10. Religionskrigene Flashcards
Hvad er forskellen mellem endogene og eksogene udlægninger af war-makes-states mekanismen?
Endogene-mekanisme: Krig fører af sig selv til administrative eller politiske reformer i krigsførende stater. Krigspres intensiverer staterne til at reformere deres statsapparat, militær og politisk system.
Eksogene-mekanisme: Krig skaber et selektionspres (Darwinist system). Dvs. at stater med effektive institutioner erobrer stater uden (reformerne er eksogene til krigspresset).
Hvad er de langsigtet konsekvenser af endogene og eksogene-mekanismer for statsbygning?
Endogene: Krig er en nødvendighed for statsbygning (skaber mere effektiv militær og politiske institutioner). Teorien går på, at der ikke kan komme statsopbygning uden at der først er krig.
Eksogene: De stærke overlever, dem der ikke reformerer dør, så vi vil se større og større stater. Dette vil blive ved indtil der opnås balance.
Hvis der er stærkt generaliserende geopolitisk pres vil vi få den samme statsopbygning med mere effektive statsinstitutioner ved de to mekanismer, derved er det lidt to forklaringer på det samme. Dog med den anke, at der vil være flere enheder ved den endogene-mekanismer og færre enheder ved den eksogene-mekanisme.
Er Tillys historie drevet af endogene eller eksogene mekanismer?
Tilly mener både at historien er drevet af endogene og eksogene mekanismer.
Tilly mener der er endogene baggrundsfaktorer, som skaber de tre forskellige stier (Coercion-intensiv, Capital-intensiv og capitalized coercion). Den endogene mekanisme kan altså godt føre til variation, da konsekvenser af endogene faktorer leder til forskellige former for mobilisering.
Dog er ressourcerne eksogent givet og reaktionerne endogene givet. Staterne skal reformere, men hvordan de gør det afhænger af de ressourcer de har til rådighed (og hvilket sti de vælger).
Hvorfor er Reformationen traditionelt blevet tillagt stor vægt af IP-forskere, der interesserer sig for opkomsten af det westfalske internationale system?
Nexon (2009) peger på, at mange IP-forskere mener at reformationen har været medvirkende til at skabe det moderne suveræne statssystem. Nexon mener selv at reformationen har en stor indflydelse, men at der også er mange andre faktorer, som er vigtige i udviklingen af moderne stater (fx skat og arvefølge).
Philpott (2000) peger på, hvordan den westfalske fred er et symbol på suveræne stater. Han mener reformationen havde effekt på 2 måder: religionskrigene ledte til dannelsen af de suveræne stater på grund af konflikten samt at Reformationen gjorde, at folk adopterede nye ideer ind i deres identiteter.
Redegør for Philpotts (2000) argument om, hvordan ideer kan påvirke identitet og præferencer
Ideer påvirker folks identitet og præferencer: fælles markør for folk ift. hvad de gerne vil have. Ideer baner vejen for mobilisering (politisk, militært og økonomisk).
Social environment → ideer som internaliseres og derfor påvirker både aktørers identitet og præferencer.
Redegør for Philpotts (2000) argument om, hvordan Reformationen banede vejen for det westfalske suverænitetsprincip
Philpotts empiriske implikationer: Stærk korrelation mellem stater som oplever reformation og som tilslutter til den westfalske fred og ideen om suverænitetsprincippet.
De stater som gennemgår denne reformationskriser vil have et system, hvor stater er mere lige og hvor ingen overhøjhed, som kan blande sig ude fra i religiøse forhold - derfor fører større reformationskriser til øget interesse i det westphalistiske statssystem med suværene lige stater.
Ville Karl Vs imperieforsøg have lykkedes, hvis Reformationen ikke var sket.
Ting der taler for at imperieforsøget ville have lykkes, hvis reformation ikke var sket:
Nye konfliktlinjer med reformationen: som gør det sværere for Habsburgerne at overtage og holde fast i områder. Det havde været nemmere at opsluge lande, hvis de ikke havde været protestantiske.
Idemæssig mobilisering mod habsburgimperiet (både en intern - modstand indefra - og ekstern - modstand ude fra - mobilisering), lettere at mobilisere mod såfremt man har et idemæssigt fundament før.
Dynasties politics blev også sværere, og Karl d. 5 fik mange af sine landområder gennem dynastier. Man kan ikke længere gifte sig på tværs af de religiøse skel, samt testamentere det.
Reformationen spiller en ret klar rolle, og har en indvirkning på at Habsburgernes imperial forsøge, det er dog ikke til at vide 100 procent om det ville have lykkes hvis reformationen ikke var der, da der er mange andre faktorer som ville kunne have påvirket så.
Hvilke faktorer ved religion spillede en afgørende rolle ift. opkomsten af det internationale samfund ifl. Nexon (2009)
Nexon (2009) fremhæver en række faktorer, hvorpå religion spillede en afgørende rolle:
1. Gjorde det nemmere at overkomme institutionelle barrierer, der før i tiden havde besværliggjort at gøre modstand mod dynastiske ledere
2. Gav generelt lederne mindre legitimitet, da de ikke havde en fuldkommen religiøs legitimitet længere (da religion nu var fraktioneret)
3. Pressede generelt ledernes centrale krav, da man nu også skulle tage hensyn til (nye) religiøse krav i befolkningen
Redegør for Philpott (2000) påstand om, hvordan reformationens intrinsiske indhold påvirker de Westfalske fred?
Philpott mener, at det er en grundlæggende idé om suverænitet forbundet med protestantismen. Det vil sige dens intrinsiske indhold peger mod suverænitet.
Redegør for Philpotts argumention for, hvordan der kommer en reformation nedefra?
Protestantiske idéer spreder sig ud igennem samfundet nedefra igennem en række sektorer inkluderet dem, hvor eliten hersker. Især den urbane middelklasse gør oprør, og deltager i bevæbnede opgør. Ender med eliten får deres vilje, men hele staten bliver ikke protestantisk. Disse lande er Tyskland, Transylvanien og Holland.
Redegør for Philpotts argumentation for, hvordan der kommer reformation oppefra?
Protestantiske idéer spreder sig ud igennem samfundet nedefra igennem en række sektorer inkluderet dem, hvor eliten hersker. Det er meget det samme som bottom-up, men topdown ser også en højere grad af missionærer, der påvirker de ordinære præster, hvor de ordinære præster ikke er påvirket af missionære i bottom-up modellen.
Dertil ser man også i denne i modsætning til , hvor reformationen kommer nedefra, at eliten bruger deres magt til at få gjort staten protestantisk. Disse lande gælder England, Danmark og Sverige
Redegør for Phillpots “Den politiske løsning”?
Forstår ikke helt: De laver et kompromis, men ikke på samme måde som ved reformation nedefra?
Hvordan accentuerer Nexon (2009) problemet ved primogenitur i forhold til composite states?
Problem ved primogenitur i følge Nexon: Herskere får en prioritet i at udvide deres dynastiske linje. Her tager man ikke hensyn til andre samfundsgrupper, hvor et valgkongedømme muligvis kunne imødekomme dette.
