3: Vejledningspligt, undersøgelsespligt og parters rettigheder under sagsforberedelsen Flashcards
Hvem kan rejse en sag?
Forvaltningen eller borgeren
Hvad inddebærer vejledningspligten?
En fm skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for dens sagsområde (FVL § 7)
Hvor i FVL står der noget om vejledningspligt?
FVL kap. 3, § 7: En fm skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for dens sagsområde. (Videresendes til den rette myndighed hvis udenfor sagsområde jf. stk. 2).
For hvilke sager gælder vejledningspligten?
I sager hvor der er eller vil blive truffet afgørelser, jf. FVL § 2, stk. 1 → dermed ikke direkte forpligtet ved faktisk forvaltningsvirksomhed, men ifølge FOB er det god forvaltningsskik
Hvad indebærer det, at der ifølge vejledningspligten skal gives vejledning i fornødent omfang?
Skal undgå at borgeren misforstår situationen og udsættes for retstab; borgeren skal forstå
Ved klar lovgivning er der ikke store krav til vejledningen, men når retstilstanden ikke er klar, er der større krav
Pligten kan indsnævres hvis borgeren fx har en advokat
Hvornår igangsættes vejledningspligten?
Udgangspunktet er, at vejledningspligten igangsættes, når borgeren på et rimeligt grundlag beder om det. Derefter må myndigheden vurdere, om der er behov for vejledning.
Kan også sættes i gang af myndighed hvis:
Fastlåst situation: Fx borger med plantegning, hvor huset er placeret i skellet
Særlig rettighed - oplyse om dette
Hvis svar virker vildledende
Hvis borgeren har misforstået/ikke kender reglerne
Hvilke krav er der til indholdet af vejledningen?
Skal være et forsvarligt oplyst grundlag (UP)
Juridisk korrekt og tilstrækkeligt omfattende og detaljerer, så det konkrete informationsbehov imødekommes
Hvilke formkrav gør sig gældende ved vejledningspligten?
Ingen specifikke krav → imødekomme konkrete informationsbehov
Hvad er formålet med sagens forberedelse?
Tilvejebringe det faktiske og retlige materiale, som er nødvendigt for afgørelsen
Faktiske materiale =
= de oplysninger, som myndigheden selv sidder inde med, eller som kommer udefra, herunder fra parten selv eller andre myndigheder, samt undersøgelser af faktiske forhold
Retlige materiale =
= de for afgørelsen relevante retsregler samt administrativ praksis
Hvad er forhandlingsprincippet?
Parterne er selv ansvarlige for at tilvejebringe det faktiske og retlige grundlag; parter bærer selv ansvar for at få fakta oplyst (gælder i retsplejen)
Hvad er undersøgelsesprincippet?
FM har ansvaret for, at de nødvendige oplysninger foreligger, og at de nødvendige undersøgelser foretages
Omfatter det faktiske og retlige grundlag - herunder administrativ praksis
OBS: UP er udtryk for alm. retsgrundsætning
Hvor er UP forudsat? (Hjemmel)
FVL §§ 28 og 29 og 31 om videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger
Den forvaltningsretlige særlovgivning; f.eks. serviceloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Udlændingelovens § 54, stk. 1:
Flygtningenævnet drager selv omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler
Retspraksis.
U1969.513 – Retten tilsidesatte en afgørelse truffet af Indenrigsministeriet, bl.a. under henvisning til mangelfuld undersøgelse af de faktiske forhold
FOB praksis.
FOB 2004.508 – der henvises til, at en forvaltningsmyndighed ikke uden lovhjemmel kan fravige almindelige principper for sagsoplysning og fri bevisbedømmelse
=> UP udtryk for almindelig retsgrundsætning
Hvilke oplysninger og undersøgelser er nødvendige iflg. UP?
Ingen almindelige regler herom - vil dog ofte være opregnet i lovgivning og administrative forskrifter; eller ud fra en fortolkning af regelsættet
Hvor langt skal UP udstrækkes?
Så langt som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en materielt lovlig og rigtig afgørelse:
Alle relevante forhold skal være belyst
Oplysningerne skal være pålidelige
Tvivl om væsentligt faktum skal afklares
Anonyme oplysninger skal enten udelades af afgørelsesgrundlaget eller søges nærmere bestyrket
Hvilke momenter indgår ift. hvor omfattende undersøgelserne skal være (UP)?
Nå frem til materielt rigtige afgørelse
Uden unødig forsinkelse
Jo vigtigere/indgribende for borgeren, jo større behov
Hensyn til økonomiske ressourcer
Kan kræve hurtig afgørelse - fx adgang til tvangsfjernet barn/klage ved bæltefiksering
Nødretslignende situation
Hvad er fremgangsmåden ved forberedelsen af en sag? (Muligheder og begrænsninger for indhentelse af faktiske oplysninger)
(1) Myndighedens egne oplysninger og undersøgelser
(2) Oplysninger udefra og høring (obligatorisk, fakultativ, imperativ); fremgangsmåden v. høring; undersøgelser i marken
(3) Oplysninger fra parter (ansøgningssager)
(4) Gennemtvingelse af oplysningspligt
De forskellige muligheder for at oplyse sagen anvendes sideløbende, efter hinanden eller vekselvis i den enkelte sag uden angivelse af rækkefølge
Hvad handler FVL kap. 8 overordnet om?
Indhentelse og videregivelse af personoplysninger og andre fortrolige oplysninger fra/til en anden fm (og tavshedspligt)
Hvad står der i FVL § 31?
§ 31: En fm skal videregive oplysninger til anden fm, hvis den anmodes om det, hvis den anden fm har brug for det, og hvis det er lovligt
Understøtter UP
Fm, der ligger inde med oplysning, skal tage stilling til om betingelser er opfyldt – om lovligt at videregive
Hvad står der i FVL § 28?
§ 28: Videregivelse af fortrolige oplysninger til anden fm
Stk. 1: Ved manuel videregivelse af personoplysninger gælder databeskyttelsesloven, ved automatisk databehandling af personoplysninger gælder databeskyttelsesforordningen og -loven
Stk. 2: Oplysninger af fortrolig karakter (ikke omfattet af stk. 1) må kun videregives hvis: 1) samtykke, 2) særlovgivning, ELLER 3) væsentlig betydning for virksomhed/afgørelse
Hvad står der i FVL § 29?
§ 29: Ved ansøgningssager må oplysninger om rent private forhold IKKE indhentes fra anden fm – mm. 1) ansøger har givet samtykke, 2) andet følger af særlovgivning, eller 3) særlige hensyn til tredjemand klart overstiger ansøgers interesse i, at oplysningen ikke indhentes
Hvad står der i FVL § 30?
§ 30: Fortrolige oplysninger der er indhentet til statistiske uddrag/videnskabelig undersøgelse må IKKE videregives til anden fm
Hvad står der i FVL § 32?
§ 32: Man må ikke indhente fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af ens opgaver i den offentlige forv.
Hvilken betydning har bestemmelserne i kap. 8 for, hvilke oplysninger en fm må ligge inde med - som de kan anvende i den pågældende sag?
§ 28: Gælder kun for udveksling mellem myndigheder, men ikke mellem afdelinger
§ 29: Må ikke indhente oplysninger om rent private forhold fra en anden fm
§ 32: Må ikke indhente fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af opgaver i den off. forv.
Hvad indeholder den forvaltningsretlige særlovgivning ifm. UP?
Den specielle forvaltningslovgivning indeholder i vidt omfang regler om oplysningspligt over for andre myndigheder – dvs. fortrolige oplysninger skal videregives i det omfang, det følger af specielle regler (jf. stk. 2 i §§ 28 og 29)
Fx KSL § 63 – oplysningspligt i forhold til centraladministrationen
Fx O/U
Hvad omfatter databeskyttelsesforordningen og -loven?
Omfatter: Behandling/videregivelse af personoplysninger der helt eller delvis foretages vha. elektronisk databehandling + anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der indeholdes i et register
Følger af FVL § 28, stk. 1, at disse regler også skal gælde ved videregivelse af manuelle personoplysninger
Hvad reguleres i databeskyttelsesforordningen og -loven?
Ekstern udveksling af oplysninger mellem fm eller private
Indsamling af personoplysninger
Intern anvendelse af oplysninger, som en fm allerede besidder
Udstedelse af forvaltningsakter og udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed
Hvad indeholder artikel 5 i databeskyttelsesforordningen?
Grundlæggende principper mht. indsamling, ajourføring og opbevaring af personoplysninger
Litra a: Personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og gennemsigtigt
Litra b: Indsamling og behandling af personoplysninger skal have udtrykkeligt angivne og legitime formål (have hjemmel)
Litra c: Oplysninger skal være tilstrækkelige og relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt til formålet
Hvad indeholder artikel 6 i databeskyttelsesforordningen?
Art. 6 → almindelige betingelser for lovlig behandling af personoplysninger:
(a) Skal være samtykke, m.m. behandling er nødvendig for:
(b) At opfylde en kontrakt, som den registrerede er part i
(c) Retlig forpligtelse for dataansvarlig
(d) Beskytte registreredes vitale interesser
(e) Udførelse af opgave i samfundets interesse
(f) Dataansvarlig/tredjemand kan forfølge legitim interesse
Hvad indeholder artikel 9 i databeskyttelsesforordningen?
Art. 9 → særlige behandlingsregler: ”Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er forbudt”
Stk. 2 og 3 indeholder en række undtagelser. Særligt relevante:
Litra a: M.m. registrerede har givet samtykke
Litra f: Hvis behandling er nødvendig for at retskrav kan fastlægges, føres fældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstole
Databeskyttelseslovens § 8
Supplement til art. 9.
Stk. 1: En myndighed må IKKE behandle personoplysninger om strafbare forhold, m.m. det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver
Stk. 2: Må IKKE videregive personoplysninger om strafbare forhold, m.m.
- 1) samtykke,
- 2) private/offentlige interesser der klart overstiger partens,
- 3) nødvendig for fm’s virksomhed,
- 4) ELLER nødvendig for persons/virksomheds opgave for det offentlige
Databeskyttelseslovens § 12, stk. 1
For arbejdsgiver → må behandle personoplysninger ifm. ansættelsesforhold, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser eller rettigheder som fastlagt i anden lovgivning eller kollektive overenskomster
Databeskyttelseslovens §§ 9 og 10
Særregler for retsinformationssystemer og statistiske og videnskabelige formål m.v. (vedrører også behandling af følsomme oplysninger omfattet af art. 9, stk. 1)
Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1
Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer
Personoplysning =
= oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person, uanset om oplysningen er fortrolig (følsom) eller ej
Hvad betyder det, at databeskyttelsesforordningen og -loven er lex specialis?
Databeskyttelsesforordningen og –loven fortrænger forvaltningsloven ved overlap
DOG fortrænges § 29 ikke (proportionalitetsforanstaltning) + § 31 ( da pligt til videregivelse i reguleres i data-loven)
Hvad er formålet med en høring?
Når man hører en anden myndighed, er det dels et udtryk for, at man gerne vil have faktuelle oplysninger, dels at man vil have men meningstilkendegivelse fra myndigheden.
Fakultativ høring =
Frivillig høring – anden fm anmodes om videregivelse af oplysninger eller om en meningstilkendegivelse eller en vurdering
Obligatorisk høring =
Her er det lovpligtigt at foretage høringen, da det er angivet i lovgivningen – hørte myndighed skal også svare
Forekommer hvis organet, der skal høres, besidder særlig sagkundskab eller varetager særlige interesser på området
Funktionel kompetencefordeling
Samtidig begæring om meddelelse af nødvendige oplysninger
Imperativ høring =
Her er der pligt til at følge svaret fra høringen – fremgår af loven; afklares ved fortolkning
Hvad indebærer “undersøgelser i marken”?
Kan være behov for at ”sparke døre ind”
Der kan være behov for videregående syn og undersøgelser af fx teknisk eller lægelig art og normalt vedrørende en parts person eller ejendom, men også hos udenforstående
Krav om lovhjemmel, jf. legalitetsprincippet – medmindre samtykke
Proportionalitetsprincippet antages at indebære, at kontrolbesøg alene kan foretages, hvis det er nødvendigt af hensyn til myndighedens virksomhed eller sagsforberedelse
Hvad indebærer “gennemtvingelse af oplysningspligt”?
Hvor loven opstiller oplysningspligt for borgeren, vil der normalt også i loven – bortset fra ansøgningssager – være fastsat særlige tvangsmidler til at gennemtvinge oplysningspligten
Fysisk magtanvendelse med politiets bistand – fx skattekontrolloven – SKATs adgang til undersøgelse af lokaler og forretningsbøger
Ansøgningssager: De love som giver borger mulighed for at ansøge og få tilladelse, indeholder ganske sjældent tvangsmidler
Fx alkoholbevilling: Hvis ansøger ikke kommer med oplysninger, så får ansøger ikke bevilling - derfor er der ikke grund til tvangsmidler
Hvad gælder generelt om oplysninger fra parter?
Hvor sagen rejses ved indgivelse af en ansøgning fra en borger: Naturligt at borgeren her bidrager. Lovgivning kan være mere/mindre præcis.
Almindelig regel: Ansøger kan uden særlig lovhjemmel kræves oplysninger
Hvor sagen rejses af forvaltning:
Kræver lovhjemmel at pålægge borgeren at meddele oplysninger
Hvornår er man part?
Skal have væsentlig og individuel retlig interesse i sagens udfald
(skal have juridiske/økonomiske konsekvenser for en + interessen skal adskille sig fra en generel interesse)
Hvad må sagens parter vide/have mulighed for, for at kunne varetage deres interesser under en forvaltningssag?
1) vide at sagen verserer (generel orienteringspligt for myndigheden);
2) have mulighed for at sætte sig ind i sagens oplysninger;
3) have mulighed for at fremkomme med en udtalelse
4) have mulighed for at lade sig repræsentere
Hvor findes der hjemmel til at borgeren skal kunne varetage sine interesser under sagen?
FVL kap. 3 – partsrepræsentation, bistand (§ 8)
FVL kap. 4 – partsaktindsigt (afgjorte sager + sager under behandling)
FVL kap. 5 – partshøring (i tilknytning til UP)
Databeskyttelsesforordningen kapitel 3 – oplysningspligt + indsigelsesret
Nævn eksempler på, hvornår man er part
Som ansøger om tilladelser/ydelser
Som modtager af forbud eller påbud
Klageberettigede klagere
Hvis afgørelsen berører en anden end adressaten ved, at den direkte eller forudsætningsvis tager stilling til anden persons/virksomheds retsstilling
Pårørende – hvis væsentlig individuel interesse → eller hvis de pårørende kan handle med retsvirkning for parten (typisk hvis parten er retligt eller faktisk afskåret fra at varetage sine interesser)
Hvis der er nogle afledte virkninger overfor andre end adressaten (konkret vurdering).
Nævn eksempler på hvornår man IKKE er part
Medarbejderen, der har truffet en beslutning i en sag, vil IKKE være en part – m.m. man har gjort sig skyldig i noget eller får kritik
Beslutninger, der på ensartet måde gør indgreb i en større personkreds’ interesser giver ikke uden videre medlemmer af denne personkreds eller sammenslutninger af disse partsstatus → handler om hvor væsentlig den pågældendes interesse er + hvor nært det er på
Hvilken paragraf er vigtig i FVL ifm. partsrepræsentation?
FVL § 8: Parter i en sag kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse
(Gælder afgørelsessager og faktisk forvaltningsvirksomhed
Hvem kan repræsentere/bistå part? Krav om myndighed + modenhed. Advokater, revisorer, andre der findes egnede
Omkostninger: Parten bestemmer selv m.m. hjemmel til andet)
§ 8 stk. 2: Partsrepræsentationen gælder ikke hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser/hvor andet er fastsat ved lov (fx hensyn til ro og orden)
Hvilke paragraffer er vigtige i FVL ifm. partshøring?
FVL § 19: Pligt til partshøring inden der træffes afgørelse i en sag. Fire retlige betingelser skal dog være opfyldt:
(a) Parten kan ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af oplysningerne (hvis myndighed fx rejser sag)
(b) Oplysningerne er til ugunst for parten
Ugunst = fx påbud/forbud/afslag
Hvis der er flere parter i en sag, så er alle oplysninger ikke nødvendigvis til ugunst for alle parter, derfor skal partshøringspligten måles op til alle parter for sig
(c) Der er tale om bestemte oplysninger vedrørende en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger
(d) Oplysningerne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse
Seks undtagelser fra pligten til partshøring
(1) Hvis oplysningerne er autentiske og ikke kan forventes bestridt
(2) Hvis udsættelse medfører overskridelse af lovbestemt frist for afgørelse
(3) Hvis der er behov for at foretage en hurtig afgørelse af hensyn til offentlige/private interesser – så ”skibet ikke synker”
(4) Hvis parten ikke har ret til aktindsigt
(5) Hvis kredsen er en videre ubestemt kreds af personer/virksomheder og forelæggelsen kan være forbundet med væsentlige vanskeligheder
(6) Hvis der findes et særligt lovgrundlag, som tilsigter, at partens interesse i at blive hørt er varetaget på andet grundlag
FVL § 20: Partshøring kan undlades i sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det → kan kun anvendes hvis sagens karakter/hensyn til parten taler for det → fx ved ansøgninger om økonomiske ydelser
FVL § 21: Ingen skal dømmes uhørt – har ret til at komme med en udtalelse til sagen – kan få sagen udsat til det sker (m.m. lovbestemt frist, vige for offentlige/private interesser eller særlovgivning)
Hvad står der i databeskyttelsesforordningen om oplysningspligt?
Art. 13: Oplysningspligt ved indsamling af oplysninger hos den registrerede
Stk. 1-2: Skal oplyse om en række forhold – fx tidsrum data opbevares/formål med data
Stk. 3: Hvis dataansvarlig agter at bruge oplysninger til andet end oplyst, skal den registreredes oplyses om dette igen
Art. 14: Oplysningspligt ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede. Handler i vid udstrækning om det samme som art. 13, men er videregående, da forvaltningsmyndigheden ikke i samme omfang er i kontakt med den pågældende
Undtagelser fra oplysningspligt: Fx hvis den registrerede allerede er bekendt med de oplysninger, som er omfattede af oplysningspligten
Hvad står der i databeskyttelsesforordningen om indsigelsesret?
Personen, der indsamles oplysninger om, har også ret til at gøre indsigelse imod brug fra myndigheden
Art. 21: Indsigelse mod behandling af personoplysninger baseret på art. 6
Art. 16: Ret til berigtigelse af urigtige personoplysninger om sig selv uden unødige forsinkelser
Art. 17: Ret til at få personoplysninger om sig selv slettet uden unødig forsinkelse, hvis særlige forhold gør sig gældende
Art. 18: Ret til begrænsning af behandling i særlige tilfælde
Klageberettigelse versus partsstatus
Ofte er der sammenfald mellem klageberettiget og partsstatus
I speciallovgivning er der dog fx flere klageberettigede end parter
En miljøorganisation eller sportsfiskerforening fx der gerne vil fiske i en å, hvor der bliver udledt noget fra virksomhed → har ikke personligt en interesse, men lovgivningen kan være så large, at en større kreds kan klage over de afgørelser, som myndigheder træffer
Den omvendte situation kan også forekomme (part men ikke klageberettiget)
Kan juridiske personer være parter?
Juridiske personer (fx myndighed, selskab, forening, kommune) kan også være parter Det forhold, at borgere går sammen i foreninger, er ikke en væsentlig retlig individuel interesse = IKKE parter → enkelte borgere i foreningen skal have en væsentlig interesse
Hvornår har man rettigheder ift. FVL?
Når man er part
