4: Offentlighed i forvaltningen, partsaktindsigt/indsigtsret, tavshedspligt og offentligt ansattes ytringsfrihed Flashcards
Gælder OFL for møder?
OFL gælder kun for dokumenter, der er ingen almindelig lovregel om, at møder, der afholdes af forvaltningsorganer, er offentlige
Hvad er den alm. regel om mødeoffentlighed?
Almindelig regel: Offentligheden har ikke ret til at overvære møder – møde offentligheds adgangen eksisterer ikke, m.m. der findes en hjemmel
Kan et forvaltningsorgan selv bestemme, om et møde skal være offentligt?
Et forvaltningsorgan kan ikke selv bestemme, om møder skal være offentlige. Fx har IM udtalt, at kommunale udvalgs møder ikke skal være offentlige: Ej hjemmel i KSL + hensyn til beslutningsprocessen: behov for forum med uformelle, frie og fortrolige forhandlinger
Hvilke møder er dog offentlige som hovedregel?
Kommunalbestyrelsesmøder: Som hovedregel offentlige jf. KSL § 10
Formål: styrke den offentlige debat, borgeres kontrol med KB
Kan dog beslutte, at en sag skal behandles for lukkede døre – hvis det er nødvendigt for sagens beskaffenhed; fx hvis det er personoplysninger, privatretlige problemer, køb/salg af fast ejendom
Er møder i råd og nævn offentlige?
Møder i råd og nævn: Ikke offentlige i udgangspunktet. Men der kan være lovhjemmel myndighedernes grundlag → fx Naturklagenævnet hvor møder med parter ofte er offentlige
Hvad er OFL’s formål jf. § 1?
Sikre åbenhed, for at understøtte: Informations- og ytringsfrihed, borgernes deltagelse i demokratiet og offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning
Hvad udgør OFL’s anvendelsesområde?
§ 2: Al virksomhed der udøves af myndigheder indenfor den offentlige forv. → omfattet er altså afgørelsessager, undervisning, sygehusvæsen, osv.
Loven gælder altså den offentlige forv. OBS: OFL finder anvendelse på en række andre instanser/selskaber/organisationer end FVL
Fx KL og Danske Regioner (§ 3, stk. 3)
Fx hvis mere end 75% af selskabets ejerandel tilhører det off. (og ikke børsnoteret) (§ 4)
Hvad går aktindsigt ud på, og i hvilken paragraf står det?
OFL § 7: Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling ifm. dens virksomhed. (Her er sagens parter altså også omfattet).
§ 9: Anmodning om aktindsigt skal indeholde nødvendige informationer for at sagen kan identificeres + angive temaer sagen vedrører
Hvad kan man få aktindsigt i jf. OFL?
a) Udgangspunkt: § 7, stk. 2: Man har ret til at se ALLE dokumenter vedr. sagen + journaler/registre med pågældende sagsnummer
Men skal være noget, der er indgået/oprettet som led i sagsbehandlingen ifm. dens virksomhed → enkelte dokumenter (fx dokumenter til stempling, dokumenter tilsendt ved fejl) er derfor ikke omfattet af aktindsigt
Alene indsigt i dokumenter, der eksisterer på tidspunkt for begæring
b) § 26: Visse interne arbejdsdokumenter i endelig form → fx beslutningsprotokol eller skuffecirkulære
c) Ekstraheringspligt ift. oplysninger om en sags faktiske grundlag af relevans for sa-gen: §§ 23-25 og 27 undtager dokumenter i deres helhed fra aktindsigt (fx interne dokumenter). MEN der gælder en ekstraheringspligt efter § 28 (og 29 om interne faglige vurderinger) for væsentlige faktiske oplysninger, som skal trækkes ud af dokumenterne til aktindsigt
Hvad indebærer notatpligten i offentlighedsloven?
§ 13: Notatpligt – forudsætning for at der er noget at søge aktindsigt i, så der eksisterer oplysninger om sagens faktiske grundlag/eksterne faglige vurderinger
Omfatter kun afgørelsessager
Alene faktiske oplysninger der modtages mundtligt
Oplysninger af betydning for sagens afgørelse
§ 13, stk. 2: Notere ekspeditionsskridt
Hvad indebærer reglen om egenaccess?
§ 8: Egenaccess – giver en videre adgang til aktindsigt for den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument. Kan få indsigt i oplysninger om pågældende personlige forhold, der ellers er undtaget af §§ 19-29 og § 35. Dog ikke hvis § 31-33 taler imod.
Hvilke sagstyper er undtaget fra den almindelige dokumentoffentlighed jf. OFL?
§ 19: Sager indenfor strafferetsplejen (straffesager)
§ 20: Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, før lovforslaget er fremsat for Folketinget
§ 21, stk. 1: Sager om ansættelse og forfremmelse i offentlig tjeneste (risiko for at kvalificerede afholder sig fra at søge)
Stk. 2: Andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (undgå misbrug af offentlighed til chikane)
Stk. 3: Bortset fra oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser
§ 21, stk. 4: Bortset fra aktindsigt i den øverste ledelseskontrakt om overordnede prioriteringer for myndigheden
§ 22: Sager om førelse af kalender, herunder minister, borgmester og offentligt ansattes kalendere
Hvilke dokumenter er undtaget fra den almindelige dokumentoffentlighed jf. OFL?
§ 23-25: Interne arbejdsdokumenter:
Dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug
Brevveksling mellem forskellige enheder indenfor samme myndighed
Brevveksling mellem en KB og dens udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes
§ 27: Særlige dokumenter → fx statsrådsprotokoller, eller dokumenter til forberedelse af lovforslag
§ 28 (og § 29): Ekstraheringsreglen – vedr. en sags faktiske grundlag (og interne faglige vurderinger)
Hvilke oplysninger er undtaget fra den almindelige dokumentoffentlighed jf. OFL?
§ 30: Enkeltpersoners private forhold og oplysninger om tekniske tegninger mv., hvis det har væsentlig økonomisk betydning
§ 31 – oplysninger af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar
§ 32, stk. 1 – retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser eller lignende
§ 32, stk. 2 – undtagelse af oplysninger af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v.
§ 33 – efter konkret afvejning kan aktindsigt begrænses i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til andre offentlige interesser: fx efterforskning af lovovertrædelser
Hvad handler meroffentlighed om ifm. OFL?
OFL forpligter som minimum, men man er forpligtet til at overveje, om der skal noget mere med. Sker fx hvis medier orienteres om vigtige sager, eller forskere kan få adgang
- OBS: Skal ikke gå ud over tavshedspligtige oplysninger/databeskyttelses-f./l.
- Meroffentlighed er et skøn
Hvilke særlige former for dokumentoffentlighed eksisterer?
Projektoffentlighed: Forvaltningens overvejelser eller planer fremlægges over for borgerne, før den endelige beslutning træffes
Planloven indeholder regler om projektoffentlig ifm. ændringer til kommuneplaner og udarbejdelse af lokalplaner
Bekendtgørelse og kommunikation af forvaltningsakter (over for en større kreds)
F.eks. skal zonetilladelser i henhold til planlovens § 35 offentliggøres med oplysning om klageadgang og klageberettigede
Beretninger fra myndigheder og kontrolorganer
Datatilsynet og Retslægerådet skal ifølge lov afgive årsberetninger
Rigsrevisionen, statsrevisorerne, FOB – offentliggør forhold vedr. forvaltningen
Hvad er fremgangsmåden ved aktindsigt i OFL?
§ 40: Udleveres i den form, den, der fremsætter anmodning, ønsker → fotokopi/vedhæftet fil i mail
§ 36, stk. 2: Afgørelser om aktindsigt skal træffes snarest → færdigbehandles inden 7 arbejdsdage
§ 37: Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, der er øverste klageinstans ift. afgørelsen/behandlingen af sagen
Hvor står der noget om partsaktindsigt i FVL?
FVL kap. 4:
§ 9: Den der er part i en sag, hvor der vil blive truffet afgørelse af en fm, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens oplysninger
Hvad er formålet med aktindsigt i FVL?
Parten kan kontrollere grundlaget ved afgjorte sager + parten kan korrigere/supplere oplysninger ved verserende sager
Hvilket krav gælder til begæring om aktindsigt jf. FVL?
Identifikationskravet: Skal angive den sag, som parten ønsker at blive bekendt med. Ellers ingen formelle krav.
Hvor stort er omfanget af aktingsindsigt i sagen jf. FVL?
§ 9, stk. 2: Alle sagens dokumenter (forstås bredt, også fx videoer) + indførelser i journaler/registre
Oplysninger om en sags faktiske grundlag, der er relevant for sagens afgørelse, skal meddeles parten, selv om de kun findes i interne arbejdsdokumenter omfattet af §§ 12 og 14, jf. § 14a, stk. 1 (ekstraheringspligt)
§ 13: Interne arbejdsdokumenter i endelig form → når de alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning, når de alene indeholder en gengivelse af op-lysninger, som fm har pligt til at notere, eller når dokumenterne er selvstændige dokumenter om faktiske omstændigheder
§ 9, stk. 5: Bestemmelser om tavshedspligt begrænser ikke pligten til at give aktindsigt
Hvilke sagstyper er undtaget fra retten til aktindsigt jf. FVL?
§ 9, stk. 3: Sager om ansættelse og forfremmelse i det offentliges tjeneste: En ansøger er part i en sag og har ret til at se sine egne sager – men ikke andre kandidaters. Dette skyldes, at det vil afholde andre fra fx at søge en stilling - ville måske ikke se godt ud, hvis chefen fandt ud af, at man var på vej væk
§ 11: Strafferetlige sager: Drejer sig om politiets og anklagemyndigheds dokumenter i straffesager, mv.
§ 18: Undtagelsesbestemmelse – kan være behov for at parten får indsigt i afgjorte straffesager, hvis rimeligt begrundet
Part i sag: sigtede, anmeldere, skadelidte
Kun dokumenter hos fx ministerier, direktorater, kommuner – ikke hos politi/anklagemyndighed
Hvilke dokumenter er undtaget fra retten til aktindsigt jf. OFL?
§ 12: Interne arbejdsdokumenter = dokumenter, der ikke er er afgivet til udenforstående.
Fx referater af møder, sagsbehandlerens overvejelser om en sags håndtering og afgørelse, brevveksling inden for samme myndighed, forhandlingsprotokoller
Formål: Beskytte myndighedens interne beslutningsproces – muligt at foretage frie og formløse overvejelser
§ 14: Særlige dokumenter → fx statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre
§ 14a: Ekstraheringspligt – myndigheden er forpligtet til at trække oplysninger ud og give til parten, hvis relevant for sagens afgørelse
Hvilke oplysninger er undtaget fra retten til aktindsigt jf. OFL?
Retten til aktindsigt kan begrænses pga. følgende oplysninger:
§ 15: Afgørende hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, medmindre partens tarv taler imod
§ 15 a, stk. 1: Rigets udenrigspolitiske interesser, hvor fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser el. lign.
§ 15 a, stk. 2: Afgørende hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande mv.
§ 15b: § Partens interesse viger for afgørende hensyn til
Private og offentlige interesser hvor hemmeligholdelse efter forhol-dets særlige karakter er påkrævet
Forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser ol.
Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlæg-ningsvirksomhed
Det offentliges økonomiske interesser (forvaltningsvirksomhed)
Forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forsknings-resultater og manuskripter
OBS: I FVL er det afgørende hensyn → der skulle altså mere til, som overstiger partens mulighed/tarv. Ved OFL skal det bare være nødvendigt; der skal ikke så meget til ved OFL.
Hvad siger FVL § 9b om udsættelse af sag ved anmodning om aktindsigt?
§ 9b: Hvis en part under sagens behandling kommer med anmodning om indsigt, så skal sagen udsættes, til parten er blevet gjort bekendt med sagens dokumenter → skal kunne korrigere og supplere sagens oplysninger
Udsættelse kan dog ikke ske, hvis den vil medføre overskridelse af lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller partens interesse findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige/private interesser, der taler imod udsættelse
Hvad er fremgangsmåden ved aktindsigt?
§ 16: Afgørelsen om aktindsigt træffes af den myndighed, der i øvrigt skal træffe afgørelse i sagen (den kompetente myndighed)
Er sagen blevet påklaget, træffes afgørelsen af klageinstansen
En anmodning om aktindsigt træffes snarest
Hvis afgørelsen ikke er truffet inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, skal myndigheden underrette parten og præcisere, hvornår parten kan forvente en afgørelse
Er det bedre at være part ift. at få aktindsigt sammenlignet med dokumentoffentlighed i OFL?
Der er størst fordel i at være part. Man kan få flere oplysninger efter partindsigtsregler sammenlignet med dokumentoffentlighedsreglerne.
Hvad står der om indsigtsret i databeskyttelsesforordningen?
Databeskyttelsesforordningens art. 15 indeholder regler om den registreredes indsigtsret vedrørende oplysninger om vedkommende selv
Kan rette henvendelse til en myndighed og få afgjort, om myndigheden behandler personoplysninger om en selv, (dog har myndigheden også en oplysningspligt)
Den registrerede kan få information om: fx formålene med behandlingen, modtagere personoplysninger vil blive videregivet til
Dataansvarlig udleverer kopi med oplysninger
Databeskyttelsesloven § 22: Undtagelsesbestemmelser til § 15 → hvis den registreredes interesse i oplysningerne burde vige for afgørende hensyn til private interesser, offentlige interesser
Ytringsfrihed =
= adgang til offentligt at fremsætte meningstilkendegivelser
Hvor står der i grl. noget om ytringsfrihed?
Grl. § 19: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.
Forholdet til tavshedspligt jf. OFL § 35
§ 35: Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov
Begrænser aktindsigt efter OFL
Indskrænker ikke adgang til aktindsigt efter FVL
Er paralleliteten mellem tavshedspligtsreglerne og aktindsigtsreglerne fuldstændige?
Paralleliteten er ikke fuldstændig: F.eks. er oplysninger om den enkelte ansattes tjenstlige forhold, f.eks. om disciplinære sanktioner, ikke tavshedsbelagte
Har en offentligt ansat ubegrænset ytringsfrihed?
Udgangspunkt: Enhver offentlig ansat kan tilkendegive sin mening om et hvilket som helst spørgsmål og i hvilken som helst sammenhæng, uanset om tilkendegivelsen angår pågældendes arbejdsområder → bestyrkes af menneskerettighederne
MEN: Ytringsfriheden kan ikke være ubegrænset (samarbejde mellem politikere og embedsmænd) → vi må have en fungerende forvaltning
Hvad har FOB udtalt om offentligt ansattes ytringsfrihed?
FOB 1987.237 – om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Udgangspunktet er at offent-ligt ansatte har samme frihed som andre til at deltage i den off. debat, men hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsprocesser og funktionsevne kan i særlige tilfælde føre til en begrænsning af de ansattes ytringsfrihed:
Begrænsninger vedrører sager indenfor eget arbejdsområde
Begrænsninger ift. om man har været med i beslutningsprocessen
Før/efter beslutningen er truffet – snævrere adgang til at udtale sig før en afgørelse.
Frihed til at udtale sig om økonomiske ressourcer (del af offentlig dialog)
Tavshedspligt =
= pligt til ikke at røbe (fortrolige) faktiske oplysninger fra den offentlige forvaltning over for almenheden eller uvedkommende privatpersoner
Hvor findes hjemmel til tavshedspligt?
STRFL §§ 152-152 f
FVL § 27
Databeskyttelsesforordningen og –loven: videregivelse af personoplysninger ad elektronisk vej, herunder også til private, og fortrænger – for så vidt angår personoplysninger – bl.a. reglerne i FVL
Hvilke personer er underlagt tavshedspligt?
STRFL § 152: ”Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv” → både forvaltningspersonale OG enhver som virker eller har virket i offentlig tjene-ste eller erhverv – fx hvis man har lavet en opgave for det offentlige
FVL § 27: ”Den der virker indenfor den offentlige forvaltning” → også råd og nævn + personer tilknyttet selvejede institutioner, som udøver offentlig virksom-hed af væsentlig karakter
Stk. 6: En fm kan pålægge en person uden for den offentlige forvaltning tavshedspligt mht. fortrolige oplysninger
Stk. 7: Overtrædelse af påbuddet kan straffes
Hvilke oplysninger er tavshedsbelagte?
STRFL § 152 stk. 3: når det ved lov er bestemt, at det er en fortrolig oplysning, eller nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til off./private interesser
FVL § 27: samme som STRFL, men tavshedspligt ifm. bestemte oplysninger (ikke udtømmende opremsning, men eksempler): Statens sikkerhed, tekniske indretninger, efterforskning af lovovertrædelser
Om oplysningerne er tavshedsbelagte, beror på konkret vurdering
Hvilke undtagelser gælder for tavshedspligten?
Tavshedspligten gælder ikke, hvis der foreligger samtykke til videregivelse fra den, hvis interesser beskyttes af tavshedspligtsreglerne, eller hvis den pågældende selv har offentliggjort de følsomme oplysninger
STRFL § 152E: I enkelte tilfælde er der adgang til at videregive oplysninger (fx efter FVL § 31), eller pga. åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv
Nævn særlige former for dokumentoffentlighed (3)
1) Projektoffentlighed: Ved større planlægningsvirksomhed, der vedrører flere borgere. Fx indeholder Planloven regler om projektoffentlighed ifm. ændringer af kommuneplaner og lokalplaner.
2) Bekendtgørelser: Forvaltningsakter der vedrører en større kreds af borgere skal bekendtgøres → fx zonetilladelser jf. planloven
3) Beretninger: Datatilsynet og Retslægerådet skal fx komme offentliggøre en årsberetning
