1: Kompetence og delegation Flashcards
Kompetence =
Handler om, at enhver sag skal træffes af den rette myndighed
Rette myndighed =
den myndighed, der efter gældende ret har kompetence til at behandle og evt. træffe afgørelse i sagen
Saglig kompetence =
Opdeling af sagsområder efter de materielle spørgsmål, sagerne vedrører
Fx opdeling i udenrigsministeriet, forsvarsministeriet
Stedlig kompetence =
En myndighed er tillagt kompetence til at behandle og afgøre sager med tilknytning til et bestemt geografisk område
Fx politi, kommune, region
Funktionel kompetence =
Kompetencen er begrænset, så den kun gælder for visse funktioner
Fx kan ankeorganers kompetence være begrænset, så alene legaliteten (og ikke skønnet) kan efterprøves
Hvor står reglerne om kompetence?
Ikke samlet i én lov – står spredt forskellige steder i den almindelige lovgivning
Kan også stå i kongelige resolutioner, før-konstitutionelle afgørelser, retssædvaner og cirkulærer
Kan være fastsat ved delegation af kompetence uden særlig lovhjemmel – fx inden-for det statslige hierarki
Hvilken paragraf i grl. er væsentlig ift. kompetence?
Grl. § 14: Kompetenceregler – kongen/statsministeren placerer opgaver (kompetence) ved forskellige ministerier. OBS: Kongelig resolution
Hvilke principper gør sig gældende for fordeling af kompetence? (Politisk beslutning)
Det er en politisk beslutning fra lovgivningsmagtens side, hvor man placerer kompetencen:
Kan vælge en central løsning af opgaverne (fx i departement/styrelse) eller en lokal løsning af opgaverne (fx i kommunerne)
Der er forskellige overvejelser der ligger til grund for, hvor politikerne lægger kompetencerne:
Fordele ved central: Specialisering, ensartethed ved afgørelser
Fordele ved lokal: Lokalkendskab, overskuelighed
Hvordan afgøres kompetence ved tvivlsspørgsmål?
Ingen almindelige regler om dette i lovgivningen
Udgangspunkt: Myndigheden afgør selv, om den er kompetent → afgørelsen kan efterprøves ved rekurs eller domstolsprøvelse
M1: Der kan være særlovgivet om kompetencefordeling
M2: Hvis der er uenighed mellem to underordnede myndigheder med samme overordnede myndighed, så kan overordnede myndighed afgøre spørgsmålet
Delegation
Når én myndighed overlader kompetence til en person eller en anden myndighed eller til en privat person eller organisation
Hvilken kompetence delegeres?
Delegerer både myndighedsudøvelse – altså forvaltningsretlige afgørelser – og faktisk forvaltningsvirksomhed
Kan delegere både generel og konkret kompetence
Originær kompetence
= kompetence tildelt ved GRL eller lov – her er der ikke tale om delegation
Hvordan ved man, om der er tale om delegation eller originær kompetence?
Ved originær er kompetencen tildelt ved lov eller grl. → kan opstå tvivl om, om det er delegation, hvis en lov bemyndiger en minister til at fastsætte kompetenceregler → spørgsmål om fortolkning af loven
Central forskel mellem originær komp. og delegation?
Delegation kan tilbagekaldes (opgavegiveren har stadigvæk ansvaret) - kan originær kompetence ikke
Hvilke centrale forhold gør sig gældende ved delegation? (hvad bemyndiges den delegerede)
Den, der har fået tildelt opgaven, har de samme pligter og beføjelser overfor borgeren + afgørelserne har samme virkning
Delegation kan altid kaldes tilbage → opgavegiveren har nemlig fortsat ansvaret for opgavens udførelse
Tilbagekaldelsesbeføjelsen kan ikke fraskrives uden særlig hjemmel
Ved ekstern delegation er der klageadgang til den oprindeligt kompetente fm
Er det et problem at delegere? (For og imod)
Kræves der lovhjemmel, når man delegerer?
FOR
Der er en grund til, at lovgivningsmagten har udpeget en bestemt FM som kompetent, så det er ikke meningen at opgaven skal placeres hos alle mulige andre → udgør risiko
IMOD
Ministeren kan ikke løse alle opgaver selv
Sker i praksis uden lovhjemmel/accept i lovens forarbejder
Ressourcehensyn
Kan påklages (ved ekstern)
Kan tilbagekaldes
HR: Det handler om, hvad der er forsvarligt i den enkelte situation - det er svært at opstille helt klare regler
Groft sagt: Delegation er en fravigelse af lovgivningsmagtens intentioner
Hvornår kan det alligevel forsvares, at man delegerer på ulovbestemt grundlag? (4 kriterier)
Kriterier:
(1) Til hvilken myndighed/led i myndigheden delegerer vi fra og til? Og hvilke kvalifikationer har modtageren?
(2) Har den der delegerer en styringsbeføjelse over for modtageren? Fx O/U (cirkulære)
(3) Er det ud fra praktiske og arbejdsmæssige grunde nødvendigt at delegere?
(4) Hvad er arten af den delegerede opgave?
Nogle opgaver er enkle/banale: Faktisk forvaltningsvirksomhed, sagsforberedelse, enkle sager- Fast praksis på området = delegation
Andre har mere indgribende og vidtrækkende betydning. Principelle sager kan ikke delegeres
Hvad er forskellen på intern og ekstern delegation?
Intern = delegerer til andre personer eller organer inden for samme myndighed (fx borgmester, udvalg)
Ekstern = delegerer til en anden fm eller det private
OBS: Ved ekstern (ikke intern) delegation er der klageadgang
Hvordan er adgangen til intern delegation i hhv. hierarkiske myndigheder og kollegiale organer?
Hierarkisk: Vid adgang
Kræver ikke lovhjemmel - retssædvane/fast praksis
Begrænsninger: Opgavens væsentlighed. Udstedelse af generelle regler, principielle afgørelser, afgørelser med betydning for fremtidig praksis/økonomiske konsekvenser kan ikke delegeres.
Kollegialt organ: Mere snæver adgang
FOR: Stort praktisk behov
IMOD: Svigt af garantier (organet har særlig sagkundskab, interessegrupper i organ, mindre kontrolmulighed)
Hvad er kendetegnende for intern delegation til formand?
Delegation til formand (snæver – mister sagkundskab + interesser)
Fx kan borgmester på KB’s vegne afgøre sager, der ikke kræver opsættelse eller giver anledning til tvivl
Forudsætninger generelt (ulovhjemlet): Enstemmighed, ikke principielle/vigtige sager, sagligt begrundet (fx fast praksis), organet må ikke gøres overflødigt, presserende sager
Hvad er kendetegnende for intern delegation til udvalg?
Delegation til udvalg (vid adgang → udvalg kan bestå af sagkundskab + interesser)
Forbereder sager, afgørelseskompetence
Forudsætninger: Sagligt velbegrundet, vigtighed for borgere, graden af indgriben over for borgeren
Hvad er kendetegnende for intern delegation til sekretariat?
Delegation til sekretariat
Sagsforberedelse, dagsordner, skrive + ekspedere afgørelser → mindre vidtgående afgørelseskompetence
Forudsætninger: Rutinemæssige afgørelser, tung arbejdsmæssig begrundelse
I hvilke tilfælde er der hhv. vid og snæver adgang til ekstern delegation?
Indenfor den hierarkiske struktur er der forholdsvis vid adgang - skyldes O/U og rekurs-adgang
Til andre myndigheder i øvrigt og til det private er der snæver adgang (fx mellem ministerier og kommuner) → krav om lovhjemmel
Hvilke momenter gør sig gældende ved ekstern delegation indenfor det samme administrative hierarki?
(Altså hvad er vigtigt, hvis man vil delegere?)
Udgangspunkt: Ikke krav om lovhjemmel - men ikke helt fri adgang
Momenter: Afgørelsens art (hvor indgribende), egnet og kvalificeret myndighed, ledsages af instrukser, velbegrundet (arbejdsmæssigt)
Hvad gør sig gældende ved inkompetence?
Den forvaltningsretlig mangel, der består i, at en fm har truffet en afgørelse, som skulle være truffet af en anden fm eller domstolene → dette kan medføre ugyldighed
Ugyldig afgørelse =
= pga. en retlig mangel får afgørelsen ikke de til dens indhold svarende retsvirkninger
Hvilke tre betingelser skal være opfyldte før ugyldighed kan indtræde?
(1) Retlig mangel (ulovlighed)
(2) Manglen skal være væsentlig
(3) Ingen særlige forhold, som afgørende taler imod ugyldighed → tertiære momenter
Hvilke to grupper af sagsbehandlingsregler findes?
Garantiforskrift = garanti for lovlig og rigtig afgørelse; f.eks. partshøringsregler og habilitetsregler
Ordensforskrift = tjener mere begrænsede formål uden betydning for afgørelsens indhold; fx praktisk arbejdsdeling eller rene informationsformål
Hvilken gruppe af sagsbehandlingsregler er kompetencereglerne del af?
Kompetencereglerne udgør garantiforskrifter
Hvad er bogens syn på den modificerede væsentlighedsvurdering?
Hvis tilsidesættelse af garantiforskrift er afgørelse ugyldig, MEDMINDRE det i det konkrete tilfælde kan påvises at være uden betydning
Hvad sker der, hvis en inkompetent myndighed har truffet en afgørelse ift. dens gyldighed?
Hvis en inkompetent myndighed har truffet en afgørelse, så foreligger der en retlig mangel (1. betingelse), og denne mangel vil ofte være væsentlig (2. betingelse) → dette vil føre til, at afgørelsen bliver erklæret ugyldig, hvis der ikke foreligger tertiære momenter, der taler imod (3. betingelse)
Nævn eksempel på inkompetent fm, hvor afgørelsen blev erklæret ugyldig
Fedevaresagen (saglig inkompetence)
Kommune gav tilladelse til, at mand kunne indrette et opbevaringsrum til sit engrosfirma i kælderen af sin villa. MEN Kommunen havde kun kompetence, såfremt der var tale om “kvarterets daglige forsyning”
Nævn eksempel på inkompetent fm, hvor afgørelsen blev erklæret gyldig
Hustrubidragspligt
Københavns overpræsidium havde truffet afgørelse i stedet for Vejle Amt (stedlig inkompetence)
Afgørelsen findes dog stadig gyldig: afgørelsen ville ikke have været anderledes i Vejle, da kompetencefordelingen kun har betydning for arbejdsfordelingen: ikke garanti for afgørelsens lovlighed/rigtighed
