Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Ortopædkirurgi > Regional: Ankel og fodled > Flashcards

Regional: Ankel og fodled Flashcards

1
Q

Ankeldistorsion og indikation for røntgen?

A
  • oftest suppinationstraumer

Indikationer
1. Ømhed over laterale eller mediale malleol
2. ømhed af syndesmosen
3. manglende evne til at gå nogle få skridt.
=> røntgen for at udelukke fraktur

Evt lave test for at undersøge lig. talufibulare ant. og lig. calcaneofibulare
+ skuffetest
+ vrikketest

Behandling: afhænger om der er fraktur
÷ fraktur: konservativ genoptræning svignende fra ca. 3 uger til 3 mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ved gradvist opstået smerte ved akillessenen er der overordnet 3 muligheder?

A
  1. Inflammation omkring senen / peritendinitis eller som bursitis
    + UL viser hypervaskularisering
    + behandling: anti-inflammatoriske behandling enten p.o. eller injektion glukokortikoid.
  2. tendinopatitilstand i substansen af akillessenen
    + trykømhed lokalt og ved UL, hvor der ses forholdsvis fortykket, hypoekkoiske områder, hypervaskulariseret sene eller et fortykket insertionsparti med hypervaskularisering og en eksostose.
    + Behandling: styrketræning af lægmuskulaturen over 3 mdr. og reduktion af eksplosive landinger/afsæt
  3. entesopati-lignenden tilstand i overgange til calcaneusknoglen.
    + samme symp som 2.
    + Behandling: svære tilfælde kan kirurgi overvejes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad disponerer til en idræts stressfraktur og hvor er den oftest lokaliseret?

A

+ kraftig øgning i træningsmængde
+ kvindelige løbere der bliver amenoreriske

Lokalisation
+ tibia
+ metatarsalknogle (2. og 5.)

Diagnose:
+ direkte og indirekte ømhed (hop på et ben),
+ knogleskintigrafi (eller MR)
(røntgen hvis skaden er over 5-6 uger gammel)

Behandling:
1. aflastning med ca. 6-10 ugers vanlig helingstid.
(sjældent osteosyntese er nødvendig)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

I foden er der mange kongenitte deformiteter og udviklingsanomalier - hvilke nævnes i bogen?

A
  1. Medfødt klumpfod: equina: bagfod i spids + varus: indaddrejet
  2. Medfødt hælfod: foden i dorsalfleksion og eversion
  3. medfødt konveks pes valgus: dorsal og lateral subluksation. tydelig røntgenforandringer
  4. spidsfod/pes quinus pga. kort triceps surae-muskel = stram akillessene, børn der går på tæer obs. CP og muskedystrofi.
  5. Hulfod/pes Cavus: muskulær ubalance ofte pga. neurologisk lidelse. se side 654
  6. matatarsus varus: forfoden devierer medialt ofte pga. interuterin lejring
  7. platfod/pes planus: reduceret el udslettet længdebue i hhv. fleksibel og ridig form, hyppig tilstand ≈ 10-15% af voksne (s. 657)
  8. Coalitio: ossøs eller fibrøs sammenvoksning ml. 2 el flere tarsalknogler, hyppigt ≈ 1% og halvdelen er bilat. Ofte asymptomatisk og udiagnostiseret. Hyppigst kalkaneonavikulare
  9. Mb. Köhler: juvenil (<5år) osteokondrose i os naviculare = aseptisk nekrose
  10. Mb. Freiberg: osteokondrose i 2. el. 3. metatars, oftest yngre kvinder med forfodssmerter
  11. Mb. Sever: traktionsapofysit til tuber calcanei-apofysen pga. akillesseneinsertion, ligner Mb. Osgood-schlatter og er også drenge 10 år.
  12. assesoriske knogler: sesamknogler hyppigst os trigonum ( bag talus på oversiden af calcaneus), oftest asymptomatiske og oftere hos dansere pga. belastning.
  13. syndaktyli: komplet el inkomplet sammensmeltning, kosmetisk lidelse pga. normal funktion i foden.
  14. makrodaktyli: kæmpevækst ofte af 2. tå, sjælden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Equinus varus?

A

Medfødt klumpfod, genetik + miljø, ca 1/3 bilat, obs. nogle gang som komplikation til anden sygdom
(equinus = bagfod i spids + varus = indaddrejet)
(Synlig deformitet ved fødslen. Røtgen viser nedsat/negative TC-vinkler)

Behandling:
=> korrektion/redressering af deformitet indenfor 7-10 dage efter fødsel fx Ponsetis metode i 6 uger (sjældent kirurgi, men ofte inden sidste gips tages af foretages tenotomi af akillesenen)
=> orstose (udaddrejning ift. underben) i 3 mdr. , og senere bruges en orstose til nat

Prognose. afhænger af gradena f dysplasi
+ tidlig adækvat behandling ≈ 90% næsten normal funktion

Komplikationer:
+ fejlstillinger
+ equinusstiling => ny akilleseneforlængelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn nogle degenerative tilstande i foden?

A

+ Knyster: en slimsæk over et af fodens naturlige fremspring bliver udsat for tryk fra fodtøjet.

+ Små tæers deformiteter: fleksionsstillinger i hhv.

i. proksimale interfalanfealled + hyperekstension i grundled = Hammertå i 2. tå og overliggende 5. tå.
ii. hammertåstilling pga. fleksionskontraktion i yderled
iii. Klotå:

+ Artrose: oftest sekundært til traumer, fejlstilling, instabilitet og inflam. processer. Primær artrose er sjældent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Knyster: en slimsæk over et af fodens naturlige fremspring bliver udsat for tryk fra fodtøjet. Hvad disponerer til dette?

A

Udpræget kvindesygdom, som opstår pga. brug af fodtøj der giver uhensigtsmæssigt tryk

Hvis foden er:

  1. Kort + bred: caput af 1. metatars (storetåknyst*) og 5. metatars (skrædderknude)
  2. lang + slank: hælen (hækeksostose)
  3. høj vrist: oversiden af fod ml. 1 metatars og cuneiforme mediale (træskoknude)

*Storetåknyst ofte ledsaget af Hallux valgus

Behandling:
1. Konservativ med valg af passende fodtøj
2. kirurgi ved tilstrækkelig effekt, som omfatter følgende
+ mindske størrelse af knyste: mindre hallux valgus stilling
+ osteotomi på metatars (forskydning af 1 metatars lateralt) = ofte Chevron osteotomi
+ bløddelsindgreb: opstramning af kapsel/abduktorapperatet på medialsiden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hammertå skyldes ligesom knyster?

A

Brug af uhensigtsmæssig fodtøj, men her også pga. nedsat funktion af fodens små muskler (intrinsic muskler)

+ Små tæers deformiteter: fleksionsstillinger i hhv.

i. proksimale interfalanfealled + hyperekstension i grundled = Hammertå i 2. tå og overliggende 5. tå.
ii. hammertåstilling pga. fleksionskontraktion i yderled
iii. Klotå

Behandling:

  1. Konservativ med valg af passende fodtøj
  2. kirurgi ved tilstrækkelig effekt, med ændring af muskeltrækket ved forlængelse, overskæring eller flytning af sener
    * lilletåen skal dækkes med hudplastik pga. redcidiv af deformitet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Artrose i foden er oftest sekundært til traumer, fejlstilling, instabilitet og inflam. processer. Primær artrose er sjældent bortset fra

A

Storetåens grundled

Sekundær skyldes oftest: intraartikulære frakturer og leddegigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Symptomer på slidgigt i foden?

A

Ligesom anden artrose:
initielt smerter efter belastning => senere igangsætningssmerter og stivhed efterfulgt af smertefrit interval => senere smerter hele tiden også om natten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Røntgendeformiteterne obs ankelartrose er?

A 
Ligesom for resten af kroppen: 
\+ eksostoser
\+ subkondral øget knogletæthed
\+ cyster
\+ ledspalteafsmalning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Behandling af artorse i foden?

A 
Konservativ:
\+ reducer fysisk belastende aktivitet
\+ vægtreduktion
\+ stok til modsatte hånd 
\+ smertestillende og antiinflammatorisk

Kirurgi efter hvilke og hvor mange led der er involveret:: osteotomi, artrodese, resektionsrtroplastik og alloplastik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Er RA hyppigt i foden?

A

Ja, ankler og fødder er hyppigt inficerede led. Især

  1. tæenes grundled => hallux valgus, hammertå, subluksation og luksation
  2. bagfodens led => valgus => risiko for platfod
  3. ankelleddet

Tidlige stadier: kapselsvulst, bursitis og synovitis
Senere: ligament instabilitet og fejlstilling
Endnu senere: sekundær artrose og trædepudefedtet atrofiere => smertefuld hyperkeratose (forfodsnedsynkning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Behandling af RA i foden?

A
  1. lokal medicinsk behandling (steoridinfektion)
    * fodtøjskorrektion og regelmæssig fodterapi
  2. Kirurgisk
    + synovektomi kan overvejes, hvis en synovitis ikke kan bringes i ro ad medicinsk vej.
    + artrosebehandling ligesom anden artrose i foden.
    + fejlstillinger i tlerne
    + ankelledaffektion = ankelalloplastik (obs. høj komplikationrate pga skrøbelig hud og sygdom med svækket immunapparat pga. medicinsk behandling)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Lidelser opstået i barndommen, som ofte udvikler dysplastisk fodskelet?

A 
Neuromuskulære foddeformiteter
\+ Cerebral parese (stor risiko)
\+ muskelsvind
\+ myelomeningocele
\+ polio
\+ spastisk hemiplei

Foddeformiteter af alle varianter

  1. platfod
  2. hulfodsfremtoning
  3. pes equinovarus deformiteter / spidsfod
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

slappe pareser i foden ses ved?

A
  1. Peroneusparese
    + fx tryk på L5 eller perifert tryk => dropfod med “hanefjersgang”
    + behandles med dropfodsskinne, og kirurgi ved forudgående ikke har været tilfredsstillende.
  2. Charcot-Marie-toots sygdom: arvelig neuropati, som rammer distale muskelgrupper og musklernes ekstensorside => hulfod med høj fodryg, hælen i varus, forfoden adduceret og tæerne i klostilling
    + kirugi ved nedsat balance og smerter
  3. Myelomeningocele og polio
  4. mototiske neuropatier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Spastiske pareser i foden ses ved?

A

Hyppigst efter hemiplegi hos voksne
Sekundært til medfødte eller er hvervede hjerneskader eller sekundært til medullære sygdomme og læsioner

Foddeformitet bestemmes af stærkeste muskelgruppe og graden af spasticitet
+ triceps surae, tibialis posterior og tærenes lange bøjemuskler er stærkere end antagonisterne. => spidsfod med supination af foden => lateralsiden belastes

Behandles primært konservativt med fysio, orstoser og medicinsk dæmpning af spasticiteten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Sensorisk osteoartropati kaldes også og er kendetegnet ved?

A

Charcots artropati
= dele af fodskelettet bryder sammen uden forudgående traume eller ved ganske små traumer.

Optræder kun hvor der forekommer sensorisk neuropati
Kendt ætiologi, men ukendt patogenese (obs. mikrotraumer x mange)

Årsag:
1. Diabetes gennem glere år ≈ 1% af alle diabetikere

Klinik:
+ varme og hævelse og evt. rødme
+ misforhold ml. skeltskadens sværhedsgrad og de få symptomer.

Billeddiagnostik: ligner osteomyelitis
+ Røntgen: tidlige stadier uden forandringer => senere ossøst sammenbrud med multifragmentering evt. med subluksation eller luksation af involverede led.
+ MR: knogleødem

Lokalisation:

  1. Choparts led (bagfoden)
  2. mellemfoden (Lisfrancs led)

Behandling:
1. total vægtaflastning og elevation af foden, og sygdomsaktiviteten monitoreres via kliniske tegn (måling af hudtemp. ml. syg og rask fod)
*heler ofte med fejlstiling og sekundær risiko for tryksår
2. bandagering i forsøg på at skabe svangbue med hyppige bandageskift + fodtøj tilpasses
3. kirurg hvis
+ på trods af ovenstående opstår tryksår => fjernelse af prominerende knoglepartier, artrodeser og osteotomier i foden for at genskabe svangbue.

Komplikation:
+ DM: sårdannelse og risiko for dyb infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Varusstilling i foden disponerer til og kan kirurgisk behandles med?

A

Fx pga klumpfod, hulfod og erhvervede neurologiske deformiteter:
+ øget belastning på peroneusseerne
+ trykbelastning på den laterale fodrand med smerter og risiko for stressfraktur i 5. metatars
+ nedsat ankelledsstabilitet og recidiverende forvridninger

Kileosteomi på calcaneus kombineret med opadbøgningsosteotomi på 1. metatars.
s. 674

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Øget valgusstilling disponerer til og kan kirurgisk behandles med?

A

Fx pga fleksibel platfod, degenerative tilstande, posttraumatisk og ved cerebral parese

Behandling:
artrodese i leddet med talus og calcaneus = forskydningsosteotomi på clacaneus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Impingment findes også i anklen - hvilke typer?

A
  1. Anterior synovial impingement
    + sekundært til forstuvninger og andre intraartikulære skader
    + smerter ved maksimal opadføring af foden
    + distinkt ømhed et sted på ledlinjen
    + hvis kronisk: artroskopisk partiel synovektomi.
  2. Anterior ossøs impingement (fodboldanklen)
    + samme symptomer
    + røntgen: friprojektion af de forskellige dele af tibias forkant påvises en større eller mindre eksostose.
    + hvis kronisk: artroskopisk partiel synocektomi og bortfræsning af eksostoserne.
  3. Syndesmoseimpingement
    + efter ruptur af tibiofibulære syndesmose => klumpdannelse
    + behandles som 1.
  4. Posterior impongement (balletdanserankel)
    + hvis kronisk: excision af os trigonum eller proc. posterior tali samt dekompression af flexor hallucis longus-senen, hvis der er tendosynovitis.
22
Q

Hvis nerve er i klemme ved tarsaltunnelsyndrom?

A

N. tibialis posterior, som løber bag mediale malleol igt. sner kanal sammen med arterior og vener

Symptomer: oftest om aftenen og natten
+ smerte, som kan stråle ud i hælen, svang el forfod
+ dysæstesi

Klinik
+ rumopfyldende proces bag mediale mallet
+ positiv tonel over tarsaltunnelen
+ ENG: nedsat nerveledningshastighed

Behandling: dekompression af nerven og dens forgreninger i flexorretinaklet

23
Q

Symptomer og kliniske fund på seneskedehindebetændelse i foden?

A

symptomer:
+ smerte, som både kan trække proksimalt og distalt langs senens og musklens forløb
+ væskeansamling hvis overfladisk sene (UL og MR bekræfter)

Hvor:
+ ekstenstor-retinaklet (vristen: strækkesener)
+ retinaklet ved lat. malleol: neroneussenerne
+ retinaklet ved mediale mallol: lanage fleksorsener

Konservativ behandling med aflastning
+ kronisk tilstand: tenosynovektomi

24
Q

Hvad er en tendinose ift. en tenosynovitis?

A

Tendinose: sener med degenerative forandringer = fortykkede og evt. længdegående læsioner, MEN har nedsat glideevne ift. tendisynovitis. Såsom:.
+ tibialiis posterior syndromet (s. 677)
+ tibialis anterior ruptur (klotæer)

Tendisynovitis: seneskedehindebetændelse pga. overbelastning eller degenerative forandringer i senevævet.

25
Q

nævn nogle dd til hælsmerter?

A

Inddeles i hhv
A. Smerter i hæltrædepuden:
+ Fasciitis plantaris (hælsporesyndrom, da hælsporen er en forkalkning i fascia plantaris tilhæftningen, obs. HLA-B27 gigtsygdomme og overbelastning)
+ n. tibialis poterior syndrom pga. udstrålende smerter
=> konservativ behandling (obs. tilbageholdende med steoridinjektion pga. fasciens risiko for bristning)

B. smerter i den bagerste del af hælen og akillessenetilhæftningen:
+ Tendinitis achillis (obs. spring og løb idræt)
+ Peritendinitis
+ Bursitis
+ patologiske tilstande i calcaneus
+ Apophysis calcanei
+ Øm hælpude

26
Q

Nævn nogle dd til smerter i forfoden?

A

se side 679 for lokalisation
+ Artrit eller artrose i tågrundled
+ knystedannelse
+ Mortons metatarsalgi (plantere følenerve i 3. interstits særligt udsat for trykudløst neurit = neuromlignende tilstand - kan også forekommer i 2. og 4. interstits)
+ træthedsbrud i metatars: typisk smerter ved caput af 2. og 3. metatars
+ Ligtorn/clavus: hyperkeratoser i fodsålen, hvor der dannes en særlig dyb, penetrenrede, central forhodning
+ Hammertå
+ Nedsynkning af metatarsalhoved:
+ Verrucae plantaris
+ Kallositet i planta

27
Q

Sygdom ved neglene kan vi se?

A

+ unguis incarnatus: indgroet negl (ofte kun 1. tå negl)
+ Onychogryposis: kroget negl
+ Subungual eksostose: prominens op under neglen => deform og kuppel => fjernelse af negl og excision

28
Q

Fodsår klassificeres efter ætiologi, som er vejledende for prognose og behandling?

A
  1. Inflammatorisk sår
    + bindevævsygdomme med arteritis
  2. Sår ved venøs insufficiens
    + åreknudesygdom
    + post-trombotisk syndrom
  3. Arteriosklerotiske sår: arteriosklerose i centralt kar eller kar på ekstremiteter
  4. Angiopatiske sår: diabetes
  5. Tryksår: foddeformiteter, sengeleje ved sygdom, dårligt tilpasset fodtøj
  6. Neuropatiske sår: diabetes, paraplegi
29
Q

Fodsår klassificeres efter ætiologi, som er vejledende for prognose og behandling?

A
  1. Inflammatorisk sår
    + bindevævsygdomme med arteritis
    => grundsygdom behandles
  2. Sår ved venøs insufficiens: skinnebenssår eller ankel
    + åreknudesygdom
    + post-trombotisk syndrom
    => ødembekæmpelse med kompression og fysioterapi
  3. Arteriosklerotiske sår: arteriosklerose i centralt kar eller kar på ekstremiteter
    + ofte spontant opstået, tørt sår på en tå eller et manifest gangræn af en tå eller en del af forfoden
    + voldsomt smertefulde pga. iskæmi
    => revaskularisering ved karkirurgerne, men øget risiko for amputation i denne gruppe.
  4. Angiopatiske sår: diabetes
    + oftest mindre smertefulde end arteriosklerotiske pga. neuropatien
    => karkirurgisk vurdering og ofte partielle amputationer
  5. Tryksår: foddeformiteter, sengeleje ved sygdom, dårligt tilpasset fodtøj. Oftest i 3 varianter
    i. banale tryksår
    ii. tryksår ved neuropati
    iii. liggesår ved sygdom typisk på hæl, malleoler
    => konservativ med eliminering af skadelige tryk ved aflastning og lejeskift.
  6. Neuropatiske sår: diabetes, paraplegi
    pga neuropati:
    i.sensorisk: manglende signaler om skadelige tryk
    ii. motorisk: abnorm gangafvikling
    iii. autonom:
    a. nedsat svedtendens => tør hud => risiko for sprækker
    b. nedsat kartonus => dilaterede vener => vildledende perfusion på trods af angiopati
    => bortskæring af overhængende hudkanter og eliminering af det skadelig tryk
30
Q

Hvornår er tå-trykket tilstrækkeligt til at der kan opnås heling?

A

> 35 mmhg

Hos diabetes > 50 mmhg for at man med rimelig sikkerhed kan forvente opheling.

Evt. karkirurgisk vurdering

31
Q

Hvad er den hyppigst forekommende skade i bevægeapparatet?

A

En forstuvet ankel: overstrækningsskade på udvendige ankelledbånd

32
Q

Nævn 4 ligamenter på anklens yderside der især er udsatte ved lateral forvridning?

A

Hyppigst:

  1. . Lig. talofibulare ant.
  2. Lig. Calcaneofibulare
  3. Lig. Tibiofibulare ant.

Evt:
+ skade på proprioceptive nerveforsyning.
+ mediale kant af talus: bruskskade (kondral læsion) eller en brusk/knogleskade (ostekondral læsion) = sammenpresningsbrud.
+ peroneusseneluksation (pga. sakde på sene-retinaklet)

33
Q

Nævn 4 ligamenter på anklens yderside der især er udsatte ved lateral forvridning?

A

Hyppigst:

  1. . Lig. talofibulare ant.
  2. Lig. Calcaneofibulare
  3. Lig. Tibiofibulare ant.

Evt:
+ skade på proprioceptive nerveforsyning.
+ mediale kant af talus: bruskskade (kondral læsion) eller en brusk/knogleskade (ostekondral læsion) = sammenpresningsbrud.
+ peroneusseneluksation (pga. sakde på sene-retinaklet)

På medialsiden er der 4 ligamenter, hvor lig. deltoideum er det primære da det er det stærkeste

34
Q

Ottowa reglen for ankel skal og er?

A

Skal bruges til om der skal tages røntgen eller ej

Indeholde

  1. direkte ømhed på nederste 3 cm af leterale eller mediale malleol
  2. direkte ømhed på basis af 5 metatars eller tuberrositas på os naviculare
  3. Hvis pt. ikke kan gå 4 skridt.
  • obs en akillesseneruptur kan præsentere sig med en forvridning som sygehistorie og en diffust hævet ankel.
  • Hvis der er smerter efter en måned ved almindelig gangaktivitet bør ny radiologisk udredning mhp. evt osteokondral kompressionsfraktur i talus
35
Q

Den akutte behandling af forstuvet ankel /distorsion?

A

Aktiv funktionel træning er den bedste behandling
1. Består i RICE-behandling de første 24-48 timer
Rest - Ice - Compression - Elevation
(obs. i skadestuen kaldes det pt. MICE-princip)
2. Øvelser for at genvinde bevægelighed og styrke, starter efter 48-72 timer (bedre og hurtigere fiberreorientering i arvævet)
3. Udholdenhedstræning, idrætsspecifikke aktiviteter og træning for at bedre balancen begynder en tid efter fase 2
*genoptræning af proprioception (vippebræt)

90% smertefri ved almindelig gang efter 1 mdr. Forsatte smerter skyldes ofte bruskskader som heler langsommere = irritation i flere mdr.

Hvis der er smerter efter en måned ved almindelig gangaktivitet bør ny radiologisk udredning mhp. evt osteokondral kompressionsfraktur i talus

36
Q

Ankelleddet inddeles i og hvilke bevægelser gør er primært i hvilke led?

A
  1. Talocruralleddet (mellem tibia-fibula og talus): næsten al fleksion
  2. Subtalarleddet (mellem talus og calcaneus): næsten al supination/pronation og ind/udadrotation
37
Q

Senfølgerne for en ankel distorsion?

A

Komplikationer
A. Kroniske gener med smerter, stivhed og hævelse
+ Kan skyldes bruskskade - kondrale eller osteokondrale frakturer - diagnosticeres bedst ved MR
+ Anterolateralt synovialt smertesyndrom - artroskopi med lokal synovektomi kan være en løsning

B. Instabilitetsgener af kronisk karakter forekommer hos ca. 10 %
+ Mekanisk instabilitet kan påvises med stresstests - der kan evt. foretages operativ rekonstruktion (ligamentplastik)
+ Funktionel instabilitet kan skyldes bl.a. peroneussvigt - i form af reduceret styrke og/eller proprioceptiv funktion

Prognose: Mange får kronisk instabilt ankelled, men ikke alle har gener, der kræver behandling

38
Q

Ankelbrud kan inddeles i 3 hovedgrupper - hvilke?

A
  1. Malleolfrakturerne: hyppigste, som opstår ved lavenergitraumer = klassificeres efter Lauge Hansen i 4 grupper.
  2. Distale intraartikulære tibiafraktur /pilonfraktur: højenergitraume, med multifragmentering af tibias eldflade og samtidig frakturering af nederste del af tibiaskarftet og fibula. *frakturen der er forbundet med størst komplikationsrisiko (hudnekrose og infektion pga. nedsat bløddelsdække)
    + behnandling: ekspertområde for at samle ledfladen. Evt. Intraartikulær med multifragmenter: åben reposition og fiksering med AO-skinner og skrue
  3. Epifysiolyse el. kombination af epifysiolyse og fraktur børn (Salter-harris-type)
39
Q

Den hyppigste ankelfraktur er malleolfrakturerne, som opstår ved lavenergitraumer. Den klassificeres efter og hvilken frakturtype er hyppigst?

A

Lauge Hansen i 4 grupper side 687, hvor det især er fibulafrakturen der giver morfologien*
1. Supinationsfraktur
+ *afrivningsfraktur i laterale malleol eller evt. en overrivning af de laterale kollaterale ligamenter (Stadie I)
+ Derefter presses talus mod mediale malleol, så der opstå en i reglen sagitalt orienteret fraktur gennem basis af denne (stadie II)

  1. Pronationsfraktur:
    I. primært enten afrivningsfraktur i mediale mallleol eller en overrivning af ligamentum deltoideum (stadium I)
    II. Derefter følger en ruptur af forreste eller bagerste tibiofibulare ligament eller evt. en afrivningsfraktur ved ligamentinsertionen på tibia (stadium II)
    *III. Endelig opstår der en kort fraktur omkring 1-2 cm over talokruralleddet i fibula, ofte med dannelse af en lille lateralt intermediært fragment.
  2. Supinations/udadrotationsfraktur ≈ 2/3 af ankelfrakturene.
    I. læsion i forreste tibiofibulare ligament
    *II. Karakteristisk spiralfraktur i den distale del af fibula
    III. hvis udadrotation i talus fortsætter opstår træk på bageste tibiofibulare ligament => fraktur margo posterior eller en ruptur i ligamentinsertionen
    IV. fraktur i mediale malleol eller alternativt i lig. deltoideum
  3. Pronations/udadrotationsfraktur:
    I. afrivning af mediale malleol eller en læsion i ligamentum deltoideum
    II. Pga. rotation i tali i fodledskapslen presset fibula lateralt og bagud = ruptur i forreste tibiofibulære ligament og syndesmosen
    *III. Transerversel eller evt. spiralformet fraktur proksimalt i fibuladiafysen - til tiden højt som ved collum.
    IV. frakur i margo posterior tibia eller evt. en overrivning af det bagre talofibulære ligament
40
Q

Behandlingsmæssigt er det af afgørende betydning, om skaden/frakturen i anklen er?

A

Lokaliseret til den ene side af anklen, eller den involverer begge sider (=talus ustabil i fodgaflen)

Røntgen er til hjælp, da det i klinikken er svært at afgøre atabiliteten i fodledsgraflen

Det afgørende tegn er læsion af lig. deltoideum = hævelse og ømhed ved mediale malleol => fibula bør palperes for ømhed i hele dens forløb + røntgen af hele crus

41
Q

Behandling af fodledsfraktur?

A
  1. Isoleret fraktur i
    A. laterale malleol: oftest ukompliceret heling. Evt. stiv bandage eller funktionel bandagering
    B. Mediale malleol: stiv bandage eller operativ fiksering pga. tilbøjelighed til falsk leddannelse
  2. Ustabil frakturer: operativ fiksering med osteosyntese:
    + syndesmoseruptur: placering af en krampe eller tværgående skrue fra fibula til tibia proksimalt for ruptur niveau.
    => lukket bandage uden vægtbæring på foden i 6 uger.
42
Q

Komplikationer til ankel-fraktur-operationer?

A
  1. Hudnekrose og infektion, som relaterer sig til graden af bløddelshævele på OP-tidspunkt (jo hurtigere, jo bedre -inden hævelsen bliver for stor)
  2. Sekundær artrose ≈ 10-15%
43
Q

Hvorfor er talus en kompleks knogle?

A

+ ledflade på 40% af knoglens overflade.
+ Let kompromitabel blodforsyning
+ 5 ledfacetter

Inddeling af talusfrakturer: s. 691 evt. kombineret med sub- eller luksation. 
A. Collumfrakturer
B. Frontal skæringsfraktur i corpus
C. Saggital skæringsfraktur i corpus
D. Knusningsfraktur i corpus.

Behandling: genskabning af ledflade og facon.

44
Q

Calcaneusfrakturer er karakteristisk for?

A

Traume: fald fra stiger, stilladser, tage mm. på hæl
obs. oftes kompressionsfraktur i ryghvirvel.

Inddeles efter om bruddet er
1. Intraartikulært: omfatter 2-, 3- og multifragmenter
+ hhv. uden og med forskydning
=> Tidl. konservativ behandling, men nu mere og mere osteosyntese (mindske risiko for sekundær artrose)
2. Ekstraartikulært: ofte lokaliseret til tuber calcanei og kan omfatte en ossøs afrivning af akillessenen
=> konservativt, men kirurgi ved displaceret el afrivning reponeres og fikseres

Klinisk:
+ hævet fod og breddeøget bagfod
+ evt. karakteristisk blodfremtræden (suggillation) i svangen.

Billeder:
+ Røntgen: svært at se frakturen obs. Böhlervinklen på sidebilledet s. 693 ( normalt 30 grader, som typisk ved fraktur vil være reduceret til 0 grader eller negativ)
+ CT kan være nødvendigt for klassifikation af fraktur

Komplikationer
+ intraartikulære: posttraumatisk stivhed i bagfoden og sekundær slidgigt.

45
Q

Hvornår er der risiko fro os naviculare frakturer?

A

kraftigt torsionstraume kombineret med kompression på forfoden. Evt. med afrivning af insertion til m. tibialis posterior.

Behandling afhænger af om der er fejlstilling
÷ fejlstilling: konservativ med gips i 6 uger
+ fejlstilling: reposition og fiksation

Komplikationer
+ avaskulær nekrose
+ sekundær artrose

46
Q

Er frakturer i os cuboideum og ossea cuneiforme hyppige?

A

Nej, da der er placeret relativt beskyttede

Behandles oftest konservativt.

47
Q

Er skader i mellem for bagfod hyppige?

A

Ved højenergitraumer og pedaltraumer ja

Hyppigst luksation i
ml. talus og naviculare/calcaneus
ml. talus/calcaneus og naviculare/cuboideum (chopartsled)
ml. cuboideim(cuneiforme knogler og metatarserne (Lisfrancs led)
=> lukket eller åben reposition evt. suppleret med midlertidig transfiksering.

48
Q

metatarsfraktur karakteristika?

A

Enten:
1. isolerede: forvridning eller tab af genstand over foden.
=> oftest smertelindring og hensigtsmæssig fodtøj
* 5 metatars (Jones fraktur) pga. ringe vaskularisering og forsinket heling => vægtaflastning og evt. stiv bandage med hyppig røntgen kontrol.
2. multiple:
A. Intraartikulære frakturer proksimalt: behandles som luksation i Lisfrancs led
B. multiple diafysære frakturer ofte pga. overkørselslæsion => bløddelskvæstelse obs. risiko for kompartmentsyndrom => fasciotomi på mellemfoden

49
Q

Tåfrakturer?

A
  1. tå er en vigtig tå ift. gangfunktion, som ved væsenligt displacering bør reponeres og fikseres

Frakturer i de små knogler giver sjældent anledning til længerevarende gener. Evt. body-tapning (tapening til nabotå)

50
Q

behandling af senelæsioner i foden?

A

Er der funktionstab bør senen sutureres

51
Q

Hvad er dd til fremmedlegemer i foden?

A

fodvorter, clavus eller arvæv efter tidl. læsioner

Obs. diabetes pt. med neuropati har ofte store problemer med fremmedlegemer og sår.

Ortopædkirurgi (17 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions