Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR Store husdyr - Mie > Kardiologi > Flashcards

Kardiologi Flashcards

1
Q

Hvad kan man ved auskultation høre ved de forskellige hjerteostier?

A

Venstre side:

  • Mitralostiet:
    • Her er palperbart hjerteslag
    • Her høres 1. og 2. hjertetone lige højt
  • Aortaostiet:
    • Her høres 2. hjertetone højest (DUP)
  • Pulmonalostiet:
    • Uinteressant ostie mht. mislyde, da pulmonalinsufficiens ikke kan høres

Højre side:

  • Trikuspidalostiet:
    • Svært at erkende, da hjertet ligger langt væk fra stetoskopet og 2. hjertetone er svage
    • Der er ofte mislyd her
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan klassificeres en systolisk mislyd?

A

Kort, mellem lup-dup

Mislyden forløber i systolen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan klassificeres en diastolisk mislyd?

A

Lang, mellem dup og næste cyklus’ lup

Mislyden forløber i diastolen – denne mislyd vil altid være patologisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan klassificeres en pansystolisk mislyd?

A

Mislyden varer gennem hele systolen – hvor man IKKE samtidigt kan høre nogle hjertetoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan klassificeres en holosystolisk mislyd?

A

Mislyden varer gennem hele systolen – hvor man samtidigt godt kan høre nogle hjertetoner (1. og 2.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan grad-inddeles mislyde?

A

Efter intensitet:

Grad I
Lav mislyd der først erkendes efter flere minutters auskultation

Grad II
Lav mislyd der erkendes med det samme ved auskultation

Grad III
Mislyd med moderat intesitet

Grad IV
Høj mislyd associeret med palpatorisk sitren

Grad V
Høj mislyd der dog ikke kan høres hvis man fjerner stetoskopet fra brystet

Grad VI
Høj mislyd som er hørbar når blot stetoskopet nærmer sig brystet

Alt over grad III er patologisk!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder PMI?

A

Der hvor mislyden høres tydeligst

  • PMI er dog ikke nødvendigvis her defekten er lokaliseret – fx ved en aortainsufficiens vil der løbe blod tilbage til ventriklen under diastolen – her er mitralklapperne åbne, således den tilbageløbne mængde blod medfører turbulens og sætter mitralklapperne i svingninger, hvorved man hører en mislyd ved mitralostiet - Men faktisk var det jo en aortadefekt!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke indikationer er der for at anvende ekkokardiografi = ultralydsscanning af hjertet?

A

Hjertemislyde

Evaluering af hjertets størrelse og funktion

Endocardiel masse eller pericardiel akkumulation

HUSKEREGEL:

  • SIGER NOGET OM HJERTETS STØRRELSE OG FX KLAPFUNKTION
  • SIGER IKKE NOGET OM HJERTERYTMEN
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke indikationer er der for at anvende EKG?

A

Arytmier i hvile eller under/efter motion

IKKE brugbart til evaluering af hjertets størrelse eller hjertemasser

HUSKEREGEL:

  • SIGER NOGET OM RYTME OG RYTMEFORSTYRRELSER
  • SIGER IKKE NOGET OM HJERTETS STØRRELSE, MASSER ELLER FUNKTION
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er fordele og ulemper ved fieldstest (exercise fieldtest)?

A

o Fordele:

  • Undersøgelsen bliver udført under normale forhold for hesten
  • Rytter-interaktion -> Man kan fremprovokere rytter-problemer
  • Fysisk kan hesten testes hårdere end løbebånd
  • Man kan nu også måle EKG samtidigt

o Ulemper:

  • Svært at standardisere
  • Det er ikke muligt at foretage blodprøvetagning samtidig
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er fordele og ulemper ved løbebånds exercise test = treadmill test?

A

Fordele:

  • Man kan standardisere hastighed, hældning og længde
  • Man kan foretage måling på de øvre luftveje, blodgasser og EKG samtidigt
  • Stress ekkokardiografi efter test

Ulemper:

  • Hesten skal transporteres til løbebåndet
  • Personale-sikkerhed er dårligere
  • Puls og laktat er typisk lavere i forhold til field test
  • Svært at provokere rytter-problemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad opstår mislyde pr. definition?

A

Blodflowet er normalvist laminært, men omstændighederne kan ændre dette laminære blodflow, så der opstår turbulent blodflow

Denne turbulens i blodstrømmen danner resonans, som kan

høres som mislyd når et vist niveau af resonans opnås.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er definitionen på en funktionel mislyd?

A
  • Turbulent blodflow i aorta eller den pulmonale rod
  • Dette høres ofte over hjertebasis i væddeløbsheste (HUSK: tynde heste på væddeløbsbane)
  • Fordi de er store heste med store volumener blod der skal ud af hjertet. Så det er velociteten der giver mislyde
  • Er ikke tegn på hjertesygdomme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er definitionen på fysiologiske mislyde?

A
  • Ændret viskositet eller øget cardiac output medfører tubulent blodflow.
  • Dette høres ofte i heste med kolik, dehydrering, hæmoragi, høj feber, sepsis, anæmi, elektrolytforstyrrelser – idet disse faktorer medfører ændret viskositet!
    (HUSK: Kolikhest med systolisk mislyd – er det hjerteproblem eller bare sfa. sygdommen? Behandl dyret mod den primære årsag og se om det ikke har hjulpet på mislyden efter nogle dage)
  • Ikke tegn på hjertesygdomme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er definitionen på patologiske mislyde?

A
  • Erhvervet eller medfødt hjertemisdannelse resulterer i tubulent blodflow
  • Dette høres ofte i heste med klapinsufficienser/valvulære forandringer

Andre årsager kan være dilatation af hjertet, hypertrofi af myocardiet, pericarditis, endocarditis, misdannelser

=> Tegn på hjertesygdomme!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke hjertetoner kan høres hos hhv. hest, kvæg, får, ged og svin?

A

Hest:

  • Alle 4 hjertetoner kan evt. erkendes – dette er helt normalt

Kvæg

  • 1., 2., og evt. 4. hjertetone kan høres hos kvæg – dette er helt normalt
  • Hvis 3. hjertetone høres kan det være patologisk (højt venøst tryk)

Får, ged, svin:

    1. og 2. hjertetone kan høres
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad repræsenterer de forskellige hjertetoner?

A
  1. hjertetone
  • LUP
  • Aortaklap og pulmonalklap åbner
  • Starten af systole; blodet presses ud af de fyldte ventrikler
  1. hjertetone
  • DUP
  • Aortaklap og pulmonalklap lukker og blodet plasker tilbage på klapperne
  • Slutningen af systolen
  1. hjertetone
  • Lige efter 2. hjertetone
  • Når mitralklapperne og trikuspidalklapperne åbner og blodet strømmer fra forkamrene ned i ventriklerne
  • Starten af diastolen
  1. hjertetone
  • P-tak - lige før 1. hjertetone
  • Når forkamrene trækker sig sammen og presser det sidste blod ned i ventriklerne
  • Slutningen af diastolen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilken form for hjertefejl, der giver anledning til mislyde er hyppig hos heste?

A

Klapinsiffucienser! Så dem koncentrerer vi os om!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Du lytter på hestens venstre side og hører en systolisk mislyd - hvilke årsager skal du tænke på?

A

Funktionel mislyd

  • HUSK: OFTE KUN HOS VÆDDELØBSHESTE
  • Ergo kan vi udelukke denne årsag (hvis vi ikke står på væddeløbsbanen eller har en tynd væddeløbshest)

Fysiologisk mislyd:

  • HUSK: OFTE KUN HOS HESTE MED ANDEN SYSTEMISK SYGDOM (KOLIK, DEHYDRERING, HØJ FEBER, ANÆMI …)
  • Ergo kan vi udelukke denne årsag (hvis vi ikke står med en kolik-hest osv.)

Patologisk mislyd:

  • Mitralklapinsufficiens = Mitral regurgitation (MR)
  • Ergo må det være dét!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er mitralklapinsufficiens?

A

Den vigtigste hjertefejl, som kan påvirke hestes sportsmæssige præstationsevner.

Ses hos alle racer, aldre og køn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan vil anamnese, kliniske symptomer og kliniske fund være hos en hest med mitralklapinsufficiens?

A

Anamnese:

  • Ofte bare et tilfældigt fund
  • Sjældnere kommer hesten faktisk ind med en historie om ”nedsat motionstolerance”

Kliniske symptomer:

  • Afhængig af sværhedsgraden;
  • Hvile takykardi og tachypnoe
  • Udspiling eller pulsering af halsvener
  • Ødem
  • Hjertearytmi
  • Nasal skum
  • Motionsintolerance

Kliniske fund:

  • Auskultation:
    • Oftest holosystolisk mislyd
    • PMI (point of maximum intensity): På apex stødet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er konsekvenserne af mitralklapinsufficiens med henblik på patofysiologiske forandringer i hjertet?

A

Højre side af hjertet er helt normalt.

Under systolen, vil mitralklapperne ikke lukke helt sammen, og der løber blod tilbage til venstre forkammer

  • Venstre forkammer (VF) forstørres pga øget volumen her

Tilbageløbet gør at der ikke komme rnok blod ud i kroppen (der skal pumpes 10 L/min ud af hjertet) –> Cardiac output nedsættes

Hjertet kompenserer for det nedsatte CO ved at

  • dilatere venstre ventrikel (VV)

så en større volumen kan presses ud OG

  • venstre ventrikel pumper kraftigere (hyperkinetisk bevægelsesmønster).

Der er altså øget belastning i form af

  • øget blodvolumen, som medfører excentrisk hypertrofi
    • => Dilatation
  • øget lumen og øget myokardiemasse (som dog virker tynd og slap)

=> Dvs. forstørret VF + forstørret VV

Konsekvenserne af disse forandringer:

  • Udvidelse af venstre atrium øger risikoen for supraventrikulære arytmier
  • Volumen overload i venstre forkammer medfører stigende pulmonalt tryk, hvilket øger risikoen for højresidigt hjertesvigt
  • Excentrisk hypertrofi af venstre ventrikel øger risikoen for hjertesvigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvornår skal man lave yderligere diagnostiske tests på en hest med mitralklapinsufficiens og hvilke tests skal man lave?

A

Hvis hvilepuls er over 45/min

Hvis der er arytmier over grad III-IV

Man skal anvende

  • ekkokardiografi
  • hvile- og exercise EKG

Bruges til at vurdere prognosen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Kan mitralklapinsufficiens udvikler sig og blive værre?

A

Studier viser minimal progressiv udvikling

Anbefales dog med opfølgende undersøgelser

  • Auskultation
    • Arytmier
    • Intensitet af mislyd
  • Ekkokardiografi hver 12-24 måned
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan ser en hest med hjertesvigt ud?

A

Fra video:

Klassisk tilfælde:

den er tynd, udspilede nares, abdominal resp, ventralt ødem, præputialt ødem, venestase og venepuls, kolde ekstremiteter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke patoligske mislyde skal vi tænke på hvis vi hører dem på højre side af hesten?

A
  • Trikuspidalklap insufficiens = Tricuspid regurgitation (TR)
    • INGEN BETYDNING
  • Ventrikulær septum defekt = Ventricular septal defect (VSD)
    • STOR BETYDNING
27
Q

Hvad er trikuspidalklapinsufficiens?

A

Den mest almindelige mislyd hos galopheste og væddeløbsheste, hvor op til 40% af dem har mislyd ved auskultation

Det påvirker ikke ydeevnen og er derfor næsten altid et tilfældigt fund

28
Q

Hvad er de kliniske fund ved trikuspidalklapinsufficiens?

A

Auskultation:

Band-formet ofte holosystolisk mislyd

PMI: højre side af thorax

Sjældent venestase eller venepuls

Kan skelnes fra ventrikulær septum defekt (VSD) ved???? (spørgetime)

29
Q

Hvad er den mest almindelige medfødte hjertefejl hos hest?

A

Ventrikulær septum defekt (VSD)

30
Q

Hvad er anamnese, symptomer og kliniske fund ved VSD?

A

Anamnese:

  • Varierer fra tilfældige fund at præstationsintolerance

Kliniske symptomer:

  • Afhængig af sværhedsgraden
  • Hvile takykardi og tachypnoe
  • Udspiling eller pulsering af halsvener, dependent edema, motion intollerance

Kliniske fund:

  • Auskultation:
    • Fordi blodet går fra venstre mod højre hvor det giver volumen overload, kan man høre den på højre side.
    • Systolisk mislyd over højre hemithorax beliggende cranioventralt
    • Mislyden på højre side kunne også være trikuspidalklap insufficiens -> Men ofte er VSD lidt mere ventralt beliggende, idet mislyden vil strække sig ventralt inde i hjertet
      • Dvs. hvis man hører denne fine mislyd på højre side, skal man gå om på venstre side og lytte om man kan høre en mislyd her
    • Kan også høres på venstre side
      • Ofte en systolisk mislyd i pulmonal ostiet på venstre hemithorax pga. ”relativ pulmonal stenose”
      • Denne venstresidige mislyd (meget langt fremme) opstår sfa. en form for stenose (selvom man ikke siger at heste og køer har stenoser) - men det skyldes at der løber ekstra blod fra VV til HV gennem septumdefekten, således der kommer relativt for meget blod i HV – denne mængde ekstra blod skal nu ud af trunchus pulmonalis som er ”relativt for lille” dvs. ”relativ pulmonal stenose”, hvorved der opstår en systolisk mislyd!
  • HUSKEREGEL:
    • Høj systolisk mislyd på højre side, cranioventralt + systolisk mislyd på venstre side cranialt = VSD
31
Q

Hvilke patofysiologiske konsekvenser kan forekomme ved VSD?

A

Ved VSD vil blodet i HV ikke løbe gennem defekten og ind i VV – dette skyldes, at der er højere tryk i venstre side af hjertet, da det er det systemiske kredsløb.

Men til gengæld vil blodet i VV løbe gennem defekten og ind i HV. Dette medfører at

  • trykket stiger i højre ventrikel under systolen mens det falder i venstre ventrikel under systolen.

Når der løber blod fra VV til HV, kommer der ikke nok blod fra VV og ud i kroppen.

Hjertet kompenserer for dette ved

  • dilatation af VV og hypertrofi af myocardiet (excentrisk hypertrofi)

I højre hjertehalvdel vil hjertet reagere på det øgede tryk ved

  • hypertrofi af myocardiet og nedsat volumen (koncentrisk hypertrofi)

=> begge ventrikler forstørres

32
Q

Hvilke yderligere diagnostiske hjælpemidler bruger man ved VSD og hvad er formålet?

A

Ekkocardiografi = Hjertescanning

Formålet:

  • At vurdering størrelsen af defekten
    • Jo større hul, jo værre problem
    • Jo mindre hul, jo mindre problem
  • At vurdere den kompenserende hjertedilatation
    • Jo større kompensatorisk forstørrelse af hjertet, jo værre problem
    • Jo mindre kompensatorisk forstørrelse af hjertet, jo mindre problem
  • At vurdere trykgradienten
    • Jo større trykudligning, jo værre problem
    • Jo mindre trykudligning, jo mindre problem
  • At vurdere shunt velocity/hastighed
    • Jo lavere shunt hastighed, jo værre problem
    • Jo højere shunt hastighed, jo mindre problem
33
Q

Hvordan er prognosen for heste med VSD?

A

Afhænger af scanningsresultater:

God hvis:

  • Shunt <2,5 cm
  • Shunt velocity/hastighed > 4 m / s
  • Ingen ventrikelforstørrelse
34
Q

Hvad er en diastolisk mislyd på venstre side tegn på?

A

Aortainsufficiens

(eller teoretisk også pulmonalinsufficienser, men findes nærmest ikke, og kan ikke høres hvis de gør)

35
Q

Hvordan er anamnese, kliniske fund og symptomerne på aortainsufficiens?

A

Anamnese:

  • Tilfældigt fund
  • Sjældent reduceret motionstolerance
  • I svære tilfælde kan ataksi eller kollaps kan være henvendelsesårsag

Den typiske patient:

  • Ældre heste.

Klinisk fund:

  • Auskultation:
    • Høres på venstre side af hemithorax – men kan ofte også høres på højre side
    • Diastolisk de-crescendo musikalsk eller barsk mislyd
    • PMI: Over aortaklappen.
    • Graden af mislyd korrelerer ikke altid med sværhedsgraden af læsionen

Kliniske symptomer:

  • Afhænger af sværhedsgraden
  • Vandhammerpuls (hård) ved palpation af a. fascialis
    • Hvis utæt aortaklap -> diastoliske tryk falder, denne trykgradient kan vi palpere ved pulsen.
    • Vandhammerpuls tyder på at det diastoliske tryk falder meget hurtigt
  • Hjertearytmi
  • I alvorlige tilfælde tegn på hjertesvigt
36
Q

Hvilke patofysiologiske konsekvenser følger VSD?

A

Aortainsufficiens medfører tilbageløb til VV, hvilket derfor fører til volumen overbelastning af VV, som fører til

  • excentrisk hypertrofi (forstørret, slap, tynd muskulatur i VV),
  • øget slagvolumen og øger hjertets arbejde

Denne udvidelse af VV medfører udvidelse af mitralannulus, som fører til

  • mitralklapinsufficiens og
  • udvidelse af venstre forkammer.

Forstørrelsen af VF øger risikoen for supraventrikulære arytmier, idet ledningen bliver dårligere hen over dette forstørrede forkammer.

=> Dvs. forstørret VV & forstørret VF (Kan ses som et rundt ”hundehjerte”)

Derudover:

Reduceret diastolisk tryk –> nedsat perfusion af coronar arterierne –> iskæmi af myovardiet –> risiko for ventrikulære arytmier

  • Altså: ventrikulære arytmier tyder på aortainsufficiens
37
Q

Hvornår skal man lave parakliniske tests ved aortainsufficiens og hvilke tests skal man lave?

A

Hvis hesten er under 10 år gammel

Ved arytmier

Ved vandhammerpuls

Ved motionsintolerance, ataksi eller kollaps

Tests:

  • Ekkokardiografi
  • Hvile- og exercise EKG
38
Q

Hvordan er prognosen for heste med aortainsufficiens?

A

I ældre heste:

  • Aortainsufficiens er ofte progressiv – men ofte er progressionen langsom
  • Prognose:
    • God prognose

I yngre heste:

  • Aortainsufficiens er progressiv – progressionen kan være hurtig i nogle tilfælde
  • Slem sygdom kan være associeret med kollaps

Monitorering af progression:

  • Kræver ekkokardiografi for at monitorere VV-dilatation
    • Hvis ikke man har et scanningsapparatur kan man monitorere ved at se om der udvikles vandhammerpuls og systolisk mislyd (som er tegn på udvikling af mitralklapinsufficiens)
  • Kræver exercise EKG
39
Q

Gennemgå skemaet (dette er ikke et spørgsmål)

A
40
Q

Hvad er definitionen på en arytmi?

A
  • Abnorm hjertefrekvens, rytme eller ledningsmønster
    • Tachycardi => For hurtige hjerteslag
    • Bradycardi => For langsomme hjerteslag
    • Uregelmæssige hjerteslag => Afvigelser på EKG
41
Q

Hvad er det vigtigste værktøj for at diagnosticere arytmier?

A

EKG!

Gerne exercise EKG

42
Q

Arytmier inddeles efter årsager. Nævn denne inddeling.

A

Funktionelle arytmier (benigne)

  • Andengrads AV blok
  • Sinusarytmi => Sinusknudeproblem
  • Sinus bradycardi => Sinusknudeproblem
  • Sinoatrialblok => Sinusknudeproblem

Patologiske arytmier

  • Atrieflimmer
  • Atrie- og ventrikulær præmatur depolarisering
  • Supraventrikulær eller ventrikulær arytmi
  • Avanceret andengrads AV blok eller tredjegrads AV blok
43
Q

Nævn de tre vigtigste arytmier, der kan påvirke hestes præstationsevne?

A
  1. Atrieflimmer
  2. Supraventrikulær præmatur kompleks/kontraktioner
  3. Ventrikulær præmatur kompleks/kontraktioner
44
Q

Hvad er patogenesen bag atrieflimmer?

A

Ændret funktion af ion-kanaler i atriale myocytter pga. forstørrede forkamre

Disse forstørrede forkamre kan være enten:

  • Primær/LoneAF
    • Dvs. uden patologisk prædisponering
  • Sekundær AF
    • Dvs. sekundært til anden årsag – fx mitralklapinsufficiens eller aortainsufficiens
45
Q

Hvilke patofysiologiske konsekvenser har atrieflimmer?

A
  • Atrieflimmer medfører at atriet ikke kontraheres – Normal vil atriekontraktionen bidrage med de sidste 15-20 % af ventrikelfyldningen (ellers er resten af ventrikelfyldningen en passiv proces)

– Atrieflimmer medfører altså 15-20 % mindre volumen i ventriklerne

– dette volumentab har ingen betydning i hvile, men bliver et signifikant problem under arbejde!

  • Atriekontraktionen er det vi normalt hører som 4. hjertetone -> dvs. ved atrieflimmer kan vi IKKE høre 4. hjertetone!
46
Q

Hvordan lyder anamnesen typisk for heste med atrieflimmer og hvad er de kliniske fund?

A

Anamnese:

  • Opdages tilfældigt i ”hyggeheste”
  • Associeret med epistaxis/næseblod eller nedsat præstation

Kliniske fund:

  • Auskultation:
    • Uregelmæssigt uregelmæssig rytme = Chaotic rhytm = kaotisk rytme
47
Q

Hvilke typer af atrieflimmer findes der?

A

To typer:

  • Paroxysmal AF:
    • Opstår oftest hos små heste
    • Varer få minutter eller op til få dage
    • Episoderne kan forekomme gentagne gange – men forsvinder spontant (går i sig selv igen) eller kan udvikle sig til kronisk AF
  • Kronisk AF:
    • Ofte hos store heste eller heste med underliggende hjertelidelse
    • Persisterer over længere tid
    • Kan være primær/Lone AF eller sekundær AF
48
Q

Kan ma behandle for atrieflimmer? Hvis ja, hvordan? Nævn bivirkning og succesrater.

A

Ja, men kun hvis der ikke er tegn på alvorlige hjertesygdomme.

I DK:

  • Kinidinsulfat = klasse 1a antiarytmetika
  • Virkningsmekanisme:
    • Blokerer hurtige natrium-kanaler og øger dermed refraktærperioden
    • Vagus effekt som øger atrieflimmerets ledningsevne og øger HR
  • Ulempe:
    • Natrium-kanalerne bliver hæmmet, så refraktærperioden forlænges – men disse natrium-kanaler sidder også i ventriklerne – så problemet er, at hvis denne refraktærperioden bliver så lang at hesten får et hjertestop
  • Bivirkninger:
    • Ikke-livstruende bivirkninger:
      • Takycardi
      • Anoreksi
      • Nasal ødem
    • Livstruende bivirkninger
      • HR > 100/min
      • Forlænget QRS varighed
      • Kolik, Diarre, Laminitis, Kollaps, Ventrikulær arytmi
  • Administration:
    • 22 mg / kg q2h (max daglig dosis på 132 mg / kg) via nasogastrisk sonde.
    • Fortsæt behandlingen indtil den ønskede konvertering til sinus rytme opnås – eller indtil svære toksiske bivirkning udvikler sig (så er man nødt til at stoppe)
  • Understøttende terapi:
    • Natriumbicarbonat PO
      • For at modvirke Kinidin sulfats ætsende bivirkning
    • Digoxin
    • Behandling af ventrikulære arytmier
  • Succesrate for konvertering
    • I akutte tilfælde
      • generelt høj succesrate
    • I kroniske tilfælde
      • lavere succesrate
49
Q

Hvad er præmature komplekser?

A

Når hjertet slår et pludseligt slag for tidligt. Der kommer altså et ekstra slag.

Er forbundet med

  • Hypoxi
  • Toxicæmi
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Metaboliske forstyrrelser
  • Hjertesygdomme

Udeluk alt andet end hjertesygdomme inden man går for meget i dybden med det.

Er hesten syg (ikke hjertesyg), går det ofte over når den bliver rask igen.

50
Q

Hvordan diagnosticeres præmature komplekser?

A
  • Fuld klinisk undersøgelse inkl. blod arbejde (cTnI, MB-CK)
  • Grundig auskultation (mhp. mislyde)
  • EKG i hvile:
    • Er den præmature kontraktion af supra- eller ventrikulær oprindelse?
  • EKG under træning:
    • Forsvinder den præmature kontraktion?
    • Fortsætter den præmature kontraktion?
    • Forværres den præmature kontraktion?
  • ECHO:
    • Mhp. mislyde eller forstørret/dilateret hjerte
51
Q

Hvordan inddeles præmature komplekser?

A

Supraventrikulære komplekser (SVPC)

  • Sker i forkamrene, så har ikke den store betydning, da AV-knuden kun sender de vigtige slag videre til ventriklerne

Ventrikulære komplekser (VPC)

  • Er et problem når det er i ventriklerne der er præmature komplekser!
52
Q

Hvilke behandlingsmuligheder findes for præmature komplekser?

A

Der findes ingen med dokumenteret effekt.

Hvile og empirisk behandling med steroider kan forsøges.

53
Q

Hvad er de patofysiologiske konsekvenser af præmature komplekser?

A

Risiko for ventrikulær takykardi (VT) og ventrikelflimmer (VF) og pludselig hjertestop

Det er de her man skal være bekymrede for!

Bonus:

Forslag til behandling af akut VT/VF:

  • Lidokain IV
    • 0,25-0,50 mg/kg langsom bolus q5 min til en maksimal dosis 2-4 mg/kg.
  • Diazepam IV:
    • 0,05 mg/kg hvis ataksi eller uro
54
Q

Hvad er ventrikulære præmature komplekser (VPC’s)?

A
  • Spontan tidlig ventrikulær depolarisering, der stammer fra ventriklerne => resulterer i abnorm QRS-T-bølge
  • Forekommer mindre hyppigt end SVPC.
  • Opstår ofte pga. ventrikulær sygdom eller dilatation.
  • Kan også opstå under maksimal motion, anæmi, høj feber, elektrolyt- og væske forstyrrelser
  • Anamnese:
    • Tilfældigt fund
    • Henvendelse omkring motion intolerance, kollaps eller systemisk sygdom
55
Q

Hvad er symptomerne på endocarditis hos kvæg?

A

Den typiske patient:

  • Koen efter kælvning
  • Koen i stalden

Kliniske symptomer:

  • Er opstået 1-2 måneder før de kliniske symptomer indtræder
    • Faktisk er dyrene som regel ikke SÅ syge - ud over den svingende feber og at de har det lidt skidt. Så landmanden kan fristes til at sende dem til slagt. Hvis det er en aktiv endokardit (fibrinbelagt) skal de totalkasseres - så det kan ikke betale sig at sende koen til slagt, da man får en “bøde” for dette slagtefund.
  • Svingende feber
    • Altid ved svingende feber skal man tænke om det kunne være endokarditis.
  • Venepuls
    • Kendetegn: Flot venepuls pga. at veneklapperne bliver utætte i højre side => blodet pulser tilbage i det perifere kredsløb
  • Nedsat appetit
  • Nedsat mælkeproduktion
  • Vægttab
  • Takykardi
  • Tachypnoe
  • Hoste
  • Hjertemislyde
  • Sjældent ses der ødemer
56
Q

Hvad ser man på blodprøverne ved endocarditis på kvæg?

A
  • Leukocytose
  • Neutrofili
  • Anæmi
  • Positiv glutaraldehyd test
    • Hvis dyret har meget fibrinogen og IgG i blodet vil en blodprøve tilsat glutaraldehyd hurtigt størkne
      • dvs. hurtig størkning og dermed positiv test er tegn på rigtig aktiv inflammation (ofte bakteriel infektion, da bakterier giver meget fibrinogen)
57
Q

Hvad er behandling og prognosen for endocarditis hos kvæg?

A

Behandling:
Tidligt stadie: Antibiotika

Senere stadie: Ingen behandling -> Aflivning

Prognose: Reserveret til slet

58
Q

Hvad er oftest patogenesen og ætiologi bag pericarditis hos kvæg?

A

Penetration af fremmedlegeme fra reticulum (netmaven)

=> Udvikling af pericarditis

=> diastolisk kompression og højresidig hjerteinsufficiens

Ætiologi: Blandingsflora fra netmaven

59
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved pericarditis hos kvæg?

A
  • Ofte stærkt deprimeret o Vil ikke gå/bevæge sig o Stiv ryg
  • Abducerede albuer
  • Feber
  • Takykardi
  • Takypnø
  • Nedsat mælkeproduktion
  • Anoreksi
  • Ødem
  • Venestase i v. jugularis
  • Auskultation:
    • Dæmpning af hjertelyde
    • Ofte så meget gasproduktion fra bakterierne at der kommer meget luft/gas i pericardiet -> klokkebøjetoner -> “vaskemaskinelyde”
    • Lungemislyde ventralt
60
Q

Hvad ses på blodprøver ved pericarditis hos kvæg?

A

Leukocytose

Neutrofili

Positiv glutaraldehyd test

Anæmi

61
Q

Hvordan skelner man mellem pericarditis og endocarditis hos kvæg?

A

Pericarditis-patienter bliver modsat endokarditis-patienter meget dårlige pga. pericardiet bliver kæmpe stort.

Hjertet kompromitteres - højre hjertehalvdel bliver nærmest mast, øget preload, store spændte vener, staselever, ondt i pericardiet, drejede albuer, ødemer.

Dvs. på de kliniske symptomer kan man differentiere endocarditis fra pericarditis.

62
Q

Hvordan er prognosen for pericarditis hos kvæg?

A

Dårlig! De skal aflives. Ingen terapi.

63
Q

Hvordan behandles pericarditis hos hest?

A

Man kan dræne pericardiet - dette gør man hos heste, men ikke hos køer.

De er lettere at behandle, da det ikke er et fremmedlegeme men en infektion, og det er ikke så voldsomme mængder væske i pericardiehulen.

MKR Store husdyr - Mie (25 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions