9: Domstolskontrol

Question 1

Beskriv domstolene i magtens tredeling

Answer 1

Domstolene udgør det tredje hjul i magtens tredeling: Dømmende magt → holder de den lovgivende og udøvende magt i skak jf. grl. § 3

Question 2

Hvad står der i den vigtige bestemmelse i grl. om domstolskontrol (§ 63)

Answer 2

Grl. § 63: ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser”
=> skal altså kontrollere alle forvaltningsmyndigheder og deres funktioner; ift. om de overholder gældende ret

Question 3

Nævn tre overordnede karakteristika ved domstolsprøvelsen

Answer 3

Domstolene behandler kun retlige spørgsmål → dvs. ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed og rimelighed, eller god forvaltningsskik

Domstolene handler ikke ex officio → altså ikke af egen drift

Forhandlingsprincippet finder anvendelse → dvs. parterne skal selv komme med påstande og oplysninger (i modsætning til undersøgelsesprincippet)

Question 4

Hvem har søgsmålsret?

Answer 4

Vid adgang (ift. fx administrativ rekurs) → alle med retlig interesse (aktuel/konkret ka-rakter, tilstrækkelig nær tilknytning → ikke kun parten kan have dette: kan også være naboen eller andre fm’er)

Question 5

Gælder der en søgsmålsfrist?

Answer 5

Der findes ingen generel frist for, hvornår man skal indbringe en afgørelse for domstolene (dog på særlige områder: fx i ekspropriationsloven) – prøvelse kan dog nægtes, hvis det som følge af det meget sene tidspunkt ikke er muligt at oplyse sagen forsvarligt

Question 6

Hvem er sagens parter ved domstolene?

Answer 6

Taler typisk om anerkendelsessøgsmål ved forvaltningsret. Hvis man som borger har modtaget et påbud/forbud, så kan borgeren nedlægge et anerkendelsessøgsmål ift., at myndigheden skal anerkende, at påbud/forbud er ugyldigt

Sagen anlægges mod den myndighed, der har ansvaret for den pågældende afgørelse

Myndigheder kan også stævne hinanden

Question 7

Realitetsprøvelse =

Answer 7

=> domstolene kontrollerer og tager stilling til, om den forvaltningsafgørelse, der er indbragt for domstolene, er acceptabel eller uacceptabel, og hvad der skal være konsekvensen (hvis uacceptabel)

Question 8

Prøvelsesintensitet =

Answer 8

=> jo flere elementer (retsanvendelse, skøn/hensigtsmæssighed og faktum) domstolen tager stilling til, jo dybere prøvelse

Question 9

Bedømmelsesgrundlag =

Answer 9

Retlige spørgsmål (jus), skøn (hensigtsmæssighed m.v.) og faktiske omstændigheder

Question 10

Hvad indgår i domstolenes prøvelse af retsanvendelsen/retlige spørgsmål?

Answer 10

1) Abstrakt fortolkning - er fortolkningen korrekt?
Definition = hvad er det generelle indhold og rækkevidden af reglen

2) Konkret subsumption - er fortolkningen korrekt?
Definition = om sagens fakta kan henføres under retsreglen

3) Er der bemyndighedelse til skønsudøvelsen?
Det er et spørgsmål om fortolkning, hvorvidt lovgivningen har overladt forvaltningen et skøn → de skal altså vurdere, om fm havde pligt til at træffe en bestemt afgørelse, eller om de faktisk var overladt et skøn

4) De forvaltningsretlige grundsætninger
Ved skønsudøvelsen skal fm respektere en række grundsætninger – dette prøver domstolene, om de har gjort

5) Regler om sagsbehandling (formel mangel - ovenstående var materielle)
Efterprøver om fm har levet op til sagsbehandlingsreglerne:
Fra FVL, OFL, databeskyttelsesforordningen/-loven
Retsgrundsætninger om sagsbehandlingen
Specielle sagsbehandlingsregler i love

Question 11

Hvad indgår i domstolenes prøvelse af skønnet?

Answer 11

Udgangspunkt: Domstolene prøver IKKE det egentlige skøn, som fm udøver → nærmere bestemt forvaltningens afvejning af de saglige hensyn

Hvis en fm er overladt et skøn, vil domstolene efterprøve, om fm har levet op til retsreglerne i udøvelsen af deres skøn

Question 12

Hvilke to undtagelser eksisterer, hvor domstolene alligevel prøver afvejningen af saglige hensyn?

Answer 12

1) Hvis de har et retligt grundlag i lovbestemte prioriteringsregler, lovforarbejder, forudsætninger bag loven, eller almindeligt anerkendt opfattelse at visse hensyn har særlig vægt
2) Lighedsgrundsætningen: Når afvejningen mellem de relevante hensyn er sket på en bestemt måde i én sag, forpligter lighedsgrundsætningen som udgangspunkt den pågældende fm til at afveje på samme måde i andre tilsvarende sager.

Question 13

Hvorfor efterprøver domstolene ikke, forvaltningens afvejning af de saglige hensyn?

Answer 13

Når reglerne er iagttaget, så respekterer domstolene, at det er forvaltningen, der bestemmer den endelige afgørelse – for det er deres arbejde ifølge lovgivningsmagten

Question 14

Vage og elastiske lovbestemmelser =

Answer 14

Når lovbestemmelses beskrivelse af præmisser (hensyn, kriterier, retsfaktum) og/eller indhold (retsfølge) er upræcis

Som udg.pkt. er der tale om retsanvendelse, idet loven indeholder en beskrivelse af præmisser og/eller indhold, men der bliver typisk et skønsmæssigt element tilbage

Question 15

Hvad gør domstolene ved vage og elastiske lovbestemmelser?

Answer 15

Efterprøver afgørelsen så langt den vage/elastiske bestemmelses delvise sproglige præcision og/eller forarbejder giver grundlag for det

Når der kun er skønsmæssige elementer tilbage, ophører domstolenes prøvelse

Question 16

Hvilke tre reaktionsmuligheder har domstolene?

Answer 16

1) Afvisning
2) Stadfæstelse
3) Ugyldighed

Question 17

Hvornår afvises en dom? (Reaktion)

Answer 17

Hvis de formelle betingelser for et søgsmål ikke er opfyldt

Fx hvis sagsøger ikke er søgsmålsberettiget

Question 18

Hvad indebærer stadfæstning af en dom?

Answer 18

Stadfæstelse betyder, at domstolen efter en realitetsprøvelse finder, at forvaltningsafgørelsen er korrekt mv.
Forvaltningsafgørelsen bliver stående → accepterer den afgørelse, som fm har gjort

Question 19

Hvad indebærer det, når en dom er ugyldig?

Answer 19

Ugyldighed => en afgørelse ikke får retsvirkninger efter sit indhold – afgørelsen gæl-der ikke
Reglerne om ugyldighed er ulovbestemte og udviklet gennem retspraksis
Ugyldighed er et vidt begreb. Tit er der behov for at præcisere, hvad man ser som virkning af ugyldig

Question 20

Hvad betyder det, at en forvaltningsakt er en nullitet?

Answer 20

forvaltningsakten er åbenbart eller groft ulovlig (sjældent)

Question 21

Hvad betyder det, at en forvaltningsakt er anfægtelig?

Answer 21

nødvendigt at ugyldigheden bliver fastslået af en autoritativ myndighed – den udstedende myndighed, en rekursmyndighed og i sidste instans fra domstolene

Question 22

Hvad betyder det, at virkningstidspunktet for ugyldighed er hhv. ex nunc eller ex tunc?

Answer 22

Ex nunc = forvaltningsafgørelsen gælder ikke fra nu af (efter annullationen)
Ex tunc = forvaltningsafgørelsen gælder ikke fra udstedelsen → dvs. tilbagevirkende kraft

Question 23

Hvilke tre hovedformer kan ugyldighed antage?

Answer 23

a) Annullation
=> forvaltningsafgørelsen ophæves uden der kommer en ny afgørelse i stedet
Vigtigste og mest benyttede ugyldighedsform!

b) Rettelse
=> domstolene sætter en anden afgørelse i stedet for den forelagte forvaltningsafgørelse

c) Hjemvisning
=> forvaltningsafgørelsen henvises til fornyet behandling hos pågældende fm for at træffe en ny afgørelse

Question 24

Skal ugyldigheden indtræde skal følgende tre betingelser være opfyldt:

Answer 24

1) Der skal være en retlig mangel
2) Manglen skal være væsentlig
3) Der må ikke være nogle særlige forhold, som afgørende taler imod ugyldighed (tertiære momenter)

Question 25

Hvilke to typer sagsbehandlingsregler findes?

Answer 25

Garantiforskrift = garanti for lovlig og rigtig afgørelse; f.eks. partshøringsregler og habilitetsregler

Ordensforskrift = tjener mere begrænsede formål uden betydning for afgørelsens indhold; f.eks. praktisk arbejdsdeling eller rene informationsformål

Question 26

Hvilken type sagsbehandlingsregel skal overskrides for at medføre ugyldighed?

Answer 26

Det er kun overskridelse af en garantiforskrift, der kan medføre ugyldighed. Ordens-forskrifterne tjener pr. definition andre formål, som er uden betydning for afgørelsens gyldighed.

Question 27

Generel væsentlighedsvurdering

Answer 27

Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregel, der er en garantiforskrift, medfører altid afgørelsens ugyldighed (lige meget om det har haft betydning for sagens afgørelse eller ej)

Question 28

Konkret væsentlighedsvurdering

Answer 28

Nærmere bedømmelse af om tilsidesættelse af sagsbehandlingsreglen konkret har medført, at den foreliggende sag er forkert afgjort

Question 29

Bogens synspunkt - modificeret væsentlighedsvurdering

Answer 29

Hvis tilsidesættelse af garantiforskrift er afgørelse ugyldig, MEDMINDRE det i det konkrete tilfælde kan påvises at være uden betydning

Question 30

Hvad medfører altid ugyldighed?

Answer 30

Grove sagsbehandlingsregler medfører altid ugyldighed uden hensyn til indholdets eventuelle lovlighed og rigtighed

Question 31

Hvad er HR og undtagelsen ved ugyldighed ved manglende hjemmel?

Answer 31

HR: En hjemmelsmangel er normalt væsentlig i sig selv, og der foretages ikke væsentlighedsvurdering → ugyldig

Undtagelse:
Henvisning til en forkert lovbestemmelse, hvor den korrekte bestemmelse ville føre til samme resultat
Hvis der er tertiære momenter med stor vægt: det er meget undtagelsesvist, at tertiære momenter trumfer hjemmelsmangler.

Question 32

Hvad er HR og undtagelsen ved ugyldighed ved tilsidesættelse af retsgrundsætningen om magtfordrejning?

Answer 32

HR: Tilsidesættelse af grundsætning om saglig forvaltning → ugyldighed

Undtagelse: Hvis der både har været saglige og usaglige hensyn, og de saglige har vejet tungest, så kan afgørelsen godt stadig være gyldig.

Question 33

Hvad sker der ved tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen?

Answer 33

HR: Tilsidesættelse af lighedsgrundsætning → væsentlig mangel → ugyldighed.
Væsentlig mangel, da tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen ofte medfører et andet indhold i afgørelsen end hvis man havde behandlet lige.

Question 34

Hvad sker der ved tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet?

Answer 34

HR: Tilsidesættelse af PP → væsentlig mangel → ugyldighed

Question 35

Hvad sker der ved tilsidesættelse af det pligtmæssige skøn?

Answer 35

HR: Tilsidesættelse af det pligtmæssige skøn → væsentlig mangel → ugyldighed
Bemærk! Tertiære forhold kan i alle tilfælde føre til, at afgørelsen opretholdes som gyldig