3. Begyndelsen og geografiens rolle Flashcards
Hvad undersøger Kaufman (1997) og hvad er hans hovedpointe:
Han undersøger dynamikken i internationale systemer og samspillet mellem konsolidering og fragmentering inden for dem. Her kommer han ind på 4 faktorer der påvirker magtbalance- og balanceringsdynamikker: Selvhjælp, økonomisk interdependens, enhedsidentitet og social teknologi.
Her vælger han at undersøge oldtidens mellemøsten da der har været mange skift i hegemoner, og finder her støtte til hans 4 mekanismer. De første to taler generelt for empirier = konsolidering.
Hvordan påvirker selvhjælpsadfærd i et anarkisk system:
Promovere anarki og konsolidering, da stater er motiveret af sikkerhedsmæssige grunde til at annektere deres naboer. (man overtager for at fjerne trusler).
De angriber og overtager for at balancere mod magtkoncentration andetsteds.
(Vender den typiske forklaring på hoved, som siger at selvhjælp –> fragmentation).
Hvordan påvirker Økonomisk interdependens magtbalance og balanceringsdynamikkerne ifl. Kaufman (1997)
Leder til yderligere konsolidering, da man søger at overtage andres vigtige handelsruter, for at sikre sin egen økonomi.
- Handelsruter er essentielle for oprettelsen og især vedligeholdelsen af et imperium. Peger på, at flere imperium gik tabt, grundet at disse handelsruter blev angrebet eller forstyrret.
Hvordan påvirker Enhededsidenitet magtbalance og balanceringsdynamikkerne ifl. Kaufman (1997)
Skaber fragmentering og destabiliserer empirier –> grundet at forskellighed i identitet i stater/byer skaber grobund for oprør.
Det er sværere at overtage område med stærk identitet, da der opstår legitimitetsproblemer. Kræver man tillader og omfavner forskellige religioner og identiteter.
eks: det assyriske empirium blev fragmenteret grundet dette. Såkaldte bystater er også meget svære at overtage grundet deres specielle kultur og identitet: de begik ofte oprør. Succesfulde imperier
Hvordan påvirker social teknologi (administrativ kapacitet) magtbalance og balanceringsdynamikkerne ifl. Kaufman (1997)
Er det til stede, så leder det til konsolidering. System konsolidering kræver stor administrativ kapacitet for at kunne administrere store områder, men ofte er det ikke tilstede.
- smerte barnet for imperier: sindsygt svært at skabe og vedligeholde.
teknologi såsom militær, transport og handel er også essentielt for rigets overlevelse.
ex. derfor alexander den stores empirium faldt sammen, og omvendt hvorfor Uhr den 3. holdte.
Hvad finder Kaufman (1997) empirisk frem til omkring konsolidering/fragmentering i sin undersøgelse af oldtidens mellemøsten
Støtte til alle sine forklaringsfaktorer:
selvhjælp, økonomisk interdependens, enhedsidentitet og social teknologi.
Mønstre = Imperier bliver bygget på selvhjælp og økonomisk interdependens, men falder typisk sammen grundet enhedsidentitet og mangel på administrativ kapacitet.
Overstreching: imperier bliver for store og falder sammen, fordi de ikke kan følge med blandt andet administrativt. Bedste måde at opretholde impirium er udvidelse, men samtidig svært at opretholde.
Konklusion: konsolidering er hyppigt, men også skrøbeligt, derfor får man pendul-effekten.
Hvad er Scheidel (2019) hovedpåstand når det kommer til geografiens rolle.
Geografi skaber en tendens, men er ikke deterministisk. Det er altså ikke det eneste som kan forklare opbygningen af imperier.
Betinger nogle vilkår og sætter nogle dæmper for hvad der kan ske, tendenser ift. hvad der kan spille en rolle for imperiumbygning. Geografi spillede en større rolle tilbage i tiden. Scheidel påviser en del geografiske forskelle der kan have bidraget til konsolidering i Kina og fragmentering i Europa.
Hvilke geografiske faktorer har bidraget til statsopbygning i Kina, modsat i Europa ifl. Scheidel 2009
Bjergkæder: har betydning da de fungerer som naturlige grænser, Europa er modsat splittet grundet disse. Kina er mere isoleret end Europa grundet bjerge.
Floder: Større og vigtige floder, som har bundet Kina sammen, modsat europa. Første kinesisk statsopbygning fungerer rundt om disse.
Forreven kystlinje i Europa modsat i Kina: gør militær mobilitet sværere i Europa.
Koncentration af naturressourcer: Denne er større i Kina end i Europa ift. landbrug og stål = gode dyrkningsområder er adskilt i Europa, men koncentreret i Kina.
Øer og halvøer: halvdelen af europæriske lande ligger på øer og halvøer, hvorimod 10 procent i Kina = naturlig fæstning.
Hvilke kritikpunkter kan man påsætte geografiens betydelige rolle:
Det er klart at det spiller en rolle, men hvilken er meget usikkert = hvad den præcise kausale rolle er smuldrer lidt.
Muligvis læser man historien baglæns (Møller 2021): da Kina er et godt eksempel på konsolidering. Tyskland er et godt eksempel på der gør lang tid før det konsolideres, på trods af nogle af de samme geografiske træk.
Østasien = Der kommer selvstændige stater i Japan og Korea, ergo form for polycentrisme i Kina. Så måske passer geografi kun lige i Kina.
Romerriget: eksempel på at geografi ikke har den altoverskyggende betydning.
Endogen konsolideringseffekt: Kina er et kulturelt mere homogen område end Europa. Havde stridende stater overlevet, så var det mere nuanceret identitetsmæssigt.
Hvad er ifølge Scheidel (2019) steppeeffekten:
referer til den påvirkning som de store stepper og græsarealer i det eurasiske rum havde på statsopbygningen gennem historien.
Det er empirisk belæg for at det er områder omkring
Steppeeffekten har flere effekter blandt andet:
- vigtige ressourcer
- behov for at beskytte sig fra militariseret nomader gennem konsolidering.
- nemmere at invadere og udbygge sit empirium, grundet mangel på naturlige barrierer.
Stepperne kan ses som en motorvej for statsdannelse: både reaktion og modreaktion logik.
Hvad er de to overordnede effekter af steppeeffekten ifl. Scheidel (2019):
Empiriumdannelse fra steppen:
- Stepper har vigtige ressourcer som heste, der er med til at konsolidere stater. Betingelser militariserede klandannelser: adgang til nomader og hesteteknologi.
- disse ressourcer gør det muligt at man kan bygge empirier på baggrund af dem.
- Klar og nem bevægelighed der gør “conquest” nemmere.
Empirumdannelse mod steppen:
- Angreb fra steppen og militariseret nomader, gør det nødvendig med hurtig konsolidering for at overleve. Eks. med kina og bygningen af mure.
- man kan konsolidere sig altså i et imperium for at sike sig overlevelse mod trusler fra steppen.
Hvordan kan man fortolke og kritisere Scheidels 2009’s steppeeffekt.
Der findes store imperier tilbage i historien, som har været langt væk fra steppen ERGO er det nok ikke den mest betydelige forklaring.
Rusland: har de samme forhold som Kina, men der er ikke sket den samme statsopbygning. De blev overvældet af mongolerne, men ikke samme konsolidering-effekt.
Et modargument til dette kan være at Rusland har intet at beskytte sig mod stepperne. Rusland er også mindre frodigt og mindre koncentreret i forhold til Kina, hvilket kan gøre det sværere at skabe en stat. Det ender faktisk med at blive et stærkt imperium. = ERGO er geografiske forhold vigtige.
Over tid er stepperne blivet mindre vigtige grundet udviklingen af skydevåben, dog ikke før 1700 tallet.
Hvad er den alternative fortolkning af steppe effekten: Macher Lord-theory af Michael Mann:
Markherre teori:
magt ophobning i markområder, altså i periferien i forhold til større områder. De har så den fordel, at de er bagefter udviklingsmæssigt og kan tage militære ressourcer til sig i området og satse disse ressourcer uden at de bliver omkostningstunge, sammenlignet med hvis de var foran. Dernæst kommer samme mobilitetspointe som Schiedel, at disse markherre, så kan flytte deres konsolideringer over disse områder.
Hvad betyder Scheidels 2019 begreb: Steppe baseret shadow empires:
Et begreb der stammer fra Thomas Barfield. Steppe populationer laver konføderationer, så de kan organisere deres magt, og derved høste materielle goder fra stillesiddende samfund ved plyndring. Dette legitimerede centralmagten, da de kunne beskytte dem ved at betale en skat = gevindst både ift. nomaderne og legitimitet til staten. Dertil havde deres mobile livsstil den fordel, at de havde gode exit-muligheder.
Hvad betyder Marginal zone ifl. Scheidel 2019:
Et type sted, der blandt andet dækker over manchuriet, og også tilskrives som værende en vigtig faktor i forhold til deres erobring af Kina. Det er karakteriseret ved, at det er en kontakt zone mellem nomade og landbrugssamfund, hvor der sker gensidige interaktioner mellem didse to typer samfund i forhold til kultur, plyndringslæring, træning og kooptering (s. 280).
