5: Forvaltningsretlige regler

Question 1

Hvad betyder den retlige trinfølge?

Answer 1

= eksisterer et hierarki mellem de skrevne regler → nogle regler har forrang frem for andre (fx lov over anordning)

1. Grundlov
2. Lov
3. Anordninger/bekendtgørelser
4. Cirkulærer

Question 2

Definition på retskilder

Answer 2

= de forskellige typer af materiale, der bruges ved fastlæggelse af gældende ret
=> forskellige typer regler (skrevne som uskrevne), der har relevans som begrundelses-grundlag i den almindelige forvaltningsret

Question 3

Definition på gældende ret

Answer 3

= de normer, domstolene kan forventes at ville anvende ved afgørelsen af de spørgsmål, der forelægges dem

Question 4

Hvad handler FVL om?

Answer 4

FVL indeholder regler om forvaltningens sagsbehandling (mindstekrav) samt særlige rettigheder for sagens parter
OBS: Gælder kun ved afgørelsessager

Question 5

Hvad handler offentlighedsloven om?

Answer 5

Hjemler offentligheden adgang til indsigt i forvaltningens dokumenter; samt journaliseringspligt og notatpligt

Anvendelsesområde: AL forvaltningsmyndighed: dvs. ikke kun afgørelsessager som forvaltningsloven

Question 6

Hvad handler ombudsmandsloven om?

Answer 6

Folketinget vælger en ombudsmand, der fører kontrol med alle dele af den offentlige forvaltning.

• Han udtaler sig om hvordan underliggende forvaltningsmyndigheder forvalter folketingets lovgivninger
• Institutionaliseret ved seneste grundlovsændring

Question 7

Hvad handler databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven om?

Answer 7

Regler for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved edb

Question 8

Sig noget om love

Answer 8

Lovgivningen (herunder også anordninger) er autoritativt formulerede regler, som ikke alene er rettet mod forvaltningen selv, men også til borgerne → skal derfor kundgøres, jf. GRL § 22 og lovtidendeloven

Love er udstedt af lovgivningsmagten

Vigtige forvaltningsretlige love:

• FVL
• Offentlighedslov
• Persondatalov
• Ombudsmandslov

Question 9

Sig noget om grundloven

Answer 9

Øverst i hierarkiet → ingen lov må være i strid med grl./den trumfer (ekstern regel)

• § 3: Magtens tredeling
• § 12-14: Bestemmelser om forvaltningens organisation – fx at kongen udnævner og afskediger statsministeren/ministre
• § 82: Kommuner har ret til selvstyre (under statens tilsyn)
• Frihedsrettigheder: Fx § 71: Den personlige frihed er ukrænkelig

Question 10

Sig noget om anordninger

Answer 10

Anordninger (ekstern regel) = generelle retsakter, som retter sig til både forvaltningen og borgerne; udstedt af forvaltningen selv

Forvaltningen er med til at udfylde love fra lovgivningsmagten

Kræver en lovhjemmel (bemyndigelseslov), da det gælder for borgerne – tilstrækkelig hjemmel kan være en retssædvane

Skal som udgangspunkt kundgøres i Lovtidende

Question 11

Hvilke typer anordninger findes (eksempler)?

Answer 11

(Ministerielle) bekendtgørelser: Udstedes af ministeren i henhold til en bemyndigelseslov fra lovgivningsmagten; op til ministeriet at udfylde lovgivningen

Kongelige anordninger: Er underskrevet af regenten og kontrasigneret af en mini-ster – ofte ift. Grønland og Færøerne

Lokale vedtægter: Vedtægter for bestemte, geografisk afgrænsede områder – kan fx udstedes af kommuner, hvis hjemmel i lov

Anstaltsanordninger: Fx U88.731 – forbud mod at medtage hunde på et bibliotek

Question 12

Hvad er forskellen på interne og eksterne regler?

Answer 12

Interne: Rettet mod forvaltningen selv. Er ikke gældende for borgerne.

Eksterne: Rettet mod både forvaltningen og borgerne

Question 13

Sig noget om cirkulærer/tjenestemandsbefalinger

Answer 13

Cirkulærer/tjenesteanbefalinger (går fra ekstern til intern regel) = instrukser af generelt indhold fra overordnet til underordnet personale i forvaltningen

Ordre nedfældet på skrift til ansatte

Kan beskrive sagsbehandlingsregler + materielle afvejningsregler ift. hvilke kriterier der skal indgå/og evt. hvilken vægt de skal tillægges, når man skal træffe en forvaltningsretlig afgørelse

Kan udstedes alene på baggrund af et O/U-forhold (kræver ikke lovhjemmel)

Generelle cirkulærer/tjenestebefalinger kan blive inddraget i bedømmelsesgrundlaget hos domstolene – men de kan ikke selvstændigt udgøre en hjemmel, da de ikke kan føres tilbage til en lov

Question 14

Definer retssædvaner

Answer 14

= en handlemåde, som er fulgt længe ud fra en forestilling om, at man er forpligtet og berettiget til at gøre det

ER PÅ LOVS NIVEAU

Question 15

Nævn eksempler på retssædvaner

Answer 15

Fx den ulovhjemlede adgang til rekurs

Fx at forvaltningsafgørelser skal bekendtgøres overfor adressaten for at få retsvirkning

U 91.164 – Danefæ: Ud fra en plakat fra 1752 har der udviklet sig en fast administrativ praksis om godtgørelse til findere af danefæ. Ud fra dette vil findere af danefæ ud over metalværdien blive betalt en skønsmæssigt fast-sat godtgørelse → dette har senere udviklet sig til en retssædvane

U 58.1275 – teltholdere på Dyrehavsbakken: Politiet må udstede tilladelser til teltholdere på Dyrehavsbakken ud fra en kongelig resolution fra 1806 (altså før grl.), der var slået op på en plakat

Question 16

Hvad er retsgrundsætninger? (Definition)

Answer 16

Definition: En uskreven regel, der kan blive lagt til grund for en afgørelse af forvaltningsretlige spørgsmål

OBS: På lovs niveau

Question 17

Nævn eksempler på almindelige retsgrundsætninger i forvaltningsretten

Answer 17

Eksempler på almindelige retsgrundsætninger:

• Retsgrundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen)
• Lighedsgrundsætningen (at borgerne behandles ens, når sagen er sammenlignelig)
• Kommunalfuldmagten
• Proportionalitetsprincippet

Question 18

Sig noget om domspraksis

Answer 18

Domme udgør præjudikater → har en videregående virkning, da de har betydning for fastsættelsen af retsstilling på et område

Question 19

Hvad afhænger præjudikatværdien af? (Ifm. domspraksis)

Answer 19

Om dommen er konkret begrundet (lav værdi) eller om den er en mere generel/abstrakt stillingtagen til forvaltningens retsanvendelse (høj værdi)

Jo højere retsinstans, jo højere værdi

En dom afsagt med dissens (= hvor dommere er uenige) er i princippet et svagere præjudikat end en dom uden dissens

Question 20

Nævn de skrevne regler

Answer 20

1. Grundlov
2. Love
3. Anordninger/bekendtgørelser
4. Cirkulærer

Question 21

Nævn de uskrevne regler

Answer 21

Retsgrundsætninger

Retssædvaner

Praksis:

• Domspraksis
• FOB praksis
• Administrativ praksis

Question 22

Sig noget om FOB-praksis

Answer 22

Ombudsmandens udtalelser er ikke afgørelser

Retskildemæssig status (ved domstolene): Ikke høj ift. andre retskilder

Der skal meget til for at dommere tilsidesætter lovlig administrativ praksis til fordel for FOB-praksis

Dog har hans udtalelser væsentlig betydning for den almindelige forvaltningsretlige tankegang i DK
Fx SIFU-princippet: Havde længe været kritiseret i ombudsmandens udtalelser og blev med dommen U2007.537 H tilsluttet af Højesteret

Question 23

Hvad betyder det, at noget er på “lovs niveau”?

Answer 23

= hvis man skal fravige princippet, så skal vi have en lov der siger, at det IKKE gælder

​​Hvad betyder det at noget er på lovsniveau? (fx retsgrundsætninger)

• At de har samme status som de skrevne regler
• Hvis man vil trumfe dem, så skal man lave en lov/ændre på noget lov.

Question 24

Hvilken retskildemæssig status har administrativ praksis (ved domstolene)?

Answer 24

• Administrativ praksis kan ikke være selvstændig hjemmel for afgørelse, men kan alligevel inddrages af domstolene
• Der findes mange eksempler på domme, hvor domstolene har afsagt dom i overensstemmelse med den administrative praksis på området
• Overordnede myndigheders administrative praksis vægtes større betydning end lokale myndigheders
• Langvarig administrativ praksis tillægges større betydning

Question 25

Hvad betyder det, at noget beror på “forholdets natur?”

Answer 25

= en bred opsamlingskategori og omfatter overvejelser om forskellige løsningers praktiske konsekvenser, herunder hensyntagen til væsentlige værdier og idealer i samfundet og i sidste ende retsfølelse og retfærdighedsforestillinger/
rimelighedsbetragtninger

Hovedregel: Forholdets natur består ofte i, at man ikke vil kunne leve med det modsatte - fx på grund af værdier/idealer

Question 26

Hvad er en kongelig resolution?

Answer 26

En beslutning, formelt truffet af regenten, men reelt indstillet og bestemt af statsministeren om ministres antal og ressorter jf. Grundlovens § 14.

Question 27

Hvad er grundlovens frihedsrettigheder?

Answer 27

Ingen andre love må gå i mod disse rettigheder.

Det er fx:

• Den personlige frihed
• Ejendomsretten
• Foreningsfrihed

Question 28

Kan generelle tjenestebefalinger udgøre bedømmelsesgrundlag for forvaltningsakter? (For/imod)

Answer 28

FOR: De har en afsmittende effekt på borgernes retsstilling

IMOD: De er ikke kundgjort. Det gælder kun forvaltningsmyndigheden selv

OBS: Domstolene har både brugt de interne sagsbehandlingsregler og afvejningsregler i deres bedømmelsesgrundlag

Fx FOB 2001.313: Domstolene inddrager Justitsministeriets cirkulære om, at man kan få hævd på et navn, hvis man har brugt det i 50 år eller mere, i bedømmelsesgrundlaget (afvejningsregel)

Question 29

Hvad er førkonstitutionelle forskrifter?

Answer 29

Handlemåder, der stammer fra før Grundloven, men som stadig anvendes

Fx Danefæ-dommen om hvordan man godtgør folk (hvis man fx fandt guldhornene - det er der blevet truffet en afgørelse om på en plakat i 1752)

Question 30

Hvilken rolle spiller traktater i dansk ret?

Answer 30

Er ikke direkte inkorporeret i dansk ret, men hvis DK fx bliver del af en traktat, så må man formode, at forvaltningsmyndighederne er forpligtet til at holde sig indenfor rammerne af traktaten → når Folketinget ikke har villet lovgive mod traktaten

Question 31

Hvilken rolle spiller EU-retten i dansk ret?

Answer 31

EU-lovgivning er også væsentlig i Danmark → det skal forvaltningsmyndigheder følge.
EU-retten går forud for national ret
Fx GDPR → databeskyttelsesforordningen

Question 32

Hvor kommer retsgrundsætninger fra?

Answer 32

1) Retsgrundsætninger bygger på forholdets natur = at
man ikke kan leve med det modsatte ud fra de konsekvenser det kan have og de værdier/idealer, man har i samfundet.
• Fx at man ikke kan leve med, at der inddrages usaglige hensyn eller at sager behandles forskelligt.

2) De fleste er skabt i retspraksis - det er domstolene der fastlæger fortolkningen af det.
3) De er ikke skrevet ned nogen steder, men kommer til udtryk ved domstolenes afgørelser. Hvis man så sammenligner tilstrækkelig mange domme, der fx handler om lighedsgrundsætningen, så kan man begynde at sammenstykke de forskellige grundsætninger.