2. Det international system og den moderne verden Flashcards
Hvad er Nexon D. (2009): “The balance of Power in balance” hovedpointe:
Han kigger på flere studier omkring balanceteorier. Her opdeler han i:
- Balancering som proces og som outcome.
- I stærke og svage balance of power teorier.
Konklusion: Kritisere realismens “stærke” balance of power teorier for at mangle en bred og dynamisk forståelse af balancering. –> argumenterer for brugen af blød balancering.
Hvordan forstår Nexon D. (2009) Balancering som proces.
Balancering er udtryk for en intern proces i staterne: handlinger aktører tager for at tilpasse sig ændringer i magtforholdene.
- Internt: oprustning af kapabiliteter.
- Ekstern: alliancedannelse.
Dynamisk = ser på hvordan stater reagerer i lyset af skiftende magtforhold.
Hvordan forstår Nexon D. (2009) Balancering som outcome:
Balance ses som ligevægtudfald i det internationale system = situation hvor stater balancerer mod hinanden, hvorved ingen har for meget magt.
- Fokus er den overordnede stabilitet/ustabilitet på et givent tidspunkt.
- Søger at forklare brud eller opretholdelse på et givent tidspunkt (output)
- fokus er på styrkeforholdet: evnen til bla. at projicere magt.
Hvad er forskellen på svage og stærke “balance of power” (BOP) teorier ifl. (Nexon D. 2009).
Grundet sikkerhedsdillemaet, hvori ingen kan være sikker, vil man altid balancere mod truende stærkere magter.
Stærke teorier: Mener at skæve magtforhold altid vil føre til balancering og dermed balance som udfald. Genskabning af ligevægten.
Svage teorier: Der vil være eksempler hvori der findes mangel på balancering, samt fejlslagne forsøg på balancering. = kompleks: tager højde for økonomiske, sociale og kulturelle faktorer udover militær magt.
Hvordan forholder Nexon D. 2009’s forståelse af balancering som process og output sig til stærke og svage BOP teorier.
Stærke: Mere tilbøjelige til at anse balancering som et outcome, da de ser magtbalancen som noget der opretholdes gennem aktive bestræbelser fra statens side. For at forhindre ubalance.
ex. realisme: antager at stater handler udelukkende for at sikre egen overlevelse.
Svage: Mere tilbøjelige til at se balancering som en proces. Da processen er essentiel ift. om balanceringen lykkedes.
ex. (Hui): Fokuserer på hvornår en Hegemon kan lykkedes ud fra aktørbeskrivelser af Kina stridende staters handlinger.
Hvad er Scheidel (2019) hovedpointe i teksten: Escape from rome - the failure of a empire and the road to prosperity”.
Hovedpointe: på lang sigt er der fordel i ikke at have et empirium grundet den “kompetitiv fragmentation” , problemet ved eksistensen af et empirium er at det sænker konkurrencefordelene. = romerrigets fald er grunden til at Europa blev den økonomiske stor magt senere.
Nuancering: slår først igennem i 1700-1800 tallet, som også er betinget af mange andre ting.
- havde der eksisteret et empirium her, havde man ikke opnået fordele ved den teknologiske revolution, da den krævede konkurrence.
Hvad betyder kompetitiv fragmentation ifl. Scheidel (2019)
Competitive fragmentation of power: Kampen om at blive den største. Både eksternt mellem stater, og internt inde i staten (købmænd vs. adelen) = dobbelt fragmentering.
- nødvendig betingelse for moderniteten.
- intern konkurrence er lige så vigtig som ekstern.
Effekt: skaber og konkurrence, hvilket er med til at skabe vækst grundet udvikling.
- konkurrence har dog negative effekt på kort sigt da det er skadende for individer på kort og mellemlang sigt = creative destruction.
Konklusion: største fordele kommer efter romerrigets fald, da det skabte konkurrence og dermed vækst.
Hvad er ifl. Scheidel (2019) fordele og ulemper ved empirier.
Ulemper: på lang sigt skader det konkurrence og dermed udvikling for staterne.
- konkurrencevilkår er nødvendig for udviklingen af stater.
- Uafhængighed og frihedstrang hos individer.
Fordele:
- På kort og mellemlang sigt: Er der fordele ved et empirium da det skaber infrastrukturelle og og teknologiske fordele.
- Sikkerhed samt spredning af landbrugets videnskab.
- Individniveau: stabilitet er altid at foretrække.
Hvilket eftermæle har romerriget skabt ifl. Scheidel (2019).
Eftermælet fra imperiet har været kulturelle traditioner, kristenreligion, politiske og ideologiske grænser samt Sprog og øget elitekultur.
- Disse har også været essentielle for statsopbygningen. Se evt. Gryzmala Busse.
Hvilke perspektiveringsmuligheder der ift. Scheidel 2019:
Hobbs: social kontrakt: afgiver suverænitet for at få sikkerhed og stabilitet. Konkurrence er godt på systemniveau, men et onde på individniveau.
The narrow corridor: Der skal være balance mellem en stærk stat og samfundet før udvikling opstår.
The decline of democracy. Stasavage: Udviklingen i landbrug skaber stærke stater –> romerrigets fald som grundvilkår for demokratiets udvikling.
Hvordan sondrer Nexon (2009) imellem forskellige magt og balance teorier:
teorier omkring “power balances”: teorier der søger at forklare fremkomsten af balanceret systemer gennem magt. (har ikke nødvendigvis noget at gøre med om der opstår ligevægt).
Theories of balancing: balance teorier, handler om hvordan man balancerer: (proces)
balance of power: (BOP): Waltz: stærke teorier der fremviser at under særlige betingelser vil være ligevægt i outcome.
Hvad mener Nexon (2009) med strategien “Divide and balance”
Når man svækker modstanderen ved at sørge for, at det er sværere for ens modstander at finde potentielle allierede (fx igennem idéer). Dertil kan det også være, ved at ramme den pågældende stat internt, eksempelvis ved at skabe splittelse i befolkningen. Et godt eksempel herpå er USA, og hvordan de øgede splittelsen mellem højre- og venstreorienterede i Chile i 1960´erne.
Hvad mener Nexon (2009) med strategien “proxy balancering”
At man støtter en 3. part, der medvirker til at ens modstander ikke vokser sig for stærk. Eksempelvis USA der støtter Tyrkiet for at holde Rusland i skak.
Hvad mener Nexon (2009) med strategien “balancering gennem substitution af offentlige goder”
Dette er, når man vælger at give exit-options til potentielle klienter hos en anden stat. Det kan eksempelvis være, at staten afghanistan er afhængige af en klans hjælp, og klanen også er afhængig af Afghanistan. Her vælger USA så at gå ind og give denne klan en exit-option, og derved er Afghanistan svækket.
Hvad mener Nexon (2009) med strategien “Binding”
At man laver aftaler med nogen, og derved svækker deres autonomi til at lave offentlige politikker.
