Årsagssammenhæng

Question 1

Hvad gør retslægerådet?

Answer 1

Instans, der afgiver lægelige skøn til brug for domstolene, jf. Retslægerådsloven § 1.

Udtaler sig om årsagssammenhæng.

Udtaler sig ikke om mén og erhvervsevnetab.

Retslægerådet er den højeste myndighed (højere end AES) ift. vurdering af årsagssammenhæng.

Question 2

Hvad gør AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring)?

Answer 2

Er en udmålingsinstans, der primært skal vurdere (fastsætte størrelsen af) varigt mén og erhvervsevnetab.

AES’ udtalelser har ikke bevismæssig vægt i relation til årsagssammenhæng over for Retslægerådet, jf. nedenfor.

Question 3

Er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelser bindende?

Answer 3

udtalelser er vejledende. De kan altså ikke binde parterne

Question 4

hvad kan man få dækket efter ASL (hvad er omfattet)?

Answer 4

Man kan få dækket 1) varige mén og 2) erhvervsevnetab. Men IKKE svige og smerte eller tabt arbejdsfortjeneste (det er kun EAL).

Question 5

hvad er erstatningsbetingelserne der skal være opfyldt for at være omfattet af EAL?

Answer 5

1) ansvarsgrundlag, 2) årsagssammenhæng, 3) økonomisk tab

Question 6

hvad kan man få dækket efter EAL (hvor man ikke samtidig er dækket af ASL)?

Answer 6

1) Tabs arbejdsfortjeneste
2) Svige og smerte
3) Varige mén
4) Erhvervsevnetab

Question 7

hvad er årsagssammenhæng?

Answer 7

Kæde der binder en ansvarspådragende handling sammen med et evt. tab

Question 8

hvis skaden både er omfattet af ASL og EAL, hvad dækker så hvad?

Answer 8

EAL: 1) Diff. erhvervsevnetab, 2) Tabt arbejdsfortjeneste, 3) svige og smerte

ASL: 1) varige mén og 2) Erhvervsevnetab

Question 9

er der lovbestemte regler om årsagssammenhæng?

Answer 9

De er i det væsentligste ulovbestemte og skabes derfor af retspraksis.

Det er derfor vigtigt at kende retspraksis på området.

Det er også vigtigt at gøre sig klart, at retssager om årsagssammenhæng afgøres af dommere (dvs. jurister) og ikke af læger, og at der kan være forskel på den juridiske og den medicinske vurdering af årsagssammenhæng.

Question 10

Hvad er de væsentligste beviser til at få belyst årsagssammenhæng?

Answer 10

De væsentligste - men ikke de eneste beviser:

• Journaler fra egen læge og hospitaler: strakssymptomet
• Speciallægeerklæringer: efter 8-12 mdr. laver man speciallægeundersøgelse

Question 11

hvad omfatter EAL § 1?

Answer 11

Personskade

Question 12

Kan AES og RLR give udtalelse både før under sagen (efter stævning)?

Answer 12

AES kan afgive udtalelser både udenretligt (før retssagen) og indenretligt (under verserende retssag).
Deres udtalelse kan bruges både før og efter stævning.

RLR kan kun bruges efter stævning. Vigtigt!

Question 13

Hvis der er uenighed mellem RLR og AES om årssagssammenhæng, er der så en af vurderingerne der tæller mere end den anden?

Answer 13

Så er det RLR’s vurdering, der tæller, jf. U2012.2637H; ”Det hovedsageligt lægefaglige spørgsmål”

Question 14

hvad omhandlede dommen “Det hovedsagligt lægefaglige spørgsmål” om?

Answer 14

MAINPOINT: RLR afgørelse går forud for AES

SKL havde arbejdet som tømrer siden 1982. SKL fik et knætraume i 1985. I 1999 fik SKL slidgigt i knæ. SKL anmeldte lidelsen (slidgigten) som en erhvervssygdom til AES (en erhvervsbetinget lidelse).
Der var altså årsagskonkurrence mellem knætraume ifm. sport (primære årsag til udvikling af slidgigt) og belastning ved tømrerarbejde (accelerer og forværre udviklingen).

AES og AST: Sag afvist som en erhvervssygdom. Begrundelse: Slidgigten skyldes knætraumet fra 1985.

RLR Fordelingen af skaden på de to årsager kunne af retslægerådet ikke anføres (konkluderes). RLR fandt det overvejende sandsynligt, at mange års tømrerarbejde havde accelereret og forværret udviklingen af slidgigtforandringerne. Højesteret fandt derfor, at slidgigtslidelsen var en erhvervssygdom.

Question 15

kan man anvende videooptagelser som bevis for hvor stor SKLs skade er (VM og EET)?

Answer 15

Ja, jf. dommen “Videooptagelserne”.

Retslægerådet udtalte: ”Under forudsætning af, at videooptagelserne vedrører SKL, er det Retslægerådets opfattelse, at den helbredsmæssige tilstand på disse videooptagelser ikke er forenelige med den fysiske aktivitet, som SKL ses at kunne udfolde i de fremlagte videooptagelser.”.

Retslægerådet udtalte endvidere (jf. svar på spg. 9): ”…Retslægerådet finder det mest sandsynligt, at sagsøgers gener efter uheldet 28.06.2003 har haft forbigående karakter, og at de angivne varige gener er begrundet i andre årsager.”.
Skadelidte har altså efter RLR’s udtalelse ikke løftet bevisbyrden

Question 16

hvad er konsekvensen af at SKL faker sine symptomer?

Answer 16

Hvis man bliver fundet for at have faket sine symptomer så kan man blive dømt efter STRFL og kan blive dømt til at betale tidligere erstatning der er givet tilbage. Der starter da først en efterforskningssag som i tilfældet med dommen “Videooptagelserne”.

Question 17

hvad statuerer dommen “videotptagelserne”?

Answer 17

Hovedregel = Når sagen har været i Retslægerådet til vurdering af årsagssammenhæng, bør sagen genforelægges for AES til udmåling af VM og/eller EET.

Undtagelse = Sagen bør dog ikke (gen)forelægges for AES, hvis Retslægerådet helt klart svarer, at der ikke er årsagssammenhæng mellem ulykken og samtlige SKL’s gener, da der så vil være tale om overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341.

Question 18

Hvilke betingelser skal være opfyldt før der foreligger årsagssammenhæng?

Answer 18

1) Egnethed, 2) konkurrerende skadesårsager må ikke være skyld i skaden (obs skal lige tjekkes op på), 3) adækvans

Question 19

hvad betyder det at skaden skal være adækvat?

Answer 19

Påregnelighed: Kunne SKV regne med den følge af hans handling, der forelå. Foretages ud fra konkret og objektiv vurdering.

Hvis der ikke er adækvans, er sammenhængen inadækvat, og det vil ikke være muligt at pålægge et erstatningsansvar.

Question 20

hvad betyder egnethedskriteriummet?

Answer 20

Kan uheldet medfører skaden?

Det er ”kan” og ikke ”har”, idet den endelige sammenhæng først kan vurderes, når det er klarlagt, om der er konkurrerende årsager.

Question 21

Hvilke 4 kriterier kan der tages UP i ved vurderingen af om egnethedskriteriummet er opfyldt?

Answer 21

De 4 kriterier, der opstilles i den norske Højesteretsdom ”Lie-sagen”:

1) Skadeevne: Uheldet skal kunne medføre skaden
- -> Kan belyses ved vidneforklaringer, politirapport, taksatorrapporter ved. køretøjerne, fotos af køretøjerne, crash-test.

2) Der skal være akutsymptomer (strakssymptomer)
- -> Kan primært belyses ved skadestuejournal og journaler fra egen læge og behandlere i øvrigt.

3) Der skal være brosymptomer fra initialskaden til de varige gener
- -> Kan primært belyses ved egen læges journal og journaler fra behandlere.

4) Sygdomsbilledet skal være foreneligt med skadeårsagen
- Indeholder et dynamisk vilkår om, at generne skal stemme overens med den lægelige kundskab på området.
- Der må ikke være konkurrerende og mere sandsynlige årsager til generne
Vil primært kunne belyses ved forelæggelse for Retslægerådet.

Question 22

Giv et eksempel på en type sag hvor sygdomsbilledet ikke er foreneligt med skadesårsagen (4 kriterie i egnethedstesten)? dvs. en type sygdom som ofte er svær at bevise?

Answer 22

WP: Fx skadelidte har fået piskesmæld som er forværret over længere tid. Piskesmæld er genetialt dvs. det forværres ikke over tid. Derfor er denne forværring (sygdomsbilledet) ikke forenelig med skadesårsagen.

Question 23

kan der bevises årsagssammenhæng hvis en WP-skade er forværret over tid?

Answer 23

Som UP nej. Piskesmæld er genetialt dvs. det forværres ikke over tid.

Question 24

hvad er en taksatorrapport og hvornår bruges den?

Answer 24

Vurdering af hvor skadet fx. en bil er – estimeret vurdering. Det koster fx kun 5.000 at få den lavet eller den er totalskadet så den kan ikke laves.

Den bruges til at vurdere skadeevnen dvs. om skaden var egnet til at lave pgl. skade.

Question 25

Er der en minimumsgrænse for hvad der kan medvirke piskesmæld?

Answer 25

Nej, der er ikke nogen nedre grænse for hvad der kan medvirke piskesmæld, jf. Retslægerådets årsberetning. Dette følger også af princippet om ”at man må tage den skadelidte som den skadelidte er” uanset om denne er følsom. Det afgørende er dog at bevisbyrden kan løftes.

RLR kan ikke anføre noget sikkert om, hvor stor en påvirkning der generelt kræves, men selv relativt små påvirkninger kan efter omstændighederne bevirke en piskesmældslæsion. RLR anfører, at det afgørende er, om der er en tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og symptomdebuten – dvs. om der er straks- og brosymptomer, jf. RLR’s årsberetning fra 2007 (s. 19-23) og årsberetning fra 2008 (s. 11-12).

Question 26

hvad er strakssymptomer og er disse et krav for erstatning?

Answer 26

HR - JA: Hvis man skal have erstatning for følger efter en skade, kræver det, at generne opstår i forbindelse med skaden eller som udgangspunkt senest indenfor få dage (udg.pkt. max 3 dage). Det kaldes strakssymptomer.

(AES praksis)

Question 27

er der nogle skader som ikke er strakssymptomer og som alligevel opfylder kravet om egnethed (og dermed årsagssammenhæng)?

Answer 27

Ja - følgende undtagelser:

Ved psykiske skader kan der gå en vis tid mellem påvirkning og udvikling af gener/ symptomer. Det vil sige, at der kan gå en periode fra skaden sker til symptomerne opstår.

Ved multiple skader, specielt med alvorlige kvæstelser (hvor man f.eks. er indlagt på et hospital og får smertestillende medicin), kan en eller flere af de alvorlige skader ’overskygge’ andre mindre skader, så symptomer fra disse først kommer til udtryk senere i sygdomsforløbet.

Question 28

hvad er brosymptomer og er disse et krav for at uheldet kunne medføre skaden?

Answer 28

Der er også krav om, at de gener, som opstår i forbindelse med skaden, er til stede hele tiden. Symptomerne kan variere i intensitet over tid, men skal være til stede også når skadens følger skal vurderes i AES. Det kaldes brosymptomer.

Question 29

Hvad er medicinsk årsagssammenhæng?

Answer 29

Det er et krav, at de gener man har ud fra en lægelig vurdering (medicinsk årsagssammenhæng) kan være opstået som følge af skaden (man får kun ondt i den finger, man slår med hammeren, og ikke andre steder).

Question 30

hvad er en konkurrerende skadesårsag?

Answer 30

Et udtryk for, at andet end følgerne efter skaden indvirker på tabet. Det kan være forhold, der bestod før uheldet

Question 31

hvem har bevisbyrden for at der foreligger en konkurrerende skadesårsag?

Answer 31

HR: SKadevolder

MEN Formentlig forskellig bevisbyrde afhængig af om det er forudbestående eller efterfølgende opståede konkurrerende årsager.

Question 32

hvad er konsekvensen af SKL ved skadestidspunktet har et Igangværende ikke-afsluttet sygdomsforløb?

Answer 32

Konkurrerende skadesårsag. Følgerne efter dette skal ”fratrækkes” i skadefølgerne efter uheldet.

Question 33

hvem har bevisbyrden hvis det ikke godtgøres, om det er følger fra den forudbestående sygdom eller uheldet, der er årsag til tabet?

Answer 33

Skadevolder må frifindes, jf. beviskravene til årsagssammenhæng.

Question 34

Hvad er konsekvensen af at SKL har et forudbestående afsluttet sygdomsforløb?

Answer 34

Det er blot et udtryk for SKLs normalbaggrund – ”man må tage SKL som SKL er”, jf. dommen om “Laboratoriemesteren”.

• Giver ofte anledning til diskussion om EET-%** og årsløn.

Question 35

hvad statuerer “Laboratoriemesteren”?

Answer 35

Omhandlede: SKL var udsat for to ulykker. SKL havde ikke EET efter ulykke 1 og var kun sygemeldt i kort periode. AES fastslog at der var EET som følge af ulykke 2.

Højesteret udtalte at 1) SKLs EET ikke var nedsat forud for ulykke 2 og, 2) at SKLs grundet hans psykiske konstitution og tidligere tilsvarende læsion var særligt sårbar, hvilket må antages at have påvirket erhvervsevnetabets omfang, er UDEN BETYDNING for den erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse

Pointe: Højesteret konkluderer således = Som SKV må man tage SKL, som SKL er = årsagssammenhæng

Question 36

hvad er efterfølgende konkurrerende skadesårsager?

Answer 36

Et udtryk for, at der i forløbet efter ulykketidspunktet og uafhængigt af dette opstår sygdomme, der influerer på SKL’s tab.

Question 37

hvem har bevisbyrden for efterfølgende konkurrerende skadesårsager og hvad skal bevises?

Answer 37

SKV - den er relativt skærpet.

Det er derfor væsentligt for SKV i denne situation at få påvist:

Om de efterfølgende skadeårsager – der udmærket kan have sin årsag i latente* sygdomsanlæg, der var tilstede før UT – ville være opstået uafhængigt af UT.

Om disse efterfølgende skadeårsager (vil) medføre(r) et tab.

*Som eksisterer, men indtil videre er skjulte (f.eks. hvis man før UT har forhøjet blodtryk, og man efter UT får en blodprop, eller hvis man før UT har degenerative forandringer (slidgigt) i nakken, og man efter UT får nakkesmerter).

Question 38

hvem kan SKV spørge for at få afklaring på hvorvidt der en efterfølgende konkurrerende skadesårsager?

Answer 38

Retslægerådet: kan spørge dem om hvorvidt den efterfølgende skade har betydning og kan så fratrække dette (hvis den har betdýdning)

Question 39

hvad er hensynet bag adækvanskravet?

Answer 39

Adækvanskravet giver domstolene mulighed for at afskære krav, der alene har en meget spinkel sammenhæng med den ansvarspådragende handling

Question 40

hvad er adækvans?

Answer 40

Omtales tit som påregnelighed, hvilket dog ikke er helt korrekt. Påregnelighed er en del af adækvansbegrebet, men ikke det hele

Question 41

hvad indgår i vurderingen af hvorvidt der foreligger adækvans?

Answer 41

Om risikoen for den indtrådte skade blev forøget ved den ansvarspådragende handling.

Om tabet er en direkte eller indirekte følge af den ansvarspådragende handling.

Graden af skyld – jo mere dadelværdig* den skadevoldende handling er, jo mindre sandsynligt er det, at domstolene statuerer manglende adækvans.

Om skaden objektivt set er påregnelig, dvs. var den en forudseelig følge af handlingen.

Question 42

hvornår (i hele vurderingen) giver det mening at vurdere adækvans?

Answer 42

når egnethed og årsagssammenhæng er fastslået

Question 43

hvad statuerer dommen “vådeskudsulykken”?

Answer 43

IKKE ADÆKVANS

Mand (PHD studerende) ramt af vådeskud. Som følge heraf udviklede han PTSD som efter et par år forsvandt. Behandling af erstatningssag medførte ny psykisk lidelse.

Højesteret: på baggrund af bl.a. RLR-udtalelse var den nye psykiske lidelse ikke adækvat (ikke påregnelig følge UT). De udviklede nye symptomer var nemlig alene knyttet til det efterfølgende sagsforløb.

(SKL var derfor ikke berettiget til godtgørelse for EET eller VM)

Question 44

hvad statuerer dommen “vindmøllesagen”?

Answer 44

IKKE ADÆKVANS

tilladelse til allerede opstillet vindmølle trak ud (13 år) grundet kommunens sagsbehandlingsfejl. SKL udviklede som følge af sagsforløbet kronisk belastningsreaktion = ikke adækvat for kommunen.

Question 45

Hvad er de væsentligste beviser til at få belyst årsagssammenhængen?

Answer 45

Journaler fra egen læge og hospitaler, fysioterapeut, kiropraktor, ambulancejournal, speciallægeerklæringer, kommunale akter mv.

Question 46

Hvad er forskellen på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Retslægerådet (RLR)?

Answer 46

AES er en udmålingsinstans, der primært skal vurdere mén og erhvervsevnetab. AES’ udtalelser har ikke bevismæssig vægt i relation til årsagssammenhæng over for RLR.

RLR udtaler sig om årsagssammenhæng. RLR udtaler sig ikke om mén og erhvervsevnetab. I tilfælde uenighed mellem RLR og AES om årsagssammenhæng, er det RLR’s vurdering, der tæller, jf. U2012.2637H; ”Det hovedsageligt lægefaglige spørgsmål”.

Question 47

Hvad menes der med begrebet ”skadeevne”, og hvordan belyses dette?

Answer 47

Uheldet skal kunne medføre skaden. Kan belyses ved vidneforklaringer, taksatorrapporter, crash-test. Man ser f.eks. på de faktiske tingsskader på biler i et trafikuheld, idet biler der er totalskadet i en trafikulykke taler mere for egnet skadeevne, end bilag der har fået små buler i en trafikulykke.

Question 48

vad menes der med begreberne ”straks- og brosymptomer”?

Answer 48

Hvis man skal have erstatning for følger efter en skade, kræver det, at generne opstår i forbindelse med skaden eller som udgangspunkt senest indenfor få dage (udg.pkt. max 3 dage). Det kaldes strakssymptomer.

Der er også krav om, at de gener, som opstår i forbindelse med skaden, er til stede hele tiden. Symptomerne kan variere i intensitet over tid, men skal være til stede også når skadens følger skal vurderes i AES. Det kaldes brosymptomer. Hvis generne ikke opstår umiddelbart i forbindelsen med ulykken, men først efter flere dage, eller hvis der i sygeforløbet er en længere symptomfri periode, vil det som udgangspunkt blive vurderet, at der ikke er brosymptomer. Det er ikke i sig selv nok, at der har været gener lige efter skaden.

Question 49

Under emnet adækvans (påregnelighed), hvad statuerer U2005.523H ”Vindmøllesagen” så?

Answer 49

KL havde som følge af sagsforløbet udviklet en kronisk belastningsreaktion Denne følge af sagsbehandlingen var dog ikke adækvat (påregneligt) for kommunen. Kommunen blev derfor frifundet. Højesterets begrundelse: ”Højesteret finder – ligesom landsretten – at det ikke var påregneligt for kommunen, at SKL som følge af sagens forløb kunne påføres en psykisk skade som den, SKL kræver erstatning for.”.