Arbejdsskadesikringsloven

Question 1

hvad er loven (ASLs) formål?

Answer 1

at yde erstatning eller godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade, jf. § 1.

Question 2

er det et et krav for erstatning efter ASL, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende?

Answer 2

Nej, ASL dækker på en form for objektivt grundlag

Question 3

hvad er den særlige forskel på EAL og ASL med hensyn til ansvarsgrundlag?

Answer 3

ASL: kræver ikke at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende

EAL: forudsætter ansvar

Question 4

hvis en arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende, retter man så krav efter ASL eller EAL?

Answer 4

Man kan rette krav efter begge

Question 5

Er AES omfattet af FVL regler?

Answer 5

Ja - deres afgørelser er omfattet

Question 6

hvad betyder det, at AESs afgørelse er omfattet af FVLs regler?

Answer 6

AES skal opfylde:

Myndighed skal oplyse sagen

Krav om partshøring

Begrundelse

Klagevejledning

Question 7

hvad er en sikringspligt?

Answer 7

En pligt for arbejdsgiveren til at tegne forsikring mod ulykker/skader på arbejdspladsen

Question 8

har arbejdsgivere i DK pligt til at tegne forsikring (for sine ansatte)?

Answer 8

Ja, det er der der hedder en sikringspligt, jf. § 50

Question 9

hvad er konsekvensen af at en arbejdsgiver omfattet af kravet om lovpligtig forsikring IKKE har en forsikring?

Answer 9

arbejdsgiver skal betale forholdsmæssig præmie til AES, § 51.

Question 10

hvad sker der hvis der sker en ulykke, og arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring?

Answer 10

AES betaler erstatningen til SKL  AES har derefter fuld regres mod arbejdsgiveren, jf. § 52

Question 11

hvem er berettiget (omfattet) af ASL?

Answer 11

HR: Personer ansat til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver (m.fl.), jf. § 2

Krav at der er en form for ansættelse

Question 12

kan personer der ikke laver arbejde her i landet også være omfattet af ASL?

Answer 12

der kan være ansatte som fx er udsendt (fx mærsk udsendt på boreplatforme) og som derfor reelt ikke udfører arbejde i landet men som stadig er omfattet.

Question 13

er selvstændigt erhvervsdrivende berettiget efter loven (og dermed sikringspligtige?)

Answer 13

Selvstændige erhvervsdrivende kan tegne forsikring for sig selv, jf. ASL § 48, stk. 2

Question 14

hvad er definitionen af en arbejdsskade i ASL?

Answer 14

”Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a.”

Question 15

er det et krav at skaden skal være en følge af arbejdet før den er omfattet af definitionen “arbejdsskade” i ASL?

Answer 15

JA

Tilskadekomsten skal have en forbindelse til SKLs arbejde, jf. ”Eksportchaufførens diskoteksbesøg” og ”Direktørens dragebådsregatta”.

Question 16

er det ALTID et krav for at være omfattet af ASL, at skaden er en følge af arbejdet?

Answer 16

Nej - der er en undtagelse i § 10a.

Herefter er alle sikret efter denne lov har ret til erstatning for følgerne af en terrorhandling – uanset skaden ikke kan anses for en følge af arbejdet.

Question 17

hvad omhandler dommen ”Direktørens dragebådsregatta”.?

Answer 17

hvorvidt en direktørs fald og deraf følgende knæskade til firmaarrangement var en arbejdsskade omfattet af ASL = det var den ikke fordi:

• Uheldet skete i forbindelse med en fodboldkamp, som nogle af deltagerne i sammenkomsten selv havde taget initiativ til.
• Uheldet havde derfor ikke en sådan naturlig forbindelse med det firmaarrangement, som arbejdsgiveren var ansvarlig for = ikke omfattet af § 6 (arbejdsskade)

Question 18

Hvis SKL i dommen ”Direktørens dragebådsregatta” var kommet til skade i forbindelse med fx. dragebådsregattaen og ikke fodboldkampen, ville udfaldet af dommen så være endt anderledes.?

Answer 18

Formentlig

Højesteret udtalte nemlig at selve deltagelsen i dragebådsregattaen, men også den efterfølgende sammenkomst i sommerhuset tilhørende direktøren for B A/S anses for et firmaarrangement omfattet af ASL

Question 19

hvad omhandler dommen “Eksportchaufførens diskoteksbesøg”?

Answer 19

Chauffør var i Italien i forbindelse med arbejde. Han valgte selv at tage på diskotek og blev på vejen fra dette til lastbilen banket af 4 mænd = skadet + førtidspensionist. Spørgsmålet var om dette var en arbejdsskade omfattet af ASL.

Højesteret sagde NEJ. Diskoteksbesøget havde ikke nogen nødvendig eller naturlig forbindelse med SKLs arbejde

Question 20

Hvis chaufføren i dommen “Eksportchaufførens diskoteksbesøg” var blevet skadet i forbindelse med fx. indkøb og ikke diskotek, kunne dommen så være endt anderledes?

Answer 20

Ja

Højesteret udtalte nemlig ”I praksis er langturschauffører omfattet af ASL – ikke alene under udførelsen af selve arbejdet men også i forbindelse med restaurantbesøg, indkøb o.l. der har en nødvendig eller dog naturlig forbindelse med arbejdets udførelse”

Question 21

hvad er definitionen på en ulykke efter ASL?

Answer 21

”Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.”, jf. § 6.

Question 22

er straks - og brosymptomer stadig relevante ved vurdering af en ulykke under ASL?

Answer 22

Ja. Vi kigger stadig på straks – og brosymptomer. Den strækker sig dog mere ved arbejdsskade.

Question 23

hvem har bevisbyrden for at en ulykke er sket?

Answer 23

SKL har bevisbyrden for at ulykke er sket + egnethed, jf. ”Den uegnede hændelse”.

Question 24

hvad betyder kravet om egnethed i relation til en ulykke efter ASL?

Answer 24

Der er krav om egnethed - hændelse/påvirkning skal være egnet til at forårsage personskade. Omfatter også forventelige eller sædvanlige påvirkninger.

Question 25

hvad omhandler/statuerer dommen “Den uegnede hændelse”?

Answer 25

omhandlede hvorvidt en lærers rygskade var arbejdsrelateret (hun drejede sig i gården for at undgå elev og fik så skade).

Højesteret udtaler, at SKL skal bevise, at

1) hændelsen/påvirkningen har sammenhæng med arbejdet eller de forhold, det udføres under,
2) at der er sket en personskade, og
3) at der er årsagssammenhæng

I den konkrete sag fandt Højesteret særligt på baggrund af Retslægerådets besvarelse, at SKL ikke havde bevist årsagssammenhæng

Question 26

hvornår skal anmeldelse af arbejdsskade ske?

Answer 26

HR: anmeldelse inden for 9 dage efter UT, hvis skaden forventes at give anledning til erstatning efter ASL, jf. § 33, stk. 1.

Question 27

gælder der særlig anmeldelsesfrist hvis der SKL dør?

Answer 27

ja - anmeldelse skal så ske indenfor 48 timer (uanset hvornår ulykken skete)

Question 28

hvornår regnes anmeldelsesfristen fra hvis der er tale om erhvervssygdom?

Answer 28

fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige får kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget, jf. stk. 3

Dette er modsat ved ulykke hvor HR jo er 9 dage efter UT.

Question 29

Hvor skal anmeldelse af arbejdsskade ske til?

Answer 29

Anmeldelse skal ske til forsikringsselskab eller til AES, jf. § 33.

Nogle kan også finde på først at sende det til deres forsikringsselskab som derefter sender det videre til AES.

Question 30

hvad er konsekvensen af ikke at overholde pligter (såsom anmeldelsespligten) iht. ASL?

Answer 30

Kan være strafbelagt, jf. § 82.

Question 31

hvem skal anmelde arbejdsskaden?

Answer 31

Anmeldelsespligten påhviler primært arbejdsgiveren

Question 32

er det altid arbejdsgiveren der skal anmelde arbejdsskaden?

Answer 32

Nej, ved erhvervssygdomme har læger og tandlæger også anmeldelsespligt

Question 33

hvornår har SKL eller efterladte frist for at anmelde en arbejdsskade?

Answer 33

HR: SKL og efterladte har anmeldelsesfrist på et år fra UT, jf. § 36

Undtagelse (§ 36, stk. 1, 3. og 4. pkt.): Der kan ses bort fra 1-års fristen, hvis det godtgøres, at SKL a) har været udsat for en arbejdsskade, b) og at SKL eller efterladte har ret til erstatning (ved vurdering af årsagssammenhæng efter denne bestemmelse finder § 12, stk. 2 ikke anvendelse).

Erhvervssygdom (§ 36, stk. 1, 2. pkt.): Fristen løber fra tidspunktet for kendskab til, at sygdom er erhvervsbetinget.

Question 34

Hvis ydelser kan kræves dækket efter både ASL og en anden lov, hvilken gælder så?

Answer 34

ASL. Ydelser efter ASL er primær i forhold til andre love, jf. ASL § 77

Question 35

hvad betyder det at ydelser efter ASL er primær ift. andre (§ 77)?

Answer 35

Dvs. der er 1) ingen regresret mod en ansvarlig skadevolder og 2) dennes erstatningspligt nedsættes i det omfang, der skal betales erstatning efter ASL, jf. § 77.

Question 36

hvad kan kræves erstattet efter ASL?

Answer 36

ASL § 11 opremser udtømmende, hvad der kan erstattes efter ASL:

• Udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler, jf. § 15
• EET, jf. § 17 og § 17a
• VM, jf. § 18
• Overgangsbeløb til efterladte (ved dødsfald), jf. § 19
• Forsørgertabserstatning, jf. §§ 20-22
• Godtgørelse til efterladte, jf. § 23

Question 37

hvem har bevisbyrden for at skaden/døden var en følge af arbejdsskaden (årsagssammenhæng)?

Answer 37

Det har SKL, principielt - men denne er meget lempelig, jf. formodningsreglen i § 12

Question 38

hvad siger formodningsreglen i § 12?

Answer 38

”Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden (formodning for årsagssammenhæng), medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet er fastsat i denne lov”.

Question 39

hvad omhandler dommen “Det uvisse svar fra RLR”?

Answer 39

Statuerer at bevisbyrdekravet for årsagssammenhæng er meget lempeligt.

SKL får arkivkasser i hovedet = arbejdsskade.

ASK vurderer EET til 65 %. SKL får konstatereret fibromyalgi, så EET forhøjes til 100 %.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen grundet manglende årsagssammenhæng til SKLs fibromyalgi, hvilket var den væsentligste årsag til forværringen af EET.

Højesteret:

• Ankestyrelsen har bevisbyrde for, at det er overvejende sandsynligt, at A’s koniske smertesyndrom skyldes andet end arbejdsskaden, jf. ASL § 12, stk. 2.
• RLR’s svar kan ikke forstås således, at RLR finder, at det beskrevne kroniske smertesyndrom ikke kan være en følge af arbejdsskaden eller at det er overvejende sandsynligt, at syndromet ikke er en følge af arbejdsskaden.

= Ankestyrelsen havde ikke godtgjort, at der med overvejende sandsynlighed ikke forelå årsagssammenhæng mellem SKLs tilstand og arbejdsulykken, jf. den dagældende ASL § 13 (nu § 12, stk. 2)

Question 40

Er det lovpligtigt som arbejdsgiver at tegne arbejdsskadeforsikring på sine arbejdstagere?

Answer 40

JA

Question 41

Hvad statuerer U2003.1033H (”Eksportchaufførens diskoteksbesøg”)?

Answer 41

Højesteret (og Landsretten) vurderede, at SKL’s diskoteksbesøg ikke havde nogen nødvendig eller naturlig forbindelse med SKL’s arbejde, og at overfaldet på gaden uden for parkeringspladsen derfor ikke var omfattet af ASL – overfaldet kunne ikke anses for et ulykkestilfælde omfattet af ASL.

Question 42

Har en arbejdsgiver pligt til at anmelde en arbejdsskade efter ASL?

Answer 42

JA

Question 43

Hvad er anmeldelsesfristen for SKL for at anmelde en sag efter ASL?

Answer 43

Udg.pkt. 1 år fra ulykken, jf. § 36, stk. 1, 1. pkt., men der kan ses bort fra 1-års fristen, hvis det godtgøres, at skl a) har været udsat for en arbejdsskade, b) og at skl eller efterladte har ret til erstatning, jf. § 36, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Question 44

Hvad siger ASL § 12, stk. 2?

Answer 44

At der gælder et omvendt bevisbyrdekrav, dvs. en særdeles lempelig bevisbyrderegel om, at der er formodning for årsagssammenhæng, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet er fastsat i denne lov.

Question 45

Når der træffes en afgørelse om midlertidig EET, betales erstatningen så altid som en løbende ydelse eller som et kapitalbeløb?

Answer 45

Som en løbende ydelse.

Question 46

Hvis der træffes endelig afgørelse på 65 % EET, hvor meget af denne erstatning kan så kapitaliseres (til et engangsbeløb)?

Answer 46

EET-erstatninger ved EET over 50 % udbetales som udgangspunkt som en løbende ydelse. Der kan dog ske kapitalisering op til 50 % EET. Eksempel: Får man således et endeligt EET på 65 %, så kan man anmode om kapitalisering (engangsbeløb) af EET op til 50 %, mens de resterende 15 % vil blive betalt som løbende ydelse.

Question 47

Er det et krav for at få erstatning efter ASL, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende?

Answer 47

NEJ