtager gødning, mudder eller andet før eller samtidig med colostrum
- Umulig at behandle - evt. AB, men kun med støttende behandling også!
- Forebyggelse: hygiejne!!!
Enterotoxigenisk
- K99 sætter sig på tarmvilli → hypersekretorisk diarre
- toxin aktiverer cellens væskepumpe
- Næsten den eneste diarre indenfor de første 3 levedøgn. Ofte inden for første døgn.
- Forebygges med colostrum med specifikke antistoffer
- Ko-vaccine er mulig
Enteropatogenisk
- EPEC
- Sætter sig på tarmvæggen og udskiller toxiner
- Forårsager både øget sekretion og malabsorption og har en generel systemisk effekt på kalven
- Ingen vaccine
Hvordan behandler man generelt diarreer hos kalve?
Væskebehandling
Elektrolytter
- Elektrolytter gives PO. der skal være høj energi, og glycin. Glycin -øger viskositeten, så vi får højere optag af væske fra tarmen. Bicarbonaten som tabes skal man også prøve at erstatte. Men man kan ikke erstatte alt foder med elektrolytter, så det skal være en blanding af elektrolytter og foder.
Antibiotika
- Især PO (antibiotika mælkeerstatning)
Nævn symptomer og terapi af hhv. tidlig, moderat og svær dehydrering hos kalve
Tidligt væsketab, <5 %
- Kalven er stående
- Hudfold står i 4 sek eller mindre
- Øjne er klare, udtryk er frisk
- Mundslimhinde er fugtig
- Kalven har sutterefleks og vil drikke fra flaske
- Terapi:
- Hold kalven på mælk og giv flere 0,5L elektrolyt fodringer pr. dag indtil diarre aftager
- OBS: Hvis man tager mælken fra kalven kan den dø af sult før diarreen stopper.
- I besætninger hvor de får 20% af deres kropsvægt i mælk, får de rigeligt væske, så det skal man bare fortsætte dem på, man behøver ikke behandle, så længe de drikker det hele.
Moderat væsketab, 7 %
- Kalven er sløv, men ligger i brystleje
- Hudfold står i 5 sek
- Øjne let indsunkne
- Lemmer er kolde
- Mundslimhinde er varm men klistret
- Terapi:
- For at den skal overleve: 2L varm høj energi elektrolyt med sonde 2 x med timers mellemrum.
- Så snart man har over 7 % væsketab, skal der tilsættes bicarbonat til IV-væsken!
- Flyt til varmt område, hvor den kan observeres. Hvis ude, skal den have dækken på.
Svært væsketab, >9 %
- Kalven er liggende fladt på siden, komatøs
- Hudfold bliver stående
- Øjne meget indsunkne og kan bliv helt tørre
- Mundslimhinde er kold, bleg og tør
- Terapi:
- Kun IV væske kan redde kalve. Oral væske vil ikke absorberes, da cirkulationen er for dårlig.
- Så snart man har over 7 % væsketab, skal der tilsættes bicarbonat til IV-væsken! (se billede)
Hvad er symptomerne, agens, disponerende faktorer og prognose for kalvedifteritis?
Symptomer:
- Lokal nekrobacillær nekrose i mund og svælg
- Ses hos kalve fra 2 uger til 3 mdr i fedekalvebesætninger
- Slimhinde-nekroserne lugter meget grimt og giver halitosis (stinkende stomatitis) + blødninger.
- Kalven savler meget (salivation), og de vil ikke æde. De vil have høj feber og de har det meget dårligt → Infektionen kan spredes i kroppen
- Trachealkollaps
- Aspirationspneumoni (fordi de ikke kan synke når det gør ondt i munden)
- Død
Det ser voldsomt ud og lugten er meget dårligt. Der er nekrotiske plaques. Slimhinderne ødelægges af bakterierne.
Karakteristiskt hoste - Nynne har aldrig opdaget at de hoster.
Man skal se hvor påvirket kalven er - dvs om de skal behandles eller om man skal aflive.
Agens:
- Fusobacterium necrophorum/funduliforme
- Gram-, anaerob, sporedannende.
Patogenese/disponerende faktorer:
- Toxiner
- Bakterier (T. pyogenes)
- Toxinæmi/bakteriæmi –> systemisk syg kalv
- Virus
- Vit A mangel/tandskifte
- Stikkende halm
- Dårlig hygiejne, fugtigt og varmt klima
Bak er til stede alle vegne. Giver en lokal nekrotiserende tilstand i svælg og mundhule. Lige meget hvilken lidelse fusobakterier giver, skal den have en indgang. Den kan ikke bare komme ind - derfor kan det komme i forbindelse med tandskifte eller hvis kalven har indtaget noget hø som har givet en lille rift.
Prognose:
- Meget ringe, både for overlevelse og restitution.
- Langt behandlingsforløb hvis man behandler. Især fordi der går længe før de vil æde igen.
Hvad er enzootisk kalvepneumoni?
Hvordan behandles enzotisk kalvepneumoni?
Hvis viralt: NSAIDs og isoleres.
Når vi ser mukøst flåd er der tale om bak, og så skal de have antibiotika. Det er vigtigt at få det stoppet.
Den skal have NSAIDs lige meget hvad!
stopper man NSAID behandling for tidligt, kan det blive en dårlig ko til produktion.
Komplikationer:
- abscesser springer → pleurit og adhærencer mellem thoraxvæg og lunger
- → reduceret lungefunktion
Kontrol:
- Få styr på det basale
- Ventilation
- Isolér syge dyr
- Styr på management
- Vacciner (vigtigt at kalvene får mælken i lang tid fra de vaccinerede køer)
- Behandl tidligst muligt
