2: Habilitet

Question 1

Hvad handler habilitet overordnet om?

Answer 1

Handler overordnet om, at der bliver stillet nogle krav til de personer eller det organ, der har fået kompetence til at træffe en afgørelse - kan være givet af lovgivningen eller delegeret.

Question 2

Hvad er formålet med habilitetsregler?

Answer 2

(1) Garanti for lovlige og rigtige afgørelser
(2) Krav om saglig forvaltning
(3) Tillidshensyn - ingen personlige interesser → tillid til at der bliver truffet den rigtige afgørelse

Question 3

Almindelig/generel habilitet (overordnet definition)

Answer 3

Krav der generelt stilles, når en person skal besætte en stilling/hverv (udenfor FVL)

Question 4

Hvad indebærer de grundlæggende habilitetskrav ved alm. habilitet?

Answer 4

For at blive udnævnt til en stilling stilles følgende krav:

OBS: Står ikke i lovgivningen

Udnævnelsens/valgets lovlighed; hvis krav ikke opfyldes → ofte ugyldig

Gælder ingen generelle betingelser for helbred, alder, myndighed
=> I bestemte tilfælde kan der være nogle krav; fx ved tjenestemandsloven § 4 (alder, helbredstilstand, uddannelse) + lov om kommunale valg (over 18, ikke under værgemål)

Dansk indfødsret – ikke en generel betingelse. Gælder dog her:
=> Tjenestemænd, jf. grl. § 27
=> Lov om kommunale valg: medlemskab af KB/RR → m.m. 4 års bopæl

Betingelse – almindelige læse- og skrivefærdigheder

Uberygtethed, tidligere straffet, dekorum – her opstilles visse almindelige krav:
=> Tjenestemandslovens § 10 (”værdig til den agtelse og tillid”)
=> Lov om kommunale valg § 4 – medlemmer af KB/RR må ikke være dømt til fængselsstraf/forvaring/frakendt førerretten
=>Råd og nævn – strengere krav til uberygtethed jo mere domstolslignende

Question 5

Hvad omhandler de positive (særlige) habilitetskrav? Hvornår er man habil som offentlig ansat?

Answer 5

Hjemmel: Opstilles ofte i lovgivningen

Fx alder, myndighed, særlig sagkundskab → chefer i Ankestyrelsen skal fx have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen

Medlemmer i råd og nævn: Lovgivning kan stille krav om, at medlemmer skal repræsentere bestemte erhverv, sociale grupper eller myndighed → fx huslejenævnet: skal have jurist som formand, en lejer-repræsentant og ejer-repræsentant

Question 6

Hvor finder man hjemmel til negative habilitetskrav ved alm. habilitet?

Answer 6

Kan være fastsat i udtrykkelige lovbestemmelser, men følger ellers af almindelige retsgrundsætninger

Question 7

Hvad er formålet med negative habilitetskrav ved alm. habilitet?

Answer 7

Forebygge at folk ofte skal træde tilbage pga. interessekonflikter – hyppige tilfælde vil svække tilliden til afgørelser

Question 8

Hvilke negative habilitetskrav gælder for medlemmer af KB ved alm. habilitet?

Answer 8

Generelt er kommunal beskæftigelse ikke til hinder for medlemskab af KB
U1: Borgmesteren må ikke samtidig være ansat i kommunen, jf. KSL § 6, stk. 3 → må fx tage orlov som folkeskolelærer
U2: Kommunaldirektør kan ikke være medlem af KB

Question 9

Hvad handler afstandskriteriet om? (Vedr. alm. habilitet og medlemsskab af udvalg)

Answer 9

Afstandskriterium → personer, der udfører funktioner ”tæt på” udvalget, er udelukket fra medlemskab. For at undgå, at man ”kontrollerer sig selv”.

Question 10

Hvilke negative habilitetskrav gælder for medlemmer af stående udvalg ved alm. habilitet?

Answer 10

KSL § 29, stk. 2: Stående udvalg – udelukket hvis:

Man er umiddelbart ansvarlig overfor udvalgsområde (fx skoledirektør og børn/unge udvalg)

Man har en ledende administrativ funktion indenfor et FV-område – kan ikke være medlemmer af det udvalg deres kommunale stilling hører under (fx sekretariatsleder)

Question 11

Hvilke negative habilitetskrav gælder for medlemmer af økonomiudvalg ved alm. habilitet?

Answer 11

KSL § 29, stk. 3: Økonomiudvalget – udelukket hvis:

Ansatte i økonomisk afdeling i den offentlige administration

Ansatte med ledende adm. funktion og direkte ansvar inden-for andre poster, der ledes af økonomiudvalget

Tjenestegrenschefer som er ansvarlige for ledelsen af et FV-område under et stående udvalg

Question 12

Hvad handler ægtefælleinhabilitet om (ved alm. habilitet)?

Answer 12

KSL § 29, stk. 5: Ægtefælleinhabilitet

Er ens ægtefælle inhabil ift. et stående udvalg eller økonomiudvalget (stk. 2 og 3), så er man også selv udelukket

Question 13

Hvad er den almindelige ulovbestemte retsgrundsætning om inhabilitet?

Answer 13

Vil man i mange situationer være inhabil, kan man ikke besidde stillingen fast

Question 14

Hvilke procedure-regler gælder i kollegiale organer?

Mødeindkaldelse, dagsorden og quorom

Answer 14

Mødeindkaldelse: Varselskrav, men ingen formkrav. Fx ved kommunalbestyrelsesmøder skal borgmesteren indkalde ved at udsende dagsorden senest 4 hverdage inden – ved ekstraordinært møde ét døgn inden (KSL)

Dagsorden: Hvad hvis et punkt ikke er optaget eller dagsorden udsendes for sent? Indenrigsministeren har en praksis → kan kræve udsættelse, m.m. 1) sagen ikke tåler udsættelse, 2) lille problem, der er nemt at afgøre

Quorum: Hvor mange medlemmer skal være til stede? Ved KB + udvalg → mindst halvdelen af medlemmerne (KSL §§ 11 og 20). Almindelige regler: Helst ikke under halvdelen; alle ved organer med få medlemmer, alle ved organer der behandler ankesager/overinstans

Question 15

Speciel habilitet (overordnet definition)

Answer 15

=> forholder sig til den enkelte sag – om den enkelte person har en sådan interesse i eller tilknytning til en konkret sag, at vedkommende ikke bør beskæftige sig med den (kun FVL)

Question 16

Hvornår finder speciel inhabilitet anvendelse?

Answer 16

Indenfor FVL: Afgørelsessager; indgåelse af kontrakter.

Udenfor FVL gælder retsgrundsætningen – fx ved udtalelser og indstillinger til anden fm

Question 17

Hvilke bestemmelser indeholder kap. 2 i fvl?

Answer 17

Handler om speciel inhabilitet

§ 3, stk. 1: Hvilke særlige habilitetsgrunde, der findes

§ 3, stk. 2: Hvornår der alligevel ikke foreligger inhabilitet

§ 3, stk. 3: Betydning af at være inhabil → at man ikke må deltage i afgørelse, træffe afgørelse eller behandle sagen

§ 4: Modifikation: kan stå i den situation, at organet ikke kan træffe en afgørelse → hvornår man så alligevel være med i afgørelsen?

§ 4, stk. 2: Særlig modifikation for kollegiale organer

§ 5: Minister kan efter forhandling med justitsministeren for bestemte områder fastsætte regler, der fastlægger den nærmere rækkevidde af bestemmelserne i §§ 3 og 4

§ 6: Er man inhabil, så er man forpligtet til at meddele det til myndigheden. Myndigheden tager stilling til dette. Og man kan ikke selv stemme om, hvorvidt man er inhabil. (Må dog gerne i en kommunalbestyrelse som medlem; KSL § 10; skyldes det politiske styrkeforhold).

Question 18

Hvilke særlige habilitetsgrunde findes jf. FVL § 3, stk. 1?

Answer 18

Hvornår er man inhabil?

(1) Særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald
(2) Slægtskab til person med særlig personlig eller økonomisk interesse
(3) Deltager i ledelsen eller har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller anden juridisk person med særlig interesse i sagen
(4) Pga. flere offentlige hverv (to-instans princip)
(5) Hvis der er omstændigheder i øvrigt, som vækker tvivl om vedkommendes upartiskhed (opsamlingsbetegnelse) → fx venskaber

Question 19

Hvornår foreligger inhabilitet IKKE, selvom man har en særlig personlig og personlig interesse jf. § 3, stk. 2?

Answer 19

Hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner ifm. sagsbehandlingen ikke er fare for, at afgørelsen i sagen påvirkes af uvedkommende hensyn

Eksempler: en byrådspolitiker (valgt pga. interesser; ikke uvedkommende interesse), en lille aktiepost i virksomhed relateret til sagen (kommer an på størrelse)

Ved generelle sager, ved teknisk funktion, ved beskeden/fjern interesse

Question 20

Hvad sker der, hvis man er inhabil jf. § 3, stk. 3?

Answer 20

Man må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag

Question 21

Hvad går § 4 ud på i FVL?

Answer 21

Hvis umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at foretage substitution pga. inhabilitet, så gælder § 3 ikke
Fx hvis:
Sagen har hastende karakter
Sagkundskaben svækkes

Question 22

Hvad gør sig gældende for kollegiale organer ift. speciel inhabilitet jf. § 4, stk. 2?

Answer 22

§ 3 gælder selvom stedfortræderen ikke kan indkaldes – hvis myndigheden dog mister sin beslutningsdygtighed, eller det vil give anledning til væsentlig betænkning, kan vedkommende erklæres habil

Question 23

Hvad står der i § 6, stk. 1?

Answer 23

Man har en pligt til snarest at underrette om inhabilitet til overordnede indenfor myndigheden, m.m. det er åbenbart, at forholdet er uden betydning (fx alene teknisk karakter)

Question 24

Hvad står der i § 6, stk. 2?

Answer 24

FM træffer selv afgørelsen om, om medlemmet er inhabilt

Question 25

Hvad står der i § 6, stk. 3?

Answer 25

Er man inhabil, må man ikke deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet - m.m. andet er angivet i loven (fx for KB-medlemmer → politisk styrkeforhold)

Question 26

Hvornår kan en myndighed være inhabil?

Answer 26

(1) Lederen er inhabil → vil smitte af ”nedad” + medarbejderes loyalitetshensyn

(2) Forvaltningsmyndigheden er part eller i øvrigt har en uvedkommende interesse i sagens udfald
Fx hvis en kommune udsteder en byggetilladelse til sig selv, hvor de måske har en uvedkommende interesse

(3) Rekursmyndighed skal behandle klagesag og tidligere har taget stilling til eller ydet konkret rådgivning vedrørende det pågældende spørgsmål (dvs. ud over almindelig generel rådgivning)