Sagens afgørelse. Form, begrundelse og klagevejledning + bekendtgørelse/kommunikation Flashcards
Den bureaukratiske afgørelsesform =>
myndighedens chef træffer formelt afgørelsen, men of-te intern delegation
Den kollegiale afgørelsesform =>
rådslagning/ forhandling og efterfølgende afstemning
Hvad siger de almindelige principper om, hvordan afstemningsproceduren skal fastlægges?
(1) Procedureforslag sendes til afstemning først – om man skal have mere in-formation; yderligere udvalgsbehandling
(2) Hvor der forelægger ét hovedforslag med ændringsforslag:
- Ændringsforslag er afgørende for hovedforslaget og skal derfor behandles først
- Hvis flere ændringsforslag stemmes først om det mest vidtgående
(3) Hvis der findes flere sideordnede hovedforslag, bestemmer formanden, i hvilken rækkefølge forslagene skal sættes til afstemning
• Må sættes til afstemning hver for sig → kan ikke sætte flere til afstem-ning
samtidig
Hvor mange stemmer er nødvendige for at vedtage et forslag?
Sommetider siger loven noget om det
Der gælder flere forskellig ting: sommetider kan der være enstemmighed, andre gange kvalificeret majoritet, og andre gange stemmeflertal blandt de tilstedevæ-rende (sidstnævnte fx i KSTL)
Ved stemmelighed:
- Regler til løsning heraf kan være fastsat i love og bekendtgørelser:
o Bortfald (fx kommunale beslutninger)
o Kan forestille sig, at der SKAL træffes en afgørelse, så kan lod-trækning
være en mulighed.
o Formandens stemme udslagsgivende (gælder for en langrække råd og
nævn) - Hvis der ikke findes nogen skreven regel om afstemning, så er der en
formodning om, at det er formandens stemme, som er udslagsgivende – der
er et mønster
o Gælder kun i situationer, hvor der må træffes en afgørelse
Hvad sker der, når en sag er afgjort?
Når en sag er afgjort, skal den bekendtgøres - men inden da skal den formgives, den skal evt. begrundes, og evt. er der krav om en klagevejledning.
FVL §§ 22, 23, 24, 25, 26
Hvilke formkrav gælder der til en forvaltningsafgørelses skriftlighed?
Der gælder ikke noget krav om skriftlighed. Det er langt at foretrække; der er mange gode grunde til at udarbejde en afgørelse skriftligt
Forvaltningsakter kan altså også foreligge mundligt, hvilket også fremgår af FVL
I den specielle forvaltningslovgivning findes hyppigt regler om, at forvaltningsakter skal udfærdiges skriftligt. Fx Miljøbeskyttelseslovens § 74 – en afgørelse skal som hovedregel meddeles skriftligt (stk. 1)
Krav om skriftlighed som følge af forvaltningsaktens karakter: hvis den skal kunne fremvises eller tinglyses
–> Ved et kørekort er der fx et krav om skriftlighed (= kørekort) pga. forvaltningens karakter
God forvaltningsskik siger desuden, at når det er en bebyrdende afgørelse, så bør man bekræfte afgørelsen skriftligt – men det er kun god forvaltningsskik, der kræver det
–> Fx ved uansøgt afskedigelse – at man sender en skriftlig afgørels
Hvad står der i FVL om skriftlighed vedr. en afgørelses skriftlighed?
- FVL § 22: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af
en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold.” - FVL § 23, stk. 1: ”Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan
forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”
• § 23 antages i øvrigt at forudsætte, at en part – uanset § 23 - kan
kræve en skriftlig bekræftelse på den afgørelse, der er truffet
Hvad gør sig gældende om formuleringen af den skriftlige forvaltningsakt?
Skal kunne identificere myndighed og medarbejder
Enkel og præcis formulering.
Myndighed er ansvarlig for at oversætte udenlandske oplysninger. Sommetider kan der være hjemmel til at få det dækket økonomisk
Forvaltningens ansvar, at forvaltningen forstår borgerne, og at borgerne forstår forvaltningen (sprog)
Koncipistregel = “en fortolkningsregel, der anvendes, når aftalen fortolkes til skade for den, som har udarbejdet aftalen”
U54.70: Givet tilladelse til benzinstation - var det blot en tank eller også en servicestation? Faldt tilbage på sognerådet, at det var dårligt formuleret → derfor også servicestation
Hvad er formålet med begrundelse af sagsafgørelse?
Sætte adressaten i stand til at afgøre, om afgørelsen skal påklages.
Øger tilliden til og giver øget garanti for afgørelsens rigtighed → tvinger forvaltningen til større grundighed
Hvad står der i FVL kap. 6?
FVL kap. 6 fastsætter almindelige regler → om hvornår afgørelser skal begrundes + om begrundelsers indhold
Hvor findes regler om begrundelse af afgørelsen?
I FVL + der findes særlige regler om begrundelse i speciallovgivningen – gælder ved siden af FVL i det omfang, de indeholder mere omfattende krav
Hvilke afgørelser skal begrundes?
FVL § 22: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en be-grundelse, m.m. afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold”
=> afgørelsessager (også afgørelser, hvor sag afvises af formelle grunde)
=> kun afgørelser der meddeles skriftligt
=> kun en pligt overfor parter i sagen
=> kun afgørelser der IKKE giver parten fuldt ud medhold: fx på-
bud/forbud/afslag – men også sager, hvor der fastsættes en række
betingelser/vilkår
Hvor står der hvad begrundelsen skal indeholde?
FVL § 24, stk. 1 og stk. 2
Hvad skal begrundelsen indeholde?
(1) Henvisning til de retsregler afgørelsen er truffet i henhold til
(2) Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn → de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen
(3) Oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen (hvis nødvendigt) jf. undersøgelsesprinippet
Hvad indebærer det, at begrundelsen skal være både subjektiv rigtig og objektiv rigtig?
Subjektiv rigtig = retsregler, hovedhensyn og faktiske omstændigheder som reelt er blevet tillagt vægt i afgørelsen
Objektiv rigtig = retsregler, hovedhensyn og fakta som efter gældende ret skal lægges til grund for afgørelsen