Differencekrav Flashcards
hvad er differencekrav?
De krav, der kan kræves erstattet efter EAL, når en skade både er omfattet af ASL og EAL.
hvis begge love giver samme erstatning, hvilken skal så vælges (hvordan opgøres det)?
Iht. ASL § 77 er ASL primær i forhold til et EAL-krav mod en ansvarlig skadevolder (det samme krav kunne nok udledes af den almindelige tabsbegrænsningspligt).
Hvorfor opstår differencekrav?
Differencekravene opstår, fordi at der er forskel i opgørelsen af erstatningerne efter de to love.
I hvilket omfang har skadelidte pligt til at forfølge sit krav efter ASL?
Efter praksis er retstilstanden formentlig den; at SKL har pligt til at udnytte muligheden for at opnå erstatning iht. ASL, men SKL har ikke pligt til at forfølge sit ASL-krav udover den første administrative afgørelse – dvs. AES-afgørelsen.
hvis SKL ikke forfølger sit krav efter ASL, hvad er konsekvensen heraf så?
Manglende overholdelse af denne pligt må betyde; at SKL´s tabsbegrænsningspligt ikke kan anses for overholdt. Der vil herefter følgelig i EAL-erstatningen blive fradraget den ASL-erstatning, som SKL ville kunne have opnået.
skal krav efter ASL forfølges før krav efter EAL?
Ja, hvis kravet er omfattet af både ASL og EAL (dvs. navnlig VM, EET, forsørgertab, overgangsbeløb og godtgørelse til efterladte),
kan SKL forfølge et krav omfattet af EAL mod erstatningsansvarlige SKV, hvis ASK (nu AES) har truffet afgørelse om, at skaden ikke er omfattet af ASL?
JA (også selvom afgørelsen ikke er blevet indbragt for Ankestyrelsen).
hvordan er det smartest at behandle en differencekravs-sag?
Når man har en sag, der både er omfattet af ASL og EAL, er det en fordel at anskue den som to separate erstatningssager; Dvs. først opgøres de samlede krav efter ASL og dernæst efter EAL –> trækker dem fra hinanden = differencen
En sådan opdeling anskueliggør også, hvorvidt det kan være en fordel for SKV, at skønne over EET i EAL-sagen for at stoppe TAF – denne mulighed kan nemt gå tabt, hvis man blander sagerne for meget sammen.
hvilke krav er omfattet af differencekrav?
- Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab (EAL § 1 ctr. ASL § 15) og advokatomk. FAL § 32, stk. 3.
- Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (EAL § 2 ctr. ASL § 17, stk. 3)
- Godtgørelse for svie og smerte (EAL § 3)
- Godtgørelse for varigt mén (EAL § 4 ctr. ASL § 18)
- Erstatning for tab af erhvervsevne (EAL §§ 5-9 ctr. ASL §§ 17-17a, 24, 26 og 27)
o Midlertidig
o Varig - Forsørgertabserstatning (EAL §§ 12-14 ctr. ASL §§ 20-22)
- Overgangsbeløb (EAL §§ 14a ctr. ASL § 19)
- Begravelsesudgifter (EAL § 12)
- Godtgørelse til efterladte (EAL § 26a ctr. ASL § 23)
Hvornår er forfaldstidspunktet for differencekrav?
Hovedregel: Værdi af erstatning efter ASL opgøres pr. forfaldsdatoen for erstatning efter EAL - fastslået ved dommen ”Forfald for Dif.krav”.
kan der opstå differencekrav hvis SKL har helbredelsesudgifter?
Denne post bør som udgangspunkt ikke give anledning til differencekrav, da helbredelsesudgifter efter ASL er de samme som efter EAL = intet krav efter EAL.
kan der opstå differencekrav hvis SKL har andet tab, jf. EAL § 1?
Andet tab eksisterer ikke under ASL og vil derfor kunne give anledning differencekrav.
FX kunne egenbetaling til handicapvenlige ændringer i boligen og handicapbil efter omstændighederne være omfattet af EAL § 1, men er det ikke efter ASL § 15.
Det kunne også være forlængelse af uddannelse der er omfattet af EAL § 1 men ikke af ASL § 15.
kan der opstå differencekrav ved tabt arbejdsfortjeneste?
Reguleres af EAL § 2 og ASL § 17, stk. 3
JA, der er næsten altid differencekrav på TAF.
Fordi SKL i dif.kravssag har krav på TAF på helt sædvanlige vilkår, hvis betingelserne herfor i EAL § 2 er opfyldte
hvad statuerer dommen “Top toy?
at endeligt EET på 15 % eller derover efter ASL medfører ophør af retten til TAF pr. virkningstidspunktet
Højesteret om TAF: der skal være sammenfald ml. det tidspunkt, hvor retten til TAF ophører, og det tidspunkt, hvor retten til erstatning for EET indtræder, således at der ved erstatningsdækningen hverken opstår ”overlapning” eller ”huller” ml. de to erstatningspoter. SKL havde derfor ikke krav på TAF efter den 1. februar 2005 (dvs. virkningstidspunktet for ASK’s afgørelse fra juni 2005).
Højesteret om SS: det måtte lægges til grund, at SKL fortsat var syg, da den maksimale godtgørelse blev nået den 21. juli 2004. På det tidspunkt havde ASK endnu ikke truffet afgørelse om at tilkende SKL VM. SKL skulle derfor have SS frem til den 21. juli 2004 (dvs. SS op til maksimum). = SS kan fås indtil VM vurderes.
kan der opstå differencekrav ved Svie og smerte (EAL § 3)?
Som UP Nej
ASL hjemler ikke godtgørelse for svie og smerte, hvorfor der som udgangspunkt ikke er beregningsmæssige problemer vedrørende denne post i diff.kravs-sager.
AES’ vurdering af varigt mén i ASL-sagen stopper retten til godtgørelsen.