9. Krig og civilsamfund Flashcards
Redegør kort for det habsburgske imperieprojekt:
- Det vigtigste forsøg på at etablere hegemoni over det europæiske statssystem før Napoleonskrigene: Habsburgerne under kejser Karl V(1500-1558) og hans søn, Filip II af Spanien (1527-1598)
- Karl har et rige, der omfattede omkring halvdelen af datidens europæiske statssystemet - og råder desuden over datidens mest avancerede militære styrker, de såkaldte spanske terios
- Desuden havde han adgang til de nye amerikanske koloniers rigdomme. De første sølvflåder begyndte under Karl, efter 1580 regerede hans søn Fillip d. 2. også over portugisiske kolonier (Brasilien)
- Flere argumenterer for at der i Europa med Habsburgerne var tæt på at ske samme udvikling som vi så i Kina, som blev til et samlet rige i år 221
- Især under Karl d. 5 (sidder på en meget stor del af det europæiske område, og vigtigst mange af de rigeste områder) og Phillip d. 2.
- Karls magt er uens rundt omkring, flere steder har hans magt ikke særlig betydning. Vi er her efter det store interregnum og efter at kirken har formindsket kejsers magt.
- Karl råder over hæren Tercios (det spanske infantri). Disse er ubesejret på en periode over 100 år. Dertil har Karl også adgang til nye spanske kolonier i Mellemamerika og til de store gulv og sølvforekomster fra Aztekter- og Inkariget.
Redegør kort for hvilke problemer det habsburgske Imperiumprojekt havde:
Interne problemer:
Forsøg på at etablere hegemoni førte hele tiden til interne konflikter, foranstaltet af stærke samfundsgrupper
Administrativt følger ikke med, fordi alle forsøg på at reformere administrativt og mobilisere til krigsførelse (skatteindkrævning), bliver bekæmpet af lokale kræfter. (typisk eliten i det pågældende land).
Første eksempel: Comuneros oprøret i Kastilien (1520-1)
Vigtigste eksempel: Hollandske revolte (1568-1648). Førte til 80 års krigen mellem de stærke lande i nederlandene og Habsburgerne, hvilket ender med at Habsburg taber.
Også hele tiden ekstern modbalancering:
Frankrig (og senere England) er den store modstander, og gør det hele tiden svært for Habsburgerne at udvide. Dertil er det også franskmændene, der besejrer det berygtede spansk infanteri.
Generelt: Det var Habsburgernes manglende evne til systematisk at rganisere og mobilisere deres besiddelser (fx skabe generelle bureaukratiske institutioner) til krigsførelse, der forhindrede dem i at skabe europæisk hegemoni (sammenlign Qin).
Redegør for “War makes states” hovedpointe: Tilly
Denne forklaring er ofte udgangspunktet for den store europæiske statsdannelses litteratur. Argumentet: krig traditionelt set som en nødvendig betingelse for den europæiske modernisering
Krig → konstant sikkerhedspres → behov for opbygning af en effektiv stat. (selvforstærkende loop)
- Dobbelt konsolidering: både eksternt og internt
- Internt konsolidering: bureaukratisering og statsopbygning grundet behovet for skatteopkrævning i krigssituationer.
- Ekstern konsolidering → stater skal blive større for at overleve, derfor bliver de større ved at sluge andre mindre stater eller så bliver de selv opslugt.
Er også med til at skabe demokratiske institutioner, da kongerne er nødt til afgive selvbestemmelse for at retfærdiggøre højere skatter. 1500 tallet: den militære revolution: infanteri hære tager for alvor fart i europa.
Europæiske statsdannelse (Tilly): “War made the state and the state made war”
Statsdannelsen hverken et planlagt eller forudset projekt. Snarere et produkt af rationale aktørers kamp om overlevelse, magt, privilegier og penge.
Et projekt af vold, undertrykkelse og uskønne studehandler
State making as organized crime, men samtidig en rationaliseringen af staten og derned en opbygning af staten jf. den regimeforandring som kan forekomme
Geopolitisk konkurrence styrkede incitament for at styrke staten (spørgsmål om overlevelse)
Beskriv Tillys 3 stier:
Tillys tre stier: Det er ressourcer som bestemmer, hvilken sti man kommer ind på og hvad reaktionen på krigspresset bliver:
- Coercion-incentive: often impires such as Russia, but in reality all of Eastern Europe and Sweden: man har ikke nogle byer, hvor man kan hente ressourcer fra, derfor bliver man nødt til at tvinge bønderne ude på landet til at deltage i ens hær. –> Her skabes ofte imperier.
- Capital-intensive: Italy, German and swiss city-states, but also the Netherlands: En stig via kapital, altså at man kan hente ressourcer i byerne og bruge dem til blandt andet at hente lejesoldater. Her skabes ofte bystater, som følge af denne sti.
- Capitalized coercion: over time the nation-state, particularly France and Great Britain, but also Spain and Prussia. En kombination af de to andre stier - En form for tvang med belønninger, man bliver tvunget til at gå i krig for kongen, men i stedet får man visse rettigheder eller penge for det. Over tid bliver den tredje sti en vinderformular. Dette gør at andre stater forsøger at kopiere denne form for coercion, eller at stater bliver opslugt af lande som bruger denne form. Hans argument er så at denne stå skaber dannelsen af territorialstaten.
Hvad er Abramsons (2017) hovedpointe:
Udfordrer og er dermed en kritik af Tillys eksterne mekanisme: nemlig at geopolitisk pres leder til at stater er nødt til at blive større for at overleve. Dermed opsluges småstater.
Finder frem til at dette ikke er korrekt, ikke nok med at data fremviser at der stadig var en del småstater i perioden, så var disse små stater også mere overlevelsesdygtige.
Abramson har en minimalistisk definition af staten: state = “the organizations that maintain a quasi-monopoly of violence over a fixed territory” (p. 101).
- benævner ligesom Osiander at det retslige aspekt ikke er nødvendig.
Abrahams konklusion:
Det paradoksale resultat: indtil 1790 blev den typiske stat stadig mindre
Indtil 1800 var det altså bedre at være en lille enhed, når det gælder overlevelse (mere sandsynligt at de overlevede).
Hvad beskriver Abramson (2017) er begrundelsen for at større stater eksisterer.
Grundlæggende mekanisme er hvor rige et område staten opererer i. Her opdeler han stater i en kerne og en periferien.
kernen: stater som eksisterer indenfor bybæltet, som er et område der var kendetegnet ved at det havde geografisk fordelagtige vilkår for landbrug.
Kernen (bybæltet): som havde geografiske bedre vilkår og derfor kom disse mere autonome byer, som var svære at konsolidere. Så i disse områder var småstaten en stigende tendens.
Periferien: Østeuropa, Skandinavien osv. forholdsvis fattige områder sammenlignet med kernen. Her var det nemmere at konsolidere, ergo så vil store stater være en større tendens.
ERGO: hvor disse autonome bystater eksisterede og havde mulighed for at skabe uafhængighed forblev småstater, mens de fattige ikke lykkedes med dette og dermed vandt statsmagerne og de blev dermed konsolideret i større stater.
Hvordan bruger Abramson (2017) IV estimation:
- Kigger på hvilket slags landbrug der bruges, især ift. korn og hvede.
- Så han kigger på klimatisk variation → som leder til byvækst → politisk fragmentering.
Dermed kan han isolere effekten af økonomisk vækst på dannelse af bystater, klimatisk variation påvirker økonomien, men ikke dannelse af bystater.
Hvordan harmonerer Abramson (2017): med Tillys 3 stier:
Abramsons begreb om periferien passer meget godt med coercion-incentive (Tillys første sti)
Abramsons begreb om bykernen passer meget godt med capital-intensive (Tillys anden sti).
Tredje sti (capitalized coercion) finder ikke rigtig sted i Abramsons data, hans data går kun op til den franske revolution, mens vi nok finder capitalized især efter den franske revolution.
* Derfor er Abrahamsons kritik ikke så stående overfor Tilly, da de ikke undersøger helt samme tidsperioder.
Hvilke problemer har den bellicistiske forklaring (overordnet set):
Osiander 2001 - Darwinistiske model er blevet kritiseret “Contrary to what is often supposed, at that time conquest was referred as a dubious title to possession” (Osiander 2001: 262)
Kirken svækkede den tysk romersk kejser og banede derfor vejen for statssystemet (Møller & Doucette; Gryzmala-Busse)
Politics of succession (fx Sharma) Habsburgerne et godt eksepel: (Let other wage war: thou, happy Austria, marry)
Endowment/økonomiske forklaringer (Abramson): nogle områder løb fra andre, fordi de havde mere gunstige bio-geografiske forudsætninger.
Men også klart, at krig faktisk ofte er afgørende. Cyklus med konsolidering og derefter fragmentering
Der er ikke krig i sig selv, men perioder mellem krig som giver statsopbygning. (Hui: I Europa var krig faktisk statsnedbrydende).
- Kirkens indflydelse skabte faktisk mere bureaukratisering.
- Primogenitur har skabt mere stabilitet i Europa.
Overordnet pointe: Krig har været i baggrunden hele tiden i forhold til statsdannelse og også haft direkte indflydelse på statsdannelse. Der er dog også mange andre variable som har påvirket sammenhængen gennem tiden, men vigtigt at vi ikke kan afskrive at krig har en betydning.
Den vigtige pointe: virkningerne af generaliseret geopolitisk pres (krig og truslen om krig) er ofte betinget af andre faktorer
Hvad er Møllers (2014) hovedpointe:
Teksten er et neoklassisk realistisk teori omkring statens society balance indvirkning på interstatslig balance, som resultat af geopolitisk konkurrence.
Kort gennemgang af teoretisk argument:
Dette argument givet et svar på, hvorvidt magt er kumulativ
I et system med stærke indenlandske grupper er magt fragmenteret og størrelse svækker
I et system hvor der ikke findes stærke interne grupper er magt kumulativ og størrelse er en styrke, fordi flere ressourcer kan mobiliseres
Fokuserer ligesom Hui på at der sker en form for balancering, når der er geopolitisk pres tilstede i systemet. Forskellen er dog om det skaber centralisering eller decentralisering af magten.
Han slår adelen, byer og borgerne sammen i civile grupper.
Hvilke ligheder og forskelle er der med Hui (2004) teksten.
Ligheder:
- Begge tekster sammenligner Kina og Europa med hinanden. Samt forklarer hvorfor balancering nogle gange sker og andre gange ikke.
- begge fokusere på andet end det systematiske niveua: Møller på civilsamfundet, Hui på aktører og reformer.
- begge er enige i at balance som udfald er undtagelsen.
- Hui arbejder med hvordan skatteopkrævning påvirker balancering, hvilket Møller indirekte berører.
Forskelle:
-Hui forklaring har stort fokus på ekstern balancering, hvilket Møller ikke har i samme grad. Mere fokus på civilsamfundet altså interne faktor.
- Møler har fokus på hvordan staten bliver begrænset, hvorimod Hui fokusere på hvilke valg staten tager.
- forskellige opfattelser af hvorvidt Kina havde feudalisme. Hui mener der var, Møller gør ikke. (vigtigt ift. argumentet omkring state society balance).
Redegør for hvad der skaber composite states og unitary states ifl. Møller (2014).
Hvis de sociale grupper var stærke før en stat drog i krig, så blev lederne af staten nødt til at bruge en buttom-up tilgang.
Da stærke sociale grupper/civilsamfund har bedre forhandlingskraft og mulighed for at stå imod hegemoni, derfor blev lederne tit nødt til at give indrømmelser, hvis de ville have at borgerne skulle i krig eller betale skatter. Det er altafgørende når en stat oplever geopolitisk pres, at den kan mobilisere militære kapabiliteter, og dermed opnår de sociale grupper flere rettigheder, og der dannes det artiklen kalder “composite states”, hvor det bliver svært at gennemtvinge hegemoni og der bliver bedre muligheder for magtbalance, da magten forbliver fragmenteret.
Hvis de sociale grupper ikke var stærke, så kunne de ikke på samme måde stå imod over for hegemoni. De kinesiske stats ledere havde ikke givet de sociale grupper i Kina lige så mange rettigheder som Europa (Kina havde/skabte unitary states).
Hvad beskriver Møller (2014) ift. habsburgernes projekt, samt civilsamfundets rødder:
Habsburgernes projekt:
Viser at på trods af disse er det tætteste vi kommer på et empiriumforsøg i samme grad som i Kina, så var de civile samfund alt for stærke og krævede for meget for at det kunne lykkedes. Hele vejen igennem modarbejdede de Charles forsøg på skabe en enhedsstat. (se andet slide).
Civilsamfundets rødder: Konflikten mellem stat og kirke er med til at skabe semi-uafhængige sfære inden for staterne. Her skabes civilsamfundet, som er uafhængigt fra staten og det er rødderne til disse stærke civilsamfund.
Hvad er Møllers problem med det hidtige brug af termet composite states, og hvordan relaterer det sig til Mazzuca (2010)s figur om stat vs regime?
Så Møller siger at problemet med den hidtige brug af composite states er, at man sammenblander regimet med aspekter af staten jf. Mazzuca (2010)´s sondring. Han bruger composite state på en måde, så det udelukkende handler om regime (regler/normer for hvordan man får magten). Dette er for at distingvere mellem begrænsende institutioner på den udøvende magt og så absolutisme som man ser i Kina (en ubegrænset udøvende magt)
Hvis man har glemt Mazzuca handler den kort om, at man kan betegne staten ud fra, hvad der karakteriserer adgangen til den (regimeform) samt hvordan man bruger den altså type af administration (Patriomonialisme vs bureaukrati)
