Sagens afgørelse. Form, begrundelse og klagevejledning + bekendtgørelse/kommunikation Flashcards
Den bureaukratiske afgørelsesform =>
myndighedens chef træffer formelt afgørelsen, men of-te intern delegation
Den kollegiale afgørelsesform =>
rådslagning/ forhandling og efterfølgende afstemning
Hvad siger de almindelige principper om, hvordan afstemningsproceduren skal fastlægges?
(1) Procedureforslag sendes til afstemning først – om man skal have mere in-formation; yderligere udvalgsbehandling
(2) Hvor der forelægger ét hovedforslag med ændringsforslag:
- Ændringsforslag er afgørende for hovedforslaget og skal derfor behandles først
- Hvis flere ændringsforslag stemmes først om det mest vidtgående
(3) Hvis der findes flere sideordnede hovedforslag, bestemmer formanden, i hvilken rækkefølge forslagene skal sættes til afstemning
• Må sættes til afstemning hver for sig → kan ikke sætte flere til afstem-ning
samtidig
Hvor mange stemmer er nødvendige for at vedtage et forslag?
Sommetider siger loven noget om det
Der gælder flere forskellig ting: sommetider kan der være enstemmighed, andre gange kvalificeret majoritet, og andre gange stemmeflertal blandt de tilstedevæ-rende (sidstnævnte fx i KSTL)
Ved stemmelighed:
- Regler til løsning heraf kan være fastsat i love og bekendtgørelser:
o Bortfald (fx kommunale beslutninger)
o Kan forestille sig, at der SKAL træffes en afgørelse, så kan lod-trækning
være en mulighed.
o Formandens stemme udslagsgivende (gælder for en langrække råd og
nævn) - Hvis der ikke findes nogen skreven regel om afstemning, så er der en
formodning om, at det er formandens stemme, som er udslagsgivende – der
er et mønster
o Gælder kun i situationer, hvor der må træffes en afgørelse
Hvad sker der, når en sag er afgjort?
Når en sag er afgjort, skal den bekendtgøres - men inden da skal den formgives, den skal evt. begrundes, og evt. er der krav om en klagevejledning.
FVL §§ 22, 23, 24, 25, 26
Hvilke formkrav gælder der til en forvaltningsafgørelses skriftlighed?
Der gælder ikke noget krav om skriftlighed. Det er langt at foretrække; der er mange gode grunde til at udarbejde en afgørelse skriftligt
Forvaltningsakter kan altså også foreligge mundligt, hvilket også fremgår af FVL
I den specielle forvaltningslovgivning findes hyppigt regler om, at forvaltningsakter skal udfærdiges skriftligt. Fx Miljøbeskyttelseslovens § 74 – en afgørelse skal som hovedregel meddeles skriftligt (stk. 1)
Krav om skriftlighed som følge af forvaltningsaktens karakter: hvis den skal kunne fremvises eller tinglyses
–> Ved et kørekort er der fx et krav om skriftlighed (= kørekort) pga. forvaltningens karakter
God forvaltningsskik siger desuden, at når det er en bebyrdende afgørelse, så bør man bekræfte afgørelsen skriftligt – men det er kun god forvaltningsskik, der kræver det
–> Fx ved uansøgt afskedigelse – at man sender en skriftlig afgørels
Hvad står der i FVL om skriftlighed vedr. en afgørelses skriftlighed?
- FVL § 22: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af
en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.” - FVL § 23, stk. 1: ”Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan
forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”
• § 23 antages i øvrigt at forudsætte, at en part – uanset § 23 - kan
kræve en skriftlig bekræftelse på den afgørelse, der er truffet
Hvad gør sig gældende om formuleringen af den skriftlige forvaltningsakt?
Skal kunne identificere myndighed og medarbejder
Enkel og præcis formulering.
Myndighed er ansvarlig for at oversætte udenlandske oplysninger. Sommetider kan der være hjemmel til at få det dækket økonomisk
Forvaltningens ansvar, at forvaltningen forstår borgerne, og at borgerne forstår forvaltningen (sprog)
Koncipistregel = “en fortolkningsregel, der anvendes, når aftalen fortolkes til skade for den, som har udarbejdet aftalen”
U54.70: Givet tilladelse til benzinstation - var det blot en tank eller også en servicestation? Faldt tilbage på sognerådet, at det var dårligt formuleret → derfor også servicestation
Hvad er formålet med begrundelse af sagsafgørelse?
Sætte adressaten i stand til at afgøre, om afgørelsen skal påklages.
Øger tilliden til og giver øget garanti for afgørelsens rigtighed → tvinger forvaltningen til større grundighed
Hvad står der i FVL kap. 6?
FVL kap. 6 fastsætter almindelige regler → om hvornår afgørelser skal begrundes + om begrundelsers indhold
Hvor findes regler om begrundelse af afgørelsen?
I FVL + der findes særlige regler om begrundelse i speciallovgivningen – gælder ved siden af FVL i det omfang, de indeholder mere omfattende krav
Hvilke afgørelser skal begrundes?
FVL § 22: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en be-grundelse, m.m. afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold”
=> afgørelsessager (også afgørelser, hvor sag afvises af formelle grunde)
=> kun afgørelser der meddeles skriftligt
=> kun en pligt overfor parter i sagen
=> kun afgørelser der IKKE giver parten fuldt ud medhold: fx på-
bud/forbud/afslag – men også sager, hvor der fastsættes en række
betingelser/vilkår
Hvor står der hvad begrundelsen skal indeholde?
FVL § 24, stk. 1 og stk. 2
Hvad skal begrundelsen indeholde?
(1) Henvisning til de retsregler afgørelsen er truffet i henhold til
(2) Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn → de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen
(3) Oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen (hvis nødvendigt) jf. undersøgelsesprinippet
Hvad indebærer det, at begrundelsen skal være både subjektiv rigtig og objektiv rigtig?
Subjektiv rigtig = retsregler, hovedhensyn og faktiske omstændigheder som reelt er blevet tillagt vægt i afgørelsen
Objektiv rigtig = retsregler, hovedhensyn og fakta som efter gældende ret skal lægges til grund for afgørelsen
Hvor er der bestemmelser om klagevejledning?
Der er bestemmelser om klagevejledning i FVL kap. 7 §§ 25-26 + i speciallovgivningen
Hvad indebærer en klagevejledning?
=> parten, der har modtaget en afgørelse, skal vide, om der er mulighed for at klage (admini-strativ rekurs)
Hvilke afgørelser skal forsynes med en klagevejledning?
- Afgørelser som kan påklages til anden fm
- Kun den endelige afgørelse (ikke beslutninger ifm. sagsbehandling)
- Kun hvor afgørelsen meddeles skriftligt
- Kun hvor afgørelsen ikke giver parten fuldt ud medhold (ikke grundlag for
at klage)
Hvad skal klagevejledningen indeholde?
(1) Hvilken myndighed, der er klageinstans
(2) Fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder evt. tidsfrist
(3) Evt. begrænsninger i klageinstansens kompetence
Klagevejledningen skal være klar og let forståelig
Hvis afgørelsen meddeles andre end klageberettigede, kan det være nødvendigt, at klagevejledningen indeholder oplysning om kredsen af klageberettigede
Klagevejledningens form:
Skriftligt ifm. meddelelsen af afgørelsen
Hvilken særregel knytter sig til klagevejledningen?
Hvis der gælder en tidsfrist for at indbringe afgørelse for domstol, skal myndigheden oplyse om dette jf. FVL § 26. Skyldes det er vigtigt at vide noget om en tidsfrist.
Derudover er der ikke pligt til at orientere om adgangen til domstolsprøvelse; ville være for vidtgående et krav at stille til klagevejledning (kan ikke lave en let tilgængelig vejledning); for omstændigt.
Dog god forvaltningsskik at informere om domstolsprøvelse hvis særlige nærliggende/direkte efterspurgt
Hvad er en bekendtgørelse?
= forudsætning for at en forvaltningsakt får en retsvirkning
Hvad gør sig gældende for hhv. generelle og konkrete retsforskrifter ift. bekendtgørelse?
Generelle retsforskrifter:
- Anordninger, bekendtgørelser – bekendtgøres i Lovtidende
- Generelle tjenestebefalinger, f.eks. cirkulærer – offentliggøres primært
gennem ministeriernes hjemmesider
Konkrete afgørelser:
- Skal normalt bekendtgøres for dem, afgørelserne direkte vedrører, for at
få de tilsigtede retsvirkninger
- Følger af retssædvane
Hvornår får en afgørelse virkning?
Fra bekendtgørelsestidspunktet
Hvilke bekendtgørelsesmåder findes?
For forvaltningsakter er den almindelige bekendtgørelsesform, at meddelelse skal gives direkte til den, forvaltningsakten vedrører
Meddelelsen vil som oftest blive givet skriftligt
Der er dog forudsat i FVL §§ 22-23, at afgørelser kan meddeles mundtligt
Det kan være direkte foreskrevet, at bekendtgørelse af forvaltningsakter skal ske skriftligt
Myndigheden har bevisbyrden for, at en afgørelse sendt som almindelig post er kom-met frem til modtageren
Hvem har krav på bekendtgørelse?
Bekendtgørelse skal som almindelig regel ske til den eller dem, afgørelsen direkte ved-rører
Hvor lovgivningen indeholder regler om bekendtgørelse, vil det ofte være fastsat, hvem meddelelse skal gives til
Ved bebyrdende afgørelser skal bekendtgørelse ske til den, der pålægges denne byrde
I sager, der rejses ved ansøgning, har ansøgeren krav på underretning om afgørelsen, hvad enten den er positiv eller negativ
I sager, hvor forvaltningen afgør en konflikt mellem flere parter, skal den, som afgørelsen går imod, have underretning, men det må antages, at også den anden part har krav herpå
Hvor flere personer optræder som ansøgere til f.eks. en stilling, skal i hvert fald den, som får stillingen, have underretning. Dog god forvaltningsskik, at meddelelse også gives til de øvrige ansøgere
I tilfælde, hvor parten lader sig repræsentere, jf. FVL § 8, skal afgørelsen meddeles til partsrepræsentanten. Det står myndigheden frit for også at sende afgørelsen til parten selv
Hvem skal foretage bekendtgørelsen?
Myndigheden, der har foretaget afgørelsen, skal foretage bekendtgørelsen
Kommunikation =
= orientering om en truffen afgørelse til andre myndigheder, organisationer eller borgere, som har været impliceret i sagens forberedelse, eller som af andre grunde har en særlig interesse i at blive gjort bekendt med afgørelsen
Hvilken form skal kommunikation have?
Kan være fastsat ved lov
Kan finde sted mundtligt, hvis andet ikke er fastsat
I praksis sker kommunikation oftest skriftlig, som regel på den måde, at myndigheden anvender en kopi af den forvaltningsakt, som sendes til adressaten
Findes der en almindelig lovregel om, at forvaltningsakter skal bekendtgøres?
Der findes ikke (som tilfældet er med love og anordninger) en almindelig lovregel om, at forvaltningsakter skal bekendtgøres.
