9: Domstolskontrol Flashcards
Beskriv domstolene i magtens tredeling
Domstolene udgør det tredje hjul i magtens tredeling: Dømmende magt → holder de den lovgivende og udøvende magt i skak jf. grl. § 3
Hvad står der i den vigtige bestemmelse i grl. om domstolskontrol (§ 63)
Grl. § 63: ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser”
=> skal altså kontrollere alle forvaltningsmyndigheder og deres funktioner; ift. om de overholder gældende ret
Nævn tre overordnede karakteristika ved domstolsprøvelsen
Domstolene behandler kun retlige spørgsmål → dvs. ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed og rimelighed, eller god forvaltningsskik
Domstolene handler ikke ex officio → altså ikke af egen drift
Forhandlingsprincippet finder anvendelse → dvs. parterne skal selv komme med påstande og oplysninger (i modsætning til undersøgelsesprincippet)
Hvem har søgsmålsret?
Vid adgang (ift. fx administrativ rekurs) → alle med retlig interesse (aktuel/konkret ka-rakter, tilstrækkelig nær tilknytning → ikke kun parten kan have dette: kan også være naboen eller andre fm’er)
Gælder der en søgsmålsfrist?
Der findes ingen generel frist for, hvornår man skal indbringe en afgørelse for domstolene (dog på særlige områder: fx i ekspropriationsloven) – prøvelse kan dog nægtes, hvis det som følge af det meget sene tidspunkt ikke er muligt at oplyse sagen forsvarligt
Hvem er sagens parter ved domstolene?
Taler typisk om anerkendelsessøgsmål ved forvaltningsret. Hvis man som borger har modtaget et påbud/forbud, så kan borgeren nedlægge et anerkendelsessøgsmål ift., at myndigheden skal anerkende, at påbud/forbud er ugyldigt
Sagen anlægges mod den myndighed, der har ansvaret for den pågældende afgørelse
Myndigheder kan også stævne hinanden
Realitetsprøvelse =
=> domstolene kontrollerer og tager stilling til, om den forvaltningsafgørelse, der er indbragt for domstolene, er acceptabel eller uacceptabel, og hvad der skal være konsekvensen (hvis uacceptabel)
Prøvelsesintensitet =
=> jo flere elementer (retsanvendelse, skøn/hensigtsmæssighed og faktum) domstolen tager stilling til, jo dybere prøvelse
Bedømmelsesgrundlag =
Retlige spørgsmål (jus), skøn (hensigtsmæssighed m.v.) og faktiske omstændigheder
Hvad indgår i domstolenes prøvelse af retsanvendelsen/retlige spørgsmål?
1) Abstrakt fortolkning - er fortolkningen korrekt?
Definition = hvad er det generelle indhold og rækkevidden af reglen
2) Konkret subsumption - er fortolkningen korrekt?
Definition = om sagens fakta kan henføres under retsreglen
3) Er der bemyndighedelse til skønsudøvelsen?
Det er et spørgsmål om fortolkning, hvorvidt lovgivningen har overladt forvaltningen et skøn → de skal altså vurdere, om fm havde pligt til at træffe en bestemt afgørelse, eller om de faktisk var overladt et skøn
4) De forvaltningsretlige grundsætninger
Ved skønsudøvelsen skal fm respektere en række grundsætninger – dette prøver domstolene, om de har gjort
5) Regler om sagsbehandling (formel mangel - ovenstående var materielle)
Efterprøver om fm har levet op til sagsbehandlingsreglerne:
Fra FVL, OFL, databeskyttelsesforordningen/-loven
Retsgrundsætninger om sagsbehandlingen
Specielle sagsbehandlingsregler i love
Hvad indgår i domstolenes prøvelse af skønnet?
Udgangspunkt: Domstolene prøver IKKE det egentlige skøn, som fm udøver → nærmere bestemt forvaltningens afvejning af de saglige hensyn
Hvis en fm er overladt et skøn, vil domstolene efterprøve, om fm har levet op til retsreglerne i udøvelsen af deres skøn
Hvilke to undtagelser eksisterer, hvor domstolene alligevel prøver afvejningen af saglige hensyn?
1) Hvis de har et retligt grundlag i lovbestemte prioriteringsregler, lovforarbejder, forudsætninger bag loven, eller almindeligt anerkendt opfattelse at visse hensyn har særlig vægt
2) Lighedsgrundsætningen: Når afvejningen mellem de relevante hensyn er sket på en bestemt måde i én sag, forpligter lighedsgrundsætningen som udgangspunkt den pågældende fm til at afveje på samme måde i andre tilsvarende sager.
Hvorfor efterprøver domstolene ikke, forvaltningens afvejning af de saglige hensyn?
Når reglerne er iagttaget, så respekterer domstolene, at det er forvaltningen, der bestemmer den endelige afgørelse – for det er deres arbejde ifølge lovgivningsmagten
Vage og elastiske lovbestemmelser =
Når lovbestemmelses beskrivelse af præmisser (hensyn, kriterier, retsfaktum) og/eller indhold (retsfølge) er upræcis
Som udg.pkt. er der tale om retsanvendelse, idet loven indeholder en beskrivelse af præmisser og/eller indhold, men der bliver typisk et skønsmæssigt element tilbage
Hvad gør domstolene ved vage og elastiske lovbestemmelser?
Efterprøver afgørelsen så langt den vage/elastiske bestemmelses delvise sproglige præcision og/eller forarbejder giver grundlag for det
Når der kun er skønsmæssige elementer tilbage, ophører domstolenes prøvelse
Hvilke tre reaktionsmuligheder har domstolene?
1) Afvisning
2) Stadfæstelse
3) Ugyldighed
Hvornår afvises en dom? (Reaktion)
Hvis de formelle betingelser for et søgsmål ikke er opfyldt
Fx hvis sagsøger ikke er søgsmålsberettiget
Hvad indebærer stadfæstning af en dom?
Stadfæstelse betyder, at domstolen efter en realitetsprøvelse finder, at forvaltningsafgørelsen er korrekt mv.
Forvaltningsafgørelsen bliver stående → accepterer den afgørelse, som fm har gjort
Hvad indebærer det, når en dom er ugyldig?
Ugyldighed => en afgørelse ikke får retsvirkninger efter sit indhold – afgørelsen gæl-der ikke
Reglerne om ugyldighed er ulovbestemte og udviklet gennem retspraksis
Ugyldighed er et vidt begreb. Tit er der behov for at præcisere, hvad man ser som virkning af ugyldig
Hvad betyder det, at en forvaltningsakt er en nullitet?
forvaltningsakten er åbenbart eller groft ulovlig (sjældent)
Hvad betyder det, at en forvaltningsakt er anfægtelig?
nødvendigt at ugyldigheden bliver fastslået af en autoritativ myndighed – den udstedende myndighed, en rekursmyndighed og i sidste instans fra domstolene
Hvad betyder det, at virkningstidspunktet for ugyldighed er hhv. ex nunc eller ex tunc?
Ex nunc = forvaltningsafgørelsen gælder ikke fra nu af (efter annullationen)
Ex tunc = forvaltningsafgørelsen gælder ikke fra udstedelsen → dvs. tilbagevirkende kraft
Hvilke tre hovedformer kan ugyldighed antage?
a) Annullation
=> forvaltningsafgørelsen ophæves uden der kommer en ny afgørelse i stedet
Vigtigste og mest benyttede ugyldighedsform!
b) Rettelse
=> domstolene sætter en anden afgørelse i stedet for den forelagte forvaltningsafgørelse
c) Hjemvisning
=> forvaltningsafgørelsen henvises til fornyet behandling hos pågældende fm for at træffe en ny afgørelse
Skal ugyldigheden indtræde skal følgende tre betingelser være opfyldt:
1) Der skal være en retlig mangel
2) Manglen skal være væsentlig
3) Der må ikke være nogle særlige forhold, som afgørende taler imod ugyldighed (tertiære momenter)
Hvilke to typer sagsbehandlingsregler findes?
Garantiforskrift = garanti for lovlig og rigtig afgørelse; f.eks. partshøringsregler og habilitetsregler
Ordensforskrift = tjener mere begrænsede formål uden betydning for afgørelsens indhold; f.eks. praktisk arbejdsdeling eller rene informationsformål
Hvilken type sagsbehandlingsregel skal overskrides for at medføre ugyldighed?
Det er kun overskridelse af en garantiforskrift, der kan medføre ugyldighed. Ordens-forskrifterne tjener pr. definition andre formål, som er uden betydning for afgørelsens gyldighed.
Generel væsentlighedsvurdering
Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregel, der er en garantiforskrift, medfører altid afgørelsens ugyldighed (lige meget om det har haft betydning for sagens afgørelse eller ej)
Konkret væsentlighedsvurdering
Nærmere bedømmelse af om tilsidesættelse af sagsbehandlingsreglen konkret har medført, at den foreliggende sag er forkert afgjort
Bogens synspunkt - modificeret væsentlighedsvurdering
Hvis tilsidesættelse af garantiforskrift er afgørelse ugyldig, MEDMINDRE det i det konkrete tilfælde kan påvises at være uden betydning
Hvad medfører altid ugyldighed?
Grove sagsbehandlingsregler medfører altid ugyldighed uden hensyn til indholdets eventuelle lovlighed og rigtighed
Hvad er HR og undtagelsen ved ugyldighed ved manglende hjemmel?
HR: En hjemmelsmangel er normalt væsentlig i sig selv, og der foretages ikke væsentlighedsvurdering → ugyldig
Undtagelse:
Henvisning til en forkert lovbestemmelse, hvor den korrekte bestemmelse ville føre til samme resultat
Hvis der er tertiære momenter med stor vægt: det er meget undtagelsesvist, at tertiære momenter trumfer hjemmelsmangler.
Hvad er HR og undtagelsen ved ugyldighed ved tilsidesættelse af retsgrundsætningen om magtfordrejning?
HR: Tilsidesættelse af grundsætning om saglig forvaltning → ugyldighed
Undtagelse: Hvis der både har været saglige og usaglige hensyn, og de saglige har vejet tungest, så kan afgørelsen godt stadig være gyldig.
Hvad sker der ved tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen?
HR: Tilsidesættelse af lighedsgrundsætning → væsentlig mangel → ugyldighed.
Væsentlig mangel, da tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen ofte medfører et andet indhold i afgørelsen end hvis man havde behandlet lige.
Hvad sker der ved tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet?
HR: Tilsidesættelse af PP → væsentlig mangel → ugyldighed
Hvad sker der ved tilsidesættelse af det pligtmæssige skøn?
HR: Tilsidesættelse af det pligtmæssige skøn → væsentlig mangel → ugyldighed
Bemærk! Tertiære forhold kan i alle tilfælde føre til, at afgørelsen opretholdes som gyldig
