Respirationsvejslidelser Flashcards
Feline Upper Respiratory Tract Disease
.Forekomst Unge dyr (uger til måneder), stressede, immunsupprimeret og udendørs katte uden profylakse.
Ætiologi Feline herpes virus (rhinotracheitis)
Feline calicivirus
Clamydophelia felis
Bordetella
Mycoplasma
Patogenese Smitter ved direkte kontakt (sekret fra mund, øjne, næse), kontamineret miljø eller aerosoler.
Symptomer Hoste = der er også en bakeriel komponent
Anoreksi (kan ikke dufte, udvikler lipidose/steatose heoatis hvis de er lidt overvægtige), okulær og nasal flåd, nysen, conjuktivitis samt orale mucosale læsioner.
- Calici: Salciation, tunge-ulcerationer, nysen, nasalt (serøst) flåd, anoreksi.
- Herpes: Nysen, nasalt flåd, conjuktivitis, hyperæmi og serøst flåd.
- Chlamydia: akut eller kronisk mukopurulent keratokonjuktivitis
Diagnostik anamnese og klinisk undersøgelse. PCR for at skelne mellem de forskellige vira. BU hvis der er mistanke om en bakteriel komponent.
Terapi Støttende behadnling (selvbegrænsende)
Fodersonde hvis de er gået fra maden
Bakteriel komponent:
- amoxycillin eller ampicillin indtil dyrkningssvar
- hvis Bordatella, Chlamydia eller mycoplasma mistænkes, gives der doxycillin
L-lysin hydrochlorid hvis det er herpes infektion.
Prognose God. Nogle katte forbliver bærere og kan få stress-relateret tilbagefald.
Bronchitis hos hund
Forekomst Middelaldrende, typisk små racer (Puddel, Terrier og Cocker Spaniels).
Ætiologi Længerevarende inflammatorisk proces, som skyldes infektion, allergi eller inhalation af vævs-irriterende stoffer.
Patogenese Udvikles over måneder til år, men præsenteres oftest på klinikken med akut hoste.
Symptomer Hoster de fleste dage i 2 eller flere måneder. I de øvre luftveje vil der være mucus, og der kan forekomme luftvejsobstruktion af de mindre luftveje. Hosen er høj og tør og kan både være produktiv og non-produktiv. Med tiden udvikles motionsintolerance
Diagnostik Kliniske tegn og udeluk andre diagnoser.
• Røntgen – der vil ses en bronchielt lungemønster med øget interstitiel markering, men kan ligne forandringer der kommer med alderen.
• Trachealskyl og BAL skal tages
o Findes der degenerative neutrofile er det tegn på inflammation
o Eosinofile er tegn på allergi, hypersensitivitet eller parasitter
• Bronchoskopi – med materialeudtagning – bruges til at udelukke andre tilstande.
o Skal helst udtages tidligt i sygdommen, for at få det maksimale udbytte
• Andre diagnostiske test - Baermann, fæces-undersøgelse for pulmonære parasitter, EKG, blodprøve, urinprøve
Terapi Symptomatisk. Hver tilstand er unik og hvad der er brug for er altså forskelligt fra hund til hund. Oftest bronchodilatorer og glukokortikoider (sænker udvikling og nedsætter permanente skader)
Prognose Tilstanden kan ikke kureres komplet. Hvis ejeren er god til at give medicinen, vil der være en god kontrol af symptomerne og dyret vil have en tilfredsstillende livskvalitet.
Bronchitis hos kat
Young adult til middelaldrende
Oftest idiopatisk
wheezing og/eller respirationsbesvær. Tegnene er langsomt progressive. Der er ingen systemiske tegn. Irritation fra miljøet forårsager en forværring af symptomerne
Anamnese, klinisk eksamination, røntgen af thorax (bronchial mønster, øget retikulær interstitiel markings samt patchy alveolære opacities) samt elimination af differentialdiagnoser.
Akut stabilisering – bronchodilator, hurtigt-virkende kortikosteroider og oxygen.
Miljø – kan få det bedre af miljø-forbedring.
Kortikosteroider – letter symptomerne hos de fleste katte og kan beskytte luftvejene fra detrimental effects af den kroniske inflammation.
Bronchodilatorer
Andre – man kan forsøge med antibiotika mod mycoplasma (doxycyklin).
IKKE antihistaminer da histamin hos nogle katte giver bronchodilation.
De fleste katte vil behøve varig medicinering. Katte med persisterende ubehandlet luftvejsinflammation kan udvikle permanente skader.
Infektiøs tracheo-bronchitis (kennelhoste)
Forekomst Hos unge hunde, som har været sammen med andre hunde.
Ætiologi Blandingsinfektion:
• Canine Adenovirus 2 – CAV2
• Parainfluenzavirus – PIV
• Canine Respiratorisk coronavirus
• Især Bordatella Bronchiseptica – findes i luftvejene op til 4 mdr efter infektion og kan reinficere eller inficere andre.
• Mycoplasmer
Patogenese Initielt sker der en infektion af det respiratoriske epithel og skade på cilierne slimet kan ikke transporteres op og ophobes sekundær bakteriel infektion.
Symptomer Sygdommen kan være asymptomatisk, men opstår der symptomer vil man se en akut opstået voldsom hoste, der kan være produktiv eller non-produktiv. Hosten vil forværres ved ophidselse. Sygdommen kan gå hen og blive systemisk hvor man vil se:
• Vægttab
• Anoreksi
• Dyspnø
• Organsvigt
• Nedstemthed
Typisk vil man høre om en hund, der hoster og ser ud som om den kaster op. Ejeren tror ofte den har en pind galt i halsen.
Diagnostik Thoraxrøntgen
CBC – Complete Blood Count
Trachealskyl
Bakteriel dyrkning
PCR
Parret cytologi
Terapi Selvbegrænsende – hvile i 7 dage. Hostestillende (ikke ved produktiv hoste) kan hjælpe med at holde ejeren glat eller hunden hvis det er rigtig slemt
Prognose Er der tale om ukomplicerede tilfælde er prognosen excellent.
Feline astma
Forekomst Typisk vil der være tale om racekatte såsom Siameseren, Abyssineren, Balineseren og Himalyan. Tilstanden kan debutere tidligt i kattens liv.
Ætiologi Kronisk luftvejsinfektion med initiel reversibel luftvejsobstruktion
Patogenese Man mener at der er tale om en allergisk reaktion (type 1), hvor allergenet sætter sig på IgE, der krydsbinder til mastcellen, og medfører en frigivelse af histaminer. Der frigives også leukoriner, tryptase og prostaglandiner. bronkokonstriktion og celle-infiltration
Symptomer Allergiske reaktion med:
• Bronchiekonstriktion
• Glat muskelcelle hypertrofi
• Inflammatoriske infiltrater
• Excessiv mucus
• Pibende lyd på ekspirationen – de kan få luft ned, men ikke op
Normal mellem anfaldene kv. hoste og hivende vejrtrækning. Akut kan der ses eksspiratorisk dyspnø, åben mund vejtrækning (livstruende) og cyanose.
Diagnostik Auskultation – rallelyde, hvæsende vejrtrækning, pibende vejrtrækning.
Røntgen – her vil man se bronchielle fortætninger og mixed lungemønstre
Hæmogram – hvis der er eosinofili, skal en parasitær infektion udelukkes (ellers vil behandlingen mod astma øge infektionen)
Bronkoskopi – Her vil man se en irritation af slimhinden samt øget mucus
Trachealskylning - Neurofil-Eosinofil inflammation betydningen af dette er dog ikke afklaret
Bakteriologisk undersøgelse - 25% positive, betydning ukendt.
Terapi Akut:
• Ilt blodkar til alveoler forstørres mere ilt rundt bedre vejrtrækning
• Hurtigtvirkende steroider – påvirker vejtrækningen og gør denne lettere. Solu-cortef (hydrocortisonsuccinat), Indsættende virkning efter 4-6 timer
• Bronchodillaterende – for at katten kan få luft. Terabutalin (bricanyl) – symptomimika, Salbutamol. Inhalation: Ipratropium (parasympatolytika) eller salbutamol (beta-2-agonist).
• Atropin/Adrenalin – for at sænke mucusproduktionen?
Kronisk:
• Antihistaminer (periactin/polaramin 2mg/kat 2xdgl)
• Bronchodillaterende – gerne som inhalation som ved akut.
• Kortikosteroider – skal trappes ned. Hvis dette virker er man på rette spor – F.eks. prednisolon 1 mg/kg i 8 dage og nedtrapning. Inhalation: Beclometasondipropionat (AeroBec) eller Fluticasonpropionat (Flixotide)
• Antibiotika – hvis ikke der er lavet bakteriologisk dyrkning, så doxycyclin 10 mg/kg i 10 dage.
Prognose Afhænger meget af ejeren. Hvis ejeren er god til at give katten sin medicin, enten i pilleform eller via inhalator, vil katten kunne leve et liv med tilfredsstillende livskvalitet og forbedring af symptomerne.
Bakteriel pneumoni
Forekomst
Ætiologi B. Bronchiseptica, Stretococcus spp. Staphyococcus spp., E. Coli, Pasteurella spp., Klebsielle spp., Proteus spp. Og Pseudomonas spp. Yderligere vil man kunne se en infektion med Mycoplasma.
Patogenese Den bakterielle pneumoni skyldes bakterier fra munden eller pharynx, der kommer aerogent ned til lungerne her påvirkes typisk den craniale og ventrale lungelobe, hvilket skyldes tyngdekræften.
Symptomer • Respiratoriske
o Hoste – typisk produktiv og blød
o Bilateral mucupurulent næseflåd
o Motionsintolerance
o Vejtrækningsproblemer
• Systemiske
o Letargi (sløvhed)
o Anoreksi
o Feber – identificeres kun i omkring 50 % af tilfældene
o Vægttab
Diagnostik CBC, Thorax‐røntgen og trachealskyl med cytologi og kultur.
• CBC – vil vise leukocytose (forøget antal hvide blodlegemer), neutropeni (nedsat antal neutrofile granulocytter i blodbanen) eller en moderat mængde toksiske neutrofile – der vil yderligere ses et stressleukogram.
• Røntgen vil kunne afsløre et bronchielt mønster der kan være alveolært eller bronchielt med konsollidering
Terapi Antibiotika efter sensitivitetstest – der gives bredspektret hvis der er tale om sepsis. Der gives typisk antibiotika i en uge efter symptomerne er stoppet. Yderligere skal der gives væske til dehydrerede dyr. Yderligere er det vigtigt at dyret bevæger sig moderat for ikke at ligge kontant på lungerne. Opstår der bronchospasmer, gives der bronchodillatorer.
Prognose
Viral pneumoni
Forekomst Spredes ved kontakt mellem hunde – aerosoler eller via objekter såsom hænder, tøj, skåle og kenneler.
Ætiologi Canine Influenza virus
Patogenese
Symptomer 20% er asymptomatiske, men udskiller stadig.
Der observeres hoste, der kan være hård og høj, men vil ofte være blødere og mere fugtig end kennelhosten. Samtidig observeres der ofte mucopurulent næseflåd. I sværere tilstande vil der udvikles en sekundær bakteriel pneumoni – er dette tilfældet vil symptomerne være feber, øget respirationsrate med auskulterbar knitren
Diagnostik Man bør altid mistænke Canine influenza, hvis en hund præsenteres med akut hoste. For at stille diagnosen pneumoni tages der thoraxrøntgen, hvor der påvises en bronchointerstitielt eller bronchoalvolært lungemønster.
• Trachealskyl – for at bestemme sekundær bakteriel involvering
• Serologi
• ELISA
Terapi Er der tale om en mild form, vil denne typisk ikke reagere på antibiotika, og vil gå over af sig selv efter flere uger. Er der tale om en sværere form, med pneumoni, kræver det understøttende terapi, med væske. Ved sekundær infektion vil der behandles med bredspektret antibiotika.
Prognose mild form = god prognose, selvom hosten kan fortsætte i 1 måned. Prognosen er mere reserveret ved den svære form.
Aelurostrongylus abstrutus
Forekomst Har en sæsonbetinget udbredelse, hvor den hyppigst ses i de sene efterårsmåneder. Snegle er oftest ude om foråret, men grundet inkubationstid på 4-6 uger, ejerens sene opdagelse grundet milde symptomer, tid indtil ejer tager katten til dyrlæge og tid indtil dyrlægen finder ud af hvad der er i vejen gør at den oftest ses om efteråret.
Ætiologi Aelurostrongylus abstrusus
Patogenese Indirekte livscyklus med snegl som mellemvært.
Symptomer Er milde med lidt hoste, og vil ofte være selvbegrænsende. Ved blodprøve kan der ses eosinofili.
Diagnostik Flotation og Baermann. Flotationen vil kun finde æggene, mens baermann finder laverne. Man kan også tage fæces direkte ud på et objektglas
Terapi Fenbendazol, Makrocykliske laktoner - Ivermectin, Moxidectin, Selamectin og Milbemyxin. Behandlingen er her lidt længere end de normale 3 Dage.
Prognose
Capillaria aerophile
Forekomst Ukendt i DK, da der undersøges for lidt for den, og de test der findes har en for lav sensitivitet.
Ætiologi Capillaria aerophile – direkte livscyklus
Patogenese
Symptomer Infektionen er ofte subklinisk, men hoste kan observeres
Diagnostik Flotation, Bronchoskopi eller BAL. Ved flotation skal man passe på ikke at forveksle æggene med Trichuris-æg
Terapi Fenbendazol eller Avermectiner - ivermectin, milbemycin og moxidectin
Prognose
Oslerus osleri
Forekomst Lavprævalent
Ætiologi Oslerus osleri – direkte livscyklus, hvor hunden inficeres som hvalp af moderen.
Patogenese
Symptomer Tør hoste, bronchitis og dyspnø. De nodulære forandringer sætter sig i bifurkaturen.
Diagnostik Baermann (finder larven) og via bronchoskopi, hvor man observerer de klassisk nodulære forandringer. Ormen kan godt ligne den franske hjerteorm lidt.
Terapi Fenbendazol og makrocykliske laktoner.
Prognose
Crenosoma vulpis
Forekomst Prævalens i DK =0,03-0,4 %
Ætiologi Crenosoma vulpis – indirekte livscyklus med snegl som mellemvært.
Patogenese Hunden optager det infektive L3 stadie, der går fra tarmen til leveren og videre til lungerne.
Symptomer Da laverne er små ses der kun hoste og bronchitis. Ormen er sjælden særlig patogen.
Diagnostik Flotation og Baermann – er en vigtig differential diagnose til A. vasorum.
Terapi Milbemycin
Prognose
Angiostrongylus vasorum
Forekomst Man ser de fleste tilfældet i efteråret (samme tid som kennelhoste, og med samme symptomer). Prævalensen er igen stigende, i takt med at rævepopulationen stiger. Disse er nemlig reservoir. Det er typisk unge hunde og hvalpe, der får denne infektion (blot fordi de er mere nysgerrige).
Ætiologi Angiostrongylus vasorum – Indirekte livscyklus med snegl som mellemstadie. Præpatenstid = 5-10 uger
Patogenese
Symptomer Hoste – 1/3 af hundene vil dog ikke hoste
Dyspnø
Motionsintolerance
Anoreksi og vægttab – er dog ikke specifik
Opkastninger – grundet den lokale inflammation, der giver kvalme
Blødninger – en stor del af patienterne har blødningsproblemer, der kan relateres til alle organsystemet, men hyppigst ses i cavum oris.
En stor del af hundene vil dog være asymptomatiske og på denne måde kan smitten spredes og opretholdes.
Diagnostik Der laves hæmatologi, hvor der kan observeres neutrofili og Eosinofili. I den biokemiske profil vil man kunne se en øget serumglobulin. Yderligere kan der tages røntgen, hvor der ledes efter forandringer i det dorsocaudale lungeafsnit.
• Lungemønstre kan ikke bruges til en diagnose.
• CT er super godt til at diagnosticere dette – man vil tydeligt se den konsolliderede lunge
• Baermann – kan laves i glas, hvor man hurtigere kan tage en prøve i stedet for at skulle vente 24 timer
• Direkte smear – her kan man Være heldig at finde æg
• Bronchoalveolært lavage
• ELISA
• SNAP-test – Dette er en blodbaseret test, der måler antigener i blodet. Da den tester for antigener fortæller den om parasitten rent faktisk er i kroppen, og ikke blot om den har været der, som antistoffer ellers indikerer. Denne test er god til kritiske patienter, men der kan forekomme falsk negative, og kan derfor ikke stå alene.
Terapi Der er mange aspekter i terapien, da man skal yde understøttende terapi, samtidig med larverne skal dræbes, men ikke for hurtigt, da immunsystemet ikke skal opdage dem og igangsætte en massiv reaktion.
• Fenbendazol er godt men ikke registreret
• Milbemyxin og Amoxidectin – 4 gange med 1 uges mellemrum
• Plasma ved blødninger – indeholder koagulationsfaktorer
• Ilt – bør gives til alle
• Binyrebarkhormon – for at undgå en voldsom reaktion
• Steroider – ved massiv infektion
Prognose Denne er som regel god, men hvis dyret har blødninger er den reserveret, da 25 % af hunde med blødninger dør. Hos hunde uden blødninger er overlevelsesprocenten 95 %.
Aspirationspneumoni
Forekomst
Ætiologi Det er typisk ved regurgitation som f.eks. kan opstå ved megaesophagus eller esophageal dysmotilitet.
Patogenese
Symptomer Akutte, svære respirationstegn. Anoreksi, depression. Der kan høres crackles ved auskultation over lungelober.
Diagnostik Røntgen (diffus, forøget interstiel opacitet og konsolidering) + anamnese om prædisponerende faktor. Bronchoskopi kan bruges til at eksaminere luftvejene og fjerne store fodermaterialer. Dette laves kun hvis der er tegn på at noget stort laver obstruktion eller hvis dyret er bevidstløst og derved ikke skal have generel anæstesi.
Terapi Sug væsken og andet materiale ud hvis det lige er kommet derned. Den skal være ved lavt tryk for at undgå lungekollaps. Ved svær respirations distress skal der gives væske og ilt, bronchodilator og muligvis glukokortikoider. Ved store fremmedlegemer, som laver obstruktion kan bronkoskopi og fjernelse være en fordel. Der kan gives antibiotika. I stabile patienter laver man tracheakskyl før antibiotika for at bevise at der er infektion.
Prognose Hvis tegnene er milde og den underliggende årsag kan korrigeres, så er prognosen rigtig god.
Eosinophil lungelidelse (PIE)
Forekomst Det er typisk unge hunde, og nogle racer er prædisponeret (Sibirian Husky, Alaskan malamute og rottweiler).
Ætiologi Det er en hypersensitivitets reaktion, hvilket giver inflammation. Allergi og idiopatisk bronchitis er de mest almindelige eosinophile lungelidelser hos kat. Interstitielle infiltrationer med eosinofile ses typisk hos hunde.
Patogenese
Symptomer Progressive respirationssymptomer såsom hoste (hoste er det hyppigste fund og den er oftest produktiv), øget effort ved respiration og motionsintolerance. Systemiske tegn er milde og kan inkludere anoreksi og vægttab. Lungelyde er oftest normale, crackles eller ekspiratoriske wheezes.
Diagnostik Røntgen (eosinophil pulmonær granulomatose giver formation af noduler, som kan blive ret store. Man kan også se efter konsolidering). Man SKAL lave lungeprøve for at stille diagnosen – til tider er TA nok, men til tider skal man ud i BAL, lungeaspiration eller -biopsi. Fæces-eksamination er også indiceret for at se efter lungeparasitter.
Terapi Hvis der er fundet en årsag, så skal denne behandles direkte. Hvis ikke, så skal man behandle den inflammatoriske tilstand ved at give glukokortikoider i immunsuppremerende doser i langt tid – derfor skal man også sikre sig at der ikke er nogen bakteriel infektion inden da. Der kan ske relaps i takt med at man trapper ud af glukokortikoiderne.
Prognose
Idiopatisk pulmonær fibrose
Forekomst West Highland White Terrier er den typiske patient. Midaldrende til gamle.
Ætiologi
Patogenese
Symptomer Manifesterer sig langsomt og progressivt over måneder. Nedsat respirationsfunktion er det hyppigste, der ses i form af motionsintolerance og/eller hurtig vejrtrækning. Hoste forekommer også, men hvis dette er det primære tegn, så overvej hellere bronchitis. Synkope. Ved auskultation forekommer primært crackles, men også wheezes i halvdelen af hundene. Man ser tachypnø med relativt effortless ekspiration.
Diagnostik Røntgen vil vise diffus interstitiel mønster. Bronchial mønster ses også oftest. CBC, biokemi og urinanalyse viser intet ud over det normalt. Bronkoskopi og CT kan hjælpe en på vej, men biopsi af lungen udtaget ved thoracotomi eller thoracoskopi skal bruges for at man kan lave en endelig diagnose.
Terapi Der er ingen ideel behandling. Katte og hunde behandles med kortikosteroider og bronchodilatorer.
Prognose Dårlig da man forventer progression.
