9: Domstolskontrol Flashcards
Beskriv domstolene i magtens tredeling
Domstolene udgør det tredje hjul i magtens tredeling: Dømmende magt → holder de den lovgivende og udøvende magt i skak jf. grl. § 3
Hvad står der i den vigtige bestemmelse i grl. om domstolskontrol (§ 63)
Grl. § 63: ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser”
=> skal altså kontrollere alle forvaltningsmyndigheder og deres funktioner; ift. om de overholder gældende ret
Nævn tre overordnede karakteristika ved domstolsprøvelsen
Domstolene behandler kun retlige spørgsmål → dvs. ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed og rimelighed, eller god forvaltningsskik
Domstolene handler ikke ex officio → altså ikke af egen drift
Forhandlingsprincippet finder anvendelse → dvs. parterne skal selv komme med påstande og oplysninger (i modsætning til undersøgelsesprincippet)
Hvem har søgsmålsret?
Vid adgang (ift. fx administrativ rekurs) → alle med retlig interesse (aktuel/konkret ka-rakter, tilstrækkelig nær tilknytning → ikke kun parten kan have dette: kan også være naboen eller andre fm’er)
Gælder der en søgsmålsfrist?
Der findes ingen generel frist for, hvornår man skal indbringe en afgørelse for domstolene (dog på særlige områder: fx i ekspropriationsloven) – prøvelse kan dog nægtes, hvis det som følge af det meget sene tidspunkt ikke er muligt at oplyse sagen forsvarligt
Hvem er sagens parter ved domstolene?
Taler typisk om anerkendelsessøgsmål ved forvaltningsret. Hvis man som borger har modtaget et påbud/forbud, så kan borgeren nedlægge et anerkendelsessøgsmål ift., at myndigheden skal anerkende, at påbud/forbud er ugyldigt
Sagen anlægges mod den myndighed, der har ansvaret for den pågældende afgørelse
Myndigheder kan også stævne hinanden
Realitetsprøvelse =
=> domstolene kontrollerer og tager stilling til, om den forvaltningsafgørelse, der er indbragt for domstolene, er acceptabel eller uacceptabel, og hvad der skal være konsekvensen (hvis uacceptabel)
Prøvelsesintensitet =
=> jo flere elementer (retsanvendelse, skøn/hensigtsmæssighed og faktum) domstolen tager stilling til, jo dybere prøvelse
Bedømmelsesgrundlag =
Retlige spørgsmål (jus), skøn (hensigtsmæssighed m.v.) og faktiske omstændigheder
Hvad indgår i domstolenes prøvelse af retsanvendelsen/retlige spørgsmål?
1) Abstrakt fortolkning - er fortolkningen korrekt?
Definition = hvad er det generelle indhold og rækkevidden af reglen
2) Konkret subsumption - er fortolkningen korrekt?
Definition = om sagens fakta kan henføres under retsreglen
3) Er der bemyndighedelse til skønsudøvelsen?
Det er et spørgsmål om fortolkning, hvorvidt lovgivningen har overladt forvaltningen et skøn → de skal altså vurdere, om fm havde pligt til at træffe en bestemt afgørelse, eller om de faktisk var overladt et skøn
4) De forvaltningsretlige grundsætninger
Ved skønsudøvelsen skal fm respektere en række grundsætninger – dette prøver domstolene, om de har gjort
5) Regler om sagsbehandling (formel mangel - ovenstående var materielle)
Efterprøver om fm har levet op til sagsbehandlingsreglerne:
Fra FVL, OFL, databeskyttelsesforordningen/-loven
Retsgrundsætninger om sagsbehandlingen
Specielle sagsbehandlingsregler i love
Hvad indgår i domstolenes prøvelse af skønnet?
Udgangspunkt: Domstolene prøver IKKE det egentlige skøn, som fm udøver → nærmere bestemt forvaltningens afvejning af de saglige hensyn
Hvis en fm er overladt et skøn, vil domstolene efterprøve, om fm har levet op til retsreglerne i udøvelsen af deres skøn
Hvilke to undtagelser eksisterer, hvor domstolene alligevel prøver afvejningen af saglige hensyn?
1) Hvis de har et retligt grundlag i lovbestemte prioriteringsregler, lovforarbejder, forudsætninger bag loven, eller almindeligt anerkendt opfattelse at visse hensyn har særlig vægt
2) Lighedsgrundsætningen: Når afvejningen mellem de relevante hensyn er sket på en bestemt måde i én sag, forpligter lighedsgrundsætningen som udgangspunkt den pågældende fm til at afveje på samme måde i andre tilsvarende sager.
Hvorfor efterprøver domstolene ikke, forvaltningens afvejning af de saglige hensyn?
Når reglerne er iagttaget, så respekterer domstolene, at det er forvaltningen, der bestemmer den endelige afgørelse – for det er deres arbejde ifølge lovgivningsmagten
Vage og elastiske lovbestemmelser =
Når lovbestemmelses beskrivelse af præmisser (hensyn, kriterier, retsfaktum) og/eller indhold (retsfølge) er upræcis
Som udg.pkt. er der tale om retsanvendelse, idet loven indeholder en beskrivelse af præmisser og/eller indhold, men der bliver typisk et skønsmæssigt element tilbage
Hvad gør domstolene ved vage og elastiske lovbestemmelser?
Efterprøver afgørelsen så langt den vage/elastiske bestemmelses delvise sproglige præcision og/eller forarbejder giver grundlag for det
Når der kun er skønsmæssige elementer tilbage, ophører domstolenes prøvelse