Kirurgiske luftvejslidelser Flashcards
Brachycephalt syndrom
Forekomst
Ætiologi Nedsat længdevækst i spanchnokraniets suturae
Patogenese stenotiske nares, for lang palatum molle og hypoplastisk trachea øget inspiratorisk tryk kollaps af plica tonsillaris laryngealt kollaps.
Symptomer Generelt vil dyret have svært ved at få vejret. Klinisk tegn på øvre luftvejsobstruktion såsom:
• Stertor
• Øget inspiratorisk kræft ødem og inflammation i mucosa i larync og pharynx larynx kollaps mere obstruktion (ond cirkel)
• Cyanose
• Syncope
Symptomerne forværres ved motion, ophidselse og i høje temperaturer.
Diagnostik Der laves ofte en foreløbig diagnose ud fra racen, kliniske symptomer og udseendet af de eksterne nares. Nares vil være bilateralt symmetrisk forsnævrede. Når diagnosen stilles gælder det om at udelukke andre obstruktive tilstande i de øvre luftveje. Dette kan gøres via.
• Laryngoskopi for at vurdere graden af stenose
• Røntgen/CT af trachea hvor man ser efter displacering af concha etmoidalis
Terapi Kirurgisk behandling er førstevalget, hvor man letter passagen af luft. Samtidig vil man forsøge at minimere de faktorer der forværrer tilstanden såsom overdreven motion, ophidselse og overophedning. Vægtmanagement er en god ide. Kirurgisk kan man:
• Korrektion af stenotiske nares – rhinoplastik: ampution af plica alaris
• Fjerne den overskydende del af den bløde gange - Palatum resektion (staphylektomi) eller palatoplastik
• Fjerne de laryngeale poser
Den hypoplastiske trachea kan ikke korrigeres. Her kan et blive nødvendigt at lave tracheostomi.
Prognose Denne afhænger af alvorligheden ved diagnose og om det er muligt kirurgisk at korrigere abnormaliteterne. Tidlig kirurgisk korrektion giver god prognose. Er der opstået laryngealt kollaps, giver det dårlig prognose. Mortalitet på 5%. Engelske bulldogs har dårligere prognose.
Larynx paralyse
Forekomst Den idiopatiske form forekommer oftest hos voksne og ældre hunde, hanhunde oftere end tæver. Labrador og Golden Retrievere samt New Foundlændere Sankt Bernhardshunde og Irske Settere er overrepræsenteret.
Ætiologi Der kan være mange årsager (kongenital, polyneuropathi), men hyppigst ses den idiopatiske
Patogenese Atrofi af m. cricoarytenoideus dorsalis hæmmer abduktion af arytenoid bruske og åbning af rima glottidis ved forceret respiration.
Symptomer • Vejtrækningsproblemer – Ejeren vil ofte komme ind med hunden akut, selvom tilstanden er kronisk
• Stridor
• Cyanose
• Syncope
Symptomer forværres ved motionering og på varme dage – i sådanne situationer er patienterne kvælningstruede.
Diagnostik Den definitive diagnose stilles ud fra laryngoskopi. Her ser man på bevægelsen af den arytenoide brusk under let anæstesi, mens patienten tager dybe vejrtrækninger (doxapram – central respirationscenter agonist). Hvis der er tale om larynx-parese vil den arytenoide brusk og stemmebåndende holde sig lukkede under inspiration, og kun åbne sig lidt under eksspiration. Der kan samtidig ses ødem og inflammation.
Terapi Stabilisering og tie-back (sætter suturer fra processus muscularis tilbage til thyroid- eller cricoid-brusken for at holde åbningen åben).
For at komme eventuelle sekundære inflammation og ødem i larynx og pharynx til livs samt at øge luftflowet kan der gives kort-virkende glucocorticoider (prednisolon) sammen med ordineret bur-hvile.
Prognose Ved kirurgisk indgreb er prognosen moderat til god. Aspirationspneumoni, dysfagi, megaesophagus eller systemisk polyneurpati eller polymyopati er negative prognostiske indikatorer.
Tracheal kollaps
Forekomst Trachealkollaps ses oftest i små hunderacer (toy-racerne og miniature), men kan også observeres i større hunderacer. Symptomerne opstår primært midt i livet, men kan også opstå tidligt. Symptomerne kan opstå pludseligt og udvikle sig over måneder eller år.
Ætiologi Svækkelse af bruskringene i trachea og/eller den dorsale membran
Patofysiologi Nogle hunde vil være prædisponeret for kollaps, grundet arvelige abnormaliteter i brusken. Disse vil dog inititelt være asymptomatiske. En forværring af problemet opstår og resulterer i et øget inspiratorisk tryk, inflammation i luftvejene og/eller hoste. Trachea vil grundet det øgede tryk og hosten blive forsnævret. Samtidig vil de inflammatoriske faktorer medføre en yderligere svækkelse.
Patogenese
Symptomer Non-produktiv hoste – forværres under motion eller ophidselse og hvis halsbåndet trykket
Vejtrækningsbesvær
Ser man disse symptomer hos kat, vil der højst sandsynligt være tale om tracheal obstruktion, grundet traume eller tumor.
Diagnostik Stilles på baggrund af kliniske tegn og via:
• Cervikalt og thorakalt røntgen.
o Ekstrathorakal trachea – billedet tages under inspiration, da det er her kollapset typisk sker
o Intrathorakal trachea – billedet tages under ekspirationen, hvor trykket vil medføre et mere tydeligt kollaps
• Bronhoskopi – er en nem og brugbar metode, da røntgen ikke vil vise kollaps i bronchierne
• BAL – kan bruges til at undersøge for samtidige/sekundære tilstande
• Trachealvask – med efterfølgende cytologi
Terapi Hostestillende
Bronchodillatorer – ved kronisk bronchitis
Sedativer – før stressede situationer
Glucocorticoider – som antiinflammatorisk ved forværring af de kliniske tegn
Antibiotika – hvis infektion, men er ellers ikke indikeret
Yderligere skal vægten kontrolleres, samtidig med der skal skiftes fra halsbånd til sele.
Hvis hunden ikke længere reagerer på behandlingen kan man overveje kirurgiske indgreb. Her kan man bruge intraluminale stents, der udvider sig selv og derved holder trachea åbent. Der ses ved brug at disse stens en forbedring med det samme.
Prognose Hos de fleste hunde kan man kontrollere tilstanden med vedvarende medicinsk behandling og diagnostiske evalueringer ved forværring af symptomerne. Er symptomerne svære selvom der tildeles medicin er prognosen reserveret.
Feline inflammatoriske mellemøre polypper
Forekomst Det ses oftest hos ungkatte på under 2 år, men kan også forekomme hos gamle dyr (op til 8 år). Det er oftest hos dyr, som tidligere har haft aggressive luftvejsinfektioner med calici, herpes og clamydia. Om der starter i mellemøret eller tuba auditiva afgører om de bliver aurale eller nasopharyngeale. Af prædisponeret racer er der domestic shorthair, persian, siameser og maine coon.
Ætiologi
Patogenese
Symptomer Nasopharyngeale: her ses stertor, nasalt flåd, dysfagi, vægttab, obstruktion af luftveje og sekreter og evt. sekundær bakteriel rhinitis.
Aurale: Hoved-rysten, ruptur af tympanisk membran (otitis externa – ceruminøs, purulent, hæmorrhagisk) og samtidig otitis media (oftest aseptisk). Ved denne form har man per definition perforeret trommehinde.
Diagnostik Radiologisk kan man se væv over den bløde gane ved nasopharyngeale eller i øregangen ved den aurale. Man kan også til tider se polyppen enten gennem øret eller munden, hvorfra man kan stille den tentative diagnose polypper. En komplet gennemgang af katte med polypper otoskopi og rhinopharyngoskopi. Den endelige diagnose stilles ved histopatologi; inflammatorisk væv, fibrøst bindevæv og epithel.
Terapi Hvis man kan se den udefra, skal man først og fremmest forsøge at hive i den for at se om den løsner sig. Ellers, eller hvis den er recidiv, må man fjerne den kirurgisk. Medicinsk kan man give antibiotika mod sekundære bakterielle infektioner, give smertestillende samt nutritionel support og støttende behandling.
Prognose
Spytcyster
Forekomst Det er jævnligt forekommende traumatisk, inflammatorisk lokaliseret subkutan spyt ansamling. Ingen race prædispositioner, men ses hyppigst hos voksne hunde. Mandibularis-sublingualis komplekset mest almindeligt involveret. Ved ranula forstås spytcyste under tunge i mundhulebunden.
Ætiologi Skyldes lækage af spyt fra udførselsgang efter sialolith eller traume. Cysten er ikke epithelialiseret, men består af granulationsvæv.
Patogenese
Symptomer Er ofte asymptomatiske bortset fra zygomaticus spytcyster, der kan medføre exophtalmus og ømhed periorbitalt.
Diagnostik Kliniske billede med hævelsen er stærkt indikativt. Aspiration af trådtrækkende, blodtilblandet indhold fra fluktuerende sialoceler er bekræftende. Mikroskopi kan differentiere evt. malignitet som dog er sjælden. Ved historie om traume eller nylig hoved-hals kirurgi bør hæmatom og serom udelukkes. I tilfælde af påvirket almenbefindende eller kraftig kapseldannelse bør absces udelukkes.
Terapi Kirurgi i form af sialektomi. Ved Gl. mandibularis og sublingualis er det relativt enkelt. Hunden ligger i sideleje hvor man laver en incision over kirtlerne, hvis udførselsgange fridissikeres til m. digastricus. Man kan også fridissikere dem dybere, men dette øger risiko for n. lingualis skade. Zygomaticus eller parotis resektion er mere vanskelig. Simpel hudplastik ofte nødvendig. Seromdannelse almindelig – forebygges muligvis af aktiv drænage. Der er også medicinsk behandling i form af analgesi og så er non-steroider som regel tilstrækkelig.
Prognose God såfremt alt kirtelvæv er fjernet
Oro-pharyngeale og oesophagus traumer
Forekomst Hyppigt forekommende ofte hos yngre hunde, større racer. Indbringes ofte først sent til dyrlæge.
Ætiologi
Patogenese Oftest stikskader efter leg med pind enten i mundhulebunden, bløde gane, pharynxloft eller gennem mest oral øsofagus væg. Skader er oftest lacererede og forurenede som sekundær udvikler suppurative infektioner med udbredt cellulitis eller abscedering. I alvorlige tilfælde ses fistulering til thorax eller mediastinum.
Symptomer Symptomer kan være uspecifikke, men dysfagi, feber og uvillighed til at bevæge hals og hoved er almindelige ligesom hævelser pga abscedering.
Diagnostik Sygehistorie kan være stærkt indikativt i den akutte situation, kliniske billede kan være uspecifikt og ejer uden viden om evt skade. Omhyggelig mundhule undersøgelse i anæstesi evt suppleret med ultralydskanning af hals eller røntgen af hals-thorax inkl evt. fistulografi. Displacering af trachea og fri luft (emfysem) peritrachealt eller -øsofagalt bekræfter. Aspiration af hævelser ved mere protraherede tilfælde kan differentiere mellem sialoceler og abscesser.
Terapi Lavage og debridement af stiklæsioner. Abscesser bør incideres, tømmes, eksploreres og drænes. Gamle tykke abscesskapsler bør eksstirperes. Fremmedlegemer kan være svære at finde og vil føre til recidiv. Der gives uspecifik antibiotikadække f.eks. clindamycin. Analgesi p.n. Komplicerede og dybe læsioner kan have behov for yderligere udredning med f.eks. CT eller endoskopi og mere omfattende kirurgisk eksplorering af stikkanaler.
Prognose Ved akut behandling og efter fremmedlegemet er fjernet er prognosen god. Ved protraheret behandlingsstart og ved sekundære suppurative infektioner er prognosen mere reserveret og med større risiko for recidiv
Othæmatomer
Forekomst Hunderacer med storer ører, som bevæger sig meget og derved slår øret mod hårde ting.
Ætiologi Traume
Patogenese Traume, så brusken går fra hinanden og det bløder derind.
Symptomer Øget er fortykket
Diagnostik Anamnese og klinisk undersøgelse af øret
Terapi Trømning og steroidbehandling
Prognose Uden behandling kan der komme brusk-nekrose og
