Dermatologi Flashcards
Sarcoptes
Forekomst Graver gange og er kun på overfladen når de skal parre sig. Det har relativ hyppig forekomst, ernærer sig af keratin og der ses både humoralt (antistoffer) og celle medieret respons.
Ætiologi Sarcoptes scabiei var. Canis, obligat parasite
Notoedres cati hos kat.
Patogenese Direkte smitte, (hund-hund, ræv-hund, hund-kat, hund-menneske – følsomme udenfor en vært).
Symptomer Intens kløe, der forværres med tiden, asymmetrisk placering, lokaliseret periokulært, margin af pinna, laterale albuer/haser/bagben. Der ses papler, pustler, kruster, erythem, evt. excoriationer sfa. Kløen
Diagnostik Man laver hudskrab kig efter mider, æg, fæces (lav succcessrate, ca. 20 40%) og lav evt. biopsier. Serummåling af anti sarcoptes IgG er også muligt, men nogle serumkonverterer først efter 3 uger.
Terapi • Moxidectin, Selamectin (spot on månedligt)
• Milbemycin oxim (per oralt hver 2. dag)
• Amitraz (bade hver 2. uge)
• Ivermectin (ikke registreret til hund og toksisk for collie racer - per oralt dagligt eller injektion hver 14. dag)
• Sarolaner , Afoxolaner , Fluralaner. Sidstnævnte er ikke registreret mod sarcoptes, men fungerer som de andre ))(1 tyggetablet)
• KLØESTILLENDE => steroider kortvarigt
Prognose God, hvis optimalt immunforsvar og korrekt terapi husk asymptomatiske smittebærere
Demodex
.Forekomst Predisponerede racer: WHWT, Am.staf. Bullterrier, Eng. Bulldog, Shi Tzu, Fransk bulldog, Skotsk terrier.
Ætiologi Hund: Demodex canis, Demodex injai
Kat: Demodex gatoi, Demodex cati
Patogenese Der er direkte smitte fra mor afkom, ellers endogen parasit (lille antal).
Symptomer Markant opformering i hårfollikler => alopeci => ej kløende. Det er på fokale områder: fx periorbitalt, kind, ben, temporal området. Generaliseret ses erythem, hyperpigmentering, skæl, hyperplasi, kommedoner, follikulære casts. Ofte ses sekundær bakteriel follikulitis, især v. generaliseret form => kløende. Kronisk pododemodicosis => alopeci, hyperplasi, kruster, fedtet eksudat. Fedtet demodicosis truncus: (WHWT), D.injai, kløe, fedtet exudat, seborrhea. Hos kat ses alopeci, erythem, kommedoner. Obs. D.gatoi er kløende!
Diagnostik Hudskrab og Hårpluk
Terapi Lokaliseret form ofte selvbegrænsende. Ellers fx spot on præparat. Moxidectin (spot on), Milbemycin oxim (po), Ivermectin (po., ej registreret til hund => obs. Toksisk for MDR1 genbærere), sarolaner og afoxolaner tyggetablet.
Prognose Fokal demodicosis: god (selvbegrænsende)
Generaliseret: reserveret til dårlig. Må ikke anvendes i avl!
Cheyletiella
Forekomst Det ses ofte hos unge el. immunsupprimerede dyr.
Ætiologi Cheyletiella yasguri er den hyppigste species fra hund.
Cheyletiella blakei hos kat.
Cheyletiella parasitovorax hos kanin.
Patogenese
Symptomer Mild til moderat kløe især dorsalt placeret på ’krydset’/bagparten. Der ses øget skældannelse og mild til moderat rødme og evt. hot spot sekundært til kløen.
Diagnostik Kæmning og tape af skæl – hvis man kommer glycerol under tapen, kan man se miderne vandre rundt. Evt. direkte tape fra skæl på dorsum.
Terapi Kan være vanskelig at behandle da de ernærer sig af lymfe og afstødt epithel i stedet for blod. Der er ingen registrerede midler.
• Fipronil spray ca. Hver 2. uge 2 gange, herefter månedligt og masser godt ind
• Fipronil eller selamectin spot on månedligt
• Sarolaner/fluralaner/Afoxolaner? (per oralt)
• Husk rengøring af omgivelserne
• Obs. Zoonose => papulære kløende læsioner især på ekstremiteter
Prognose God, men kræver ofte længere tids behandling
Otodectes
Forekomst Rammer ofte unge dyr (killinger og hvalpe)
Ætiologi Otodectes cynotis (Psoroptidae familien)
Patogenese Infesterer vertikale og horizontale ørekanal => lever på overfladen. Den kan overleve ugevis væk fra værtsdyret.
Symptomer Kløe, massiv forekomst af mørkt ceruminøst exudat (’kaffegrums’) og perlehvide, motile mider, synlige ved otoskopi. Obs. for ektopisk infestation (hoved, hals, hale, dorsum)
Diagnostik Direkte otoskopi og øresvab => mikroskopi => ofte bevægelige.
Terapi • Ceruminolytisk komponent til opløsning af ørevoks
• Moxidectin, Selamectin (spot on)
• Ivermectin gel lokalt i øret (
• Sarolaner ( hund)
• Ivermectin injektion (ej registerert til kæledyr, obs. toksisitet)
• Fucidinsyre + polymyxin B => anbefales dog ej som førstevalg.
Prognose God, men kan være mere udfordrende i katterier. Omgivelser og samtlige dyr skal behandles.
Ctencepalides
Forekomst kræver dog lune temp. og tilpas luftfugtighed.
Ætiologi Ctenocephalides felis felis (katteloppen) er agens i 95-99% af tilfælde hos hund og kat.
Patogenese
Symptomer Spontan kløe, oftest relateret til bagpart inkl. baglår, lænd samt lyske. Der kan også ses papler, erythem, evt. Hot spot udvikling. Hos kat ses især miliær dermatitis langs dorsum eller eosinofilt granulom kompleks. Obs. for smitte med Bartonella , bændelorm og FeLV.
Diagnostik Kæmning med tættekam mhp. visuelle adulte lopper loppefæces. Evt. loppefæcestest med hvidt fugtigt papir
Terapi Vask alt i hjemmet.
• Adulticider: Selamectin, fipronil, imidacloprid (spot on månedligt), Nitenpyram (per oralt, dagligt) eller Afoxolaner, Fluralaner, sarolaner (tyggetablet, månedligt el hver 3. måned).
• Insekt vækst og udviklingshæmmere: Lufenuron, S methopren, Pyriproxyfen, Flumethrin /permethrin.
Prognose God, men alle dyr i husstand skal behandles + rengøring af omgivelser
Pendiculus
Forekomst Det forekommer sjældent hos hund og kat i Danmark med mindre der er små børn.
Ætiologi Der er den sugende lus; Lignognathus setosus og en bidende lus; Trichodectes canis (hund) og Felicola subrostrata (kat)
Patogenese
Symptomer Kløe, synlige lus i pelsen, erythem, papler, evt kruster. Obs. For overførsel af bændelorm.
Diagnostik Kæmning / direkte påvisning af lus i pelsen. Voksne lus og/eller æg er vævet til hårstrå.
Terapi Selamectin, Fipronil, imidacloprid. Afoxolaner, Fluralaner, sarolaner?
Prognose God
Intertrigo/hudfoldspyodermi
Forekomst Kutan overflade infektion i hudfolder. Det ses ofte hos brachycephale racer og/eller obese dyr, især shar pei, mops, fransk bulldog, engelsk bulldog, cocker spaniel.
Ætiologi Det opstår grundet varme og fugt indkapsling, maceration af huden og bakteriel kolonisering (opformering)
Patogenese
Symptomer Moderat kløe lokalt evt. kun lugtgener. Erythem, hyperplasi af hud, alopeci. Mukopurulent og putrid lugt. Det er oftest ved næsefold, vulvafold, halerodsfold, axil, lyske, læbefold.
Diagnostik Tapetest – +/- neutrofile, blandingsflora: coccer, stave, evt. Malassezia
Terapi Topikal antiseptisk behandling med klorhexidin, ethyl laktat, eddike/borsyre opløsning. Området skal holdes udtørret. F.eks. læbefold kan rettes ved kirurgi.
Prognose Moderat i forhold til helbredelse. Ofte er anatomien (hudfolden) forværrende/begrænsende faktor.
Akut fugtig dermatitis/hot spot
Forekomst Det forekommer meget hyppigt og kan ramme alle racer, men især allergikere (især labrador), hunde med tæt pels (New foundlænder, Bernersennen, Golden retriever, malamutes/huskies, Chow Chow). Det er associeret med hyppig badning, loppeangreb, underliggende atopisk dermatitis.
Ætiologi selvtraume
Patogenese
Symptomer Udtalt kløe! Ofte på kind (lige under øret check øre!), dorsum, halerod, halsen, flankerne. Ofte afrundet læsion, meget smertefuld, sammenklistret hår.
Diagnostik Kliniske præsentation + cytologi (neutrofile, ofte kokker). Obs. for ’satellit læsioner’ (papler, pustler, furunkler) pyotraumatisk follikulitis og/eller furunkulose (ses efter klipning).
Terapi Kræver sedation/fuld narkose da området er meget ømt. Klippes helt ned randzoner af læsion og rask margin skal ses. Renses i dybden med antiseptisk topikal middel (klorhexidin). Det at rense sænker smerten efterfølgende ved at overstimulere nerveenderne. Man giver kløestillende, da det er afgørende for opheling, da hunden ellers vedligeholder læsionen. Dette inkluderer lokal rens hjemme med klorhexidin, topikal steroid (evt. kombin. med fucidinsyre) eller systemisk steroid (kløestillende dosis mellem 0,5-1 mg/kg)
Prognose God for helbredelse, men risiko for recidiv. Prædisponerende faktorer nedbringes
Bakteriel follikulitis
Forekomst
Ætiologi Hund: 90% skylde staph. Pseudintermedius.
Kat: Oftest Staph. Aureus
Det ses ofte sfa. underliggende sygdom; især allergi el. hypothyroidisme. Den kan dog være idiopatisk hos hund.
Patogenese
Symptomer Follikulær involvering. Papler, pustler, epidermale kolaretter, kruster, erythem, alopeci. Superficial spreading pyoderma: diffus erythem , hyperpigmentering, epidermale kolaretter, seborrhea.
Diagnostik Tapetest af læsioner (repræsentativt fra pustel eller under en kruste), cytologi: neutrofile, coccer (frit intracellulært). Dyrkning anbefales ved alle pyodermier, men ofte ved gentagne pyodermier.
Terapi Topikal antiseptisk shampoovask (klorhex, ethyl laktat).
Hvis vask ikke er muligt går man til systemisk behandling, hvor førstevalget er clindamycin. Man skal dyrke og resistensbestemme fordi 15% af staphylokokker er resistente overfor clindamycin.
Hvis staphylokokken er resistent, vil man gå til andenvalget, som er Amoxicillin/clavulansyre + 1. gen Cefalosporiner. Staphylokokker er altid resistente overfor amoxicillin alene, så den skal altid gives sammen med clavulansyre.
Tredjevalget er Flouroquinoloner + 3.gen Cefalosporiner.
Prognose God for helbredelse, dog skal underliggende sygdomme adresseres også. Obs. ved multiresistente staph.
Bakteriel furunkulose
Forekomst
Ætiologi Staph. pseudintermedius, proteus, E.coli, pseudomonas
Patogenese Der sker invasion af hårfollikel med ruptur og inflammation i dermis, hvor hårstrå fungerer som endogent fremmedlegeme. Den underliggende årsager kan være demodex, hyperadrenocortisisme, hypothyreoidisme, allergi.
Symptomer • Lokaliseret: facialt, interdigitalt, trykpunkter, ben
• Immunmedieret furunkulose (2nd infektion)
• Generaliseret: diffuse dybe furunkler, ofte ulcerationer.
• Furunkler der kan briste med serohemorhagisk materiale
• Erythematøst, hyperplastisk plaqu, alopeci, oftest dolent.
• Obs. For cellulitis (dybe, store ulcerationer, febril, nedstemt).
Diagnostik Tape og cytologi af sivende indhold, FNASP og cytologi eller dyrkning fra indhold fra intakt furunkel. Evt. hudbiopsier til dyrkning.
Terapi Systemisk antibiose i kombination med lokal antiseptisk – dyrk altid grundet systemisk antibiose. Clindamycin er førstevalg, men 15% af staphylokokker er resistente. Andetvalget er amoxicillin/clavulansyre + 1. gen Cefalosporiner og tredjevalget er Flouroquinoloner + 3.gen Cefalosporiner. Immunmedieret interdigital furunkulose kræver ofte steroider.
Prognose God til reserveret (afhængig af underliggende årsag). Interdigitale furunkler generelt reserveret prognose mhp. helbredelst.
Malassezia
Forekomst Det er en kommensal på huden, som meget hyppigt optræder som patogen. Den ses ofte i læbe/mundregion, perianalt, lyske, interdigitalt, ører.
Ætiologi Det er ofte sekundær til underliggende allergi (især atopisk dermatitis).
Patogenese Det er ej smitsomt mellem individer dog selv spredning ved øget slikken.
Symptomer Markant kløe, alopeci, erythem, hyperplasi, markant hyperpigmentering, lichenifikation og ødematøs randzone
Diagnostik Tapetest => cytologi ( malasseizia , meget sjældent neutrofilt respons).
Terapi Topikal antifungal behandling (topikal enilconazol, miconazol shampoo (svampedræbende+klorhexidin), evt. antiseptisk eddikesyre/borsyre eller klorhexidin shampoo 2-4%). Evt. Systemisk behandling (Ketoconazol, itraconazol => 5 mg/kg/dag) ved omfattende malassezia eller hvis det er i ørene. Kløestillende oftest nødvendig, dog opformeres gærsvamp ved steroider/ immunsupprimerende behandl., hvorfor bør afvente indtil gærsvamp er nedbragt (typisk efter ca. 2-5 dage). Herefter steroid i antiinflam.dosis (0,5 mg/kg). Underliggende sygdomme skal adresseres (især allergier).
Prognose
Dermatofytose
Forekomst
Ætiologi Microsporum canis eller Trichophyton spp. (især mentagrophytes). M. gypseum, M.persicolor
Patogenese
Symptomer Som udgangspunkt er det ikke kløende, men Trichophyton kan være kløende. Hårtab, tørhed, hyperpigmentering, skæl og kruster. Papulokrustøse læsioner, erythem, alopeci. Faciale læsioner overgriber ikke næsepladen. Kerion => inflammatorisk, erythematøs, nodulær hævelse, kløende. Obs. hypersoignering hos kat kan forekomme. Paronychia (erythem, hyperplasi, alopeci, kruster v. klovold).
Diagnostik Direkte mikroskopi af hår (trichogram)
• Arthrosporer der invaderer hårstrå (kræver 60 min i 30% kaliumhydroxid) => vanskeligt at detektere sporerne.
• Dermatofytmedie (hårpluk og skæl) – Sabouraud ´s dextrose agar, fenol rød, antibiotika og cyclohexamid mod bakterier og saprofytter. Medie starter ud gul og bliver rød (2-14 dage) hvis der er ringorm. Man skal sammenholde det med kolonien udseende – hvid vattot-lignende.
• Tandbørste kæmning af pels og skæl til mikrobiologi
• Woods lampe (UV lys) – kun mikrospora og kun 50% af disse er flourscerende. Skæl og medicinrester kan også være flourscerende.
Terapi Topikal antifungal behandling (topikal enilconazol – pas på med kat, for de slikker det af). Man kan også give dem systemisk behandling hvis katten vil slikke den topikale behandling af. Dette sker i form af itraconazol
Prognose Generelt god, dog skal asymptomatiske smittebærere også behandles især kat.
Foderallergi
Forekomst Det kan opstå i alle aldre dog ofte optrædende hos unge til voksne hunde. Det ses også hos kat. Det optræder ikke sjældent samtidig med atopisk dermatitis (AD).
Ætiologi Allergi overfor indtagne molekyler ofte proteiner (største molekyler)
Patogenese
Symptomer Ofte kombination med GI og hudsymptomer, men kan være hud alene.
Klinisk præsentation kan ikke skelnes fra AD. Der forekommer erythem, alopeci, ofte sekundær pyodermi, moderat til udtalt kløe på mediale pinna, interdigitalt, axiller, lyske, perianalt, bryst/hals, evt. Langs forben. Der er moderat respons til steroider. Det er ofte associeret med urticaria ifbm tildeling af bestemte foderemner.
Diagnostik Fodertrial hydrolyseret el. De novo proteinkilde i 8 10 uger. Strikt! Man skal lave provokationstrial hvis positivt respons på diæt.
Terapi Fodres med lav allergen kost resten af livet. Kan forsøges med tildeling af enkeltstående proteinkilder undervejs. Oftest kan kløen klares alene via korrekt diæt.
Prognose God, ved korrekt fodring og ikke samtidig udvikling af AD.
Atopisk dermatitis
Forekomst Raceprædisponering: WHWT, Boxer, mops, Fransk Bulldog, Am.Staff., labrador, dalmatiner mv
Ætiologi allergi for omgivelserne.
Patogenese Det er en type I reaktion + cellemedieret (CD4+ og CD8+ T lymfocytter). Genetisk komponent.
Symptomer Klinisk præsentation kan ikke skelnes fra AFR. Det ses på mediale pinna, interdigitalt, axiller, lyske, perianalt, bryst/hals, langs forben. Der ses erythem, alopeci, ofte sekundær pyodermi, moderat til udtalt kløe. Der er godt respons på steroider, men recidiverer ofte i kløe efter seponering.
Diagnostik Husk at eliminere sekundære infektioner først (bakterier/gærsvamp). Diagnostiske kriterier: < 3 år, steroidresponsiv kløe, ofte forben, ører, facialt. Diagnosen kan stilles både vha. serologi (specifik receptor test for IgE) og intradermal test (IDT – kvantificering af kvadelstørrelse). Testene skal altid underbygges af kliniske præsentation.
Terapi prednisolon, methylprednisolon, cyclosporin, oclacitinib, lokivetmab, (antihistaminer) eller allergen Specifik Immunterapi (ASIT – hyposensibilisering)
Prognose Reserveret mhp. helbredelse. Symptomdæmpende støtteterapi vigtig
Loppeallergi
Forekomst Alle aldre kan rammes.
Ætiologi Ctenocephalides felis felis (katteloppen), som har spyt, som indeholder aminosyrer, histamin like indhold, proteolytiske enzymer, antikoagulanter.
Patogenese Der er Type I (IgE produktion) og Type IV (celle medieret) immunrespons.
Symptomer Kløe moderat til udtalt. Ved kløe sfa. få lopper, kan katte fjerne ’bevisbyrden’ ved øget soignering. Der ses hårtab, hyperpigmentering, papulokrustøse forandringer. Ofte lændeområdet, halerod, bagben.
Diagnostik Kæmning og fund af voksne lopper fæces eller intradermaltest => obs. For sen reaktion (24 timer)
Terapi Man kan forhindre loppebid ved at bruge repellerende midler (permethrin, flumethrin). For hurtig loppedød kan der bruges Sarolaner, Fluralaner, Afoxolaner, nitenpyram. Mod voksne og larve stadier kan der bruges fipronil og S methopren. Mod voksne stadier bruges Imidacloprid, Fipronil. Det er sjældent nødvendig at sprøjte i omgivelser MEN rengøring er nødvendig (vask på min 60C, udluftning, støvsugning mv) da loppeæg kan overleve lang tid i omgivelserne. Man kan give kløestillende for bryde kløecyklus (steroider, 0,5 mg/kg).
Prognose Ofte god ved profylaktisk behandling for at undgå loppebid.
