6. Statskollaps Flashcards
Hvad er hovedpointen i Møller & Doucette (2021)?
Det store kollaps af statsmagt i 800- og 900-tallet banede vej for en bottom-up bevægelse i Vestfrankia (Cluny). Denne er med til at skabe opstandelsen af autonome byråd. De viser dette empirisk ved at vise, at middelalderbyer i perioden fra 1000-1200 havde større chance for at få et bysture, hvis de er nær et clunykloster.
Hvordan understøtter Møller & Doucette (2021) metodisk deres konklusion?
Det gør de ved IV-Estimation. Her tager de distance fra det første Cluny-kloster i Cluny som et-instrument variabel, da de regner med, at denne ikke påvirker y-variablen (opstandelsen af autonome byråd), men x-variablen (afstand til kluniske klostre).
Hvad er det IV-estimation egentlig handler om heh
Det handler om, at man finder en instrument variabel, der kun påvirker x. Hvis vi ser, at x-ændrer sig (og det samtidig påvirker y), så kan vi altså afvise, at der er et endogenitetsproblem WOHO :D
Hvad er hhv. et svagt og et stærkt instrument i en IV-estimation?
Det antyder hvor meget noget korellerer med X. Det er svagt såfremt dit instrument koreller lavt med X og stærkt, hvis det korellerer højt med X.
Hvorfor forekommer der en bottom-up reformbevægelse i Cluny? Og hvad indebærer den helt konkrelt - Hvem er en del af denne alliance, og hvad kæmper de imod?
Det første handler om, at reformbevægelsen forekommer grundet det statskollaps, der har været. Lokale herskere fik mere magt grundet dette, og disse havde ikke den samme arv fra de religiøse myndigheder i Rom som Karolingerne havde.
Dette førte frem til at flere af disse begyndte at gå væk fra gode religiøse skikke, og startede med at udøve simoni og konkubineri. Dette var munkene trætte af, og det samme var befolkningen til dels, da deres interesser er immaterielle (opretholdelsen af religiøse skikke).
De allierede sig med læmænd der delte deres holdninger, for at bekæmpe præster og biskopper, der ikke var religiøse nok.
Dette førte til et krav fra deres side om mere repræsentation i byråd rundt omkring, og dermed blev det altså en bevægelse, der skabte grobund for demokratiske tendenser.
Stasavage (2016) siger, at en god forklaring skal have to egenskaber, hvilke er disse?
- Den skal være konsistent med empiri uden for Europa
- Den skal også være konsistent med empiri inden i Europa, hvor man skal se, at de områder, hvor teoriens forudsigelser bør være mest til stede, er de områder, hvor man mest ser teoriens forudsigelser.
Hvad er hovedpointen i Stasavage (2016)
At de barbariske invasioner af Rommeriget som ødelagde det var afgørende for konceptet om repræsentation i Europa. Dette er blandt andet fordi man mistede sit skattesystem, og derfor havde man brug for forsamlinger til at indsamle disse skatter.
Dertil peger Stasavage også, at Rommerrigets indflydelse var vigtig i form af, at man tog mange gamle romerske idéer og genindførte dem, og han fremhæver ligeledes også krigsførsel som værende vigtig for repræsentation.
Det er alt sammen tilfældigt i og med at romerrigets fald grundet barbariske invasioner, ERGO er der tilfældighed at stater opstår. (kritiserer Møller og Doucette).
Meget top down perspektiv: Møller og Doucette kritiserer dette da man er nødt til at fokusere på bottum up.
Hvad er fordelen iføge Stasavage ved mindre politiske enheder og dét at skabe repræsentative forsamlinger?
Lavere transaktionsomkostninger. Det er nemmere at få folk ind og mødes, fordi man skal ikke have lige så mange med qua den politiske enhed er mindre.
Hvad betyder simoni og konkubineri?
Simoni: At købe sig til gejstelige embeder
Konkubineri: At man har flere koner på en gang
Hvilke 3 elementer nævner Stasavage (2016) gør at byernes øget autonomi leder til øget repræsentation.
- politisk ideers indflydelse: man har romerske principper som indebærer qued omnes tangit: det der berører alle kræver alles godkendelse.
- økonomisk vækst: jo flere penge, jo mere forhandlingskraft, som de bruger til at få øget repræsentation. (risiko for omvendt kausalitet, eks. med Kina hvor de er meget rige uden repræsentation. (konkluderer at der stærk evidens i europa, men ikke andre steder ERGO er det ikke hovedårsagen. Ikke direkte forklarende faktor, men det hjælper.
- begrænsninger ved krigsførsel: består i at det går op for konger der vil udvide riger og tage på korstoge. Derfor skal de kunne inddrive skatter effektivt, som kræver hjælp igennem de adelige = første tegn på repræsentation. Tjekker også andre regioner, da der er ikke så god støtte til dette. Eksempler på områder med stor krigsførsel, men ingen repræsentation. Dog stærk evidens internt i europa.
Hvilken top down effekt resulterer den kluniske bevægelse i ifl. Møller og Doucette 2022 = envistiturstriden:
Resulterer i den gregorianske reform bevægelse: at paven Gregory blander sig i hvilke værdier stater skal have. Generelt gennem regler imod somoni, konkubini osv. = sædelighedslove.
