7. Den katolske kirke Flashcards
Blaydes & Paik (2016) nævner 4 kausalmekanismer der gør, at korstogene har bidraget til statsdannelse, hvilke 4 er disse?
- Eliten rejste ofte ud i korstog, hvilket gjorde at monarken mødte mindre modstand, og dermed fik sin magt konsolideret.
- Korstog gjorde, at man skulle opkræve skatter for at finansiere det. Dette skaber præcedens for et centraliseret skattesystsem samt repræsentativer institutioner. Hvilke krævede man indkaldte parlamentet.
- Landeliten solgte meget af deres land for at finansiere korstog. Dette underminerede de eksisterende feudale institutioner
- Korstogene reintegrerede Vesteuropa i globale handelsmarkeder, hvillket gav frugtbarhed for lokale byer, der blev større og stærkere, og dertil fik en grad af selvstyre
Hvad findes Blaydes & Paik ud af i deres undersøgelse?
Områder med mange korstoge havde generelt mere politisk stabilitet, større chance for at etablere parlamenter, mere beskatning og dertil mere urbanisering. Dette er endda med tjek for kontrolvariable.
Hvad er hovedpåstanden i Grzymala-Busse (2020)
At kirken har haft en afgørende indflydelse på statsdannelse i form af, at den hjalp de europæiske stater med deres suverænitet samt den skabte en skabelon for institutionelle praksisser. Dette omfatter eksempelvis retsmæssige praksisser og måden at bruge sit bureaukrati på ud fra kristne principper
Hvad kritiserer Busse den kanoniske belicistiske forklaring om statdannelse for?
- Hvordan kan det være, at nogle mindre stater overlevede de blodige konflikter, der i højere grad favoriserede større stater?
- Hvorfor endte de fleste europæiske stater med at have den samme type institutioner i form af skatte- og retssystem
- Hvorfor gør stater som de gør? De giver offentlige goder og sikkerhed, men hvordan kan det være, at de også kærer sig om offentlig moral og social disciplin?
Grzymala-Busse mener, at der er en vigtig betingelse i forhold til bellicismens mekanisme skal virke, hvad refererer hun til?
At man har haft brug for nogenlunde statsstabilitet inden de mange krige. Kræver altså en form for statsopbygning før bellicistisk mekanismer slår igennem. Hun hævder først og fremmest, at fra 11-1300 tallet var fred og stabilitet, hvilket gjorde, at der kom statslige institutioner. I modsætning hertil, havde de lande i denne tidsperiode med krig et set-back i deres konsolidering, hvor krig altså ikke påførte positive konsekvenser ift. statsdannelse.
Hvilken cetral rivalisering mener Busse, at belicist-litteraturen overser?
Rivaliseringen mellem monarker og paven bedst eksemplificeret ved investiturstriden.
Hvilken effekter hævder Busse, at rivaliseringen mellem monarker og paver havde?
Busse mener, at det forklarer fragmenteringen, da paver konstant kæmpede for, at monarker ikke blev for stærke. Dette gjorde de ved aktivt at promovere en doktrin om, at monarker ikke skulle være kejsere.
Grzymale-Busse nævner 7 faktorer, hvor kirken har påvirket statsdannelsen, hvilke er de 3 første, og hvad siger de?
- Parlamenter, hvor kirkens normer påvirkede disse især med idéen om: “Hvad der berører alle, skal godkendes af alle”. Dertil var kirkens indflydelse også med til at legitimere beskatning af borgere.
- Kirken som skitse for royale administration: Curia (den pavelige administration) var en inspiration for monarkerne. Dertil kom der også biskopper der var uddannet derfra rundt omkring i Europa (England fx) og spredte deres idéer om at administrere på
- Kirkens rolle på udformingen af lov: Kirken påvirkde også love i en særlig retning, eksempelvis ved, at de var med til at gøre, at man ikke måtte have blodsudgydelser ved retsgange i England (forbyder dueller, da gejstlige ikke må være indblandet i blodudgydelser).
Ud af de 7 faktorer, hvad er de 4 sidste som Busse nævner i forhold til kirkens indflydelse?
- Universiteter. Kirkerne støttede universiteterne, eksempelvis opførselsen af universtiteter i Tyskland (frankrig havde forbudt tyske studerende på deres universiter). Meget af den legale videnskab der opstod på universiteterne kom fra kirken af. (lov og teologi)
- Arvefølge: Kirken ændrede regler for primogenitur, monogami, og kvindelig arvefølge. Områder der fik primogenitur oplevede bedre stabilitet og økonomisk vækst. Samt var med til at hive både penge og folk ind i kirken. Enker gav penge til kirken og brødre gik ind i kirken, grundet at storebroren vil overtage arven. Dertil skabte det også dynastiske unioner. Sidst peger Busse også på, at mindre stater muligvis har overlevet på grund af primogenitur.
- Opstandelsen af byer. Hvis en by havde en biskop, fik den mere autonomi. Hun nævner dog ikke så meget om byer ift. den katolske kirke, hvilket svækker hendes argumentation.
- Statens forhold til religiøs moral: Prinser og præster samarbejder om at regulere samfundets opfattelser og adfærd. Dertil bruger kirken Thomas Aquinas idé om en “naturlig gudsgiven lov” som et framework for at lave policies omkring abort, skilsmisse og uddannelse og reproduktive teknologier, samt at udrydde fattigdom. Bruges til at lave offentlige policies.
Hvad handler investiturstriden om?
Denne strid foregår fra 1077 til 1122, som er en strid mellem monarker og paven om at udnævne biskopper. Den løses ved komkordatet i Worm i 1122, hvor paven får lov til at udvælge biskopper, men hvor monarkerne får en vetoret.
Hvad er Møller & Doucette´s (2022) hovedpointe?
At investiturstriden påvirker europæisk statsdanelse og regimeforandring. Den konsoliderer to balanceringer: Den der er stater imellem og den der er inde i stater, staten vs. deres internt stærke samfundsgrupper.
Hvad handler den interne effekt om, som investiturstriden skaber ifølge møller og doucette?
Denne handler om, at kirken i gangsætter og formaliserer strukturer af selvstyre, først inde i kirken og dernæst via præsten og diffussion ude i byerne og regionernes forsamlinger. Dette skaber ifølge forfatterne idéen om “de frie selvstyrende byer” med praksisser om repræsentation og samtykke, som skaber grundlaget for de middelalderlige parlamenter.
Hvad handler den eksterne effekt om, som investiturstriden skaber ifølge møller og doucette?
Denne handler om, at idéen om imperialisme svækkes af kirken for til gengæld at styrke idéen om suværenitet. Skaber eksempelvis en fragmentering af politisk autoritet i det tysk-romerske kejserrige.
Blandt andet skriver paven ud til stater og opfodrer til at de skal passe på eller sænke magten hos specifikke stater. Paven spiller centrale aktører ud mod hinanden. (samt bruger magten: lyse i band (bandlyse): nægter dem adgang til kirkelige traditioner og ritualer).
Hvad kritiserer Møller & Doucette bellicist og endowment forklaringerne for?
Et problem med bellicist og endowment-teorier er, at de er dårlige til at forklare bagvedliggende faktorer. De kan ikke siger noget om oprindelsen af interne og eksterne balanceringshandlinger, som man så meget tidligt i Europa.
Her nævner de, at man eksempelvis i Song Kina ser, at der også er mange økonomisk vedudviklede byer mellem 1000 og 1200, som også havde regulær krigsførsel.
Hvad er Møller & Doucettes problem med Stasavages argument omkring statskollaps?
At det egentlig er rigtig nok, men det nærmere er en rammebetingelse, og ikke selve kausalmekanismen. De nævner her, at man ser mange andre steder med svage stater, hvor man ikke ser den samme europæiske udvikling.
