4. Kina i de stridende staters periode

Question 1

Hvad er Lewis (1999) hovedpointe i teksten: Warring States: Political History?

Answer 1

Der er nok ikke en hovedpointe som sådan. Det handler mere bare om udviklingen i de stridende staters periode.

Question 2

Redegør for Huis sondring mellem logic of balancing og logic of dominance

Answer 2

Logic of balance: Man balancerer internt eller ekstrent mod en potentiel hegemon –> SKaber generelt fragmentering (jf. waltz). Har en indbygget problematik i form af, at det kan karakterisers som et kollektivt handlingsproblem (folk kan free-ride).

Logic of dominance: Magtmaksimering: “STATES WANT TO DOMINATE”. Indebærer en række taktikker:
Divide and conquor: Spiller andre stater op mod hinanden ved at snyde dem eller opsige alliancer.
Indebærer machiavellistiske logikker: Man siger fuck etik, snyder folk, dræber hele hære og befolkninger efter vundne slag.
Selvstærkende reformer:
A) Værnepligt for alle
B) Meritokratisk bureakrati.
C) Man finansierer krige ved skatteopkrævning.

Question 3

Hvad betyder “The advantage of backwardness”

Answer 3

At man kan se på, hvad andre stater gør og så efterligne dem med. Dette gør staten Qin med stor succes. Man har altså en fordel ved ikke at foretage sig så meget og i stedet for observere andre.

Question 4

Hvad handler self-weakening reformer om?

Answer 4

A) Man bruger lejesoldater i stedet for, at man har en obligatorisk værnepligt for alle.
B) Man låner fra andre stater til at finansiere krig.
C) Man sælger offentlige embeder til private kapitalholdere.

Question 5

Hvad er kritikken af Hui´s tekst?

Answer 5

A) Geografiske faktorer favoriserede Kina, omvendt kan man argumentere for, at Rommerriget også lykkedes med at danne et imperie.
B) Hun mener, at der også var feudalisme i Kina med en stærk adel, som de overvandt. Der er dog andre der peger på (ret sikker på det er Møller), at hun har læst historien baglæns, og adlen slet ikke var så stærk igen.
C) En anden kritik kan også være i forhold til, at der har været en større kulturel homogenitet i Kina, hvor det har været nemmere at skabe et imperie.
D)Wolforth: hvis du ikke har stærke administrative kapaciteter til skabe legitimitet, så vil du ikke køre hegemoniforsøg. (dette er Gin gode til). Samtidig gør denne homogenitet dette nemmere.
E) man overtager i Kina stater, som har samme administrative teknologi, eller i hvert fald nogenlunde.

Question 6

Hui laver en sammenling med Napoleon. Selvom Napoleon laver en række self-strengthening reforms, lykkedes det ham ikke at skabe et imperie. Hvilke årsager nævner hun?

Answer 6

1. Mangel på machiavellistiske taktikker: Napoleon dræbte ikke alle hans modstandere, da de hele tiden havde brug for mulige alliancepartnere, dette havde Qin ikke.
2. Napoleon havde lånt mange penge af Storbritannien. Gjorde at Storbritannien kunne udnytte deres økonomiske overlegenhed mod Frankrig til at modbalancere dem.
3. Frankrig kunne ikke inkopere nye administrationer der var stærke på samme måde som Qin gjorde. Qin´s “piecemeal approach” var altså ikke mulig for Frankrig.
4. Frankrigs strategi var revolutionær, hvilket gjorde modstanderne frygtede dem mere. Modsat udøvede Qin velkendte praksisser (advantage of backwardness), hvilket gjorde, deres modstandere frygtede dem i mindre grad. Denne havde Frankrig ikke, hvilket var fatalt for dem.
5. Er skadet af tidligere leders salg af offentlige embeder, som derfor skader hans mulighed for at udbygge det administrative system.

Question 7

Hvilke former for intern balancering kommer der i Kina i de stridende staters periode jf. Lewis (1999)?

Answer 7

• Administrative reformer, som skaber en tidlig form for meritokrati → hierarkisk opbygning, som fjerner aristokratiet
• Militær teknologi udvikler sig. Rustninger, kavaleri (soldater til hest), armbrøst osv. Samt vigtig udvikling i militær organisation → infanteri hære = større hære, som rekrutteres gennem meritbaseret bureaukrati. Fra andelsbaseret krigsførelse til infantry krigsførsel, små hære → massehære. Der kommer en form for værnepligt til massehærerne, derfor begynder man at lave folketællinger, så man ved, hvem man kan indkalde.
• Ligner det sene Europa ift. Napoleonskrigene, med kæmpe hærer.
• Landbrug bliver meget mere effektiviseret og lettere at beskatte, udregner hvor store gården skal være osv. Inddeler i landbrugsfirkanter. Stimuler økonomisk udvikling ved at gøre landbrug effektivt og lettere at beskatte. Dvs. at dette også bliver et aspekt af de administrative reformer.
• Fjerner (svækker) adelen, samt opbygger institutions of constraint på dem, således at de ikke gør oprør eller tager magten.

Question 8

Hvilke former for ekstern balancering kommer der i de stridende staters periode jf. Lewis (1999)?

Answer 8

• Vertikal alliance: Alliance mod Qin
• Horisontale alliance: Alliance med Qin ind over midten.
• Vi finder begge former for alliancer i perioden.