F13+14 Smerter & smertebehandling - stærke+svage analgetika Flashcards
Hvad er smerte:
hvordan klassificeres smerte:
havd er forskellen mellem smerte og nociception?
Smerte er en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse forbundet med, eller lignende den, der er forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade.
Neuropatiske smerter:
- Skader eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem.
- (muskler og sanser)
Nociceptive smerter:
- Smerter som følge af skade eller trussel om skade= vævsskade
- Ikke-nervevævsskade
- Aktivering af nociceptorer
Nociplastiske smerter:
- Smerter som følge af ændret nociception
- Ingen klare tegn på vævsskade eller aktivering af nociceptorer
- Eksempel: betændelse
Smerte:
- En ubehagelig sanse- og følelsesmæssig oplevelse forbundet med nuværende eller truende vævsskade, eller som beskrevet i udtryk, der ligner en skade.
Nociception:
- Den sensoriske proces perifer og central i nervesystemet på grund af en vævsskade (nociceptiv) stimulus
hvilke tilstande/sygdomme er forbundet med smerte?
alle fører til reduceret kvalitet i livet:
depression
angst
begrænset social funktion
nedsat mobilitet
begrænset arbejdsfunktion
forstyrret søvn
Egenskaber ved smerte: forklar foskellen ved hyperalgesi, allodyni og paræstesi
- Hyperalgesi: Øget smerteoplevelse fra en smertefuld oplevelse
- Allodyni: Smerte fremkaldt af en normalt ikke-smertefuld stimulus, berøring, kulde, varme
- Paræstesi: Ændret følsomhed overfor f.eks. let berøring eller varme, Hyperæstesi / Hypoæstesi, Brændende eller prikkende fornemmelse, Kan være smertefuldt eller ej
beskriv den nociceptic pathway
- transduction -> transmission -> modulation -> perception
Du slår dig/kommer til skade. En sensorisk nerve sender signal til ryggraden i dorsal horn, hvor signalet sendes videre til Medulla oblongata (nederste del af hjernestammen), her sendes det til hjernestammen og til sidst den somatosensorisk
cortex (den del af hjernen, som registrer berøring, smerte, temperatur, vibration og ledsans)
s. 13
Transduktion, som er en aktivering af nociceptorer i området med det beskadigede væv, via sensorisk neve/primær affernt nociceptorer til dorsal horn i ryggrad.
Herfra sendes meddelelser – kaldet transmission, som er transport af smerteimpulser.
Herefter forstærkes eller mindskes signalet - kaldet modulation i hjernestammen (medulla oblongata. Perception er erkendelse af smerten, og denne proces foregår i hjernen - somatosensoriske cortex.
angiv peripheral Sensory Neuroner
der er 4
gruppe I A(alfa): størst og hurtigst
gruppe II A(beta): næst størst og hurtigst
gruppe III A(delta): næst mindst og hurtigst
gruppe IV C: mindst og langsommest
Hvilken receptor gør, at vi kan mærke temperaturændringer, og hvad kan stimulere disse receptorer?
Receptoren TRP-V-1 gør at vi kan mærke temperaturændringer. De kan stimuleres af temperature over 42 grader, pH under 5,5 og Capsaicin (stof i chili), hvorved Na+ og Ca2+ strømmer ind i cellen=depolarisation.
hvilke transmittere er i dorsal horn?
Nociceptive/sensoriske afferente nerver til dorsal horn:
Glutamat - Excitation
* AMPA Receptor – hurtig transmission (natriumpermeabel)
* NMDA REceptor– langsom transmission (calciumpermeabel)
interneuron:
GABA (gamma-aminsmørsyre) og glycin
* GABA- og glycinreceptorer der er Hæmmende
* ↓ transmitterfrigivelse fra perifere afferenter
fra medulla til dorsal horn:
5-HT (serotonin) og NA (noradrenalin) er Hæmmende
* ↓ affyring fra dorsale hornneuroner
Neuropeptider (SP og CGRP)
* Stof P; NK1 receptor
* Calcitoningen-relateret peptid; CGRP-R
* Modulation i det dorsale horn
* Perifert involveret i neurogen inflammation
typer af neuale celler / neuroglia
- i CNS
- i PNS
Centra nervesystem:
- ependymal celler
- oligodendrocytter
- astrocytter
- microglia
Peripheral nerve system
- satellite celler
- schwann celler
det er serligt astrocytter og microglia som i dorsal horn
Akut vs kronisk smerte
Akutte smerter:
* Gode smerter
* Advarselssystem
* Fysiologisk normal
* Smerter, der varer under 6 måneder
* Beskyttelsesfunktion
Kronisk smerte:
* Dårlige smerter
* Sygdomstilstand
* Kræver langvarig smertebehandling
* Kan føre til langsigtede fysiske, mentale og gen ekspressionsændringer
* Ændringer i humør/følelsestilstand
* Smerter varer >6 måneder
nævn Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs
hvordan virker det og hvad er effekten?
hvad er indication for at tage dem?
acetylsalicyl syre (hjertemagnyl)
salicyl syre
ibuproden (ipren)
naproxen
indomethacin
diclofenac
paracetamol (panodil)
mefenamic syre
celecoxib
virkning:
NSAID hæmmer COX dvs Oxidation af arachidonsyre hæmmes ved at cyclooxygenase hæmmes og derved hæmmer dannelsen af prostaglandiner (PGE2) og thromboxaner
effekt:
ved vævsskade, eller inflammatoriske celler tilstede, vil inflammatoriske mediatorier udskilles og signaler peropherale nerve til dorsal horn.
-NSAID hæmmer udskillelse af inflammatoriske mediatorer og signaleringen og virker derfor anti-inflammatorisk, antipyretisk og analgesic
Indikationer
* Nociceptive smertetilstande
* Smerter af mild til moderat intensitet:
- akutte smerter
- kræftsmertetilstande
- kroniske smertetilstande (ikke neuropatiske)
hvornår frigives prostaglandiner og hvilken effekt giver det?
Prostaglandiner frigives af vævsskade, betændelse og iskæmi
* Prostaglandiner har ikke deres egen nociceptive effekt, i stedet:
- forstærker de effekten af andre stoffer (bradykinin)
- faciliterer spændings afhængige natrium kanaler
- hæmmer kalium kanaler
- dermed øger depolarisationen
- s. 33
hvordan fungerer den anti-inflammatoriske, antipyretiske og analgesiske effekt af NSAID?
ANTI-INFLAMMATORISK EFFEKT
* ↓ COX-2-medieret syntese af prostaglandiner
* ↓ Vasodilatation
* ↓ Ødem (indirekte effekt)
ANTI-PYRETISK EFFEKT
* Bakterielle endotoksiner og vira fører til frigivelse af IL-1
* stimulerer produktionen af prostaglandiner i hypothalamus.
* Prostaglandin»_space; ↑ Temperatursætpunkt = feber
* ↓ Prostaglandinsyntese i hypothalamus = normalisering af temperatur “setpunkt”
Analgetisk virkning
Perifer effekt: ↓ lokal syntese af prostaglandiner (COX-2):
* ↓ potensering af bradykinin
* ↓ potensering af andre nociceptive stoffer
* ↓ facilitering af spændingsafhængige natriumkanaler
* ↓ hæmning af kaliumkanaler
Central effekt (dorsal horn): ↓ syntese af prostaglandiner (COX-2):
* ↑ virkning af hæmmende interneuroner (glycin)
* ↓ depolarisering af dorsale hornneuroner (så smerte signal falder)
forklar forskellen på COX1-2-3
hvad er bivirkningerne?
COX-1:
* Konstitutivt enzym
* Udtrykt i mange væv:
* Mavetarmkanalen
* Nyre
* Blodplader
* Endotel
* Vigtigt for vedligeholde homøostase
- i GI-mucosa: PGE2 øger mucos secretion, bicarbonat og mucosal blodflow
ved hæmning/ bivirkninger: mavesår, GI-blødning
COX-2:
* Inducerbart enzym
* Induceret i inflammatoriske celler, der
aktiveres af infektion og væv skade:
* Makrofager
* Leukocytter
* Fibroblaster
* Endotel
* Konstitutivt udtrykt i
nyre og hjerne
COX1&2
- i nyre: PGE2 og PGI2 øger Na og vand excretion
ved hæmning - bivirkninger: Na og vand retention, hypertension, akut nyreskade
- i cardiovaskulær: PGI2 giver vasodilation og hæmmer blodpladeaggretion og TXA2 øger blodplade aggretion og vasocontriction
ved hæmning - bivirkninger: slagtilfælde og myokardieinfarkt
COX-3:
* Splejsningsvariant af COX-1
* Udtrykt i CNS
NSAID:
GI bivirkninger er mavesår/ blødning i maven:
beskriv mekanisme for Gi bivirkninger og behandling
cardovaskolære bivrkninger er hypertension, hjertesvigt, renal funktion falder:
beskriv mekanisme for cardovaskolære bivirkninger
MEKANISME for GI bivirkninger
* Prostaglandiner har en beskyttende effekt i GI, derfor:
* ↓ COX-1-medieret syntese af prostaglandiner
* ↓ sekretion af HCO3
* ↓ sekretion af mucin
* ↑ udskillelse af syre
Behandle med PPI
eller ved NSAID så combi med prostaglandin analoger
MEKANISME cardiovaskulære
* Selektive COX-2-hæmmere og NSAID’er øger risikoen for blodpropper
* ↓ prostaglandiner
* ↑ vand- og natrium retention
* ↓ renal flow
COXIBer : MEKANISME, hvornår behandles med coxiber? og alternativer
COXIBer
MEKANISME:
* Selektive COX-2-hæmmere
* ↓ GI-bivirkninger ved langtidsbehandling (måneder)
* MEN, ↓ heling af tidligere GI-komplikationer
* MEN, ↑ risiko for blodpropper i hjerte og hjerne
BEHANDLING:
* Restriktiv anvendelse anvendes til patienter, hvor konventionelle NSAID’er forventes at forårsage alvorlig GI bivirkninger
* Vurdering af risikoen for kardiovaskulære bivirkninger
ALTERNATIV?
* Ikke-selektiv NSAID + protonpumpehæmmer