Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

FLSK / Elementær > METEOROLOGI - EK 23 > Flashcards

METEOROLOGI - EK 23 Flashcards

1
Q

Hvad hedder den del af atmosfæren, der ligger tættest på jordoverfladen?

A

Troposfæren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad ligger mellem stratosfæren og troposfæren?

A

Tropopausen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor lavt ligger tropopausen cirka ved polerne og Ækvator?

A

Polerne: ca. i 10 km (kold og stor masse/tæthed)
Ækvator: ca i 16 km (varm og mindre tæthed/fylder mere)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Alt vejr af betydning for menneskelige udfoldelser på Jorden skyldes processer i ______________?

A

Troposfæren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er de primære faktorer, der medvirker til udvikling af vejr?

A

Luftens temperatur
Luftens indhold af vand
Luftens tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er den dominerende energikilde til dannelser af vejr i atmosfæren?

A

Indstrålingen fra solen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvornår er solen nærmest os (i Danmark)?

A

Den 22. december

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor er sommeren på den sydlige halvkugle ikke meget varmere end sommeren på den nordlige halvkugle?

A

Fordi en meget større del af den sydlige halvkugle er dækket af hav end den nordlige.

Og der skal bruges fem gange mere energi til at opvarme hav end til at opvarme jord.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan bliver indstråling fordelt jævnt mellem den sydlige og nordlige halvkugle?

A

Ved at varmt vand strømmer nordpå og koldt vand strømmer sydpå. Så alt i alt er gennemsnitstemperaturen den samme på de to halvkugler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken betydning har det at solstrålerne falder mere lodret?

A

Mere energi overføres per kvadratmeter jordoverflade.

Ekstra: Om sommeren når solen står højt på himlen fordi jordens akse hælder ind mod solen, tilføres jorden og atmosfæren mere energi end om vinteren når sollyset falder mere skråt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Gennemsnitstemperaturen på jordens overflade holder sig konstant på ____ grader.

A

15 grader

Ekstra: Det skyldes en perfekt balance mellem den varme, der modtages fra solen, og den varme, som udstråles tilbage til himmelrummet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sikre jorden imod at ikke al indstrålet varme sendes tilbage til rummet?

A

Drivhuseffekten

Ekstra: man har beregnet, at hvis ikke atmosfæren holdt igen på noget af den instrålede varme, så ville jordens overflade have en gennemsnitlig temperatur på cirka -35° = jorden ville formodentlig være ubeboelig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv drivhuseffekten (hvilke stråler trænger ind og hvilke stråler bliver tilbageholdt?)

A

Det er kortbølgede stråler trænger ind gennem “drivhuset”, men atmosfæren tilbageholder den langbølgede returstråling fra jorden i “drivhuset”. Dermed bliver varmen inde i “drivhuset” og varmer det (jorden) op.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke stråler udsender solen?

A

Kortbølget varmestråling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Mængden af vanddamp, der kan være i luften, afhænger især af ________?

A

Luftens temperatur, men også af trykket

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke to måder kan man angive fugtighed i luften på?

A

Luftens absolutte fugtighed (mængden af vanddamp, der kan være helt konkret på 1g/m^3)

Luftens relative fugtighed (forholdet (i %) mellem den aktuelle mængde vanddamp og den maksimalt mulige mængde ved de aktuelle værdier for temperatur og tryk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er luftens absolutte fugtighed?

A

Antallet af gram vanddamp per kvadratmeter luft (g/m^3)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er luftens relative fugtighed?

A

Forholdet mellem den fugtighed, der er i luften, det vil sige, den absolutte fugtighed, og den højest mulige mængde, der kan være i luften ved samme temperatur (%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Solens energi oplagres som ________?

A

Latent varme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Luftens temperatur påvirkes _______ af den direkte stråling.

A

Kun lidt

Luften opvarmes indirekte ved, at stråling fra solen omsættes til varme i jordoverfladen. Det er den langbølgede udstråling fra jordoverfladen, som opvarmer luften i nærheden af jordoverfladen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Temperaturændringer i hav overfladen er meget _______ end i jordoverfladen.

A

Langsommere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Cirka halvdelen af atmosfæren ligger i et _____ km tykt lag omkring jorden, og mere end ____% af atmosfæren ligger under ____ km højde.

A

Cirka halvdelen af atmosfæren ligger i et 5,5 km tykt lag omkring jorden, og mere end 99 % af atmosfæren ligger under 50 km højde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilken standardenhed bruges for måling af lufttryk med barometer?

A

hPa (hekto Pascal)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvis der er 1000 hPa ved jordoverfladen, hvad er trykket så i 5,5 km højde og i 50 km højde?

A

5,5 km: 500 hPa
50 km: 1 hPa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvor meget svarer 1000 hPa til i kg pr. m^2?

A

1000 hPa * (1 kg/m^3) * (9,81 m/s^2) / 1000 = 9,81 kg/m^2 eller cirka 10 197 kg/m^2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Trykket falder ________ pr. 100 m i den øvre del af atmosfæren end i den nedre del.

A

Mindre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

I den nederste del af atmosfæren falder trykket cirka 1 hPa for hver ____ meter, man stiger til vejrs

A

8 meter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er det gennemsnitlige atmosfæriske tryk på jord overfladen?

A

1013,25 hPa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Luftens tæthed er = _________________ / _______________

A

Luftens tryk / luftens temperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

1013,25 hPa
15°C
Lufttæthed 1,23 kg/m^3

Er det normalt, højtryk+kold luft eller lavtryk+varmluft?

A

Normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

1020 hPa
-10°C
Lufttæthed 1,35 kg/m^3

Er det normalt, højtryk+kold luft eller lavtryk+varmluft?

A

Højtryk + kold luft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

980 hPa
25°C
Lufttæthed 1,15 kg/m^3

Er det normalt, højtryk+kold luft eller lavtryk+varmluft?

A

Lavtryk + varmluft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er de tre tilstande stabilitet?

A

Ustabil - labil - stabil

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvis luften er labil, så vil atmosfæren _______?

A

Være i ligevægt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvis atmosfæren er stabil, vil den _________?

A

Blive liggende, hvor den er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvis atmosfæren er instabil, vil den _________?

A

Så vil luften stige til vejrs.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Atmosfærens stabilitet afhænger af dens ______________ temperaturgradient.

A

Lodrette temperaturgradient

Det vil sige temperaturen forandring med højden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad sker der med et luftelement når det føres op gennem atmosfæren?

A

Det kommer op i et lavere tryk, derfor udvider luftelementet sig, derved nedkøles det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad sker der med et luftelement når det synker ned gennem atmosfæren?

A

Det kommer ned i et større tryk, derfor presse det sammen, og derved opvarmes det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvis luften indeholder så meget vanddamp, at dugtpunkts temperaturen nås på grund af den adiabatiske afkøling, så vil vanddampen fortættes - kondenseres - hvorved der kommer _____________________, der ses som ________ eller ______.

A

Vanddråber, der ses som skyer eller tåge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er LCL?

A

Lifting Condensation Level

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

I METAR’erne gives trykket Q1018, hvad er det for et tryk?

A

Trykket målt og justeret ned til trykket ved halvoverfladen ud fra standardatmosfæren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke nedbørstyper kan falde fra stratiforme skyer?

A

Finregn (DZ), Regn (RA), Underafkølet regn (FZRA), Underafkølet finregn (FZDZ), Slud (RASN), Sne (SN), Kornsne (SG), Iskorn (PL)

IKKE HAGL!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Du forbereder dig på din kommende flyvetur, kigger ud og ser at næsten hele himlen er dækket af små cumulus skyer, og læser følgende METAR: auto 080920z 9999 //// 12/02 Q0980=

Hvad forventer du af skyer?

A

Sct040

Hint: husk regnemetoden for højden af cumulus skyer. Obs! Regneregler gælder KUN for CU skyer.

Cu-højde i meter = (temperatur - dugpunkts temperatur) x 125

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilken luftmasse og vejr er der normalt forventet over Danmark i april måned?

A

Kontinental polarluft, ingen byger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Søbrise opstår ved at være opvarmning over land. Hvad sker der med trykket ved overfladen over land?

A

Det er faldende og der dannes et lavtryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Der findes to grundlæggende slags typer tåge, hvilke?

A

Afkølingståge

Fordampningståge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Du kan se 0300 meter og luftens temperatur er -5°, hvilken type vejr har du?

A

FZFG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Nedbørsformen hagl kommer i forbindelse med? (hvilken slags sky)

A

CB skyer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

I forbindelse med en højtryksryg, kan derfor ventes hvilket vejr?

A

Pænt vejr og solskin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

I forbindelse med hvilken slags front ser man iskorn?

A

Varmfront

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvilken kode skrives i en METAR, hvis der ikke forventes ændringer inden for de næste 2 timer?

A

NOSIG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvor lang tid gælder en TREND i en METAR?

A

2 timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Nævn lave skyer (0-7000’)

A

Stratus: Disse er lave, flade skyer, der normalt danner et gråt eller hvidt lag i lav højde, ofte mindre end 2000’. Stratus skyer kan ofte give tåge eller let regn.

Cumulus: Disse er fluffy, hvide skyer med en flad bund, der normalt er mindre end 7000’. Cumulus skyer kan indikere godt vejr, men kan også give opstigningsturbulens (termik).

Stratocumulus: Disse er lavtliggende, flade skyer, der ligner en blanding af stratus og cumulus skyer. De kan dække hele himlen og ofte indikere ustabile atmosfæriske forhold.

Nimbostratus: Disse er mørke, grå skyer, der normalt strækker sig fra lav højde til mellemhøjde og kan producere kraftig regn eller sne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Nævn mellemhøje skyer

A

Altocumulus: Disse er hvide eller grå skyer, der ofte har en bølgelignende eller række-lignende formation og kan dække en betydelig del af himlen.

Altostratus: Disse er grå eller blålige skyer, der normalt dækker hele himlen og kan producere let nedbør eller sne.

Cumulonimbus: Disse er store, lodrette skyer, der kan strække sig fra mellemhøjde til høje højder og ofte indikerer tordenvejr og kraftig nedbør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Nævn de skytyper, der ligger højest

A

Cirrus: Disse er hvide, tørre skyer, der normalt er tynde og fjeragtige i udseende

Cirrostratus: Disse er slørende, blanke skyer, der kan dække hele himlen og ofte forekommer sammen med cirrus skyer.

Cirrocumulus: Disse er små, hvide skyer, der ofte har en bølgelignende eller række-lignende formation og kan forekomme sammen med cirrus skyer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad forstår man ved en front?

A

En grænse mellem luftmasser hvor den ene luftmasser løftes op, og hvor der er aktive vejr fænomener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvad er definitionen af tåge?

A

Tåge er defineret som en sky, der indhyller observatøren på jorden, og er tilstrækkeligt tæt til at nedsætte den meteorologiske sigtbarhed til under 1000 m

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvordan beregner man højden på en cumulus sky base?

A

Cu-højde i meter = (temperatur - dugpunkts temperatur) x 125

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Jo mindre dugpunkts spredningen er, desto større/mindre er muligheden for tåge?

A

Større

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Standardatmosfæren er karakteriseret ved følgende værdier ved jordoverfladen:

A

MSL temperatur på +15°C
MSL tryk på 1013,25 hpa
MSL densitet på 1225 gram/m3
A lapse rate of 0.65°C/100m

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad betyder MSL?

A

Mean Sea Level

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad er QFE?

A

Trykket ved en flyveplads overflade (et referencepunkt). Viser dermed 0 meter på altimeter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvis man bruger QFE indstillingen ift til tryk, hvad viser højdemåleren så på jorden?

A

0 meters højde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad er QNH?

A

Trykket ved havets overflade MSL

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvis man bruger QNH indstillingen ift til tryk, hvad viser højdemåleren så på jorden?

A

Højden over havets overflade (MSL). Hvis man er i samme højde som havet, og standart atmosfære er gældende viser den 0 meters højde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

De væsentligste fejlkilder ved brug af tryk højdemåleren er forbundet med …

A

Flyvning mod andre temperatur og flyvning mod andre tryk, eller begge dele

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Luften bliver lettere jo _________ man kommer og desto _________, det bliver.

A

Luften bliver lettere jo højere man kommer op, og desto varmere, det bliver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Flyver man mod et lavere tryk og/eller temperatur, så er man _______, end man tror.

A

Lavere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Flyver man mod et højere tryk og/eller temperatur, så er man _______, end man tror.

A

Højere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvorfor opstår horisontale vinde?

A

På grund af forskellene i tryg i vandret retning. Altså forskellene mellem højtryk og lavtryk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvad er bestemmende for vindens styrke?

A

Trykgradienten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvorfor bliver luften påvirket af Coriolis kraften?

A

Fordi luften har en masse (vægt) og en hastighed

Mest ved polerne, mindre på de lave bredde grader og nul ved ækvator.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvad er Coriolis kraften?

A

Coriolis kraften er en tilsyneladende fiktiv kraft, som virker højredrejning på enhver masses bevægelse på den nordlige halvkugle, og venstredrejning på den sydlige halvkugle.

Den er nul ved Ækvator, har sin maksimale værdi ved polerne, og den vokser med bevægelsens masse og hastighed. Husk, at den ikke har nogen indflydelse på vindens hastighed, men kun på vindens retning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvilken rotation har et lavtryk på den nordlige halvkugle?

A

Venstre (Left omkring Lavtryk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvilken rotation har et højtryk på den nordlige halvkugle?

A

Højre (Højre omkring Højtryk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvad kaldes laget nærmest jordoverfladen?

A

Friktionslaget

Har en tykkelse på 500-1000 meter over jordoverfladen, afhængigt af, hvor ujævn overfladen er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvorfor er der få eller ingen skyer ved et højtryk?

A

Nede i friktionslaget blæser vindens skråt ud af et højtryk og synker ned mod jordoverfladen. Derved opvarmes luften adiabetisk, og der er få eller ingen skyer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvorfor dannes der skyer, og måske nedbør ved lavtryk?

A

Ved lavtryk blæser vinden skråt ind mod centrum og stiger til vejrs, hvorved der kan dannes skyer og måske nedbør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

På den nordlige halvkugle:
Hvis man har den geostrofiske vind i ryggen, så ligger lavtrykket ____ grader til _________ for én.

A

Hvis man har vinden i ryggen, så ligger lavtrykket 90 grader til venstre for én.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

På den nordlige halvkugle:
Hvis man - stående på jordoverfladen - har vinden i ryggen, så ligger lavtrykket skråt/lige fremad til højre/venstre for én?

A

Hvis man - stående på jordoverfladen - har vinden i ryggen, så ligger lavtrykket skråt fremad til venstre for én

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

På den nordlige halvkugle:
I forhold til vinden ved jordoverfladen, vil vinden over friktionslaget have cirka den ____________ hastighed og dreje _____ til _____° til højre.

A

I forhold til vinden ved jordoverfladen, vil vinden over friktionslaget have cirka den dobbelte hastighed og dreje 20 til 30° til højre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Hvor meget er 1 kt i meter per sekund?

A

0,5 m/sec

En sømil er 1852 mm, og 1 time = 60 minutter x 60 sekunder = 3600 sekunder.
1 kt = 1852 m / 3600 sekunder = cirka 0,5 m/s.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Retning og vindhastighed

A

270 / 20 kt fra vest

85
Q

Retning og vindhastighed

A

315 / 3 kt fra nordvest

86
Q

Turbulens er udtryk for de forstyrrelser, der sker af vindstrømmene i jordens _____________?

A

Friktionslag

87
Q

Mekanisk turbulens opstår ved:

A

Luftens gnidning mod ujævnheder på jordoverfladen, såsom huse, bakker og træer.

Også kendt som windshear.

88
Q

Hvorfor har Nordjylland og Kattegat øerne ofte tørt og klart vejr, mens den øvrige del af landet kan have skyde vejr og måske nedbør?

A

På grund af Føhn effekten fra de norske fjelde, som affugter de nord-vestlige strømninger fra Atlanterhavet. = De nordlige egne af Danmark ligger i læ af de norske fjelde.

89
Q

Hvilken luftmasse er tungest (kold eller varm)?

A

Kolde luftmasser er tungest

90
Q

Hvad ser du på billedet?

A

Dannelse af skyer ved en koldfront, hvor kold luft fra venstre skubber sig under den varmere luft, som samtidig med at den viger - presses til vejrs. Det fører ofte til dannelse af lange rækker tordenskyer (Cb) - hvis der er kraftig konvektion - langs fronten med bygeagtig nedbør.

91
Q

Hvad sker der på billedet?

A

Dannelse af skyr ved en varmfront, hvor varm luft fra venstre glider op over koldere luft. Skydannelsen over frontfladen er som regel den høje nimbusstratus, Ns, der giver langvarig nedbør. Den varme regn, kan give anledning til tågedannelse (front tåge), fordi den fugtige luft i forbindelse med regnen fortættes i den koldere luft.

92
Q

Hvilke to typer inddeles skyerne i?

A

Cumuliforme (instabile) og stratiforme (stabile)

93
Q

De cumuliforme skyer er præget af?

A

Konvektion = Termal opstigning, og har stor lodret opbygning

94
Q

De stratiforme skyer er præget af?

A

At de mere eller mindre er udbredte lagskyer, som har en udpræget vandret opbygning.

95
Q

Hvilke skyer har lodret opbygning?

A

Cumulus (Cu)
Cumulusnimbus (Cb)
Nimbusstratus (Ns)

96
Q

Skytype og højde

A

Altoculumus (Ac)

7000’-17000’

97
Q

Skytype og højde

A

Stratocumulus (Sc)

1000’-7000’

98
Q

Skytype

A

Nimbostratus (Ns)

99
Q

Hvilke typer klima findes der?

A

Tropisk, subtropisk, tempereret, Polar/arktisk

100
Q

Man karakteriserer luftmasser med en kombination af ____________?

Det første bogstav står for det sted, hvor ______________
Det andet bogstav udtrykker, om de er _____________

Det sidste bogstav udtrykker om luftmasserne er ________ eller _________ end de overflade, de er kommet til.

A

Men karakteriserer luftmasser med en kombination af bogstaver.

Det første bogstav står for det sted, hvor de er dannet.

Det andet bogstav udtrykker, om de er ankommet over land eller vand.

Det sidste bogstav udtrykker om luftmasserne er varmere eller koldere end de overflade, de er kommet til.

101
Q

Hvilken luftmasse giver i den danske vejrudsigt: “Mildt og fugtigt vejr, overskyet, til tider med støvregn eller tåge, men ind i mellem opklaring, temperaturer over det normale”?

A

TMV - Tropisk maritim luft, varmere end jordoverfladen

102
Q

Hvilken luftmasse giver i den danske vejrudsigt: “Solrigt vejr med temperatur over det normale og stedvis tåge i nat- og morgentimerne”?

A

TCV - Tropisk kontinental luft, varme end jordoverfladen

103
Q

Hvilken luftmasse giver i den danske vejrudsigt: “Kold og instabile luftstrømninger fra nordvest ind over Danmark, der efterhånden vil dreje mod nordvest med køligt vejr og byger, muligvis ledsaget af hagl eller torden”

A

PMK - Polar maritim luft, koldere end jordoverfladen

104
Q

Hvad er PCK (luftmasse)?

A

Polar kontinental luft, koldere end jordoverfladen

Kommer til DK fra Østeuropa eller om vinteren helt ovre fra Sibirien.

105
Q

Hvad er AK (luftmasse)?

A

Aktisk luft, koldere end jordoverfladen

106
Q

Er det frontlavtryk eller fronthøjtryk, der har den dominerende indflydelse på vejret på vores breddegrader?

A

Frontlavtryk

Dannelsen sker i et bælte omkring 60° nordlig bredde. Dette bælte kaldes vestenvindsbæltet eller Polarfronten.

107
Q

Hvad er den første del af det dynamiske lavtryk, vi ser på himlen når det nærmer sig?

A

Varmfronten.
Første varsel er Ci, som går over i Cs og As/Sc for til sidst at ende i St med vedvarende regn fra høje Ns.

108
Q

Hvad er den sidste del af det dynamiske lavtryk som passerer os?

A

Koldfronten
Ac/Sc og høje Cu eller Cb over selve frontfladen. Bagsidevejret er præget Cu.

109
Q

Hvad er meteorologisk sigtbarhed?

A

Afstanden til en genstand, der har været normalt dagslys kan observeres fra to meters højde over jorden

110
Q

Hvad er flyvesigtbarhed?

A

Afstanden fra cockpittet under flyvning, som man kan skelne til en genstart på jorden eller i luften.

Denne form for sigtbarhed rapporteres ikke fra meteorologerne, men skal lige givet fald indhentes fra fly i luften.

111
Q

Hvad er RVR? Og hvornår rapporteres den?

A

Runway Visual Range.
RVR angives når VIS og/eller RVR er under 2000m

112
Q

Hvad er definitionen på tåge?

A

Definitionen på tåge er, at den vandrette sigtbarhed er mindre end 1 km.

113
Q

Hvad er definitionen på dis?

A

Definitionen på dis er, at den vandrette sigtbarhed er mellem en til 5 km.

114
Q

Hvornår forekommer strålingståge?

A

Dannelsen sker i klart vejr, ved at jord overfladen afkøles ved udstråling og afkøler luften her over til under dugpunktettemperaturen. Dannelsen kan således ikke ske over vand, fordi udstråling fra en vandoverflade er ringe.

115
Q

Hvordan dannes advektionståge?

A

Dannes ved, at en varm fugtig luftmasse bevæger sig/advekterer hen over en kold overflade. Der kræves en jævn vind for at opretholde dannelsen af advektionståge.

116
Q

Hvornår forekommer fronttåge?

A

Typisk foran en varmfront

117
Q

Hvad er en søbrise?

A

Strømning af luft fra havet ind over land.

118
Q

Hvad er en landbrise?

A

Strømning fra land ud over hav.

119
Q

Hvordan opstår søbriser?

A

Ved, at landet om dagen opvarmes mere end havet.

120
Q

Hvordan opstår en landbrise?

A

Når solindstråling aftager og udstråling begynder, falder temperaturen hurtigere over land end over havet på grund af vandets meget større evne til at holde på varmen. Derfor bliver luften over land koldere end over havet, hvor ved den synker ned og danner et lokalt højtryk i bunden, som presser luften ud over havet = landbrise.

121
Q

Hvilken sky er den eneste form, der kan give bygeagtig nedbør?

A

Cb

122
Q

Hvilke faremomenter er der i Cb’er for fly?

A

Voldsom turbulens
Ødelæggende nedbør af specielt hagl
Nedsat flyvesigt
Isdannelse

123
Q

Hvilken form for torden er den mest almindelige?

Varmfront torden?
Koldfront torden?

A

Varmfronttorden
Den opstår ved kraftig konvektion, når atmosfæren er instabil og indstråling af kraftig. Dannelsen sker oftest i forbindelse med stationære, langvarige højtryk.

124
Q

Hvornår kan overisning forekomme?

A

Overisning kan forekomme i skyer og nedbør med underafkølet vanddråber, som ved berøring med et luftfartøj bliver til is af en eller anden form.

125
Q

Hvorfor er overisning farligt?

A

Det kan nedsætte flyveegenskaberne ved belægning på vingen og vi kan miste vores aerodynamisk og falde i jorden.

126
Q

Hvornår opstår rimfrost?

A

Rimfrost opstår som et tyndt lag iskrystaller, hvis et underafkølet fly kommer i fugtige omgivelser eller flyver ind i varmere og fugtigere luft, hvor vanddampen vil give deposition af is på overfladen.

127
Q

Hvordan ser rimis ud?

A

Sætter sig som en mælkehvid kornet masse, hvis man flyver gennem underafkølede stratusskyer.

128
Q

Hvad er farligt ved rimis?

A

Rimis dannes forholdsvis langsomt, og kan i større mængder ødelægge vingens profilform.

129
Q

Hvad er klaris?

A

En meget farlig form for overisning, som fortrinsvis forekommer i Cu/Cb med kraftig termik.

130
Q

Hvad er atmosfærens sammensætning i de nederste 10 km?

A

21% ilt (oxygen)
78% kvælstof (nitrogen)
0,9% argon (ædelgas)
0,1% andre gasarter (kuldioxid, ozon)
Vanddamp (50% under 2 km højde - 99% under 10 km højde)

131
Q

Hvad gør, at der opstår geografiske trykforskelle?

A

Uens opvarmning af jordkloden

132
Q

Luften bevæger sig altid fra steder med ____ tryk mod steder med _____ tryk.

A

Luften bevæger sig altid fra steder med højt tryk mod steder med lavt tryk.

133
Q

Hvad er passatvinde?

A

En modstrøm ved jorden.

Passatvinde er de fremherskende vinde, som optræder mellem de subtropiske højtryk og ækvator. På grund af Jordens rotation afbøjes vindene og bliver til nordøstpassaten på den nordlige halvkugle og sydøstpassaten på den sydlige.

134
Q

Hvad er en isoterm?

A

En linje igennem steder med samme temperatur.

135
Q

Hvad er isochor?

A

En linje med samme volumen, ændring af temperatur og tryk

136
Q

Forklar føhn effekten:

A

Fugtig lufttvinges op af et bjerg. Luften mættes og fortættes til dråber og det begynder at regne.

Føhn-vinden kan medføre temperaturstigninger, tørre forhold og øget brandrisiko på den nedvindsiden af bjergkæden, mens den opvindsiden kan opleve mere nedbør og køligere temperaturer på grund af den opadgående luftstrøm.

137
Q

Måles der et trykfald på mere end ____ hPa på 3 timer er der udsigt til ______?

A

Måles der et trykfald på mere end 10 hPa på 3 timer er der udsigt til storm

138
Q

Nedbørstyper for instabil atmosfære

A

Regn
Slud
Sne
Hagl af alle typer

139
Q

Nedbørstyper for stabil atmosfære

A

Finregn
Underafkølet finregn
Regn
Underafkølet regn (kun ifbm. varmfront inden den passerer)
Slud
Sne
Kornsne
Iskorn (kun ifbm. varmfront inden den passerer)

140
Q

Underafkølede dråber kan forekomme i skyer, især i temperaturintervallet mellem frysepunktet og ___ °C.

A

Under afkølededråber kan også forekomme i skyerne, især i temperaturintervallet mellem frysepunktet og -15°C.

141
Q

Underafkølede regndråber, der fryser kaldes ________is

A

Klaris

142
Q

Underafkølede finregndråber kaldes ________is

A

Rimis

143
Q

Kan vi flyve på EK? Og hvornår?

221709Z 2218/2318 23013KT 9999 BKN015 TEMPO 2218/2221 5000 BKN006 BECMG 2221/2223 1500 BR BKN002 TEMPO 2223/2308 6000 -RADZ BKN008 FM230800 24013KT 9999 BKN020 TEMPO 2308/2311 24015G32KT 4000 SHRA BKN008 BKN015CB TEMPO 2311/2315 24015G32KT=

A

Måske mellem 2311/2315

144
Q

Hvornår udstedes en METAR?

A

Udsendes i Danmark for flyvestationernes vedkommende i pladsens åbningstid hver 30. minut i minut tallet 20 og 50.

Ved andre mindre flyvepladser udsendes der kun hvis sigten er over 5 km og skybasen er over 1500 fod (VFR-betingelser). Kun én gang i timen.

145
Q

Hvad er en autogenereret METAR?

A

En AUTO-genereret består udelukkende af at være information, som er automatisk indhentet af målestationer ved en lufthavn.
Vil indeholde ordet AUTO forest i METAR’en

TAF’er kan IKKE være autogenereret

146
Q

Hvad er kriterierne for CAVOK?

A

Sigtbarhed i alle retninger er mere end 10 km. Ingen skyer under 5000 fod. Ingen CB. Intet vejr angivet i METAR. CAVOK erstatter sigtbarhed og skyer (evt. SKC=Sky clear).

CAVOK bruges ikke i militære TAF’er.

147
Q

Hvornår bruges NSC?

A

No significant clouds

Ingen skyer under 5000’
Ingen CB
Sigtbarhed under 10 km

I militærer METAR følges NSC eller CAVOK op af en RMK, hvor man udspecificerer skyerne

148
Q

Hvornår meldes FG, FGFZ, SS, DS?

A

Meldes når sigtbarheden er mindre end 1000 m.

149
Q

Hvornår meldes IC, FU, DU, SA, HZ?

A

Meldes når sigtbarheden er mindre end 5000 m

150
Q

Hvornår meldes BR, BLDU, BLSA?

A

Meldes når sigtbarheden er mellem 1000 - 5000 m

151
Q

Skymængder i: (X/8)

SKC
FEW
SCT

A

SKC = 0/8
FEW = 1/8-2/8
SCT=3/8-4/8

152
Q

Skymængder i: (X/8)

BKN
OVC

A

BKN = 5/8-7/8
OVC = 8/8

153
Q

TAF-opbygning:
En hovedgruppe indeholder ALTID:

A

Vind, sigt og skyer

Og ved nedsat sigt ALTID vejr

154
Q

Hvor lang tid må en TEMPO gælde?

A

Maks 1 time af gangen, men op til halvdelen af tiden.

For eksempel, hvis en METAR-rapport inkluderer en TEMPO-besked, der angiver “TEMPO 1500/1503 4000 -RA BKN012”, betyder det midlertidige forhold fra klokken 1500 til 1503 UTC (tre timer), hvor synligheden er nedsat til 4000 meter og der er let regn og et overskyet loft på 1200 fod (BKN012).

155
Q

Hvad betyder BECMG?

A

Noget bliver til

Man kan regne mdd den fra det seneste klokkeslæt eksempelvis “1309/1312” = Man kan regne med at vejret ER indtruffet kl 12z

156
Q

Hvad er Prob40?

A

40 % sandsynlighed for at noget sker

157
Q

I en standard atmosfære er ændringen 1 hPa pr. _______ m/______ fod

A

8 m/27 fod

158
Q

Hvad indeholder en warning?

A

En warning indeholder oplysninger/advarsel om signifikante meteorologiske forhold såsom torden, isning, turbulens.

159
Q

Hvis der står EMBD eller PARTLY EMBD for i forbindelse med CB’er på et SIG KORT, hvad betyder det så?

A

EMBD: At CB’erne er skjult i andre skyer
PARTLY EMBD: At CB’erne er delvist skjult i andre skyer

160
Q

Hvad er LCL?

A

Lifting Condensation Level

161
Q

Næsten hele himlen er dækket af små Cu skyer, og du får følgende METAR:

080920z 9999 //// 12/02 Q0980=

Hvad forventer du af skyer?

A

Bkn040

Cu højde = (12-2)x125 = 1250 meter
1250/3=375 fod

162
Q

Hvad er kendetegnende for en kommende varmfront?

A

Høje skyer kan ses mange timer før passagen

163
Q

Hvad følger temperaturen, såfremt en opstigning af luftmassens temperatur aftager med 1 grad pr. 100 meter?

A

Tør adiabatiske temperaturgradient

(Fugtadiabatisk er 0,5 grader pr. 100 meter)
Den fugtadiabatiske temperaturgradient er normalt langsommere end den tørre adiabatiske gradient og typisk i området mellem 0,5 til 0,9 grader Celsius per 100 meter stigning i højden. Jo mere fugtig luftmassen er, desto langsommere vil temperaturen falde.

164
Q

Hvad dækker dugtpunktsspredning over?

A

Dugpunktsspredning er forskellen mellem temperaturen i luften og dugpunktstemperaturen.

Dugpunktstemperaturen er den temperatur, hvor luftmængden vil være mættet med vanddamp, og yderligere afkøling vil føre til kondensering og dannelse af dug eller frost.

165
Q

Hvad forventer du, hvis DMI melder om højttrykskrummende isobarer?

A

Denne strømning fører normalt til stille og klart vejr, da det højere atmosfæretryk fører til stabilisering af atmosfæren og mindre mulighed for dannelse af skyer og nedbør.

166
Q

Hvordan opstår bundinversion?

A

Den opstår når jordoverfladen afkøler det nederste luftlag

167
Q

I dagens løb kan du se, at isobarlinierne bliver tættere. Hvad betyder det for vinden?

A

Vinden tiltager i dagens løb

168
Q

Hvordan vil man opleve en varmfront?

A

Stigende temperatur over en 24 timer ish periode.

Cirrus (vævede skyer) - cirrusstratus (ring omkring solen) - altostratus (uklar sol) - stratus (ingen sol)- nimbus stratus (regn og ingen sol).

Dugpunktet stiger
Trykket falder

169
Q

Dugpunktet i varm og kold luft?

A

Varm luft : højt dugpunkt

Kold luft : Lavt dugpunkt

170
Q

Hvorfor kommer der CB + TCU ifm. koldfront ?

A

Fordi den kolde luft skubber den varme luft op.
Convection = skyer
Kraftig convection = Cb + Tcu

171
Q

Hvordan vil man opleve en koldfront?

A

Pludseligt

Drop i temperatur + dugpunkt

Cumulus nimbus - Tcu
“Scattered showers” - Byger

172
Q

Hvad er der på bagsiden af en koldfront?

A

Koldt og solrigt vejr.

Stabil luft.

Efter koldfronten kan man forvente en betydelig reduktion i temperaturen og en generel tørrere luftmasse, da den kolde luft er mindre fugtig.
Hvis fronten er særlig stærk, kan det også medføre kraftig regn eller sne og endda lavtryksdannelse.

173
Q

Hvad sker der efter en varmfront har passeret, og der har været en pause på op til 24 timer.

A

Trykket vil stige igen

174
Q

Hvorfor bliver en varmfront “skubbet” over kold luft som en lang rampe?

A

Pga. forskellige densitet i kold >< varm luft

175
Q

Hvordan opstår en okklusion?

A

Ved at en koldfront indhenter en varmfront i deres rotation

176
Q

Hvad er man næsten garanteret, hvis en CB har skarpe kanter som sit omrids?

A

At det vil regne eller måske endda sne

177
Q

Mellem ___° og -___° til -___° vil der især for findes under afkølede dråber og kun få iskerner

Under -___° vil mængden iskerner øges betydeligt

Under -___° er underafkølede dråber sjældne, de er frosset til iskerner

A

Mellem 0° og -10° til -15° vil der især for findes under afkølede dråber og kun få iskerner

Under -15° vil mængden iskerner øges betydeligt

Under -35° er underafkølede dråber sjældne, de er frosset til iskerner

178
Q

Pga. forskellen i damptrykket over is og vand ved samme temperatur, kan luften være umættet med hensyn til vand, men overmættet med hensyn til is.

Dette medfører…

A

At vanddampen sætter sig på iskernerne hvor damptrykket er lavest, som derved vokser.

179
Q

Er tykkelsen af nedbørslaget mellem 850 til 1000 hPa, større end 1300 m, vil nedbøren typisk falde _______?

A

Regn

180
Q

Er tykkelsen af nedbørslaget mellem 850 til 1000 hPa, mellem 1280 og 1300 m, vil nedbøren typisk falde _______?

A

Slud

181
Q

Er tykkelsen af nedbørslaget mellem 850 til 1000 hPa, under 1280, vil nedbøren typisk falde _______?

A

Sne

182
Q

Hvad falder finregn fra?

A

Fra ST eller fra tæt tåge

Kan ikke falde som byger

183
Q

Hvad falder FZDZ fra?

A

Fra Stratus skyer

Kan ikke falde som byger

184
Q

Hvad falder FZRA typisk fra?

A

Falder som regel i forbindelse med en varmfront fra St/Ns skyer og kan aldrig falde som byer

185
Q

Hvad er kornsne?

A

Frosne fin regndråber dannet ved fald gennem et under afkølede luftlag.
Falder fra Stratus skyer eller tåge
Forefindes ikke i bygeform

186
Q

Hvad er iskorn?

A

Iskorn er gennemsigtige iskugler, der kastes tilbage når de rammer en hård overflade. Det er frosne regndråber eller delvis smeltede snefnug, der falder fra et varmt luftlag gennem et underafkølet luftlag og dermed fryser igen.

187
Q

Hvornår forekommer den kraftigste overisning?

A

Mellem 0° og -15°

188
Q

Tynde flyprofiler er ____________________ for is end tykke

A

Tynde flyprofiler er mere modtagelige for is end tykke

189
Q

I hvilke skyer bliver rimis dannet?

A

Stratiforme skyer
Øverste del af TCU og CB
Underafkølet finregn
Rimtåge

190
Q

Beskriv klaris og hvordan det ser ud?

A

Langsom fryseproces i 0° og -15°
Store under afkølede vanddråber rammer en vingeprofil, bliver slået i stykker og vil flyve ud over et større område før de fryser fuldstændig. Isen vil være homogen og gennemsigtig.

Dannes i forbindelse med TCU, CB, AC, samt FZRA

191
Q

Rimfrost dannes når et koldt luftfartøj bevæger sig… _____________________

A

Hurtigt ned i varmere og fugtigere luft

192
Q

Opstart af fly må aldrig ske, hvis: ___________

A

Der falder:
FZRA
FZDZ
Kornsne (SG)
Iskorn (PE)

Hvis der er:
FZFG

193
Q

Lapserate i faktisk atmosfære:

Tøradiabatisk: 0,___ grader / 100m
Fugtadiabatisk: 0,___- 0,___ grader / 100 m

A

Tøradiabatisk: 0,98 grader / 100m
Fugtadiabatisk: 0,36-0,55 grader / 100 m

194
Q

Varmetransport i luft:

Forklar ‘ledning’

A

Ledning er varme eller kulde der føres fra et element til et andet ved berøring. Således udvikles der varme/kulde mellem jordoverfladen og den del af atmosfæren der er helt tæt på.

195
Q

Varmetransport i luft:

Forklar ‘advektion’

A

Advektion er horisontal transport er varm eller kold luft. Luften vil under transporten i større eller mindre grad tilegne sig den temperatur og fugtighed som underlaget har.

196
Q

Hvad hedder de tryksystemer, der udlukkende er opstået pga. uens opvarmning og/eller nedkøling

A

Termiske højtryk/Lavtryk

197
Q

Varm luft kan indeholde relativt _______ vanddamp

A

meget

198
Q

Kold luft kan indeholde relativt ______ vanddamp

A

lidt

199
Q

Når luften kan indeholde mere vanddamp end det rent faktisk gør, så kaldes luften for ________

A

Umættet

200
Q

Luften kan afkøles indtil den ikke kan indeholde mere vanddamp, da kaldes den for _________

A

Mættet

201
Q

En dråbe dannes ved:

A

At luften afkøles yderligere, og den må derfor skille sig af med noget af vanddampen, der herefter fortættes til små partikler. Herved er en dråbe dannet.

202
Q

Hvilke to luftmasser grænser op mod hinanden ved Polarfronten?

A

Den varme tropik luft og den relativt kolde polarluft

203
Q

Hvad driver processen for dannelsen og nedbrydningen af dynamiske lavtryk og højtryk?

A

Massefyldeforskellene på luftmasserne

204
Q

Hvordan vil nedbøren være i forbindelse med en koldfront?

A

Intens, kortvarig og bygeagtig

Pga. koldfrontens hældning 1:50 - 1:150

205
Q

Hvordan vil nedbøren falde i forbindelse med en varmfront?

A

Mere roligt, langvarig og spredt

Pga. varmfrontens svagere hældning 1: 150 - 1:250

206
Q

Hvordan er forholdene i varmesektoren?

A

Stabilt
Lavt, stabilt tryk
Varm tropik luft
Afkøling af den relativt varme og fugtige luft
Dis og tåge - hvis afkølingen er markant nok
Dårligt sigt
Lave stabile skyer

207
Q

Hvad trækker de dynamiske lavtryk frem langs polarfronten?

A

Jetstrømmen, der trækker de dynamiske lavtryk østover

208
Q

Klarluftturbulens skyldes…?

A

En markant ændring i vindstyrke og retning indenfor en lille afstand.

FLSK / Elementær (38 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions