Reproduktions bioteknologi Flashcards
Hvad er superovulation og hvornår benytter man sig af dette?
En hormonel behandling for at stimulere ovulation fra flere follikler end hvad der er normalt for arten.
Formålet kan være:
- Embryotransplantation - 3 kalve pr. ko pr. år
- kromosomundersøgelser for at teste for ploidi (kan ske vved In vitro befrugtninger)
- Kønsbestemmelse - hanner udvikles “hurtigtst” dvs de længst udviklede follikler vil give tyrekalve
- In vivo modning til in vitro (sammenligne de to typer)
- Mikromanipulation - splitte og klone
- Stamcelleproduktion - kloning og transgene dyr
Hvilke forskellige måder kan man udføre kloning på? (5 slags)
A = kloning, hvor man tager en celle og overfører den til en tom oocyt, der efter elektrisk stød tror den er befrugtet og udvikler sig.
B = Tager celler og dyrker dem før derefter at gøre som i ”A”.
C = Embryonal kloning ud fra bindevævscelle –S laves til stamcelle og klones
D = Udvokset celle, dyrkes og klones. Dette er den vanskeligste metode til kloning, da cellerne er fuldt differentierede, og man kan ikke slukke for disse vævsspecifikke gener.
Hvilke præparater anvendes til at inducere superovulation og hvordan virker de?
Man skaber i princippet en hormonforstyrrelse, og det er ikke alle køer der reagerer på samme måde.
Follikelstimulerende:
- PMSG – antex, Folligon – er billigt, men har en lang halveringstid. Er dog en fordel hvis koen er lidt besværlig at håndtere
- FSH – Pluset, pFSH, Super-OV – dyr, men har en kort - bruges mest, da det er mest sikkert
Virkning: Normalt er der kun 1 dominant follikel, der undertrykker FSH ved udskillelsen af inhibin, hvilket gør at resten af de underordnede follikler tilbagedannes.
Ved at tilføre mere FSH kan den dominante follikel ikke længere undertrykke dette, og der vil ske en fremvækst af de underordnede –> der vokser nu mange follikler frem.
- Luteolytiske:*
- Prostaglandin - Estrumat, Dinolytic - fremkalder brunst
- Virkning:*
inducerer luteolyse –> brunst induceres og de mange embryoner kan befrugtes ved insemination
Nævn dosering og administrationstidspunkter for FSH når målet er superovulation (I DK)
Man går typisk i gang efter den 2. Brunst efter kælvning. Her starter man med superovulationsbehandlingen midtlutealt inden for dag 8-13. Man kan time dette, så ”høsten” ligger en optimal dag.
- dag: 8 ml
- dag: 7 ml
- dag: 5 ml
- Estrumat (progesteron)
Hvornår giver man modtagerkoen (recipienten) prostaglandin ved embryotransfer?
0,5-1 dag før donorkoen får prostaglandin ved en enkelt injektion
eller
man gver 2 injektioner med 11 dages mellemrum
Hvornår kan man skylle embryonerne ud fra en kunstigt befrugtet superovulerende donorko?
På dag 26 fra cyklus start
Hvornår inseminerer man en superovulerende ko?
På dag 19 (typisk eftermiddag) og dag 20 (typisk morgen) efter cyklus start (når man har givet FSH inden for dag 8-13)
Nævn proceduren for embryoskylning trin for trin
- Koen undersøges
- Epidural lægges
- Rektum tømmes straks
- Der vaskes og sprittes – det gælder om at have en aseptisk teknik, da det jo er biologisk materiale der overføres.
- Det indsættes et kateter i det bedste horn = det horn med flest embryoner. Dette kan man mærke sig frem til ved at mærke efter flest CL.
a. Skyller med 5-7 sprøjter skyllevæske tilsat serum
= Dulbeccos phosphat buffer med 1 % SPF kalve serum
- Omhyggelig afsluttende tømning
- Samme procedure på det andet horn
Man skal passe på ikke at presse for meget, da der kan opstå en perforation. Dette kan køer dog bedre tåle en heste.
Herefter skylles filtret 2 gange ned i en petriskål med kvadreret bundt (gør det nemmere at tælle).
Herefter afsøger man petriskålen og isolerer embryonerne under et stereomikroskop.
Hvilken type embryoner finder man oftest ved embryoskylning?
De typer man typisk finder er embryoner på dag 6-8 som er morula og tidlige blastocyster og senere blastocyster
Hvilke fordele er der embryotransfer i forhold til AI?
Ved ET drægtigheder vs AI drægtigheder ser man:
- Flere kejsersnit – da man får flere tyrekalve, da man udvælger de længst udviklede embryoner, der statistisk typisk er hankøn
- Bedre drægtighed – embryonet har jo allerede vist at det er levedygtigt
- Øget drægtighedsprocent (60-70 % vs 50 %)
- Fødselsvægten er højere
- Drægtigheden længere
- Mortaliteten er højere
Hvilke faktorer udgør en risiko for sygdomsoverførsel ved embryotransfer?
- Kontamineret personale, instrumenter eller udstyr
- Via transport i skyllevæske eller transportmedie
- Adherering til zona pellucida
- Penetration af zona pellucida
Man kan VASKE sygdomme af en celle, derfor væske embryonerne 10 gange inden de suges op i stråene.
Hvordan gøres embryonerne klar til at blive overført til modtagerkoen ved in vivo og in vitro metoden?
Generelt for både IN VIVO og IN VITRO
Embryonerne suges op i hvert sit strå, der placeres i en transferator.
Det er vigtigt at embryonet lægges i midten af strået, med væske på hver side samt en luftbobel. På denne måde kommer man ikke til at miste embryonet hvis man taber en dråbe når strået klippes op i den ene ende inden det skal gives til recipienten.
Hvad er forskellen på de tre forskellige former for embryotransplantation;
- ovum pick-up
- in vitro
- in vivo
Ovum pick-up:
- Opsamling af oocyter fra kvie eller ko
- Ingen hormonbehandling
- Kan gentages to gange om ugen i flere uger
In vitro:
- Modning og udtagelse af oocyter
- Befrugtning af oocyterne i petriskåle
- Dyrkning af embryoner
- Overførsel af befrugtede embryoner til recipienter
In vivo:
- Donorkoen stimuleres til superovulation
- Oocyterne befrugtes
- Hele embryoner udtages fra koen (ofte 7-9 stks)
- Overføres til recipient
