8. Primogenitur Flashcards
Hvad er Sundell, Kokkonen og Møller (2022) hovedpointe?
At primogenitur er en kontingent størrelse, og det er meget tilfældigt, at det netop kom i Europa, hvor man altså ikke ser det i samme grad andre steder. Dertil også, at primogenitur i Europa er et resultat af den katolske kirkes idéer samt statskollapset.
Undersøger implikation af statskollaps på vesteuropa og østeuropa ift. hvorvidt kirken kan blande sig i familie og arveret.
Et betingelse for at der kommer primogenitur: statskollaps som gør staten svag, og dermed giver plads til at kirken kan fastsætte disse regler.
Hvad er Sundell, Kokkonen og Møller (2022) argumenter for, at der opstår primogenitur i Europa?
De siger det stammer fra kirelige reformer i senantikken. Dette omhandler, at man forbød polygami, fætter-kusine ægteskaber, gjorde enker til arvinge, og forbyder skilsmisse. Dertil forbød man også, at man giftede sig igen samt, at man giftede sig med sin tidligere mands bror. Afskaffelsen af disse praksisser er med til at nedbryde klan- og slægtsbånd, hvilket altså fører til at disse erstattes af kernefamlien. Grunden til kirken gør dette, er bla. af økonomsike årsager, så enker kan testamentere deres formue til kirken. Forbød adoption og gjorde bastarder arveløse.
For at støtte dette udsagn finder de en stærk korrelation mellem områders eksponering til den vestlige kirke og primogenitur.
Sundell Kokkonen, og Møller (2022). fremhæver statskollapsets rolle i forhold til primogenitur. Hvordan skal det forstås?
Dette er i forhold til, at kirken via statskollapset bliver stærkere, og dermed kan projektere dets normer. Samtidig skal det også forstås i form af, at det er med til at skabe grobund for bottom-up bevægelser (Cluny), samt top-down bevægelser (Den Gregorianske reformbevægelse), som gerne vil udbrede flere af kirkens sædelige skikke.
Hvad er Sundell og Kokkonens (2014) hovedpointe?
At primogenitur er en langt bedre magtoverleveringsform end andre former såsom den agnatiske form eller det elektive monarki. De undersøger dette empirisk og finder støtte til deres hypotese.
Hvad er koordinationsproblemet? (Sundell & Kokkonen, 2014)
Hvis der ikke er en klar arving, vil der være en kamp om magten. Dermed risikerer man borgerkrig og man risikerer at eliten vil agere ud fra dette og være “first-movers” i form af at afsætte den siddende monark.
Hvad er kronsprinsproblemet? (Sundell & Kokkonen, 2014)
En arving til tronen, som ikke er sikker på at nå at få sin trone mens vedkommende lever, har stærke incitamenter til at afsætte monarken (især en problematik i den agnatiske successionsform).
Hvordan løser primogenitur både koordinations- og kronprinsproblemet? (Sundell & Kokkonen, 2014)
Det løser koordinationsproblemet ved, at man automatisk har en arving og ikke skal afgøre, hvem der skal have magten efter monarkens død.
Det løser kronprinseproblemet ved, at kronsprinsen er relativ ung, og derved ved vedkommende, at han nok skal få magten en dag, fordi hans far dør snart.
Kokkonen & Sundell (2014) beskriver, hvordan primogenitur løser et klassisk problem inden for det autokratiske styre i form af loyalitet. Hvad hentydes der til her?
At en autokrat skal købe sig til support hos eliten, og dermed er de i et gensidigt afhængighedsforhold til hinanden. Problemet er, når autokraten dør, risikerer regimet at dø med ham (hvis der ikke er nogen arving), dermed vil der være en kamp mellem eliten om, hvem der nu skal have magten. Dette bliver løst i primogenitur, da eliten sikkert kan støtte den siddende monark, da de ved sønnen overtager magten, og dermed vil blive ved med at være allieret med eliten.
Hvad er Sharma´s (2015) hovedpointe?
At den europæiske territorielle konsolidering er et resultat af dynastiske politikker og ikke af krig (stærk kritik af tilly).
2 grene af bellicistisk teori: eksogen og endogen mekanisme: man ser sjældent at store stater opsluger ved krig, konsolidering finder i langt højere stede gennem arving. Kritisere Tilly for at misforstå hvad krig handlede om tidligere, det var ikke omkring stater, men snarere en ekspansion af en partikulær type samfund og ikke en stat. Ergo er der et fundamentalt problem med Tilly, da den ikke indebærer typer af krige i sin model.
Fokuserer på Karl d. 5 = habsburgske projekt. Et meget most likely case. Meget selektiv i sin case. Karl den 5. har et kæmpe bureaukratisk problem –> Møller 2014.
Afviser anarkipåstanden, da det ikke foregår historisk.
Hvad handler Dynastic politics om? (jf. Sharma, 2015)
Man arvede magt i stedet for at erobre magt. Dvs. det er arvefølge som er i centrum og ikke krig. Det er arvefølge, som samler store territorier, da man arvede områder og fik flere områder med, når man giftede sig (da kvinder også kunne arve fra deres forældre). Primogentitur gjorde det nemmere, da områder ikke blev delt mellem sønner mere, og det var nemmere at vide, hvem som var den retmæssige arving
bygger på kirkelige principper.
