Modeller (*) Flashcards
Michael Porters Generiske Strategier
Formål: At hjælpe virksomheder med at positionere sig effektivt i markedet og opnå en konkurrencemæssig fordel.
Strategier til at skabe konkurrence-mæssige fordele ud fra to parametre:
1. Konkurrencefordele = to typer; enten lave omkostninger eller unikt produkt.
2. Markedsfokus = andel af totalmarked.
Omkostningsleder:
- Formål: At tilbyde lavere priser en konkurrenter og stadg opnå profit gennem stordriftsfordele, effektiv produktion osv.
- Eksempel: Lidl eller Netto.
Differentiering:
- Formål: At skabe en præference hos kunderne, så de er villige til at betale en premiumpris.
- Eksempel: Apple.
Omkostningsfokus:
- Formål: At dominere nichen ved at skræddersy produkter og gennem lave omkostninger.
- Eksempel: Ryanair.
Fokuseret differentiering:
- Formål: At tiltrække kunder i nichen ved at levere høj værdi.
- Eksempel: Lamborghini.
Denne kan bruges af alle!
Kritik: Man skal gå med en af strategierne (og “stick” med denne), og ellers er man “stuck in the middle”.
Relateret modeller: The Strategy Clock
The Strategy Clock
Alternativ til Porters generiske strategier.
Formål: At hjælpe virksomheder med at placere deres strategier baseret på pris og kundeværdi for at opnå konkurrencefordele.
- X-akse (Pris): Produktets eller tjenestens pris fra lav (venstre) til høj (højre).
- Y-akse (Opfattet værdi): Kundens opfattelse af produktets/tjenestens værdi fra lav (nederst) til høj (øverst).
Strategi 1 - Differentiering:
Høj opfattet værdi og høj pris.
- Kl. 12 - Differentiering uden præmiepris: bruges til at øge markedsandelen.
- Kl. 13 - Differentiering med præmiepris: bruges til at øge profitmargener.
- Kl. 14 - Fokuseret differentiering: bruges til kunder, der kræver topkvalitet og er villige til at betale præmiepris.
- Fokus på at skabe unikke produkter/tjenester, der retfærdiggør en premium-pris.
- Eksempel: Luksusvarer som Rolex eller Tesla.
Strategi 2 - Lavprisstrategier:
Lav opfattet værdi og lav pris.
- Fokus på omkostningseffektivitet og konkurrencedygtige priser.
- Eksempel: Discountkæder som Lidl eller Ryanair.
Strategi 3 - Hybridstrategier:
Kombinerer moderat høj opfattet værdi med moderat lav pris.
- Fokus på at tilbyde “value for money” ved at balancere pris og kvalitet.
- Eksempel: IKEA eller Toyota.
Strategi 4 - Ikke-konkurrencedygtige strategier:
Lav opfattet værdi og høj pris.
- Ofte en dårlig position i konkurrencedygtige markeder.
- Eksempel: Svage eller ineffektive produkter uden markedsposition.
Relateret modeller: Porter’s Generiske Strategier
Ansoffs Vækstmatrice
Formål: At hjælpe virksomheder med at identificere vækstmuligheder baseret på marked (eksisterende eller nyt) og produkt (eksisterende eller nyt).
Fire hovedstrategier:
- Markedspenetrering: Øget salg gennem markedsføring, prisnedsættelser eller forbedret distribution.
- Produktudvikling: Innovere eller forbedre produkter for at møde kundernes behov.
- Markedsudvikling: Nye geografiske områder, segmenter eller anvendelsesmuligheder for produktet.
- Diversifikation: Introducere nye produkter på nye markeder. Højest risiko og kræver ofte store investeringer.
- Koncentrisk (relateret) diversifikation: I den nye branche man går ind i kan man bruge ens nuværende kompetencer fra ens nuværende branche - f.eks. sodavand -> alkohol med kompetencer om smag, brygning osv.
- Konglomerat (urelateret) diversifikation: To brancher der har intet med hinanden at gøre - f.eks. rige olieshaiker der opkøber fodboldklubber.
Relateret modeller: McKinsey eller BCG
The Boston Consulting Group (BCG) Vækstmatrice
Formål: At vise, hvor produktgrupper/ SBU’er er placeret relateret til PLC.
Baseret på to faktorer:
1. Markedsvækstrate (subjektiv)
2. Relativ markedsandel (ift. den største konkurrent): Som en brøk med tæller som virksomhedens markedsandel, og nævner som markedsandelen for den største spiller på markedet. Over 1 = ‘Star’ eller ‘Cash cow’.
Fire typer af produkter/ SBU’er:
1. Stars (Stjerner = VÆKST):
- Høj markedsvækst og høj markedsandel.
- Kræver betydelige investeringer for at opretholde væksten, men har potentiale til at blive fremtidens “Cash Cows.”
- Eksempel: Et populært produkt i et hurtigt voksende marked
Tesla Model 3.
2. Cash Cows (Malkekøer = MODNING):
- Lav markedsvækst og høj markedsandel.
- Genererer stabile og høje indtægter med lavt investeringsbehov.
- Eksempel: Et veletableret produkt i et modent marked.
Coca-Cola.
3. Problem Children (Spørgsmålstegn = INTRO):
- Høj markedsvækst, men lav markedsandel.
- Kræver store investeringer for at øge markedsandelen; ellers risikerer de at blive “Dogs.”
- Eksempel: Et nyt produkt i et hurtigt voksende marked Amazons droneleveringsservice (Prime Air).
4. Dogs (Hunde = NEDGANG):
- Lav markedsvækst og lav markedsandel.
- Genererer minimale indtægter og kan være kandidater til udfasning eller omlægning.
- Eksempel: Et produkt i en nedadgående branche.
DVD-afspillere.
Kritik: Kun to parametre.
Relateret modeller: McKinsey (flere parametre).
McKinseys General Electric (GE)-Matrice
Baggrund: Følger op på kritik af BCG-matricen - Fra 4 til 9 vinduer.
Formål: At evaluere SBU’er og hvorvidt de skal væske eller ej (afskaffes) på markedet baseret på to nøglefaktorer:
1. Markedets attraktivitet: Markedsstørrelse, vækst, og konkurrenceintensitet vurderes.
2. Virksomhedens konkurrencemæssige position: Markedsandel, differentieringsmuligheder, effektivitet, image og distributionssystem vurderes.
Ni felter og deres strategier:
- Øverst til venstre: Invester i vækst og forsvar din position.
- Øverste midterfelter: Selektiv vækst - f.eks. vælge dele af markedet.
- Midterfelter: Invester selektivt i rentable segmenter.
- Nederste midterfelter og nederst til højre: Høst, reducer investeringer eller udfas forretningsområder.
Kritik:
- Svær at bruge i praksis
- Leder af den specifikke SBU skal ikke stå for at vælge variabler (opportunistisk adfærd)
Relateret modeller: BCG
‘Gap’ Analyse
Formål: En sammenligning opnået performance med ønsket performance.
At identificere mangler i performance = gab!
Størrelsen af “gabet” giver en indikation af, hvor meget strategien skal ændres – et meget stort gab kan indikere behov for transformative ændringer.
Relateret til ‘Incremental change and strategic drift’
The Business Model Canvas
De 9 byggesten, der danner forretningsmodellen:
1. Kundesegmenter: De forskellige grupper af kunder, virksomheden ønsker at nå.
2. Værditilbud: Hvordan virksomheden skaber værdi for hver kundegruppe.
3. Kanaler: Hvordan virksomheden kommunikerer og leverer værditilbud til kunderne.
4. Kunderelationer: De relationstyper virksomheden skaber og vedligeholder med kundesegmenterne.
5. Indtægtsstrømme: De indtægtskilder, virksomheden genererer fra sine kunder.
6. Nøgleressourcer: De aktiver, der er nødvendige for at levere værdi og drive forretningsmodellen.
7. Nøgleaktiviteter: De vigtigste processer, der gør forretningsmodellen mulig.
8. Nøglepartnere: Netværk af leverandører og partnere, der bidrager til forretningsmodellen.
9. Omkostningsstruktur: Alle omkostninger forbundet med at drive forretningsmodellen.
Relateret modeller: McKinseys 7S-model (nøgleelementer for at sikre strategisk sammenhæng) og BCG-matrix (indtægtsstrømme og nøgleaktiviteter)
The Value Proposition Canvas
Som en del af ‘Business Model Canvas’.
Matcher kundernes behov og problemer (kundeprofil) med virksomhedens værditilbud (værdikort).
Kundeprofil: Ét bestemt kundesegment delt op i:
1. Kundeopgaver: Hvad ønsker kunden at få udført?
2. Smerter: Hvilke forhindringer/ulemper er der i relation til kundens opgave?
3. Gevinster: Hvad ønsker kunden at opnå (fordele)?
Værdikort: Én bestemt ‘value proposition’ delt op i:
1. Produktets funktioner: Hvilke egenskaber indeholder produktet?
2. Smertestillere: Hvordan lindre produktet kundens smerter?
3. Gevinstskabere: Hvordan skaber produktet gevister for kunden?
Kategorisering af data til vurdering af markedspotentiale i et land
Formål: At vise, hvordan forskellige typer data (primære/sekundære og interne/eksterne) integreres for at analysere og løse et specifikt markedsrelateret problem.
Købsprocessen for B2B - Købscentret (Buying Center)
Formål: At vise de forskellige roller, der deltager i beslutningsprocessen i en organisation ved køb af produkter eller tjenester.
Roller:
1. Initiators (Initiativtagere): Dem, der starter købsprocessen ved at identificere et behov eller en mangel i organisationen.
2. Buyers (Indkøbere): Ansvarlige for at udføre de kontraktlige arrangementer og købsaftaler.
3. Users (Brugere): De, der faktisk skal bruge produktet eller tjenesten. De kan også spille en rolle i at definere specifikationer.
4. Gatekeepers (Portvagter): Kontrollerer informationsstrømmen til købscenteret. Kan være indkøbsafdelingen eller andre, der filtrerer information.
5. Influencers (Influenter): Tilfører viden og rådgivning i processen. Kan være interne medarbejdere eller eksterne konsulenter.
6. Deciders (Beslutningstagere): Har autoritet til at træffe den endelige beslutning om valg af leverandør og/eller produkt.
Mendelows Interessentmodel (Magt/Interesse Matrice)
Stakeholder mapping
Formål: At analysere og prioritere interessenter baseret på deres magt og interesse i et projekt eller en organisation.
Så kan man fokusere ressourcer på de mest indflydelsesrige interessenter.
Fire kvadranter:
1. A - Minimal effort:
Interessenter med lav magt og lav interesse kræver kun minimal opmærksomhed. Overvåg dem, men brug ikke mange ressourcer på at involvere dem.
2. B - Keep informed:
Interessenter med høj interesse, men lav magt. Det er vigtigt at holde dem informerede og engagere dem for at sikre deres støtte.
3. C - Keep satisfied:
Interessenter med høj magt, men lav interesse. Det er vigtigt at holde dem tilfredse, så de ikke bliver modstandere, men de kræver ikke konstant opdatering.
4. D - Key players:
De vigtigste interessenter, som har både høj magt og høj interesse. Disse bør involveres tæt i beslutningsprocesser og informeres løbende.
Relateret modeller: Interview, forcefield analysis, forandringsledelse
Underleverandør typologi
Formål: At illustrere forholdet mellem grad af koordination og opgavens kompleksitet i forskellige typer af leverandørrelationer. Fra lav til høj:
1. Standardvareleverancer: Simpelt køb/salg af standardiserede varer uden behov for tæt samarbejde mellem parterne.
2. Simple underleverancer: Begrænset behov for koordination, da leverancerne stadig er relativt simple.
3. Udvidede underleverancer: Kræver en tættere dialog og bedre forståelse mellem leverandør og kunde.
4. Udviklingsstrategiske underleverancer: Kræver betydelig koordination og gensidige investeringer.
5. Partnerskabsbaserede underleverandørforhold: Fokus på langsigtet samarbejde, tillid og fælles strategiske mål.
Konklusion: Jo mere kompleks opgaven er, desto højere er kravene til samarbejde og koordination mellem leverandør og kunde. Dette skaber en progression fra simple transaktioner til strategiske partnerskaber.
The Customer Relationship Lifecycle (CRL)
Formål: At vise kundens livscyklus og de forskellige faser i deres interaktion med en virksomhed.
Modellen illustrerer, hvordan kundens oplevelser og beslutninger kan føre til enten fortsat samarbejde (gentagne køb) eller afslutning af forholdet (“Goodbye”).
Faser:
1. Interest (Interesse): Kundens første interesse i virksomhedens produkt eller service.
En negativ oplevelse her resulterer i, at kunden aldrig bliver en fast kunde (“Goodbye”).
2. Purchasing Process (Købsproces): Kunden køber produktet eller tjenesten efter interesse og accepterer virksomhedens løfter.
Hvis løfterne ikke opfyldes, kan det føre til en negativ vurdering og tab af kunden.
3. Accepted Promise (Accepteret løfte): Kunden accepterer virksomhedens værditilbud og begynder forbrugsprocessen.
4. Consumption Process (Forbrugsproces): Kunden bruger produktet eller tjenesten og evaluerer den samlede serviceoplevelse.
5. Total Service Offering (Samlet serviceoplevelse): Kundens samlede opfattelse af virksomhedens værditilbud afgør, om de gentager køb eller forlader forholdet.
6. Perceived Service Quality (Oplevet servicekvalitet): Kundens vurdering af virksomhedens ydelser.
Positiv oplevelse kan føre til gentagne køb (repeat purchase), mens en negativ oplevelse ofte fører til tab af kunden (“Goodbye”).
7. Repeat Purchase (Gentagne køb): Hvis kunden har en god oplevelse, vender de tilbage for at købe igen.
En negativ oplevelse efter gentagne køb kan stadig føre til tab af kunden.
Konklusion: Det tager tid at udvikle dyadic relationer, da der skal opbygges gensidig tillid. En positiv oplevelse gennem faserne (transaktioner) bekræfter tilliden, sikrer kundeloyalitet og gentagne køb, mens en negativ oplevelse kan føre til, at kunden afslutter forholdet. Der vil altid være elementer af monadic adfærd dog aftager dette over tid.
Relateret modeller: Leverandør-kunde relation (match)
The Five-Phase Relationship Model
Formål: At beskrive de forskellige faser i udviklingen af en relation mellem en sælger og en køber.
Faser:
1. Awareness (Bevidsthed): Ingen direkte interaktion mellem parterne, men potentielle partnere overvejes.
2. Exploration (Udforskning): De første interaktioner finder sted. Parterne begynder at undersøge mulighederne for samarbejde med fokus på kommunikation, forventninger, normudvikling og magt/refærdighed i relationen. Gradvis afhængighed udvikles, men relationen er stadig skrøbelig og let at afslutte.
3. Expansion (Udvidelse): Den ene part fremsætter en forespørgsel om samarbejde, og begge parter er tilfredse med tilpasningerne. Sælger og køber udvikler stigende gensidig afhængighed, og den fysiske distance mindskes.
4. Commitment (Forpligtelse): Parterne har gensidige investeringer i relationen, tilpasser sig hinanden og løser uoverensstemmelser internt. Der etableres kontrakter, ejerskab osv.
5. Dissolution (Opløsning): Mulig afslutning på relationen, hvis den psykiske afstand er for stor. Aktiver, der er dedikeret til relationen, kan blive forældede.
Konklusion: Relationer kræver investeringer og tilpasning for at opnå succes. Dog kan de stadig opløses, hvis forholdene ændrer sig eller ikke opfylder begge parters behov.
Relateret modeller: Loyalitetspyramiden (relation og loyalitet) og CLC (forhold mellem parter over tid).
The Customer Lifecycle (CLC)
Formål: At vise de forskellige faser, som en relation mellem en virksomhed og en kunde gennemgår over tid.
Faser:
1. Pre-relationship stage: Ingen relation eller salg; lave omkostninger.
2. Early stage: Relationen etableres; høje transaktionsomkostninger (mange ressourcer) og begyndende salg.
3. Development stage: Relationen styrkes (gensidig afhængighed); stigende salg og faldende omkostninger. Kritisk for at opbygge tillid og loyalitet.
4. Long time maturity stage: Stabil og profitabel relation; højt salg, lave omkostninger. Gensidig tillid og stært samarbejde er opnået.
5. Termination stage: Relationen afsluttes; fald i salg og stigende omkostninger (opsigelse).
Konklusion: Omkostningerne er høje i de tidlige stadier, men falder, når relationen modnes grundet stigende effektivitet og tillid.
Målet er at fastholde relationen i den langsigtede modenhedsfase, hvor salget er højt, og transaktionsomkostningerne er lave.
The Spectrum of Buyer – Seller Relationships
Formål: At beskrive relationer baseret på seks determinanter.
Determinanter:
1. Tilgængelighed af alternativer:
- Monadisk: Mange alternativer → Ingen afhængighed af én partner.
- Dyadisk: Få alternativer → Høj afhængighed og stærkere relation.
2. Dynamik i leverandørmarkedet:
- Monadisk: Stabilt marked → Let at finde og skifte partnere.
- Dyadisk: Volatilt marked → Tæt samarbejde sikrer stabilitet.
3. Vigtighed af købet:
- Monadisk: Lav vigtighed → Fokus på pris og enkel transaktion.
- Dyadisk: Høj vigtighed → Investering i relation for kvalitet og sikkerhed.
4. Kompleksitet af leverance:
- Monadisk: Lav kompleksitet → Standardiserede produkter/tjenester.
- Dyadisk: Høj kompleksitet → Kræver tæt samarbejde og koordinering.
5. Informationsudveksling:
- Monadisk: Lav udveksling → Begrænset deling af viden.
- Dyadisk: Høj udveksling → Nødvendigt for effektivt samarbejde.
6. Operationelle forbindelser:
- Monadisk: Begrænset → Minimal integration mellem parterne.
- Dyadisk: Omfattende → Høj grad af samarbejde og procesintegration.
Relateret modeller: Leverandør-køber relation (er der et “fit”?)
Buyer – Seller Relations
Formål: At analysere køber-sælger-relationer ud fra fire dimensioner, som påvirker stabiliteten og typen af relation.
1. Symmetry (Symmetri): Fordeling af magt og information mellem køber og sælger.
- Jo mere ligeværdig, jo mere dyadic relation.
- Asymmetri i magt kan føre til ubalance i relationen og potentielle konflikter eller monadic relation.
2. Informality (Uformel kontakt): Kontraktdannelse eller uskreven aftale.
- Jo tættere et samarbejde, jo mere uformalitet mellem partnere derved mere dyadic relation.
- Uformelle relationer kan skabe tættere bånd, men gør også relationen mere afhængig af enkeltpersoner.
3. Continuity (Kontinuitet): Stabilitet og varighed af relationen.
- Jo længere samarbejde, jo mere dyadic relation.
- Relationer kan være vanskelige at opretholde, men også svære at bryde.
4. Complexity (Kompleksitet): Graden af indviklethed.
- Jo mere komplekst produktet er, jo mere dyadic relation.
- Høj kompleksitet gør relationen dyrere og sværere at erstatte.
Relateret modeller: Leverandør-køber relation og spekturm.
Supplier – Customer Relations
Formål: At identificere forskellige relationstyper og deres egenskaber.
To parametre/aktører:
1. Market strategies = sælger
2. Purchasing strategies = køber
Tre typer af strategier:
1. Competitive (Konkurrencepræget) = monadic med fokus på egen fordel, altså “give 0, take max” (arms-length tilgang).
2. Co-operative (Samarbejdende) = dyadic med fokus på tillid og samarbejde (win-win tilgang).
3. Command (Kontrollerende) = (tæt på) monadic med assymetri, altså overvægt på én aktør (win-lose tilgang).
Fire typer af relationer:
1. Inter-dependent (Inter-afhængig): “fit”, altså en fælles forståelse, tillid og afhængighed.
2. Dependent (Afhængig): “asymmetry”, altså en afhængighed med assymetrisk magt - en afhængig af den anden.
3. Independent (Uafhængig): “split”, altså transaktion hvor “the best one wins” - begge med selvstændighed.
4. Mismatch: “no fit”, altså ingen fælles forståelse eller ønske om tæt relation, hvilket skaber ubalance - en ønsker samarbejde, den anden gør ikke.
Relateret model: Monadic/dyadic - f.eks. spekturm eller cirkel for at identificere om man ønsker en monadic eller dyadic strategi.
Leavitts Systemmodel (STOP-Modellen)
Formål: At analysere og diagnosticere organisationsproblemer både internt mellem grupper og afdelinger i en organisation, men også til at sammenligne to eller flere organisationer.
At se de forskellige variable i et dynamisk og systemorienteret perspektiv.
Der er en indbyrdes afhængighed mellem virksomhedens delsystemer.
- Ændringer i ét delsystem påvirker de andre – i større eller mindre grad.
- Grundet indbyrdes sammenhæng er helheden sårbar over for ændringer.
Forandringsagent: En central aktør, der driver ændringer i organisationen. Koordinerer og påvirker interaktionen mellem de andre elementer.
Virksomheder består af fire afhængige dele:
1. Struktur:
- Organisationens opbygning, arbejdsdeling, kommunikation og beslutningsstruktur.
- Påvirkes af eksterne faktorer som miljø og markedsforhold.
2. Teknologi:
- Redskaber, systemer og processer, der understøtter arbejdsopgaver.
- Påvirkes af samfundets teknologiske udvikling og omgivelserne.
3. Opgaver:
- De konkrete aktiviteter og mål, organisationen udfører for at levere værdi.
- Påvirkes direkte af markedskrav.
4. Personer:
- Medarbejdere, deres kompetencer, holdninger og adfærd.
- Påvirkes af kultur og eksterne forhold.
Eksterne omgivelser: Eksterne faktorer som kultur, samfund, marked og teknologi, der påvirker organisationens elementer.
Eksempel: Implementering af CRM-system:
- Struktur: Tilpas hierarki og kommunikationsveje - ny afdeling for teknisk support.
- Teknologi: Sikr nødvendig IT-infrastruktur.
- Opgaver: Juster arbejdsprocesser - arbejde udføres digitalt.
- Personer: Træn medarbejdere og skab accept.
Relateret modeller: McKinseys 7S (interne elementer, der skal være i balance under forandringer), og Change Kaleidoscope (at designe og implementere forandringer - analyse af kontekst)
Mintzbergs Fem Koordineringsmekanismer
Formål: At beskrive forskellige måder at koordinere arbejde på, afhængigt af organisationens størrelse, kompleksitet og behov.
1. Gensidig tilpasning: Koordinering gennem direkte kommunikation mellem medarbejdere (operatør (O)) og gensidig tilpasning uden direkte indflydelse fra en leder (L).
Bruges:
- I små, fleksible organisationer eller teams
- Når arbejdsopgaverne er afhængige af hinanden.
- I miljøer med lav kompleksitet og høj fleksibilitet.
- Eksempel: Et kreativt reklamebureau, hvor grafiske designere og tekstforfattere arbejder tæt sammen for at udvikle en kampagne.
2. Direkte tilsyn/overvågning: Koordinering gennem ledelsens (L) instruktioner.
En leder planlægger, overvåger og styrer/kontrollerer arbejdet direkte, mens medarbejderne udfører arbejdet.
Bruges:
- I hierarkiske og centraliserede organisationer med klare kommandoveje.
- Eksempel: En restaurantkøkkenchef, der direkte overvåger kokke og tjenere, giver instruktioner og sikrer, at ordrer leveres korrekt og hurtigt.
3. Standardisering af arbejdsprocessen: Koordinering gennem standardisering af arbejdsprocessen gennem procedurer og manualer udarbejdet af analytikere (A).
Bruges:
- I organisationer med rutineprægede opgaver, som f.eks. samlebåndsproduktion.
- Hvis der ikke opstår uforudsete ting, så har medarbejderne ikke behov for at komme i kontakt med hinanden, ej heller brug for overvågning.
- Eksempel: En bilfabrik, hvor produktionen følger detaljerede arbejdsmanualer og procedurer for samlebåndsarbejde. Hver medarbejder har faste opgaver og trin, der skal udføres på samme måde hver gang.
4. Standardisering af output: Fokus er på resultatet af arbejdet frem for processen. Arbejdet evalueres på baggrund af mål og målbare resultater.
Bruges:
- I organisationer med klare målsætninger og krav til resultater.
- Eksempel: Et logistikfirma som DHL, der koordinerer deres chaufførers arbejde ved at sætte klare mål for, hvornår pakker skal leveres til specifikke destinationer, uden at specificere hvordan arbejdet udføres.
5. Standardisering af færdigheder (input): Koordineringen sikres ved at uddanne medarbejdere med bestemte færdigheder og kompetencer.
Bruges:
- I professionelle miljøer, f.eks. hospitaler, hvor arbejdet kræver høj ekspertise.
- Eksempel: Et hospital, hvor kirurgens og sygeplejerskernes arbejde koordineres via deres omfattende uddannelse og træning. De ved præcist, hvordan de skal agere under en operation uden konstant overvågning.
I praksis kombineres mekanismer ofte for at håndtere forskellige typer opgaver og situationer.
Relateret modeller: De fem organisatoriske enheder af Mintzberg
Minzbergs Fem Organisationsformer
Formål: At beskrive forskellige måder at organisere sig på.
De fem organisatoriske enheder:
1. Topledelse: Strategisk ledelse, typiske bestyrelse og direktion.
2. Mellemledelse: Alle ledelsesniveauer undrer topledelsen.
3. Produktionskerne: F.eks. specialarbejdere, sagsbehandlere og konsulenter.
4. Støttestab: Specialister med en høj grad af specialviden, specialister med stort overblik over helheder.
5. Teknostruktur: Specialister med viden om styring og standardisering af arbejdsprocesser, specialister med viden om IT-systemers opbygning.
Fire former:
1. Den basale form:
- Koordineringen baseret på direkte overvågning og lederen er den helt centrale aktør i beslutningsprocessen.
- Iværksættervirksomhed.
2. Maskinbureaukratiet: Stor mellemledelse, topledelse, støttestab og teknostruktur ift. produktionskernen.
- Koordinering gennem standardisering af arbejdet.
- Typisk fremstillingsvirksomhed præget af masseproduktion.
3. Fagbureaukratiet: Relativ lille mellemledelse og en stor støttestab. Produktionen består af meget videnstunge produkter som topledelsen har lille indsigt i.
- Koordinering gennem standardisering af færdigheder.
- Uddannelses-institutioner eller hospitaler.
4. Adhockratiet: Støttestaben og teknostrukturen er smeltet sammen med mellemledelsen - Stor krav til fornyelse og innovation, og ekstremt organisk.
- Koordinering gennem gensidig tilpasning i en kompleks og dynamisk omverden.
- Rådgivende ingeniørvirksomheder.
Kulturpåvirkende Faktorer
Formål: At beskrive faktorer, der påvirker organisationskulturen, opdelt i eksterne og interne forhold.
Eksterne forhold:
- Samfundsfaktorer: Samfundskultur, lokalsamfund og faglige organisationer påvirker, hvordan organisationen tilpasser sig omgivelserne.
- Industriel kontekst: Markedsforhold, produkttyper/branche og teknologi sætter rammer for organisationens kultur.
Interne forhold:
- Virksomhedsfaktorer: Organisationens historie, størrelse, ledelsesstil og administrationsrutiner former dens interne kultur.
- Individfaktorer: Medarbejdernes værdier, alder, køn, uddannelsesniveau, sprog og subkulturer bidrager til kulturen.
Kulturanalyse: De Fire Kulturtyper
Formål: At identificere hvilken kultur der er på en arbejdsplads.
- Kuvøsekultur: En udfoldelsesorienteret kultur med lav magtdistance og personlig uformel omgangsform.
- Familiekultur: En meget personorienteret kultur, men har en relativ stor magtdistance og fremtræder derfor med lederen som ”familiens” overhoved.
- Eiffeltårnskultur: En kultur hvor man fokuserer mere på stillingsbetegnelser end på personlige relationer, og der er en høj grad af formalisering og stor magtdistance.
- Styret missil kultur: En meget projekt- og opgaveorienteret kultur med lille magtdistance.
Relateret modeller: Adizes’ Lederroller…
1. Producentrollen: Fokus på at levere resultater og få ting gjort = Familiekultur
2. Administratorrollen: Sikrer struktur, systemer og overblik = Eiffeltårnskultur
3. Entrepreneurrollen: Udvikler visioner, innovation og fremtidige strategier = Styret missil kultur
4. Integratorrollen: Skaber sammenhæng, samarbejde og enighed i organisationen = Kuvøsekultur
Carrolls Fire Elementer i Corporate Social Responsibility (CSR)
Formål: At beskrive de fire elementer, der beskriver en virksomheds ansvar over for samfundet.
1. Økonomisk ansvarlighed: Virksomheden skal skabe værdi og profit, så den bidrager til samfundets økonomi.
2. Juridisk ansvarlighed: Virksomheden skal overholde lovgivningen og de regler, der gælder i samfundet.
3. Etisk ansvarlighed: Virksomheden skal handle moralsk korrekt, undgå tvivlsom praksis og udvise retfærdighed og integritet.
4. Filantropisk ansvarlighed: Virksomheden skal give tilbage til samfundet ved at støtte gode formål, fx via donationer eller velgørende arbejde.