EAL §§ 12-14

Question 1

hvad omhandler EAL § 12?

Answer 1

Forsørgertabserstatning og erstatning for rimelige begravelsesudgifter

Question 2

omhandler § 12 erstatning eller godtgørelse?

Answer 2

Erstatning: “Den som er erstatningsansvarlig for en andens død skal betale erstatning”

Question 3

Hvem er berettiget til at få erstatning for “rimelige begravelsesudgifter”, jf. § 12?

Answer 3

Den der afholder udgifterne

Dvs. uanset om afdøde var forsørger for denne, jf. forarbejderne

U: hvis overgangsbeløb, jf. § 14a er ydet til vedkommende, kan der ikke også ydes erstatning for begravelsesudgifter (disse er allerede en del af § 14a = overkompensering).

Question 4

hvilke udgifter er omfattet af “rimelige begravelsesudgifter”, jf. § 12?

Answer 4

1) udgifter til kiste, 2) anlæg af gravsted, 3) gravsten, 4) bespisning af deltagere, 5) sørgetøj til nærmeste pårørende.

Question 5

er udgifter til vedligeholdelse af gravsted omfattet af “rimelige begravelsesudgifter” i § 12?

Answer 5

Nej, jf. også dommen “Rimelige begravelsesudgifter”

Question 6

hvilket beløb udgør i praksis “rimelige begravelsesudgifter”, jf. § 12?

Answer 6

HR: den samlede udgift, der anses for ”rimelig” er iht. praksis ca. 30.000 kr., jf. dommen ”Rimelige begravelsesudgifter”.

Question 7

kan “rimelige begravelsesudgifter”, jf. § 12 efter omstændighederne udgøre mere end 30.000 kr. i alt?

Answer 7

Beløbet kan (nok) efter konkrete omstændigheder fraviges, fx hvis begravelsen skal ske i udlandet (fragt er dyrt).

Question 8

hvad omhandler dommen “Rimelige begravelsesudgifter”?

Answer 8

Omhandler fastsættelse af beløb for “rimelige begravelsesudgifter”.

12-årig pige døde som følge af fejlbehandling efter indlæggelse på hospital.

Forældre krævede 130.000 kr. i erstatning for begravelsesudgifter.

Højesteret henviser til patiensskadeforsikringens afgørelse som sagde 30.000 kr. var rimelige.

Patientskadeforsikringen:

• De samlede udgifter til begravelsen – uanset de enkeltvist alle er rimelige og dokumenterede – ikke må overstige et vist samlet ”rimeligt” beløb svarende til det gennemsnitlige udgiftsniveau for begravelser i DK.
• Efter praksis er det maksimale beløb som kan kræves erstattet 25-30.000 kr. (medmindre der foreligger særlige omstændigheder – dette er alene givet i forbindelse med begravelser i udlandet)
• Udgiften på ca. 60.000 til vedligeholdelse af gravsted er efter praksis ikke en begravelsesudgift omfattet af § 12.

Question 9

hvilket problem ligger der i, at praksis har fastsat en max. på 30.000 kr. for “rimelige begravelsesudgifter”, jf. § 12?

Answer 9

Dommene vedr. fastsættelse af max. erstatning på 30.000 er en del år gamle. Der er ingen selvstændig regulering af dette i loven. Nogle forsikringsselskaber holder fast i max 30.000 mens andre (fx Codan) har hævet det til 10.000 ekstra. Men som selskab er man ikke forpligtet til at udbetale mere end 30.000

Question 10

hvad skal fradrages ved udregningen af beløbet for “rimelige begravelsesudgifter”, jf. § 12 på 30.000 kr.?

Answer 10

Der skal laves fradrag for evt. begravelseshjælp, jf. Sundhedslovens § 160.

Dette er en del af tabsbegrænsningspligt  har man mulighed for hjælp efter udbetaling DK så skal man ansøge disse først og så skal det fradrages.

Question 11

hvem er berettiget til forsørgertabserstatning efter § 12?

Answer 11

Personer der ikke er omfattet af EAL §§ 13-14 og som faktisk blev forsørget af afdøde
uden der var retlig pligt hertil - f.eks.:

Stedbørn, jf. U1989.343V (”½ års samliv”) og plejebørn.

Forældre der blev økonomisk støttet af det afdøde barn.

Fraseparerede eller fraskilte, der fik hustrubidrag fra afdøde.

Question 12

vil legale børn være omfattet af forsørgertabserstatning efter § 12?

Answer 12

Nej, de er omfattet af § 14.

Question 13

hvad statuerer dommen 1/2 års samliv?

Answer 13

Den statuerer at stedbørn også kan være omfattet af § 12 (forsørgertabserstatning) også selvom SKL og stedbarnets forældre kun har været sammen i 1/2 år.

Dommen er speciel fordi stedbarnet stadig havde en far der ydede fuldt bidrag. Derfor sagde man at barnet skulle have halv kompensation. Man kan derfor overveje om det er overkompensation MEN det er det ikke for havde SKL været i live ville stedbarnet jo have fået denne her forsørgelse.

Question 14

hvordan opgøres forsørgertabserstatning efter § 12 til stedbørn?

Answer 14

Efter normalbidragssatser. (et grundbeløb + fast tillæg = ca. 16.000 pr. år).

Bidragspligten ophører ved det fyldte 18. år, men bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog formentlig pålægges indtil det 24. år.

Hvis ikke der opnås enighed om beløbet, kan det overlades til Statsforvaltningen at fremkomme med en afgørelse, hvori bidragets størrelse fastsættes.

Question 15

hvor meget kan den berettigede få i forsørgertabserstatning efter § 12?

Answer 15

Konkret vurdering: Erstatningen udmåles efter et skøn over omfanget af forsørgelsen, samt hvor længe denne må antages at ville være ydet, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Question 16

skal noget fradrages i beløbet som den berettigede kan få i forsørgertabserstatning efter § 12?

Answer 16

Ja, erstatning for forsørgertab udbetalt efter ASL skal fradrages i erstatningen.

Question 17

hvordan blev forsørgertabserstatning, jf. § 12 beregnet i dommen 1/2 års samliv vedr. stedbarnet?

Answer 17

I dommen var det (halvdelen af*) normalbidraget fra stedfarens død indtil stedbarnet fyldte 18 år. Havde stedbarnets egen far f.eks. været ukendt, ville stedbarnet have fået fuldt bidrag i stedet for halvt. Dette er et eksempel på en konkret vurdering.

Question 18

hvad menes der i § 12 med, at “forsørgelse omfatter også værdien af afdødes arbejde i hjemmet”?

Answer 18

Det betyder, at der også kan kræves forsørgertabserstatning, selvom afdøde var hjemmearbejdende og dermed ikke havde nogen indtjening.

Question 19

Hvordan fastsættes værdien af SKL’s arbejde, hvor SKL var hjemmegående, jf. § 12?

Answer 19

Værdien af skl’s arbejde må i den situation værdiansættes efter de principper, der blev gennemgået under erstatning for tab af erhvervsevne

–> Midlertidig hjemmegående: vurdering skal foretages med udgangspunkt i arbejde som SKL ville være kommet tilbage til eller fået

–> Permanent hjemmegående: vurdering skal foretages med udgangspunk i hvad SKL kunne tjene ved at udføre samme arbejde for andre (vikarprincip).

–> OBS! Forsørgertabserstatning til ægtefælle/samlever og børn udmåles efter de alm. regler i §§ 13 og 14.

Question 20

hvad omhandler EAL § 13?

Answer 20

forsørgertabserstatning til ægtefælle eller samlevende

Question 21

er det både enker og enkemænd der er berettigede til forsørgertabserstatning efter § 13?

Answer 21

Ja, reglen er kønsneutral

Question 22

hvornår opnår en ægtefælle ret til erstatning efter § 13 (betingelser)?

Answer 22

Efterladte opnår ret til erstatning, når afdøde var forsørger enten i faktisk eller retlig henseende.

Question 23

er det en betingelse for at få forsørgertabserstatning efter § 13, at der rent faktisk skete forsørgelse?

Answer 23

Nej, det er underordnet, om der faktisk skete forsørgelse, når afdøde var retlig forpligtet til det iht. Retsvirkningslovens § 2, jf. dommen (”Den fraflyttede forsørger”)

Question 24

hvem har en retlig forpligtelse til forsørgelse?

Answer 24

ægtefæller og registrerede partnere, forældre

Question 25

hvornår bortfalder retten til erstatning som følge af den retlige forpligtelse?

Answer 25

Retten til erstatning som følge af den retlige forpligtelse bortfalder ved separation eller skilsmisse (retlig forpligtelse ophører)

Question 26

Hvis etten til erstatning som følge af den retlige forpligtelse er bortfaldet (fx. pga. skilsmisse) hvad kan i stedet overvejes?

Answer 26

I stedet kan det overvejes om der er ret til erstatning på baggrund af samliv (§ 13) eller om der en ret efter § 12.

Question 27

er planlagt ægteskab tilstrækkeligt til at få forsørgertabserstatning som ægtefælle efter § 13?

Answer 27

Nej. I stedet kan det overvejes om der er ret til erstatning på baggrund af samliv eller om der en ret efter § 12.

Question 28

hvad statuerer dommen “Den fraflyttede forsørger”?

Answer 28

At der kan kræves forsørgertabserstatning efter § 13 selvom der ikke består en faktisk forsørgelse men alene en retlig.

I sagen var ægtefællen fraflyttet + indgivet ansøgning om separation = Separationen var ikke effektueret og ægteskabet bestod derfor retligt, da uheldet skete.

Question 29

hvornår opnår man som samlever ret til forsørgertabserstatning efter § 13?

Answer 29

det afgørende er, om samlivet havde en karakter, ”der gør det rimeligt at sidestille den efterladte med en ægtefælle”.

Question 30

Stilles der krav om bestemt varighed af samlivet før samlever kan få erstatning efter § 13?

Answer 30

Nej, det nævnes udtrykkeligt, at der ikke stilles krav om bestemt varighed af samlivet som efter ASL. Jf. også U1989.343V (”½ års samliv”).

Man kan altså godt have været sammen i en uge i princippet. Det skal dokumenteres fx med fælles konto.

Question 31

Hvad lægges der navnlig vægt på ved vurderingen af om der er tale om et samliv omfattet af § 13?

Answer 31

Realiteterne i samlivet - f.eks. fælles husholdning og økonomi (man har ret til erstatning uanset at efterladte modtog off. forsørgelse som enlig).

Et vist fælles samliv skal der dog have været tale om, jf. ”kæresterne fra 1978”. Rene bofæller bliver derfor ikke berettigede efter denne bestemmelse.

Question 32

medfører en midlertidig samlivsophævelse en fortabelse af retten til erstatning som samlever efter § 13?

Answer 32

Nej, Medfører ikke fortabelse af ret til erstatning, jf. ”kæresterne fra 1978”.

Question 33

Hvis afdøde efterlader sig både en ægtefælle og en samlever, hvem er så berettiget til erstatning efter § 13?

Answer 33

så er begge berettigede til erstatning.

Question 34

hvad statuerer dommen “1/2 års samliv” i relation til erstatning efter § 13?

Answer 34

At selv kort samliv kan statuerer “samlevende” i § 13’s forstand.

SKLs samlevende K var gift men havde levet adskilt fra sin ægtefælle i 2 år (derfor ret til skilsmisse).

Retten lagde vægt på:

• K var flyttet ind hos SKL og havde opsagt sin bolig
• K var flyttet ind med sit barn
• K og SKL havde økonomisk fællesskab

= det var K’s hensigt varigt at bosætte sig med SKL som samlevende.

Question 35

hvad statuerer dommen “Kæresterne fra 1978”?

Answer 35

Omhandler hvorvidt der var tale om samlevende omfattet af § 13. Den statuerer at midlertidig samlivsophævelse ikke medfører fortabelse af retten til erstatning efter § 13.

SKL og M havde været kærester, boet sammen i 25 år og haft fælles økonomi og husholdning = samlevende.

Det faktum, at M kort tid før UT var flyttet ind hos en anden mand (midlertig samlivsophævelse) førte ikke til andet resultat.

Dommen statuerer også, at manglende seksuelt samkvem (vidneforklaring) kun bør tillægges underordnet betydning ved meget langvarige samliv.

Question 36

har det konkrete omfang af SKLs forsørgelse betydning for hvor stor erstatning de efterladte får efter § 13?

Answer 36

Nej, det er underordnet, idet der er tale om en gennemsnitregel

Question 37

Hvor stor erstatning har de efterladte ret til efter § 13?

Answer 37

HR: Erstatning svarer til 30 % af, hvad afdøde ville være berettiget til ved 100 % EET (dvs. årsløn x kapitalfaktor 10 x 30 %), jf. §§ 5-8.

Question 38

gælder der en minimumserstatning for de efterladte efter § 13?

Answer 38

ja, minimum kr. 918.500,- (2014-niveau) (minimumsreglen)

Question 39

Hvornår er minimumsreglen i § 13 relevant?

Answer 39

Anvendes hvis SKL har en årsløn der ville medføre en erstatning under kr. 918.500, eller slet ingen årsløn, men ydede forsørgelse på anden måde f.eks. som hjemmearb.

Question 40

kan minimumsreglen i § 13 fraviges?

Answer 40

Ja, dette er undtagelsen til undtagelsen.

I særlige tilfælde kan der ses bort fra minimumsreglen f.eks. hvis der er tale om forsørgelse af ringe betydning.

Question 41

Kan undtagelsen til minimumsreglen i § 13 anvendes til nedsættelse af erstatning efter § 13, stk. 1, 1. pkt.?

Answer 41

Nej, undtagelsen kan ikke bruges til nedsættelse af erstatning efter § 13, stk. 1, 1. pkt., jf. dommen ”den fraflyttede forsørger”

Question 42

Nævn dom(me), hvor undtagelsen til minimumsreglen finder anvendelse

Answer 42

“Den dårlige forsørger”: SKL døde af kvivstik, havde hovedsagligt levet af sociale ydelser og havde formentlig et misbrug. Erstatning til ægtefælle på 85.000 (dvs. under minimumsreglen). Der var nemlig kun forsørgelse i form af gaver til fødselsdage, lidt mad og lignende.

Question 43

Hvad omhandler og statuerer dommen “Den polske forsørger”?

Answer 43

Omhandler: Hvilken erstatning den efterladte polske ægtefælle af en polsk statsborger skulle tilkendes efter § 13.

Landsretten: tilkendte hustruen mindsteerstatningen efter EAL § 13 – men bemærkede at der ikke i sagen var fremlagt oplysninger om leveomkostninger i Polen, der kunne føre til at fravige mindsteerstatningen. (Havde SKV fremlagt oplysninger, som støttede dennes ovennævnte synspunkt, ville erstatningens størrelse sandsynligvis blevet nedsat.).

= der skal meget til for at komme ned i U til U.

Question 44

hvad omhandler EAL § 14?

Answer 44

Forsørgertabserstatning til efterlevende børn

Question 45

hvem er berettiget til forsørgertabserstatning efter § 14?

Answer 45

De efterlevende børn, som afdøde havde en legal forsørgelsespligt overfor, jf. Lov om Børns Forsørgelse (LBF).

Question 46

er børn der endnu ikke er født berettiget til erstatning efter § 14?

Answer 46

Ja, det omfatter også børn, der ikke var født på det tidspunkt, hvor forsørgeren døde, jf. U1982.696/2V (ufødt barn havde ej udsigt til faktisk forsørgelse

Question 47

hvis afdøde alene havde faktisk forsørgelse over det efterladte barn, er barnet så berettiget til erstatning efter § 14?

Answer 47

Nej, § 14 kræver legal forsørgelsespligt. Barnet kan i stedet være berettiget efter § 12.

Question 48

Hvor stor erstatning har de efterladte børn ret til efter § 14?

Answer 48

Summen af de bidrag som afdøde på skadetidspunktet kunne være pålagt at betale til barnet, jf. LBF* § 14, stk. 1.

Question 49

hvor lang tid kan bidrag til et barn omfattet af § 14 pålægges?

Answer 49

Bidrag kan pålægges indtil barnet fylder 18 år

Der kan ydes bidrag til undervisning el. uddannelse indtil barnet fylder 24 år.

Særlige tillæg til konfirmation kan gives.

Question 50

skal der ske fradrag for nogle ydelser i erstatning givet efter § 14?

Answer 50

Ja, Ydelser iht. ASL (men ikke andre) skal fradrages i erstatningen givet efter EAL.

Question 51

hvad angår bestemmelsen § 14a?

Answer 51

Angår overgangsbeløb

Question 52

hvem er berettiget til overgangsbeløb efter § 14a?

Answer 52

1) Ægtefæller eller samlever (som efter EAL § 13).
2) Anden efterladt person: kun omfattet, hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller samlever og særlige omstændigheder taler herfor

Question 53

hvad er et overgangsbeløb, jf. § 14a?

Answer 53

”en standardiseret kompensation for de forskellige uforudsete og mere eller mindre dokumenterbare udgifter, der som regel vil være forbundet med en ægtefælles eller samlevers død, f.eks. flytteudgifter, udgifter til bistand i hjemmet, begravelsesudgifter mv.…”.

Question 54

hvilke slags personer tænkes der navnligt på ved “anden efterladt person”, jf. § 14a?

Answer 54

Der tænkes navnlig på familiemedlemmer, der havde fælles bopæl med afdøde, og hvor afdøde bidrog til husholdningen fx bror eller søster til afdøde eller forældre til større børn, der bidrog til husholdningen.

OBS: Der kan ikke generelt ydes overgangsbeløb til forældre efter mindreårige børn – der skal være tale om et vist økonomisk tab.

Question 55

hvor meget kan den berettigede få efter § 14a?

Answer 55

Kr. 162.000,- (2017-niveau).

Question 56

er der visse andre former for erstatning/beløb der vil udelukke overgangsbeløb efter § 14 a?

Answer 56

JA

1) Der kan ikke tillige ydes erstatning for begravelsesudgifter.
2) Hvis der ydes overgangsbeløb efter ASL, så bortfalder retten efter EAL, idet beløbene er identiske