Domme/cases Flashcards
Beskriv hvad “Fedevaresagen” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Indhold af sagen: Kommune gav tilladelse til, at mand kunne indrette et opbevaringsrum til sit engrosfirma i kælderen af sin villa. MEN Kommunen havde kun kompetence, såfremt der var tale om “kvarterets daglige forsyning” jf. byggeloven. I andre tilfælde måtte dispensationen meddeles af Boligministeriet. (Saglig inkompetence). Afgørelsen er ugyldig.
Relation til pensum: KOMPETENCE
- Et eksempel på overtrædelse af kompetencereglerne, der medfører at afgørelsen truffet af kommunen bliver ugyldig.
Beskriv hvad sagen om “Hustrubidragspligt” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Indhold af sagen: En mands bidragspligt var med uret truffet af Københavns overpræsidium i stedet for Vejle Amt (stedlig inkompetence). Afgørelsen findes dog stadig gyldig: afgørelsen ville ikke have været anderledes i Vejle, da kompetencefordelingen kun har betydning for arbejdsfordelingen: ikke garanti for afgørelsens lovlighed/rigtighed
Relation til pensum: KOMPETENCE
- Et eksempel på, at tilsidesættelse af kompetencereglerne ikke medfører ugyldighed, da det ikke har haft påvirkning på afgørelsens indhold (dvs. den retlige mangel er ikke væsentlig)
Beskriv hvad sagen om “Den rådgivende ingeniør” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Indhold af sagen: En ingeniør fra det private erhvervsliv (som havde rådgivet kommunen flere gange), vælges ind i KB og bliver indsat i økonomiudvalget. Kommunen udelukker ham dog pga. inhabilitet. MEN: Højesteret siger, at han ikke er inhabil, blandt andet fordi, at han meget sjældent ville skulle forlade udvalgsmødet.
Relation til pensum: Almindelig habilitet
- Højesteret vurderer, at han ikke vil være speciel inhabil nok gange til, at han kan erklæres almindeligt inhabil jf.
den almindelige ulovbestemt retsgrundsætning om inhabilitet.
Beskriv hvad sagen om “Legatansøgning fra svigersøn” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Indhold af sagen: Professor deltog som medlem af det lægevidenskabelige konsistorium i behandlingen af en legatansøgning fra svigersønnen
Relation til pensum: Speciel inhabilitet jf. §3 stk. 1, nr. 2
- Sagen er et udtryk for slægtskabsinhabilitet: hvis ens familiemedlem er inhabilt, så er man også selv inhabil.
Beskriv hvad sagen om “Den utro bondekone” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Et KB medlem havde en affære med adressatens ægtefælle: Formanden for kommunes tekniske udvalg havde i tiden omkring udstedelse af påbud om kompostbunke på en grund, haft et langvarigt intimt forhold til adressatens (bondemandens) ægtefælle. Formanden fandtes inhabil
Relation til pensum: Speciel inhabilitet
- Sagen er et udtryk for inhabilitet pga konstaterbart uvenskab - den går altså ind under opsamlingsbestemmelsen i §3 stk. nr. 5
Beskriv hvad sagen om “Sygevikaren” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Sygevikar/ansættelse af skoleinspektør: KB medlem, der var ansat som fast sygevikar ved en af kommunens skoler, var inhabil ved KB beslutning om udnævnelse af en ny skoleinspektør på den pågældende skole –> hun kunne ikke forventes at være neutral, da beslutningen ville påvirke hendes tjenestelige forhold (om hun blev ansat igen)
Relation til pensum: Speciel inhabilitet
- Sagen er et udtryk for inhabilitet som følge af opsamlingsbestemmelsen §3 stk. 1 nr. 5, der siger, at man er inhabil hvis sagen berører ens tjenestelige forhold
Beskriv hvad sagen om “Minkfarms nedlæggelse” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Retten tilsidesatte en afgørelse truffet af Indenrigsministeriet om nedlæggelse af en minkfarm, bl.a. under henvisning til mangelfuld undersøgelse af de faktiske forhold, hvorefter det fandtes betænkeligt ”at anse grundlaget for Indenrigsministeriets afgørelse for tilstrækkeligt…”
Relation til pensum: Undersøgelsesprincippet
- Sagen er et eksempel på, at domstolene inddrager FM’s indsamling af oplysninger (UP) i deres afgørelser - man skal tilvejebringe tilstrækkeligt retligt og faktisk materiale, før at afgørelsen er lovlig.
Beskriv hvad sagen om “Pensionisters hus” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Ægtepar havde brug for hjælp pga. særlige omstændigheder – ønskede forbigående ydelser, hvilket kommune kunne yde ifølge loven. Ifm. vejledningen fik de at vide, at de skulle sælge deres hus. Det efterfølgende lejemål blev dog meget dyrere, sammenlignet med hvis de blev boende i huset. Dermed havde kommunen altså ikke oplyst på et forsvarligt og tilstrækkeligt grundlag
Relation til pensum: Undersøgelsesprincippet + vejledningspligt
- Ægteparret havde ikke fået vejledning på et tilstrækkeligt grundlag, og vejledningen ender altså med at sætte dem i en dårligere situation. Det er altså et brud på vejledningspligten. Kan dog også ses som mangelfuld oplysning af sagen jf. undersøgelsesprincippet
Beskriv hvad sagen om “Subjektivt høringsgrundlag” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Landsretten fandt ikke, at høringsgrundlaget vedrørende en afskedigelse var dækkende. Der blev fremhævet nogle subjektive forhold fx, at pågældende havde et ”uheldigt personligt image”, ”adfærdsproblemer” og ikke blev opfattet som en ”positiv medspiller” - dvs. ikke fokus på faktiske forhold
Relation til pensum: Mangel i høringsgrundlaget ved partshøring (jf. UP). I høringsgrundlaget skal man skrive de faktiske forhold, som parten skal forholde sig til - de ting, der her var beskrevet, var ikke faktiske men subjektive.
Hvad står der i ombudsmandens udtalelse om offentligt ansattes ytringsfrihed? (hint: hvornår er der begrænsning på ytringsfriheden)?
De offentligt ansattes ytringsfrihed kan være begrænset, hvis:
1) Hvis sager inden for eget arbejdsområde
2) Hvis man har været aktivt med i beslutningsprocessen
3) Før/efter beslutningen er truffet – snævrere adgang til at udtale sig før en afgørelse.
4) Frihed til at udtale sig om økonomiske ressourcer inden for eget arbejdsområde (del af offentlig dialog)
Relation til pensum: Handler om, hvornår offentligt ansattes ytringsfrihed kan være begrænses. Udgangspunktet er dog, at de har samme ytringsfrihed som alle andre.
Beskriv hvad sagen om “Inkasso-bilen” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: FOB fandt, at det kunne indebære en krænkelse af tavshedspligten, at en K brugte iøjnefaldende inkassobil og markante kuverter, hvor der var skrevet ”inkasso på”. Det udleverer noget om borgerens private og økonomiske forhold (som er fortrolige, og derfor tavshedsbelagte).
Relation til pensum: Brud på offentligt ansattes tavshedspligt
Beskriv hvad sagen om “Cirkulære om navneloven” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Domstolene inddrager Justitsministeriets cirkulære om, at man kan få hævd på et navn, hvis man har brugt det i 50 år (navnelovens §8) i deres afgørelse
Relation til pensum: Et eksempel på, at cirkulærer (interne regler) godt kan indgå i bedømmelsesgrundlaget ved domstolene - dog kan de ikke være den eneste hjemmel, da de ikke kan føres tilbage til en lov.
Beskriv hvad sagen om “Teltholdere på Dyrehavsbakken” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: På baggrund af en administrativ praksis gennem mange år, så havde politiet lovhjemmel til at opkræve penge fra stadeholderne på bakken.
Relation til pensum: Et udtryk for en retssædvane, der bliver anerkendt af domstolene i afgørelser. Retssædvane: en handlemåde man har fulgt længe.
Beskriv hvad sagen om “Danefæ-dommen” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: På baggrund af en plakat fra 1752 havde man en praksis for, hvordan man skulle godtgøre folk, der fandt Danefæ. På baggrund af plakaten har der udviklet sig en praksis for, hvordan man beregnede den godtgørelse. Det er ikke skrevet i lov, men det følger af den praksis man har fulgt tidligere.
Relation til pensum: Der har været handlemåder/administrativ praksis, som man har fulgt længe, som efterhånden er blevet til en retssædvane, som domstolene så i dag kan bruge i deres afgørelser
Beskriv hvad sagen om “Decca-fyr” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Ordlydsfortolkningen af en lov er afgørende: Decca-fyr er også omfattet af “fyranlæg” jf. ordlyden af undtagelsesbestemmelsen. Der var ikke noget i lovens forarbejde eller motiver, der gik i en anden retning, og derfor lægges ordlydsfortolkningen til grund.
Relation til pensum: Et eksempel på, at man bruger en ordlydsfortolkning til at fastlægge lovens rammer.
Beskriv hvad sagen om “Tatovør/moms” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Tatovør sagsøger ministeriet, fordi han mente at tatovør-virksomheder bør omfattes af momslovens §2 stk 3 pkt 1, som undtager “forfattere, komponistvirksomheder og andre kunstneriske virksomheder” at betale moms.
Momslovens formål var at skabe “penge i kassen”. Man har lavet få undtagelser bl.a. “kunst”, men tatovør-sagen blev ikke vurderet som kunst, og hører derfor ikke ind under bestemmelsen.
Relation til pensum: Et eksempel på, at man fortolker ud fra lovens formål, når man skal fastlægge hvorvidt er er hjemmel/ikke hjemmel. Her var lovens formål et andet, end det som tatovøreren mente, og derfor kunne han ikke høre ind under loven og undgå og betale moms.
Beskriv hvad sagen om “Langelandsgades kaserne” handler om, og hvordan den relaterer sig til pensum
Sagens indhold: Politiet havde lavet en vedtægt, der forbød uddelingen af skrifter inden for 100 meter af kasernen, og havde derfor tildelt 4 fra Radikale Venstre en bøde, da de demonstrerede. De blev dog senere frikendt, da politiets vedtægt ikke havde hjemmel i lov til at indskrænke ytringsfriheden (GRL. §77). Husk: vedtægter er under GRL jf. den retlige trinfølge
Relation til pensum: (Kan være flere ting)
- Grundlovens frihedsrettigheder: Politiet havde tilsidesat grundlovens frihedsrettigheder uden lovhjemmel. Man skal altid inddrage frihedsrettighederne som et fortolkningsmoment.
- Skærpet hjemmelskrav - straf: De uddeler en bøde til de 4 fra RV, og da det er udtryk for en straf, skal man have skærpet hjemmelskrav for at gøre det: og det har de ikke - den strafbelagte handling stod ikke klart beskrevet i Politiloven, som vedtægten var udledt på baggrund af.
Hvad betyder “hvile i sig selv princippet” og hvilket eksempel har vi på, at FOB har udtalt sig om dette?
Hvile-i-sig-selv-princippet: Et gebyr/udgift må ikke udgøre mere, end at det dækker omkostningerne ved den konkrete udgift.
Eksempel på udtalelse fra FOB: Finansministeriet havde udsendt et internt cirkulære, hvor man opfordrede FM til at gøre sig betalt hvor man kan. FOB kalder cirkulæret for misvisende. Der kræves skærpet lovhjemmel, når man skal indkræve gebyrer fra borgerne og det skal følge hvile-i-sig-selv-princippet.