Abdominale og urogenitale sygdomme Flashcards

1
Q

Hernier

A

Forekomst Der er navle-, bug-, lyske- og pungbrok. Navlebrok er oftest hos hvalpe og sjælden alvorligt.
Ætiologi Navlebrok: medfødt hos hvalpe. Oftest små racer.
Bugbrok: traume f.eks. påkørsel
Lyskebrok og pungbrok: Midaldrende tæver under og efter graviditeter  ændret hormonbalance  muskel/bindevævs svaghed.
Patogenese
Symptomer Hævelse hvor brokken er
Diagnostik Anamnese og klinisk undersøgelse af hævelsen. Man prøver at mærke brokporten.
Hvis det er alt andet end navlebrok, røntgenfotoraferes hunden – oftest med kontrast.
Terapi Navlebrok hos unge hunde, som kun indeholder fedtvæv behøver ikke behandling.
I alle andre tilfælde, skal det opereres.
Der laves incision, eventielle organer skubbes tilbage gennem brokporten og denne sutureres sammen.
Prognose Hvis din hund bliver opereret hurtigt, og der ikke er tilstødt komplikationer i form af indeklemt brok, bliver den sædvanligvis fuldstændig rask igen.
Brok med indehold i brokposen, kan det være livsfarligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Bursitis paranalis

A

Forekomst
Ætiologi Fyldte analsække (udførselsgang er stoppet eller der er diarre) og derved bakterievækst. Seborrhea og immunforstyrrelser prædisponerer.
Patogenese
Symptomer Kører enden over gulvet, slikke eller bider sig bagtil.
Ildelugtende sekret fra analsække.
Huden over analsækkene kan revne med udflåd af blodigt sekret til følge.
Diagnostik Anamnese og klinisk undersøgelse af området.
Terapi Udskylning af analsække og behandling med antibiotika. Hvis det er tilbagevendende, kan analsækkene fjernes kirurgisk.
Prognose Nogle skal have tømt analsækkene med jævne mellemrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

GI fremmedelegemer/ corpus alienum

A

.Forekomst Mest forekommende i yngre dyr og primært hunde.
Ætiologi Objekter, der kan passere gennem esophagus kan potentielt blive et fremmedlegeme. Objekter der er lineære kan kile sig fast i pylorus og kan medføre at tarmene bliver rynket sammen. Når det skal fjernes, skal man passe på at der ikke kommer perforationer i tarmen og efterfølgende peritonitis. Fremmedelegemerne kan også være fokale.
Patofysiologi Der er varrierende grad af patologi – obstruktionen kan være komplet, hvor intet kan passere eller inkomplet, hvor fodermateriale kan passere udenom. Obstruktioner i øverste er akut med svær persisterende opkast af ufordøjet foder. Obstruktionen kan også være i den nederste del af GI-kanalen, som er sværere og har lidt andre symptomer i form af intermitterende opkast af fæces. De vil her være metabolisk afficeret i form af vægttab og dehydrering.
Patogenese Indtagelse af fremmedelegeme
Symptomer • Smerte ved palpation, hvor man kan mærke en masse
• +/- Vomitus – ikke regurgitation. Opstår grundet obstruktion, udvidelse eller irritation af mavesækken. Ikke alle udviser vomitus
• Anoreksi
• Asymptomatisk  gør at fremmedlegeme kan ligge der i lang tid
• Kalium- og klormangel hvis direkte tarmobstruktion
• Træt og uoplagt
• Halser hvis det er i øvre GI
• Strækker sig ofte
Diagnostik Diagnosen stilles bedst ud fra røntgen og endoskopi, hvor man kan visualisere fremmedlegemet. Dette kan dog være svært hvis maven er fyldt med mad.
Terapi Små objekter, der ikke forårsager traume, kan man lade passere GI-kanalen. Hvis man er i tvivl er et bedst at fjerne det:
• Inducere vomitus hvis i mavesæk– her skal man dog være sikker på at objektet ikke kan medføre traume på vej op. Man bruger apomorfine eller hydrogen peroxide.
• Endoskopisk – giver en præcis fjernelse. Inden endoskopi bør der tages røntgenbilleder
• Kirurgisk hvis tarm– der laves en gastrotomi hvis objektet ikke kan fjernes kirurgisk
Hvis fremmedelegemet er i tarmen og der er sket skade på denne, kan man lave intestinal resection og anastomosis (end-to-end eller side-to-side). Inden dyret bedøves bør man tjekke elektrolytbalancen, da hypokalæmi prædisponerer for arytmier, og bør derfor korrigeres inden.
Prognose God hvis dyret ikke er svækket eller der er udviklet septisk peritonitis sekundært til en gastrisk perforation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ventrikeldilatation/torsion

A

Forekomst Store, dybbrystede racer (teori om at ligamenter er dårligt udviklet hos disse)
Ætiologi Ukendt, men kan involvere unormal motilitet. Den thorale udformning menes at korrelere med risikoen. Det er de dybbrystede hunde der er i størst risiko for at udvikle tilstanden. Risikofaktorer:
• Store volumener af foder
• Fodring 1 gang om dagen
• For hurtig spisning
• Undervægt
• Fodring på en eleveret platform
• Hankøn
• Ældre
Patogenese Torsion opstår når maven er dilateret med excessive mængder gas. Her vil pylerus typisk rotere ventral fra højre side af abdomen til den dorsale og venstre side. Dette kan medføre en ophørt tømning af maven og et progressivt opbygning af tryk i maven. Samtidig vil dilatationen medføre en cardiovaskulær påvirkning (livstruende) i form af obstruktion af portalvenen og V. Cava caudalis
Symptomer • Non-produktiv gylpning
• Udviser tegn på abdominal smerte
• Depression
• Moribund (døende)
Diagnostik En stor hund med tympanisk lyd i den forreste del af abdomen leder mistanken hen på torsion, men kan ikke differentere mellem volvulus og dilatation. Derfor tages der yderligere:
• Røntgen – med hunden i højre sideleje
• Lægger en orogastric tube, der kan differentiere mellem de to tilstande
o Kan den passere er der tale om en dilatation
o Kan den ikke passere er der tale om en torsion
Terapi • Shockbehandling
• Dekompression  lukke luft ud af maven
o Via en tubus eller perkutan placering af en trochar
• Gastropexi: Incision i peritoneum og i ventriklen og sy venstre side af incisionen i ventriklen med venstre side af incisionen i peritoneum og højre mod højre.
• Systemisk antibiose da der er risiko for endotoksæmi
Efter operationen bør patienten overvåges med EKG i 24-72 timer. Samtidig bør man holde øje med hypokalæmi, da det kan forværre risikoen for udvikling af arytmier.
Prognose Denne afhænger af hvor hurtigt tilstanden opdages og behandles. Mortalitet = 20‐45 %. Hvis der er meget nekrose, falder prognosen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Obstruerende urolithiasis

A

Forekomst Oftest hos hunde og oftest præscrotalt.
Ætiologi Hundens urin er en kompleks opløsning, hvor forskellige salte kan forblive i opløsningen under forhold hvor de er overmættet. Overmættet urin kan dog udfælde, eller forme faste stoffer af de opløste salte. Krystalluri er en konsekvens af overmættet urin, og blæresten kan dannes hvis krystaller samles og ikke udskilles.
Patogenese Forhold der fører til krystalliseringen af salte og dermed dannelsen af urinvejssten, er:
- Høje koncentrationer af salte i urinen
- Lang passage tid i urinvejen
- En pH der er favorabel for krystalliseringen af salte
- Nedsat koncentration af krystalliserings-hæmmende komponenter i urinen
Symptomer De kliniske tegn afhænger af antallet af sten, type og lokaliseringen for disse sten i urinvejene. Eftersom de fleste sten er lokaliseret i blæren, vil der være kliniske tegn på cystitis (blærebetændelse):
- Hæmaturi
- Pollakisuri
- Dysuri / Stranguri
Følgende vil hunden også have urin-retention, hyperplasi af slimhinden, hvilket kan lede til dannelsen af polypper, samt kan der komme bakterier ind i stenene.
Hvis de sætter sig fast i ureter eller uterhra, kan der komme partiel eller komplet obstruktion med tegn såsom:
- Udspiling af blæren
- Dysuri / Stranguri
o Post-renal azotæmi – depression, anoreksi, vomitus
Urinblæren og urethra kan i slemme tilfælde briste, hvilket vil resultere i eksudat i abdomen og postrenal azotæmi.
Dyr der har en unilateral renal urinvejssten kan være asymptomatiske, eller de kan have hæmaturi og en kronisk pyelonefritis. Dyr med bilateral renal urinvejssten, vil ofte udvikle kronisk nyrelidelser – især hvis der samtidig er en pyelonefritis til stede.

Diagnostik Man starter med at udrede patienten vha. blodundersøgelser (serumkemi og hæmatologi hvorfra man kan se hvor kritisk tilstanden er (obstrueret/uræmisk). Man kigger også på elektrolytter da høj kalium + anæstesi = død), urinundersøgelse (BU/resistens), ultralydsskanning og røntgen.
Man stiller oftest diagnosen på baggrund af:
- Anamnese
- Klinisk undersøgelse
- Røntgen
- Ultralyd
Terapi Helt generelt vil man fjerne obstruktionen kirurgisk. Man lægger et kateter (Foley), hvilket oftest kan passere forbi obstruktionen. Man laver så en incision over obstruktionen, displacerer m.retractor penis (hvis obstruktionen er i urethra) og fjerner obstruktionen. Når man skal lukke igen kan man enten sy den sammen (ikke urethra – dette giver meget blødning) eller lade det stå åbent og granulere til. Hvis man suturerer, bruger man monofilament i form af Monocryl.
Man bør ligeledes give væsketerapi for at genoprette vand og elektrolyt-balancen, hvis der er tale om en postrenal azotæmi. Hyperkalæmi kan forekomme sammen med postrenal azotæmi, og det kan være potentielt livstruende elektrolyt ubalance, som sker grundet urethral obstruktion eller at blæren eller urethra er bristet.
Prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Kryptokisme

A

Forekomst Autosomal recessiv, uni- eller bilateral (oftest uni), inguinalt eller abdominalt (oftest infuinalt).
Ætiologi Medfødt – autosomal recessiv
Patogenese Testiklerne bliver ikke trukket ned i scrotum
Symptomer Manglende testikler i scrotum
Diagnostik Man laver den første eksamination fra 8-12 ugers alderen, men kan ikke endeligt stille diagnosen før de er 6 måneder gamle. Man diagnosticerer helst ved ultralyd. Man kan også tage blodprøve, hvor man kan lave GnRH stimulationstest, hvor man tager blodprøve, indgiver IV Receptal (1mL/10kg) og tager blodprøver 30, 60 og 90 minutter efter.
Terapi Omkring behandlingen er der debat, da nogle mener kastration er det bedste da kryptorkisme kan prædisponere for tumorer. Andre mener anæstesien er for risikabel, hvis der allerede er udviklet tumorer. Medicinsk behandling er I form af hormoner, som vil stimulere testosteron-produktion da denne er nødvendig for at få nedstigning af testiklen. Man kan give GnRH eller hCg. Man anbefaler ikke medicinsk behandling, grundet arveligheden og risiko for tumorer og abdominal torsion, akut abdomen.
Prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Prostataabsces

A
Forekomst	ældre hunde (88% er over 8 år)
Ætiologi	Prostatitis
Patogenese	 sepsis  absces
Symptomer	-	Påvirket almenbefindende 85%
-	Tenesmus/stranguri 65%
-	Hæmaturi 54%
-	Vomitus 35%
-	Smerte 26%
-	PU/PD 18%
-	Rektal digital palpation: prostatamegali (har ikke midterfure), smerte, asymmetri
Diagnostik	
Terapi	Urinkateter, fjernelse af absces, omentalisation (fridissikere omentet og hive det ind omkring urethra hvor prosta er), sub-total prostatektomi eller perioperativ antibiotika profylakse.
Prognose	Morbiditet og mortaliteten er høj.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly