F12 general anæstesi og lokalanæstetika Flashcards
Angiv to definerende kendetegn ved anæstesi:
angiv 5 steder i hjernen som er target:
definernde kendetegn:
-Immobilitet (ingen bevægelse) som reaktion på smertes (men smertesignaler kan overføres)
-Amnesi (hukommelsestab)
vi ved ikke target for general anæstesi: Baseret på adfærdsmæssige handlinger:
1) pons og medullary reticular formation i hjernestammen: stimulerer aktiviteten i dele af hjernen, som er ansvarlig for bevidsthed, søvn, og smertemodulation. Hæmning nedsætter
aktiviteten i disse områder og dermed bevidstheden.
2) thalamic sensory relay nukleus/ Thalamus: Hæmning nedsætter det sensoriske input til cortex.
3) cortex/ hjernebark: bevidst erkendelse og viljestyret adfærd samt højere kognitive processer såsom tale og hukommelse.
4) hippocampus: Hæmning dæmper lagring af hukommelse (bl.a. om indgrebet).
5) Rygmarv: Hæmning dæmper reflekser og motorisk aktivitet, samt hæmmer transmission af sensorisk information (f.eks. smerte) til hjernen.
nævn 3 anæstesi der bruges
angiv to bud på hvordan bedøvelsesmidler virker:
anæstesi:
1)dinitrogenoxid N2O -lattergas
2) ether
3)chloroform
virkning :
-lipid opløselighed
-ion kanaler
hvorfor tænkes bedøvelsesmidler at virke på lipidopløsning?
- Hvad sker der mekanisk, når de er i membranen? (2 ting)
Anæstetika påvirker ionkanaler som er involveret i at hæmme celler: hvilke ionkanaler og receptorer?
Stoffer, der forstyrrer det lipid-dobbeltlaget, har bedøvende egenskaber.
Hvad sker der teknisk set, når de er i membranen?
- Udvidelse af volumen (0,4%)
- Øger membranens flydevne
anæstetika fremmer aktiviteten af GABAA- og glycinreceptorer. Ekstrasynaptiske GABAA-receptorer er særligt påvirket - (så Cl- går ind i cellen)
- Gas og flygtige anæstetika: Aktiver to-pore-domæne K+-kanal (lækagekanaler), som ændrer cellulær excitabilitet (virkninger i thalamus, cortex og hippocampus)
(K+ går ud og Na+ går ind = mere negativ)
- Hæmmer funktionen af ionotropisk glutamat, ACh og serotonin Rs - NMDAR hæmmes af lattergas, ketamin (Ca2+ kan ikke komme ind af receptoren = hyperpol)
general anæstetika indeles i inhalation og IV som inddeles i?
inhalation
- gas: lattergas, cyclopropan
-lipider: ether, halothan, enfluran, desfluran, isofluran, sevofluran og methoxyfluran
her er det særligt isoflurin, sevofluran og desfluran og lattergas der bruges.
IV:
- inducerende: thrioenton, propofol og etomidat
- dissociative: ketamin
se evt s 10
De mest brugte inhalations anastetika: Isoflurane og lattergas N2O. Hvordan administeres inhalations anaestetika?
Angiv physiologiske faktorer der bestemmer effektiviteten af inhalantions anastetika:
Angiv kinetik som bestemmer relative opløselighed:
Gennem lungerne: hvor der er stort overfladeareal
- lipid opløselige stoffer passerer nemt gennem alveolar membran.
fysiologiske faktorer:
- alveolar ventilations rate
- CO
- lever metabolisme
kinetik:
-mellem blod og gas
-mellem olje og gas
Hvad har indflydelse på, hvor hurtigt bedøvelsesmidlet virker?
Hvordan har en gas’s opløselighed en virkning på, hvor hurtigt bedøvelsesmidlet træder i kraft?
fxhvis høj opløselig hvad er partialtrykket? og vil anæstetika virke hurtigt eller langsomt?
- hvad er målet? for denne koefficient
Hvad bestemmer styrken af et bedøevelsesmiddel?
- hvad er målet for denne koefficient?
HASTIGHED:
Blod/gas-koefficient bestemmer, hvor hurtigt anæstesien indtræder og ophører.
- Forholdet mellem mængden af bedøvelsesmiddel i blod og gas
En gas med en høj opløselighed i blodet vil udøve et lavt partialtryk og vil være langsom til at træde i kraft
og at udligne.
En gas med en lav opløselighed i blodet udøver et højt partialtryk og har derfor en hurtig indtræden og udligning
Jo større partialtrykket af et bedøvelsesmiddel er i blodet (og ikke bundet til plasma) - jo større effekt.
MÅL: Lav blod/gas-koefficient (så lattergas har den hurtigste on/off-effekt)
STYRKEN:
Olie: gas koefficienten bestemmer styrken/potency
- Højere opløselighed i lipider = højere styrke
MÅL: Høj olie/gas Højere opløselighed i lipider = højere styrke
For anæstetika til generel anæstesi, er stoffernes potens positivt korreleret med deres olie/ gas fordelingskoefficient. Samtidigt menes anæstetikas virkning hovedsageligt at være medieret via påvirkning af proteiner, herunder ionkanaler, i cellemembranen.
A. Gør kort rede for, hvorfor olie/gas fordelingskoefficientenhar betydning for generelle anæstetikas virkning på proteiner.
Generelle anæstetika menes at binde til hydrofobe lommer i mål-proteinerne. Stoffer med høj olie/gas fordelingskoefficient er lipofile og bindes bedre/lettere til hydrofobe lommer. dvs Jo højere olie/gas fordelingskoefficienten er, jo større evne har et anæstetikum til at interagere med disse hydrofobe lommer og derfor øges potensen med øget koefficient.
Hvad er problemet med bedøvelsesmidler og overvægt? hvilken koefficient
Det er et problem vedrørende olie/gas-koefficient:
- Fedtvæv akkumulerer (opsamler/lagrer) opløselige bedøvelsesmidler
- Indkapsling i fedtvæv gør stoffet mindre tilgængeligt = Der skal bruge mere for at få samme effekt
- Det tager længere tid at fjerne
Større risiko for toksiske hændelser og tømmermændseffekter
Hvad er inhalations bedøvelsesmidlers effekt på hjerte, lunger og lever?
udover tab af bevidsthed
Hvordan påvirker fedme og bedøvelsesmidler hjerte, lunger, leveren og GI
anæstesi:
Hjerte: blodtrykket falder og forstyrrelser i hjertets elektriske system (arytmi-fremkaldelse)
Lunger: Fald i respiration
Lever: Halogenerede forbindelser kan føre til
levertoksicitet
fedme og anæstesi;
Hjerte: Fedme kan være med til at udvikle for højt tryk i lungerne, svigt i højre hjertekammer og atrielle dysrytmier.
Lunger: Fedme øger risikoen for respiratoriske komplikationer pga:
1) nedsat eftergivelighed af brystvæggen på grund af aflejring af fedtvæv på bryst og mave
2) nedsat lungecompliance (stræk og udvige)på grund af øget pulmonal blodgennemstrømning og viskositet
3) kronisk hypoxæmi (kan skyldes lav træning, lipidreduktion i mitrochondrier, obstruktiv søvnapnø)
Lever: Ofte fedtet, med inflammation, som forværres af anæstetisk eksponering
Gastrointestinal (høj risiko for aspiration)
- Sværere at tømme maven, fordi stor mavevolumen fører til større restvolumen, højt abdominaltryk, association af hiatal brok, gastroøsofageal reflukssygdom.
Isoflurane
brug og bivirkninger
N2O/dinitrogenoxid/lattergas
hvordan bruges den og hvilke tagets på cellulært niveau?
bivirkninger ved langvarig brug?
isofluran: oftest brugt inhalations anæstesi
(lipid middel) - ved ikke virkning
bivirkninger:
-Hypotension på grund af koronar udvidelse.
-Hjerteiskæmi kan øges, så det er nødvendigt at bruge med forsigtighed hos dem med koronar sygdom.
-Irritation af bronchiale passager (hoste og irritation af luftvejene)
N2O/dinitrogenoxid/lattergas:
bruges som et supplement til at reducere koncentrationen af andre inhalationsbedøvelse, men fører ikke til bevidstløshed på terapeutisk niveau.
- I modsætning til andre inhalationsbedøvelsesmidler, har den en lille smule smertestillende egenskaber.
Virkning:
Hæmmer NMDA-, AMPA- , 5-HT3- og nACh-receptoren, og øger GABA- og glycin-receptoren
- indtræder/virker hurtigt lavt blod:gas opløselighed
- Nyttig til obstetriske og mindre operationer
Undgå langvarig eksponering, da det kan forårsage depression af knoglemarvsdannelse
IV anæstesi:
thiopental
- targets og bivirkninger
propofol
-target
Etomidate
-target
Ketamine
-target
hvad bruges det til udover bedøvelse?
bivirkninger
alle virker på en receptor mens ketamin har en anden receptor target, angiv hvilke to?
Thiopental (barbiturat-targets GABAA receptoren) så Cl- går ind = hyperpolarisering
- hurtig indtræden
- omfordeles fra hjernen til andre væv, hvilket begrænser virkningen
- Metabolisme langsomt og det mætter (kan akkumuleres)
- Akkumulering forhindrer langvarig, gentagen brug
Bivirkninger :
-Injektion uden for venen eller i arterie, forårsager arterielle spasmer og porfyri (enzymer i blodet kan føre til nekrose)
Propofol:
virker på GABAAR og blokerer Na+ kanaler
- Kræver kontinuerlig infusion for at opretholde anæstesi
- virkningen går hurtigt af/væk
- Meget få bivirkninger
Etomidate:
- virker på GABAAR (modulator og allosterisk agonist)
- virker hurtigt og væk hurtigt (god til korte procedurer)
- Sikker kardiovaskulær profil
- Beskyttelse mod hjerteiskæmi (indiceret i tilfælde af traumatisk hjerneskade, da det reducerer det intrakraniale tryk, men sænker ikke blodtrykket for meget)
- Adrenal suppression (kontraindiceret hos dem med hormonelle ubalancer)
Ketamine
-virker på NMDA-receptoren, da den er en NMDA-receptor-antagonist
- Indtræder efter 2-5 min
- er under kategorien “Disassociativ anæstesi”:
- bevidstheden opretholdes
- amnesi
- smertelindring
- Lammelse eller katalepsi (muskelstivhed)
- Kun let, hvis nogen, respirationsdepression
- Øget hjertefrekvens og blodtryk
Godkendt til brug ved svær depressiv lidelse (ketamin-baseret) (mekanisme ukendt, men NMDAR antagonister er ikke effektive, og det menes at involvere det mekanistiske mål for rapamycin (mTOR), en tyrosinproteinkinase)
Bivirkninger - Hallucinationer (begrænser brugen)
Skal bedøvelsesmidler normalt gives alene eller sammen med andre bedøvelsesmidler.
Hvad kan gives til patienter før bedøvelse for at mindske situationsbetinget angst/få muskler til at slappe af?
hvad gives mens operation og i enden af operationen?
De skal oftest gives sammen med andre kaldes general anæstesi, da de gerne sammen skal være smertestillende, give hukommelsestab, give bevidstløshed og muskel afslappethed - dette kan ikke gøres sikkert med kun ét lægemiddel.
Benzodiazepiner kan gives før (ca. 1 time) inhalation af bedøvelsesmidlet for at gøre muskler afslappede.
- Under operationen:
Inhalationsanæstesi for at opretholde operationen (nitrogenoxid) - Ved slutningen af operationen:
Anticholinesterase-middel til at vende neuromuskulær blokade og et smertestillende middel til post-operative smerte.
angivde 3 klasser for lokal anestetika:
klasser for lokal anestetika: 1) Lokalbedøvelsesmidler:
- Kokain (kun naturligt forekommende, lokalbedøvelse) - dvs. procain (korttidsvirkende), lidokain (mellemvirkende), benzocain, mepivacain (langtidsvirkende)
2) Anti-epileptika:
- phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin
3) Klasse 1 anti-rytmiske lægemidler:
- quinidin, procainamid
angiv Virkningsmekanisme for lokal anastetika
Virkningsmekanisme:
- Hæmning af aktionspotentiale og nervetransmission, via virkning på inhibering af Na+ kanaler (og måske andre ionkanaler og signalformidlere).
- blokeringen af Na+ kanalen kan være brugsafhængig (hydrofil vej) eller brug uafhængig (hydrofob vej)
- først hæmmes Adelta og C-fibre (nociception) derefter sensoriske og motor fibre.
Lokalanalgetika har en vis selektivitet for de sensoriske neuroner, som signalerer smerte. Når udbredelsen af
aktionspotentialer i disses axoner hæmmes, nedsættes smerteopfattelsen.
se slide 34 side 17
hvad sker der når man er i smerte (forklar transmissions signalering) og hvordan kan smerteblokering ske?
hvad gøres for at undgå systemisk effekt ved brug af lokal anæstesi?
hvilke to hovedklasser er der af lokal anaestetika struktur mæssigt?
hvis man har sår og er i smerte impulser transmiteret langs nerven og til ryggraden, som så transmiterer signalet til hjernen hvor det opfattes som smerte.
Ved blokering af smerten kan ske loaklt eller langs nerven eller ryggraden.
se slide 36 side 18
der bruges vasopressin analoger til at inducere vasoconstriktion og mindske reabsorption ind i systemisk cirkulering samt adrenalin, dog ikke hvis patient bruger betablokkere eller har cardiovaskulære sygdomme, hypertension, hypertheroidsm
to hovedklasser for lokal anæstesi:
-aminoester
-aminoamider
