Kapitel 1: Ansættelsesrettens grundlag - med fokus på lønmodtagerbegrebet og arbejdsgiverbegrebet Flashcards
Hvordan defineres lønmodtagerbegrebet?
Der er ingen fast, almen definition af lønmodtagerbegrebet.
Men der skal derimod ske en konkret vurdering i forhold til det enkelte regelsæt. Afgrænsningen af lønmodtagerbegrebet kan således variere fra regelsæt til regelsæt.
Ved vurderingen KAN der ses på nogle vejledende kriterier:
- Vigtigst er AGs ret til løbende at disponere over arbejdsindsatsen og instruktionsbeføjelsen. (Stærk indikator)
I forbindelse hermed også AGs ret til kontrol og korrektion og ARBEJDSTAGERENs rapporteringspligt.
Formodning for ARBEJDSTAGEREN er LT, hvis:
- Arbejdet efter kontrakten kun er bestemt efter art
og/eller
- Arbejdet efter kontrakten skal udføres inden for en fastsat arbejdstid
(Over-underordnelsesforhold /tjenestforhold, AG instruktionsbeføjelse, LT pligt til at følge instruktioner)
Herudover kan der ses på:
- Det økonomiske mellemværende.
Vederlagets udmåling og art.
- Driftsherregevinst: LT opnår IKKE driftsherregevinst.
- Risiko, hvis arbejdet mislykkes (hvem mister betaling?): LT bærer ingen risiko, men skal have vederlag selvom arbejdet evt. mislykkes.
- Omkostninger og driftsmateriel: LT får refunderet omkostninger afholdt ifm. arbejdets udførelse og får stillet det nødvendige driftmateriel til rådighed af AG (modsat selvstændig, der selv dækker omkostninger og står for driftmateriale).
- Momsregistrering: LT er IKKE momsregistreret (modsat selvstændig, der er momsregistreret)
(- Hvordan honoreres? Løn vs. faktura)
(- Betaler man skat? vs. moms)
- ARBEJDSTAGERENs eventuelle pligt til at udføre arbejdet personligt.
(Taler for LT)
(Modsat at få andre til at gøre det i sit sted)
- Tilknytningen mellem AG og ARBEJDSTAGEREN
Varighed, ikke bijob, andet arbejde ikke muligt/tilladt, placering af udførsel.
Hjemmearbejde eller distancearbejde udelukker dog ikke LT, hvis AG fortsat principielt instruktionsbeføjelse.
Eks. sideordnet arbejde.
(Typisk:
- Lang varighed
- Arbejdet udføres hos AG
Under stor forandring! Men stadig UP. )
- Den sociale vurdering
Social og erhvervsmæssig stilling naturligt sidestillet med LT.
(Oplevelsen af ansættelsesforholdet)
Eks. tvetydig funktionsbetegnelse/titel.
+ Risiko for misbrug af regler, hvis det anses som ansættelsesforhold?
Hvordan defineres arbejdsgiverbegrebet?
AG: Den der lader lønnet arbejde udføre.
Også en konkret vurdering.
- Det individualretlige plan:
Kontrakten
Med føje anse
v/ AG ændret identitet eller omorganisering
Vejledende: Angivet som AG på lønseddel
Omdannelse fra fysisk til juridisk pers. el. mellem typer; IKKE frigørende forb AG over for LT, IKKE bristet forudsætning for LT.
U: …
Eks. Ift. arbejdsmiljølovgivningen; den, der sikre overholdelse.
- Det kollektivarbejdsretlige plan:
V/ konflikt for overenskomst; den der som AG har mulighed for at indgå OK
V/ eksisterende OK; kontrakten.
Hvad er særligt ved afgrænsningen af lønmodtagerbegrebet i forhold til kollektive overenskomster?
AGs interesse i omgåelse af overenskomst-vilkår ved at konstruere medejerskab, uegentlig overdragelse eller lignende.
Medejerskab:
- Det afgørende bliver den reelle stilling for “medejeren”.
Freelancere:
- Ikke tilstrækkeligt, at arbejdet er opgavebestemt, for at sige IKKE LT.
Da lønmodtagerbegrebet skal forstås i den konkrete sammenhæng er det at ARBEJDSTAGEREN ift. OK er LT, ikke ensbetydende med LT efter lovgivningen.
Hvad gælder i trepartsforhold ift. lønmodtagerbegrebet?
- Vikarbureau-arbejdskraft (arbejdsudleje)
Vikaren er LT ift. vikarbureauet, ikke brugervirksomheden. (Vikar dog TYPISK ikke forpligtet til at påtage sig opgaver)
Vikarloven - direktiv:
Vikaren skal mindst have samme vilkår, som hvis denne var LT i brugervirksomheden ift. løn, ferie mv. og adgang til kollektive faciliteter og goder og oplysning om ledige stillinger.
Forbud mod vikarbureau kræver betaling af vikar for formidling.
Klausuler til hinder for ansættelse i brugervirksomhed ugyldige.
- Ansættelsesforhold iht. beskæftigelses- og de sociale anbringelsesordninger
Typisk stadig LT:
Almindelige jobs fx med løntilskud
Typisk IKKE LT:
Regulær social anbringelse
Hvad er baggrunden for vores kollektive model (/overenskomstsystemet)?
Magtforholdet og interessemodsætninger.
Hvad skete der i forlængelse af storkonflikten i 1899?
DA og LO indgik Septemberforliget (forgængeren til Hovedaftalen) om grundlaget for deres relation, herunder
- anerkendelse
- principper for kollektive overenskomsters ophør
- iværksættelse af konflikt
Men IKKE hvordan brud på overenskomster skulle sanktioneres.
Hvordan løste man problemet med Septemberforligets (1899) manglende regulering af brud på overenskomster?
Norm for Regler for Behandling af faglig Strid (1910) “Normen”.
Indførsel af
- faglige voldgifter
- Arbejdsretten
- Forligsinstitutionen
- -> fredspligt ved OK; sondring retstvister vs. interessetvister
Hvad er en retstvist? (Kollektiv)
Tvister om anvendelsen og omfanget af allerede etableret OK.
(Navn efter betragtning om, at disse tvister skal løses af rettens vej i stedet for magtens vej)
Hvad er en interessetvist? (Kollektiv)
Tvister om opnåelse af OK.
Her er kampskridt okay
Hvad er kampskridt? (Kollektiv)
Strejke
Blokade
Lockout
Boykot
Hvad skete der i slutningen af 1930’erne?
Øget arbejdsretlig lovregulering af sociale rettigheder i ansættelsesforholdet.
Fx ferieloven (1938)
Efterfølgende bl.a. sygedagpenge, ligestilling, ansættelsesbevis, ATP, løngaranti.
Hvad indebærer flexicurity?
Flexicurity er en kombination af flexibility og security.
Flexibility: Let adgang for AG til at ansætte og afskedige efter behov / for LT til at at skifte arbejde.
Security: Understøttelse ved ledighed.
Beskriv udviklingen af medarbejder-medindflydelse i det 20. århundrede (1901-2000).
Da de fysiske behov blev dækket af regulering blev også de mere ideelle spørgsmål taget op.
Allerede i starten af det 20. århundrede indførte OK ret til valg af tillidsmænd (dengang ‘talsmænd’??)
Efter 2. verdenskrig: Samarbejdsudvalgsordning. Sikre lokale drøftelser af:
- Arbejdsforhold
- Sikkerhedsforhold
- Velfærdsforhold
- Personalepolitik
1973: Lønmodtagerrepræsentation i bestyrelser (lov)
Senere:
+ informationsordninger
+ høringsordninger
+ forhandlingsordninger
Hvor er ansættelsesretten indplaceret i det juridiske univers?
Tidligere en del af obligations- og kontraktretten. (AFTALEN!)
Ansættelsesretten er en del af arbejdsretten.
Arbejdsretten er en enhed som IKKE kan ses uafhængigt af hinanden, til trods for de spredte fremstillinger.
