Regional: hofte og femur Flashcards

1
Q

Smerter i lysken ved idræt ses ofte ved fx fodbold og kan være forårsaget af?

A

Tendinopati/entesopati i (obs. ikke nævnt efter hyppighed):
1. adduktor longus tendinopati: ofte ved løb med retningsskift med smerter dybt i lysken og kan mærkes nedad låret => genoptræning

  1. iliopsoas tendinopati: idræt med sparkk og pludselige hoftebevægelser og fornemmes lidt i lysken med udstråling op mod abdomen.
    + palpatorisk ømhed af iliopsoas i hele dens forløb, og smerter ved aktivering af muskulaturen ved strakt benløft i sddende stilling og udspænding via en ekstension i hofteleddet => styrketræning
  2. Intraartikulære hoftelidelser: yngre pt. ofte med impingement eller labrumlæsioner i hoften
    *obs. ofte ældre idrætsudøvere, men bør ikke glemmes.
    => kræver MR-scaning for at visualisere forandringerne.
  3. Andre: obs.rectusmuskulaturen, hernier eller busitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er karakteristisk for hoftedysplasi?

A

5-8 % af befolkningen, men ikke alle har symptomer.
def: nedsat kontaktflade ml caput og acetabulum

Symptomer:
+ C-sign med intraartikulære hoftesmerter, som viser sig ved smerter på forsiden af lår og i lysken.
(større børn: bredsporet gang og smerter)

Objektivt
Inspektion: hvis ikke reponibel hofte obs. forkortet ekstremitet, nedsat abduktion af hofte, obs. asymmetriske hudfolder (HUSK svært hvis den er bilateral!)
+ større børn: valtrene gang
Undersøgelse:
+ normal/øget bevægelighed (
modsat artrose)
+ normale neurologiske forhold i benene.
Kombineret instabilitetstest
1: Ortolani “klik”/fænomen = reponerbar
“pistolgrebet” med 2.-3. fingre på trochanter major med abduktion af flekteret hofte og derefter let bagud pres.
+ positiv = “klik” høres/føles
2. Barlow = lukserbar
fleksion og adduktion af hoften, hvor det testen er positiv når der palperes at caput glider ud af acetabulum

Udredning:
A. UL (små børn)
B. Røntgen giver diagnosen med brudt sheltons linje
1. CE-vinkel (Center Edge)
> 25 grader: normalt
< 25 grader: patologisk
2. AI-vinkel < 10 grader (normalt), > 10 (patologisk)

Behandling: afhænger af alder:
1. Ustabil hofte: Konservativ orstose fx Denis-Browne skinne i 6-12 uger med justeringer
2. Irreponibel hofte efter 3 mdr. alder: artrografi i general anæstesi
+ reponibel og stabil ved ≤ 60 grader abduktion: konservativ behandling
+ hvis 60 grader abduktion ikke er mulig: adduktortenotomi + hoftegips (Spica) i 5 mdr med skift undervejs
+ ikke reponeres stabilt = åben reposition, som standard til børn over 18 mdr.

Komplikationer:
+ Caputnekrose/Calve-Legg-Perthes sygdom ≈ 10%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er forskellen på hofteluksation og hoftedysplasi

A

Hoftedysplasi kan fører til hofteluksation, men ikke omvendt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad disponerer til kongenit hoftedysplasi?

A

+ kvindeligt køn (obs. påvirkes af maternelle østrogenspejl)
+ Arvelighed
+ In utero: oligohydraminos (ligesom det disponerer til foddeformiteter, kongenit knæluksation og torticollis)
+ Sædefødsel (både ved vaginal og kejsersnit)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke årsager kan der være til caputnekrose (femoris)?

A

Der findes multiple årsager til caputnekrose fx komplikation til sygdomme eller behandlinger (kongenit og traumatisk hofteluksation, hofteinfektion, hoftenære frakturer, epifysiolysis m.fl.)

Den ideopatiske form betegnes Calve-(Legg)-Perthes sygdom/coxa-plana, osteochondrosis coaxe juvenilis
= ideopatisk avaskulær nekrose af caput femoris, enten partiel eller total.
*obs. passiv rygning, hyppigere blandt drenge og 15% er bilateral.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er coxa vera congenita?

A

Røntgen viser reduceret vinkel ml. femurskaft og femur hals (varus) ≈ pseudoartroselignenden

Diagnosticeres oftest i gå-alderen med smerteFRI halten, positiv trendelenburg-undersøgelse og nedsat bevægelighed i hoften

2 typer:

  1. sjælden
  2. hyppigere, som er blandt andre misdannelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Calve-Perthes sygdom /coxa-plana/osteochondrosis coaxe juvenilis karakteristika?

Hvem?
Klinik?
Udredning?

A

Calve-Perthes sygdom /coxa-plana/osteochondrosis coaxe juvenilis = ideopatisk acaskulær nekrose af caput femoris, enten partiel eller total.

Hvem: 3-11 år (peaker 7 år), hyppigere blandt drenge og

  • obs. passiv rygning
  • 15% er bilateral.

Udredning:
+ Røntgen (Herrings-klassifikation A-C), evt. MR eller skintigrafi, da initialstadiet af sygdommen ikke er diagnostisk

Behandling: den optimale behandling er ikke fastlagt
A. Symptomatisk behandling = eliminer smerter og bevægelsesindskrænkning.
B. Egentlig kausal behandling kendes ikke. Evt. abduktionsortosen placerer caput dybere inde i acetabulum.
C. Evt. kirurgi til at få caput til at passe bedre ind i acetabulum. Oftest børn +6 år med type B og C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn differentialdiagnoserne til SMÅ (under 10 år) børn der halter og nævn hvad der adskiller dem?

A

Små børn, Ikke nævnt efter hyppighed!
1. Hofteledsdysplasi
+ 1-3 år, oftere piger
+ Halten, asymmetrisk abduktion, Benlængdeforskel

  1. Septisk artrit (oftest S aureus)
    (sjælden tilstand, MEN SKAL UDELUKKES!)
    + hyppigst børn under 3 år, men alle aldre
    + Påvirket almentilstand og feber, vil ikke støtte på benet
    + AKUT OG BEHANDLINGSKRÆVENDE => Umiddelbar ultralydsvejledt artrocentese til diagnostik og resistensbestemmelse, og herefter indsættelse af antibiotisk behandling
  2. Okkulte frakturer obs. Battered Child syndrom
    + børn der har fraktur på længdeknogler inden de har fysisk aktivitet der kan forsvare traumerne (husk kig hele kroppen efter)
  3. Benlængdeforskel: hyppigere end man tror
    + Påvist benlængdeforskel på mere end 2 cm er patologisk
    + Evt. skævhed i bækkenet eller i ryggen

Andre mere sjældne eller som ses hos ældre børn:
+ Cerebral parese (diagnostiseres oftest 12-18 mdr.)
+ Forbigående synovit, “irritabel hofte”, serøs coxit, Coxitis simplex
+ Osteomyelit (pyogen knogleinfektion, obs. S. Aureus)
+ Leukæmi (ALL er hyppigst 2-5 år. Alternativt AML)
+ Calve-Legg-Perthes (avaskulær nekrose)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Mellemsmå-børn 4-10 år: differentialdiagnoser til et barn som halter?

A

Mellemsmå-børn 4-10 år:
1. Forbigående synovit, “irritabel hofte”, serøs coxit, Coxitis simplex
+ 3-8 år, oftere drenge som halter
+ Let eller ingen feber, og ofte god almen tilstand
+ Selvlimiterende

  1. Osteomyelit (pyogen knogleinfektion, obs. S. Aureus)
    + Oftest drenge under 5 år
    + Akut sygdomsbillede med feber, kulderystelser, betydelig påvirket almentilstand og knoglesmerter
  2. Legg-Calvé-Perthes sygdom
    + Oftest drenge 5-7 år.
    + Halten, smerter i hofte, indersiden af låret og i knæet kan komme gradvist over uger og måneder. *Smerterne forværres ved bevægelser og lindres i ro.
  3. Juvenil kronisk artrit = leddeligt hos børn
    + oftest piger
    + Symptomerne kan udvikles langsomt, debuterer ofte i knæled. Almensymptomer som slaphed, feber og udslæt forekommer.
    + Morgenstivhed og halten er almindeligt, smerte ofte mindre udtalt. Bevægelsesindskrænkning.
  4. Leukæmi (ALL er hyppigst 2-5 år. Alternativt AML)
    + Almindelig præsentation er generelle symptomer som tiltagende træthed, appetitløshed, reduceret aktivitetsniveau
    + En præsentationsform er smerter og hævelse i knogler og led, evt. med halten

Andre mere sjældne:
1. Septisk artrit (sjælden tilstand, MEN SKAL UDELUKKES, hyppigst børn under 3 år, men alle aldre)
+ Intervertebral diskit (hæmatogen spredning af systemisk sygdom med subakut forløb og rygsmerter)
2. Knoglesvulst (hyppigst blandt 10-25 år), meget sjælden tilstand!
A. Benigne kan være osteid osteom (natlige smerter, som forsvinder ved NSAID), knoglecyster, eller fibrøs dysplasi
B. Kan udgå fra osteogent væv (osteogent sarkom), fra knoglemarv (Ewings sarkom) eller fra bløddele (rhabdomyosarkom)
3. Ligeledes kan halten komme fra andre organsystemer eller opstå fra helt anden årsag:
+ Infektiøst; appendicit, psoas abces, urinvejsinfektion
+ Battered child syndrom
+ Kronisk regional smertesyndrom
+ Torsio testis
+ Fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Mellemsmå-børn 4-10 år: differentialdiagnoser til et barn som halter?

A

Mellemsmå-børn 4-10 år:
1. Forbigående synovit, “irritabel hofte”, serøs coxit, Coxitis simplex
+ 3-8 år, oftere drenge som halter
+ Let eller ingen feber, og ofte god almen tilstand
+ Behandling: Selvlimiterende, og symptomer vil klinge af inden for en uges tid.

  1. Osteomyelit (pyogen knogleinfektion, obs. S. Aureus)
    + Oftest drenge under 5 år
    + Akut sygdomsbillede med feber, kulderystelser, betydelig påvirket almentilstand og knoglesmerter
  2. Legg-Calvé-Perthes sygdom
    + Oftest drenge 5-7 år.
    + Halten, smerter i hofte, indersiden af låret og i knæet kan komme gradvist over uger og måneder. *Smerterne forværres ved bevægelser og lindres i ro.
  3. Juvenil kronisk artrit = leddegigt hos børn
    + oftest piger
    + Symptomerne kan udvikles langsomt, debuterer ofte i knæled. Almensymptomer som slaphed, feber og udslæt forekommer.
    + Morgenstivhed og halten er almindeligt, smerte ofte mindre udtalt. Bevægelsesindskrænkning.
  4. Leukæmi (ALL er hyppigst 2-5 år. Alternativt AML)
    + Almindelig præsentation er generelle symptomer som tiltagende træthed, appetitløshed, reduceret aktivitetsniveau
    + En præsentationsform er smerter og hævelse i knogler og led, evt. med halten

Andre mere sjældne:
1. Septisk artrit (sjælden tilstand, MEN SKAL UDELUKKES, hyppigst børn under 3 år, men alle aldre)
+ Intervertebral diskit (hæmatogen spredning af systemisk sygdom med subakut forløb og rygsmerter)
2. Knoglesvulst (hyppigst blandt 10-25 år), meget sjælden tilstand!
A. Benigne kan være osteid osteom (natlige smerter, som forsvinder ved NSAID), knoglecyster, eller fibrøs dysplasi
B. Kan udgå fra osteogent væv (osteogent sarkom), fra knoglemarv (Ewings sarkom) eller fra bløddele (rhabdomyosarkom)
3. Ligeledes kan halten komme fra andre organsystemer eller opstå fra helt anden årsag:
+ Infektiøst; appendicit, psoas abces, urinvejsinfektion
+ Battered child syndrom
+ Kronisk regional smertesyndrom
+ Torsio testis
+ Fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Børn og unge 11-16 år: differentialdiagnoser til et barn som halter?

A
  1. Epifysiolyse: En forskydning, glidning af femoralhovedet i forhold til femoralhalsen ved vækstzonen, epifysen
    + oftest meget fysisk aktive eller overvægtige drenge i puberteten
    + Er bilateral hos 20-25 %
    + Præsenterer sig ofte med gradvist stigende smerter i hofte, lår eller knæ (*ISÆR INDERSIDEN AF KNÆET SOM DET ENESTE). Trendelenburgs halten, dvs. hoften går ned på den raske side, når den afficerede hofte belastes.
    + Kliniske fund: Den afficerede ekstremitet holdes ofte drejet udad og er noget forkortet. Indadrotation og fleksion er indskrænket, udadrotation er øget.
    => immobiliser og kirurgisk behandling med fx perkutan kanyleret skrue (overvægtige med 2 parallelt skruer)
  2. Osgood-Schlatters sygdom
    + oftest fysisk aktive drenge 10-15 år
    + Smerte eller ømhed svarende til tuberositas tibiae som øges ofte ved fysisk træning eller aktivitet og aftager i hvile.
  3. Patellofemoralt smertesyndrom = EKSKLUSIONSDIAGNOSE selvom Meget hyppig tilstand, specielt blandt idrætsaktive unge og motionsløbere i 40-årsalderen
    + Anteriore knæsmerter, stivhed, låsningstendens og svigtfølelse. Smerterne er værst ved gang op og ned ad trapper og bakker, ved siddestilling i hug og ved rejsning efter langvarig siddestilling (biografsyndrom)
  4. Stress-fraktur, som oftest ese på UE
    + ofte yngre drenge under 19 år ved hård/gentagen belastning
  5. Spondylolyse, spondylolistese
    + hyppig tilstand (obs. hyperekstensionssport som gymnastik, håndbold mm), men sjældent symptomer med korsrygsmerter med udstråling til glutealmuskulaturen og til lår. Smerterne forværres gerne i løbet af dagen

Sjældne:
1. Knoglesvulst (hyppigst blandt 10-25 år), meget sjælden tilstand!
A. Benigne kan være osteid osteom (natlige smerter, som forsvinder ved NSAID), knoglecyster, eller fibrøs dysplasi
B. Kan udgå fra osteogent væv (osteogent sarkom), fra knoglemarv (Ewings sarkom) eller fra bløddele (rhabdomyosarkom)
2. Ligeledes kan halten komme fra andre organsystemer eller opstå fra helt anden årsag:
+ Infektiøst; appendicit, psoas abces, urinvejsinfektion
+ Battered child syndrom
+ Kronisk regional smertesyndrom
+ Torsio testis
+ Fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Calve-Perthes har forskellige stadier på røntgen - hvilke, og hvad spiller en rolle for prognosen af sygdommen?

A

Se side 545 i Sneppen
1. Initialstadiet: let øget ledsalte (kondralt ødem eller synovial inflammation, IKKE DIAGNOSTISK => MR eller skintigrafi kræves

(2-3 varer tilsammen 1-3 år)
2. Kondensationsstadiet: afficerede dele af caput er lysere
= diagnostisk!
3. Fragmenteringsstadiet: afficerede dele fremtræder sekventeret og densiteten er reduceret
= diagnostisk!

  1. Ophelingsstadiet: øget densitet pga. nymineraliseret knogle i de tidligere osteolytiske områder.

Prognosen afhænger af
1. Lokalisation og omfanget af caputnekrosen = Herrings prognostiske typeinddeling A-C (C er værst da den er længst væk fra acetabulums beskyttende omfang)
2. Alder: forværres fra 6 år og opefter
Fx. pt. under 6 år med type A eller B har god prognose

Senfølger
+ artrose, især type B og C
+ aftagende abduktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn nogle tilstande, som svækker epifysevævet eller medfører særlig stor skæringskraft i epifyseskivens plan, som kan give anledning til ikke-traumatisk epifysiolysis også i yngre alder end normalt (11-16 for drenge og 9-14 for piger)?

A

+ Rachitis
+ renal ostedystrofi
+ avitaminosis C
+ coxa vara

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nævn nogle komplikationer til epifysiolyse?

A
Ved rettidig og regelret behandling er prognosen god
Speceille komplikationer 
\+ Kondrolyse (brusknedbrydning) 
\+ avaskulær caputnekrose
\+ persisterende deformitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Generelt kan differentialdiagnoser ved den smertende børnhofte inddeles i?

A
  1. Akut purulent artrit / septisk artrit
  2. Coxitis simplex
  3. Calve-Perthes-sygdom (avaskulær caputnekrose)
  4. Epifysiolysis wapitis femurs
  5. Reumatisk: Juvenil kronisk artrit (leddeligt hos børn)
  6. Hoftenære knogleinfektioner
  7. Hoftenære tumorer
  8. vokseværk
    *Bilaterale bensmerter
    Smerterne forekommer kun om aftenen
    Barnet halter ikke, har ingen smerter eller gener om dagen
    Fejldiagnosen vokseværk kan medføre forsinket udredning og behandling af alvorlige lidelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

3 vigtige ting om vokseværk?

A

Vokseværk

  1. Bilaterale benummerter
  2. Tidspunkt: Smerterne forekommer kun om aftenen. Barnet halter ikke, har ingen smerter eller gener om dagen
    * 3. Fejldiagnosen vokseværk kan medføre forsinket udredning og behandling af alvorlige lidelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er karakteristisk for bursitis trochanterica?

A

Inflammation, som næsten altid er aseptisk.
*sjældent bakteriel, obs. blokadebehandling af aseptisk bursitis

Hvem: voksne, oftest kvinder der har monotont arbejde, lange gåture, overbelastningsskade hos idrætsudøverer (især løbere)

Komplikation
+ stramt tractus iliotibialis-bånd

Symptomer:
+ smerter omkring bursa evt med udstråling ned langs lårets bag- eller lateralside
+ øget smerteudløsning ved aktiv abduktion eller ekstension mod modstand
+ passiv bevægelse er oftest normal

Diagnose: klinik. Evt. UL, MR eller diagnostisk blokade
Behandling: konservativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er det pæne navn på springhofte og hvad er karakteristisk for det?

A

Coxa saltans: hørligt eller føleligt kraftigt klik i eller nær hofteleddet.

Inddeling:

  1. intern: iliopsoas-senen over pechten ossis pubis. Evt. med stram tractus iliotibialis => konservativ behandling
  2. ekstern: fascia lata over trochanter major => afhænger af årsag, men konservativ med evt. blokade eller sjældent tenotomi

Hvem: hyppigst hos kvinder og især hod ældre teenagere og yngre voksne

Diagnose: klinisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Kan du huske 4 vigtige ting om impingementtilstande i hofteleddet?

A
  1. smertefuld ledtilstand pga. kollision ml. acetabulum og dets bløddele mod caput

2 typer, som også kan optræde samtidigt.
A. CAM-impingement: manglende sfærisitet af caput, oftest yngre mænd.
B. Pincer-impingement: acetabulum dækker mere af caput end normalt, oftest kvinder.

  1. Symptomer: Smerte i lysken, som overtid først var forbundet til aktivitet, og senere også i hvile.
    *forværres ved: fleksion, indadroteres, abduktion og adduktion.
    “ind og ud af bilen”
  2. Behandling:
    A. konservativ behnadling: fysioterapi og modifikation af provokerende bevægelser.
    B. Operativ-behandling
20
Q

Hvorfor opstår hoftedysplasi hyppigst, hvem og hvad er det oftest der er galt i hoften?

A

Ideopatisk hoftedysplasi efter
+ Kongenit hofteluksation
+ Calve-Legg-Perthes sygdom
+ Epifysiolyse af caput femoris

Oftest
+ Kvinder
+ fra pubertet-30 år, og ses også i 40-50 år
+ ca. 50% bilateral

Pstofysiologi:
+ acetabulum er underudviklet ift. lårbenshovedet.
+ evt. proksimale femur abnormt vinklet (hyppigst valgus) eller drejet (øget anteversion)
=> mekanisk misforhol => øget belastning => sekundær hofteartrose

21
Q

Patienter med hoftedysplasi præsenterer sig oftest med denne anamnese og klinik?

A

Symptomer:
+ tiltagende smerter med uro i lyske og lår efter aktivitet => hvilesmerter i lyske, sæde, over trochantor og evt. ned til knæ. Evt. halten.

Klinisk:
+ fri bevægelighed, såfremt der ikke er degenerative forandringer i hoften
+ evt. positiv apprehensionstest (smerter ved udadrotation af strakt ben

Røntgen:
+ stjejlt og kort acetabular loft med nedsat dybde med nedsat dække af caput femoris lateralt, såvel fortil og bagtil. Obs. caxa valga (øget vinkel ml. caput og collum)
+ obs. artrose: afsmalnet ledspalte

22
Q

Hvornår skal pt. med hoftedysplasi opereres?

A

når de har symptomer fra hofteleddet med smerter og funktionsnedsættelse.

Kirurgi:
+ god bevægelighed i leddet: ledbevarende kirurgi med periacetabular osteomi
+ sekundær artrose: behandles som artrose pt.

23
Q

Nævn nogle degrenerative tilstande i hoften?

A
  1. Artrose

2. Osteonecrosis capitis femoris

24
Q

Hvad er forskellen på Osteonecrosis capitis femoris og caputnekrose (calve-legg-perthes)?

A

Osteonecrosis capitis femoris er en degenerativ tilstand som skyldes infarkt i knoglevævet = avaskulær nekrose

*Oftest mænd 30-60 år, med mere pludselige og ofte natlige smerter i lyske og lår.

Optræder som

  1. primær/ideopatisk
  2. sekundær: hofteluksation (kongenit og traumatisk), collum femoris fraktur, behandling med binyrebarkhormon eller cytostatika, eller indtag af alkohol over lang tid.

Udgør 5% af hoftealloplastikker

Røntgen kan være normal i tidlige stadier, obs. MR

*FORSKELLEN:
+ Calvé-Legg-Perthes sygdom er en hoftesygdom hos børn, hvor blodforsyningen til hoftehovedet ophører
+ Sygdommen medfører smerter og tiltagende stivhed i hofteleddet
+ Behandles med aflastning og fysioterapi
+ Hvis dette ikke er nok, kan kirurgisk behandling komme på tale

25
Q

Hofteartrose er en hyppig tilstand og optræder med en prævalens på 5% i den danske befolkning. 90% af patienter over 65 år, som klager over hoftesmerter, har artrose i hofteleddet
Inddel årsagerne til udviklingen af artrose:

A

Primær = ideopatisk

Sekundær, hvor symptomerne afhænger af udløsende årsag som følge af følgende:
1. Traumer: acetabulum-fraktur, hofteledsluksation med og uden caput femoris nekrose, proksimal femurfraktur

  1. Udviklingsanomalier og børnesygdomme: kongenit hofteluksation, hoftedysplasi, coxa vara, coxa valga, Mb. Calve-Legg-Perthes, Epifysiolyse af caput femoris
  2. Inflammatoriske ledsygdomme: hyppigst RA, sjældnere psoreasisartrit, Mb. Bechterew og LED
  3. Infektioner: septisk artrit eller osteomyelitis
  4. Metaboliske sygdomme som kondrokalcinose
  5. Andre sygdomme som hæmofili med ledblødninger, neuropati (Charcotled), avaskulær knoglenekrose, tumorer, Paget, mv.
26
Q

Hvilke symptomer er der ved ideopatisk/primær hofteartrose? Og hvilke bevægelser bliver artrosehoften med tiden særligt smertefuld af?

A

Symptomer med debut af vage lyskesmerter efter længere tids belastning, evt. nedsat bevægelse
=> med tiden belastningstriade (igangsætningssmerter –> som forsvinder –> og vender tilbage igen med uro i benene)
=> halten og nedsat funktionsniveau. Evt. aduuktorkontraktur, hvor benet på den syge side fremstå afkortet.
=> Evt. positiv Trendelenburg.

Bevægeligheden er afficeret i tidlige stadier og har høj prædiktionsværdi for artrose
+ Fleksion, abduktion og adduktion forværre smerter. Fx svært at binde sko eller klippe tånegle

27
Q

Hvordan ser artrosehoften ud på røntgen?

A
  1. Tidligt: Afsmalning af ledspalten, især opadtil og lateralt. Caput er ofte lidt afkalket.
  2. Sent
    + subkondral kondensation og cystedannelse i caput femoris og acetabulum
  3. Senere: udslættet ledspalte

Husk: hvis røntgen er normal bør MR overvejes.

28
Q

Hvilke dd er der til hofteartrose?

A

+ Inflammatorisk ledsygdom
+ Degenerativ ryglidelse, spinalstenose
+ Vaskulær insufficiens

Sekundære årsager til artrose:
1. Traumer: acetabulum-fraktur, hofteledsluksation med og uden caput femoris nekrose, proksimal femurfraktur

  1. Udviklingsanomalier og børnesygdomme: kongenit hofteluksation, hoftedysplasi, coxa vara, coxa valga, Mb. Calve-Legg-Perthes, Epifysiolyse af caput femoris
  2. Inflammatoriske ledsygdomme: hyppigst RA, sjældnere psoreasisartrit, Mb. Bechterew og LED
  3. Infektioner: septisk artrit eller osteomyelitis
  4. Metaboliske sygdomme som kondrokalcinose
  5. Andre sygdomme som hæmofili med ledblødninger, neuropati (Charcotled), avaskulær knoglenekrose, tumorer, Paget, mv.
29
Q

Hvordan behandles hofteartrose (husk typerne af kirurgi og komponenter) og hvad afgør om pt. skal opereres?

A

Behandlingsformer:
1. Konservativ: analgetika med fysioterapi
2. Kirurgisk behandling: oftest total hoftealloplastik (yngre pt. eller tidlige stadier kan få ledbevarende kirurgi).
A. Cementeret hoftealloplastik: polyethylene cup (plastik), som anvendes primært til ældre
B. Ucementeret hoftealloplastik: metal cup (oftest titaniumlegering med indre liner af polyethylen), som anvendes primært til yngre og realloplastik
C. Hybrid: Kombination af protesekomponenter
femurstammen cementeres og cuppen ucemteres eller omvendt.

Den primærer indikation for kirurgi er smerter og livskvalitet: Hip Harris Score (HHS): evalueringsskema til vurdering af hoftefunktion hvor der graderes ift.

  1. Smerte
  2. Funktion/livskvalitet
  3. bevægelighed
  4. Deformitet

Er et scoreskema til hjælp i vurderingen af patientens tilstand og behov for operation
Skemaet er valideret og bruges i Det Danske Nationale Hoftealloplastikregister Eksempelvis har Ullevål sygehus følgende retningslinjer for operation:
Patient <60 år: HHS <60
Patient >60 år: HHS <70

30
Q

Kan du nævne nogle komplikationer til hoftealloplastikker?

A

Tidlige
A. Neurovaskulære
B. Tromboemboliske: DVT og LE ≈ 0,5-1%
C. Benlængdeforskel (mindre end 10 mm er et godt resultat, MEN mere end 20 mm anses for utilfredsstillende)
D. Luksation ≈ 1-5% af pt. (størst ved operation igennem bagre indgang)
E. bløddelssmerter fx inflam i bursa trochanterica

Sene
1. Aseptisk proteseløsning (multifaktoriel, som er hyppigste årsag til reoperation) - hyppigheden stiger med implantationstiden og dermed jo yngre pt er ved operation, jo større risiko for aseptisk proteseløsning med tiden.
2. Osteolyse
3. Dyb infektion ≈ 1%: øget infektionsrisiko med implantat.
(derfor profylaktisk AB)
4. Slid og svigt at protesekomponenter

31
Q

Ved mistanke om dyb infektion efter hoftealloplastik behandles pt. med?

A

Henvisning til ortopldkirurgerne med reoperation med debridement og skyldning af protesekomponenter in situ.

Kroniske infektioner: nødvendigt med proteseudskiftning, som forudsætter Girdlestone status, og når infektion er saneret kan der insættes realloplastik.

32
Q

Hoftenære frakturer er hyppige men hvor hyppige?

A

Totale incidens for hoftefraktur er cirka 140 per 100.000 per år.

Incidensen er højere for kvinder (ca. 200 per 100.000 per år) i forhold til mænd (ca. 100 per 100.000 per år).

Medianalder for hoftenær brud er over 80 år

33
Q

Overinddel de hoftenærefrakturer, og hvorfor er det vigtigt?

A

Inddeling:
1. collum femoris fraktur (ca. 50 %)
= Brud medialt for linea intertrochanteria
Intracapsulære
+ Dislocerede – stor risiko for skade af blodforsyningen til ledhovedet => ringest prognose
+ Ikke-dislocerede
2. pertrochantær femur fraktur (ca. 40 %):
= brud lateralt for linea intertrochanterica og proksimalt for trochanter minor
3. subtrochantær femurfraktur (ca. 10 %)
= frakturer ud for og 5 cm under trochanter minor

Vigtigt ift. valg af behandling og prognose

34
Q

Det klassiske kliniske billede af en hoftenærfraktur, og hvordan stilles diagnosen?

A

Anamanse hænger oftest sammen med alder
+ Hos ældre opstår de fleste brud efter fald
+ Blandt børn og yngre voksne ses hoftenær fraktur i forbindelse med højenergitraumer

Klinisk:
+ smerter i hoften og lårben
+ benet er oprykket, udadroteret og er ude af stand til at rejse sig fra underlaget og støtte på benet.
+ direkte og indirekte ømhed ved hofteleddet
+ pt. kan oftest ikke selv løfte benet strakt fra lejet - obs. indkilet collum-femoris-fraktur kan nogle gang gøre det.

Diagnose: røntgen => evt. MR

35
Q

De tre hovedtyper af hoftenærefrakturer kan yderligere underinddeles. Hvordan?

A

Se side 564 i Sneppen for billeder
1. collum femoris fraktur: Gardens klassifikation I-IV
Type I-II: uforskudte/udislocerede knoglebrud
=> osteosyntese med 2 eller 3 kanylerede skruer/søm, evt. med en glideskrue
Type III-IV: dislocerede knoglebrud
=> <70 år osteosyntese som ovenfor
> 70 år hemialloplastik eller totalalloplastik

  1. pertrochantær femur fraktur: Evans klassifikation (modificeret af Jensen) I-V, betydning for mekanisk instabilitet og behandling. Relaterer sig til antal involverede knoglefagmenter
    STABILE: kan reponeres
    Type I: Uforskudt 2-fragment-fraktur
    Type II: Forskudt 2-fragment-fraktur
    USTABILE:
    Type III: 3-parts-fraktur, tredje fragment troc. Major
    Type IV: 3-parts-fraktur, tredje fragment troc.Minor => ÷medial stabilitet
    Type V: 4-parts-fraktur eller flere
    Behandling:
    a. Glideskrue Ostesyntese fikseret med 3- eller 4-huls-skinne på lateralsiden
    b. marvsøm
  2. subtrochantær femurfraktur:
    I. Spiral-fraktur (hyppigst)
    II. Skråfrakturer
    III. Komminutte-frakturer *kræver trækskinne og cerklage
    IV. Intermediær-fragmenter
    Behandling: osteosyntese med låst marvsøm (Gammasøm) , alternativt glideskrue el. vinkelskinne
    _____________
    Garden klassifikation:
    Type I: inkomplette brud, caput oftest lidt i valgus
    Type II: komplette, men ikke-dislokerede
    Type III: komplet brud, med partiel dislokation
    Type IV: komplet brud med fuld dislokation
36
Q

I forbindelse med de ældre fald skal man være opmærksom på?

A

+ Konkurrerende lidelser og evt. faldudredning
+ En del har ligget hjælpeløse i op til flere døgn iden tilførsel af væske, ernæring og evt. medicin. Obs. evt. nedkølede, trykmærker
=> rhabdomyolyse og DVT

37
Q

Collum femoris fraktur udgør 50% af hoftenære frakturer. Vi gentager lige type, behandling og komplikationer?

A

Type og behnadling efter Gardens klassifikation I-IV
1. Type I-II: uforskudte/udislocerede knoglebrud
=> osteosyntese med 2 eller 3 kanylerede skruer/søm, evt. med en glideskrue
2. Type III-IV: dislocerede knoglebrud
=> <70 år osteosyntese som ovenfor
> 70 år hemialloplastik eller totalalloplastik

*Børn med collum-femoris-fraktur (sjældne): osteosyntese med enten 2 x K-tråde, kanylerede skruer eller glidskrue

Komplikationer:
1. infeketion ≈ 1%¨
2. Alvorlige tromboemboliske komplikationer < 5%
3. Frakturskred (avaskulær nekrose)
alle 1-3 => hemi- eller totalalloplastik
4. proteseluksation ≈ 3-9%, som oftest kan reponeres lukket

38
Q

Børn får sjælden hoftenære frakturer, men når de gør behandles de som følgende?

A
  1. collum-femoris-fraktur
    = osteosyntese med enten 2 x K-tråde, kanylerede skruer eller glidskrue
  2. pertrochantær femur fraktur
    = osteosynteres med pædiatrisk glideskrue
  3. Subtrochantær femur fraktur
39
Q

Pertrochantær femur fraktur udgør 40% af hoftenære frakturer. Vi gentager lige type, behandling og komplikationer?

A

Pertrochantær femur fraktur: Evans klassifikation (modificeret af Jensen) I-V, betydning for mekanisk instabilitet og behandling. Relaterer sig til antal involverede knoglefagmenter
1. STABILE: kan reponeres
Type I: Uforskudt 2-fragment-fraktur
Type II: Forskudt 2-fragment-fraktur
2. USTABILE:
Type III: 3-parts-fraktur, tredje fragment troc.Major
Type IV: 3-parts-fraktur, tredje fragment troc.Minor => manglende medial stabilitet
Type V: 4-parts-fraktur eller flere

Behandling:

a. Glideskrue Ostesyntese fikseret med 3- eller 4-huls-skinne på lateralsiden
b. marvsøm

Komplikationer, ca. 5-8% reopereres
1. Tromboemboliske og infektioner
2 “Cut out”, hvor proksimale fragment glider i varus smatidig med at skruen skærer sig igennem proksimalt i collum eller caput
3. opheling med forkortning og udadrotation
4. Pseudoartrose = 1-2%

40
Q

Subtrochantær femur fraktur udgør 10% af hoftenære frakturer. Vi gentager lige type, behandling og komplikationer?

A
Subtrochantær femurfraktur:
I. Spiral-fraktur (hyppigst)
II. Skråfrakturer
III. Komminutte-frakturer *kræver trækskinne og cerklage
IV. Intermediær-fragmenter

Behandling:

  1. osteosyntese med låst marvsøm (Gammasøm)
  2. alternativt glideskrue el. vinkelskinne

komplikationer: tidl. hyppige frakturskred, men ikke længere.
+ infektion og tromboemboli som collum og pertrochantær

41
Q

Lokalisationen af hoftenærefrakturer har betydning for fysioterapien efter kirurgi hvordan?

A

Mediale frakturer = stabile = tåler vægt til smertegrænsen

Laterale frakturer (pertrochantære) = ustabile = tåler ikke fuld vægt med det samme.

Fysiomål: oftest ingen restriktioner bortset fra ekstrem rotation og adduktion!

  1. Primært: undgå komplikationer som infektioner (pneumoni) og tromboemboliske tilfælde som DVT.
  2. Sekunær: genvinde tabte funktioner.
42
Q

Er femurfrakturer hyppige?

A

Voksne: Ca. 300 corpus femoris frakturer årligt
+ 2/3 er trafikulykker
+ Hyppigst blandt mænd under 30 år

Børn: ca. 2-300 frakturer som enkeltlæsioner ved fald

43
Q

Femurfraktur ift. type og klinisk billede?

A

2/3 er lokaliseret til midterste 3. del af femurskaftet

Inddeles i (ikke efter hyppighed):
\+ tværfrakturer
\+ skråfrakturer (lavenergi)
\+ spiralfrakturer (lavenergi)
\+ komminutte frakturer (højenergifrakturer, som kan have blodtab på 1,5-2 L de første 2 døgn) 

(+ åbne frakturer efter Gustilograd I.III)

Klinisk
+ betydelige smerter på låret
+ oftest med vinkling og forkortning på brudstedet
+ Ofte er der en betydelig hævelse, og bruddene er som regel meget ustabile. Sådanne brud opstår ofte efter højenergitraumer, undersøg derfor også for andre skader
* Foreligger anden livstruende skade?
* Palpér bækken, hofte og knæ
* Neurovaskulær status

44
Q

Femurfraktur behandling?

A

Kirurgisk behandling: osteosyntese
+ Opereres snarest f.eks. med forskellige typer af intramedullære marvsøm, evt. med nyere skinneosteosynteser og sjældnere med ekstern fiksation

*Ved åbne frakturer efter Gustilograd II:III bør hudpleje have førsteprioritet og derfor konservativ behandling optil 1-2 uger (obs. evt ekstern fiksation)

45
Q

behandling af femurfraktur hos børn?

A

Afhænger af alder
Børn der ikke kan gå: SJÆLDNE; og du må huske at tænke på patologiske frakturer OG ikke-accidentale-frakturer (Battered Child)

Op til 3-4 år:
+ initialt vertikalt dobbeltsidigt bløddelstræk, som belastes med tilstækkelig vægt (ofte 2 kg pr. ben indtil sædet lige netop løftes fra underlaget) i ca. 10 dage => hoftespika i 4-6 uger.

4-5 år og op: Osteosyntese med fleksible marvsøm, som fjernes når callus er stabile (efter 8 uger)

Behandles som voksne når der er
+ piger 12-13 år
+ Drenge 14-15 år
*men husk epifyseskiven distalt i femur

46
Q

Komplikationer til femurfraktur?

A
Knogle- og bløddelskvæstelser 
\+ Fedtembolisyndromet (reduceres ved osteosyntese indenfor 12-14 timer) 
\+ DVT
\+ Pseudoartrose
\+ rotationsfejlstilling

Børn:
+ tryksår over malleoler eller akillesenen (obs. ligger stækket korrekt?)
+ fejlstilinger på langt sigt