Regional: Skulder og OE Flashcards
Definer impingement i skulderregionen?
Indeklemning af en af rotater cuffens sener. Inddeles i ekstern og intern.
+ hyppig overbelastningsskade inden for idræt fx svømning og håndbold => bursitis subakromialt og en tendinopati af supraspinatus senen => bursaen bliver klem ml. acromion og caput humeri ved abduktion af armen.
Symptomer: smerter ved skulderen, der stråler til overarmen. Starter i forbindelse med aktivitet, men forværres med tiden til daglig aktivitet i hvile og om natten
+ smerter i smertebue ved abduktion i området 80-120 grader.
Diagnose: primært klinisk
+ evt. UL
Behandling:
- Fysioterapi med stabilisering af rorater cuff og scapilamuskulaturen
- bursa forstørret injk. med glukokortikoid.
Inddel albue-epikondylitterne:
- Mediale “golfalbue”
- Laterale “tennisalbue”
Begge med palpationsømhed over respektive epikondyl og smerter ved aktiv dorsal/volar fleksion i håndled mod modstand og ved udspænding af den samme muskulatur.
Behandling:
1. Ændret teknik eller udstyr indenfor idræt, sammen med styrketræningsprogram
(igen har blokade kun initiel effekt og ikke lang effekt)
Generelt for skulderleddet gælder
STOR bevægelighed, men LILLE stabilitet.
(glenohumeraleled omslutter ikke humerus som acetabulum i hoften)
Dvs. afhænger af stabiliteten af
1. ledkapsel (Lig coracohumerale Fra proc. coracoideus til caput humeri, og Ligg glenohumeralia Foran/under ledkapslen)
2. rotatorcuff (fastholder og centrerer caput)
Følgende bevægelser er mulige:
- Fleksion/ekstension
- Abduktion/adduktion
- Udad- og indadrotation
Glenohumeralleddet omsluttes af de fire rotator cuff sener som er?
Set lateralt, og benævnes med uret fra neden:
Kl. 7 Teres minor (udadrotation eller lateral rotation)
Kl. 9 Infraspinatus (udadrotation eller lateral rotation)
Kl. 12 Supraspinatus (Fleksion/abduktion)
(rotatorcuffinterval kl 1)
kl. 3 Subscapularis (indadrotation af arm fx ved arm om på ryggen og hold fra ryggen)
Kl. 4 bicepssenen.
Insertioner: “TIS på Majus Minus Sub”
+ Tuberculi majoris: TIS
+ Tuberculi minoris: Subscapularis
Ved insufficiens af en rotator cuff-muskulatur fx seneruptur, vil man ved inspektion kunne se en?
Kraniel migration af caput, da rotator cuff normalt modvirker m. deltoideus træk i kraniel retning, men ved seneruptur er et insufficient træk.
Kongenitte deformiteter i OE kunne være?
A. Dysostosis cleidocranialis (manglende anlæg til fx clavikel)
B. Kongenit clavicula pseudoartrose => kirurgi oftest
C. Scapula alta (Sprengels deformitet): højtstående og roteret scapula
D. Os acromiale (selvstændig knoglekerne)
E. Glenohumeral dysplasi
F. Dystrophia fascioscapulohumeralis
G. Duchenne-Erbs parese (opstår ved fødslen pga. traktionstraume af plexus brachialis)
Bogen nævner 3 udviklingsanomalier af skulderen - hvilke?
tror vi er ude i nice to know her
- Atraumatisk sternoklavikulær instabilitet (forekommer ved elevation af arme => sub- eller luksation af mediale sternoclaviukulære del ant.)
- Scapula crepitans (“snapping scapula” pga. knæk/klik fænomen ved bevægelse af scapula. Sjældent at der er rumopfyldende proces bag, men kan forekomme)
- Hypermobilitet
Hvor mange RA-patienter får affektion af skulderen og hvilke led er involverede?
Ca. 50%
Især AC-led, GH-led og subakromiale bursa og seneskeden omkring bursa (caput longumsenen)
Forløb:
- først inflam ansamling med kapselsvulst, smerter og moderat inskrænket bevægelighed
- senere knogledestruktion af GH, caput humerus og rotator cuff sener => stærkt nedsat bevægelighed og muskelkraft
Udredning: svært, og nogle gang behov for diagnostisk blokade
Behandling:
+ smerter: blokade
+ brusk og knogledestruktion => alloplastik
Er purulent artrit i skuldereleddet noget vi ser ofte?
NEJ, hos børn kun 4% med septiske artritter i skulderen, og 15% hos voksne. Endnu sjældnere i AC- og SC-led.
Hyppigst er knæ 50% og hofte 25%
Patogen: S. aureus, S. epidermidis
* børn under 5 år H. Influenza B.
Hvad er en knoglecyste og hvor ser man dem oftest?
“tumor”, som snarere er vækstrelateret dysplasi af ukendt årsag.
Børn 4-12 år
Ofte lokaliseret i prosimale humerus af ukendt kendt genese - gerne nær epifyselinjen
Asymptomatiske med mindre der kommer patologisk fraktur
Andre tumorer i proksimale OE udover knoglecyste kunne være?
A. Aneurismatisk knoglecyste (obs. ledaspiration med blod eller blodholdig væske)
B. Kæmpecelletumor
*hyppigst i knæ, men 10% i humerus
C. Malign tumor: kondrosarkom, osteosarkom og Ewings
Artrose i skulderens led ses oftest hos?
Generelt rammer degenerative forandringer oftere bløddelene i skulderen end selve leddet
Proksimalt –> distalt:
1. SC-led artrose oftest hos ældre mennesker
- AC-led debut omkring 40 år og derefter progression (obs. fysisk arbejde eller sport)
+ lokaliserede smerter okring AC evt med ustråling til nakke.
÷ nedsat bevægelighed, men evt. skurren/knækken
+ cross-over-test: armen føres ind foran kroppen i 90 grader = indirekte ømhed.
Behandling: konservativ med analgetika og aflastning => evt. lokalsteorid x flere => kirurgi især hvis impingement-syndrom samtidigt - GH-led (sjældent ift. knæ og hofte. Oftere som led i polyartrose)
+ obs. sekundær artrose til tidl. traumer eller efter luksationer.
+ klinisk: funktionssmerter og bevægelsesindskrænkning => atrofi i deltoideus og supraspinatus
Behandling: konservativ med analgetika og aflastning => hvis akut flammation evt. lokalsteorid x flere => kirurgi med oftest total alloplastik
En pt. kommer ind med udtalte skuldersmerter, oftest af konstant karakter og dermed også natlige => tiltagende bevægelsesindskrænkning og funktionstab.
Radiologkse frembyder lidelsen i initialstadiet intet abnormt, men ved hvilken undersøgelse kan man de patologiske fund der kan foreklare ovenstående case?
Knogleskintigrafi eller en MR viser ostenekrose af caput humeri
Ikke-traumatiske osteonekrose påstår oftest sekundært til
+ systemisk steoridbehandling
+ kronisk alkoholisme
Generelt for et Charcot-led gælder?
Neurogen artropati = Charcot-led
I og med der er nedsat smerteregistrering overskrides leddets bæreevne = fysiologiske beskyttelse er ude af spil => risiko fuldstændig ødelæggelse af leddet fx syringomyeli og amyotrod lateral sklerose
Definer de subakromiale syndromer?
Lidelser, der ofte er relateret til
- degenertion af rotator-cuff-senerne
- busitit subacromialis
- impingement syndrom
- biveps tendinitis
- rotator cuff-ruptur.
Hvad er karakteristisk for bursitis subacromialis?
Subakromialt syndrom med:
Inflammation af subacromiale bursa pga. gentagen overbelastning med eleveret arm fx håndbold, svømning eller tennis
Ofte sekundære til \+ impingement-syndrom \+ rotator-cuff-ruptur \+ tendinitis calcaria \+ systemiske inflam. lidelser fx RA
Anamnese:
+ generende smerter (også om natten) oftest på udsiden af armen
Behandling:
+ konservativ: aflastning evt. slynge og analgetika
+ evt. steoridinjektion.
Hvad er karakteristisk for impingement-syndrom?
Subakromialt syndrom med afklemningssyndrom ved elevation af armen (tuberculum majus kommer tæt på forreste del af acromion) - især hvis armen også er indadroteret/adduceret
Hvem:
*i alderen 40-60 år den hyppigst årsag til skuldersmerter
+ obs. varsom med at stille diganosen hos yngre, da der ofte er en tilgrundliggende årsag fx instabilitet og derfor = sekundær impingement-syndrom
Klinik: snigende og med langsom forværring over mdr.
+ bevægelsesrelaterede smerter der udløses ved elevation, som forværres ved indadrotation
+ smerter på fod- og overside + ned på armens yderside. evt med udstråling ud i arm eller til nakke og skulderblad.
+ evt. nedsat kraft ved abduktion og udadtoration
Uderedning:
+ Neers/impingement-test: ved elevation af indadroteret arm => udløser smerter omkring horisontalt niveau.
*pt. kan oftest eleverer frit, men smerterne er karakteristiske.
+ Chicken wing test: tester subacromial impingement
+ Billeddiagnostik: ved mistanke om ossøs abnormalitet
a. UL ved mistanke om seneruptur
b. MR til totalt overblik.
Behandling
1. Konservativ: fysio i min. 3-6 mdr. Evt. initialt aflastning, analgetika og subakromial steoridinjektion.
2. Kirurgi: subakromial dekompression
______________________
Forhold der bevirker til forsnævring af aubakromialrummet:
A. Osteofytdannelse i akromialloftet
B. Bursitis subacromialis
C. Tendinitis calcaria eller degenerative forandringer i rotatorcuffen
D. Muskelinbalance med relativ overvægt af deltoideuskraft.
Hvad er karakteristisk for tendinitis calcaria?
Udfældning af calcium hydroxyapatit i rotatoe cuff-senerne fx supraspinatus.
Oftere kvinder, 30-40 år (ses sjældent hos 70+)
Patologi: kalcifikation i 3 faser 1. Formation: krystaller 2. Hvilefase 3. Resorptionsfase: inflam + karindvækst + fagocytose *obs. akut indsættende smerter => Post-kalcifikation: heling
Behandling: oftest konservativ evt. med UL-vejledt steoridinjektion.
Hvad er en osteofyt?
Reaktiv knoglenydannelse som prominerer og kan give anledning til affektion af nabovæv og dermed smerte
Definer “frossen skulder” og er karakteristisk ved?
Adhæsiv capsulitis (tidl. periartrose eller periartritis) En tilstand med inflammation og fibrose i ledkapslen, der klinisk karakteriseres ved smerter og indskrænket passiv glenohumeral bevægelighed
*angriber IKKE den samme skulder mere end én gang!
1-2% af befolkningen
Typer:
- Primær, ideopatisk/spontane med 3 faser:
i. Initialt/inflammation i ca. 3-6 mdr: i løbet af dage-uger udvikles generel smertefuld skulder, uden den store indskrænkning i bevægelighed. Men selv små bevægelser kan med tiden forårsage kraftige smerter.
ii. Kontrakturstadiet i ca. 3-6 mdr.: moderate smerter, men nu er bevægeligheden markant indskrænket
iii. Resorptive stadie: bevægeligheden vender tilbage, og smerterne udgør ikke længere et stort problem. Skulderfunktionen normaliseres i løbet af 6-12 mdr. med forholdsvis normal kapsel ift. elasticitet og volumen - bortset fra udadrotation! - Sekundær ca. 1-2 mdr. efter fx tidl. traume, kirurgi eller overbelastning
Disponerende faktorer:
+ Diabetes x 5 øget risiko, og har oftere mere langstrakt forløb
+ tidl. adhæsiv kapsulitis øger risikoen for at få den i den kontralaterale skulder
Udredning:
+ passiv bevægelighed påvirket/nedsat pga. kontrakte ledkapsel *ISÆR UDADROTATION
+ aktiv bevægelse er nedsat i alle plan
Diagnose: Frossen skulder er en klinisk diagnose.
Behandling: ofte spontan remission indenfor 1-2 år.
- initielt konservativ med NSAID eller lokalsteoridinjektion
- kirurgi: artroskopi til pt. der ikke kan vente på spontan remission eller langstrakt forløb
Karakteristisk for rotator cuff ruptur?
Incidensen stiger fra 40+ år, og hos 60 årige ses læsioner hos omkring 50% = eget hyppig tilstand.
Pga. særligt udsat ved ringe vaskularisering ved sin insertion på humerus => degenerative processer
*Jo ældre pt er, jo mindre traume og omvendt for yngre, som kræver større traume.
Inddeles hhv efter rotator-muskel og grad: A. Komplet ruptur B. Inkomplet bursaside C. Inkomplet ledside D. Intratendinøs
Symptomer/klinik afhænger af anamnese
1. kronisk/degenerativ ruptur: langsom og evt. først ved impingement
+ atrofi af supra- og infraspinatus
2. akut ruptur: pludselig smerter og nedsat bevægelighed
+ natlige smerter
+ “manglende evne til at skænke fyldt kande”
Behandling: klarlæg om der har været traume!
- Atraumatiske: konservativ med fysio og analgetika
- Traumatiske akutte: primær kirurgisk behandling med suturering aflæsionen (især yngre pt. vs. ældre pt. konservativ pga. dårlig senekvalitet) => immobilisering i 6 uger
Lidelser i bicepssenen er for eksempel?
- Biceps tendinitis: hyppig årsag til skuldersmerter
+ ofte ifm. RA, artrose, rotator-cuff-læsion, men især yngre med ketsjersport eller kaste
+ smerter på OE forside og ved direkte palpation af caput longum. Smerter forværres ved flektion med modstand med ekstenderet albue og hånd i supination. - Ruptur
+ traumer/smæld oftest hos 50+ mænd. Ses også som led i RA.
+ abnorm muskelkonfiguation ved inspektion
Lidelser i bicepssenen er for eksempel?
- Biceps tendinitis: hyppig årsag til skuldersmerter
+ ofte ifm. RA, artrose, rotator-cuff-læsion, men især yngre med ketsjersport eller kaste
+ smerter på OE forside og ved direkte palpation af caput longum. Smerter forværres ved flektion med modstand med ekstenderet albue og hånd i supination. - Ruptur
+ traumer/smæld oftest hos 50+ mænd. Ses også som led i RA.
+ abnorm muskelkonfiguation ved inspektion
+ varige med med kraftnedsættelse ved fleksion og supination
Skulderinstabilitet: GH-led karakteristika?
forstås instabilitet i GH-leddet
+ øget bevægelighed med anledning til recidiverende/habituel subluksation eller luksation
Inddeles efter:
- Ætiologi:
a. Traume ifm. abduktion og udadrotation: “Bankart læsion” el “Hills-Sachs”-typen, Positiv appresionstest => evt. kirurgi
b. Atrumatisk: ofte generelt hypermobile led => konservativ - Dominerende retning: anterior, posterior el. inferior?
- Graden af instabilitet: luksation el. subluksation?
