5. Et generelt overblik (over historiske internationale systemer) Flashcards
Hvad Wohlforth et al. teksten stiller og vil teste “foundational question” til BOP-teorier og IP generelt. Hvad er det? Og hvorfor kan det siges at være et mere kritisk take på BOP-teorierne end Waltz, Walt og Mearsheimer?
Spørgsmålet de forsøger at finde svar på med deres undersøgelser om der kan opstilles bestemte rammebetingelser, som leder til balancering og en form for equilibrium. Hvis der er hvilke betingelser leder så til multipolaritet og bipolaritet mellem stater.
Dette er generelt et mere kritisk og brugbart udgangspunkt end de klassiske realister, fordi de betragter BOP som en lovmæssighed og universelt gældende. Men samtidig byggede meget af deres analyse på europæiske systemer og historie.
Generelt: Hvordan tester Wolforth BOP-teorien og finder de støtte til teoriens universelle og lovmæssighed?
Forskningsdesign: Teksten om rapporterer resultater fra otte nye case-studier om balancering og manglende balancering i forskellige internationale systemer, der omfatter over 2000 års international politik
Nej, resultaterne understreger tværtimod kompleksiteten i IR. Nogle perioder observeres BOP-teorien, mens andre gange har stater ignoreret BOP og snarere søgt mod dominans.
Hvilke alternative forklaringer finder opstiller Wohlforth et al., som grunde til at balancering ikke lykkes?
Han nævner her specifikt 5 årsager, hvor 3 af dem peger systemet imod hegemoni og 2 af dem imod fragmentering.
3 faktorer der skubber systemet mod hegemoni:
Det kollektive handlingsproblem: Free-riding, småstater som inkorperes og nyder godt af (ulige) alliancer med en hegemon
Efterlignings fejl - fra modstanders i forbindelse med at skabe selvforstærkende reformer. Dette er blandt andet forårsaget af argumentet om stiafhængighed, da det altså er svært at skifte sin sti.
Trusselundervurdering:
2 faktorer der skubber systemet mod multipolaritet/fragmentering.
En leders administrative kapaciteter - evne til inkorporere og effektivt administrere besatte områder. Hvis en hegemon ikke er god til at bruge sin administrative til at legitimere sig selv, så er det svært for denne at overleve.
En stormagts evne til at bevare tydelige og stabile grænser. Hvis systemet er åbent, er det sværere at bevare sin magt.
Hvorfor kan Nexons sondring om balancering be- og afkræfte magtbalance teori i historiske statssystemer?
Nexons sondring mellem balancering som proces eller som outcome benyttes her til at forklare om udviklingen af historiske statssystemer be- eller afkræfter magtbalance teori.
proces - bekræfter i høj grad teorien, fordi der findes eksempler på, at stater både i bipolære, hegemoniske og multipolære systemer balancerer internt og eksternt i statssystemer gennem selvforstærkende reformer og alliancer.
Outcome - afkræfter i høj grad teorien, fordi der findes masser eksempler på historiske statssystemer balance i hegemonisk og hierarkisk system, selvom ligevægtsudfaldet ikke er tilstede.
Hvordan adskiller det europæiske system polaritet sig fra andre historiske internationale systemer?
Sørensen, Møller & Jackson
- Nævner stor Kaufman et al. undersøgelse, som viser at det moderne Europa (1500-frem) har været præget af en høj grad af multipolaritet.
Hvad beskriver Watsons pendul og hvorfor kan det ses udgangspunktet for “foundantional question” (Wohlforth et al.)
Watsons pendul er en måde at beskrive statssystemer og fordelingen af magt som et pendul, der svinger frem og tilbage mellem balance og ubalance. Figuren argumentere for, at der balance ved hegemonisk system, da al magt er centreret ved en aktør, og ubalance når systemet er præget af imperier og multipolaritet, da magten spredt ud på flere aktører.
Sammenligningen med det fundamentale spørgsmål er relevant. Spørgsmålet er om der ikke også kan være ligevægt mens pendulet svinger hvis stater har samme konkurrence adfærd, dermed til sidst opnår en balance i magtfordeling.
Hvad er Wohlforths et al. argument om, at de ikke cherrypicker?
De siger, at da BOP teorien er universalistisk, kan der ikke være cherrypicking, da dette bør gælde i alle tilfælde i alle tider.
