8 - Kønsidentitet Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T22: Rights to gender identity, legal and social framework”?
[ ] Kønsidentitet defineres som en persons dybtfølte, indre og individuelle oplevelse af køn, som ikke nødvendigvis stemmer overens med det køn, der blev tildelt ved fødslen
[ ] Retten til kønsidentitet stammer fra retten til respekt for privatlivet, som er beskyttet af EMRK art. 8. Gennem en række domme har EMD gradvist styrket transkønnede personers rettigheder, herunder retten til at ændre juridisk køn.
[ ] På trods af fremskridt står transkønnede personer stadig over for udfordringer. Disse inkluderer krav om medicinske indgreb for at ændre juridisk køn, patologisering af transkønnede personer, og diskrimination baseret på kønsidentitet.
[ ] EMD har gradvist anerkendt transpersoners ret til at ændre juridisk køn, men det har været en proces. Tidligere afviste domstolen krav om juridisk kønsskifte med henvisning til manglende europæisk konsensus og det “biologiske” syn på køn.
[ ] Christine Goodwin v. the United Kingdom var et gennembrud for transkønnede personers rettigheder. EMD fandt, at Storbritanniens manglende anerkendelse af juridisk kønsskifte var en krænkelse af retten til privatliv og retten til at gifte sig. Domstolen lagde vægt på den enkeltes ret til selvbestemmelse og den stigende internationale anerkendelse af transkønnede personers rettigheder.
[ ] Kønsidentitet beskyttes i EMRK, Børnekonventionen og Kvindekonventionen
[ ] Queer teori udfordrer traditionelle forståelser af køn og seksualitet og argumenter for, at disse kategorier er sociale konstruktioner, der ikke er naturlige eller uforanderlige.
[ ] Transstudier fokuserer specifikt på transpersoners oplevelser og rettigheder. Disse udfordrer binære kønskateogirer og argumenterer for, at køn er flydende og mangfoldigt.
Hvad er hovedpointerne i “T23: Transstudier og -vokabularium”?
[ ] En transkvinde er en person, der er udpeget som dreng ved fødslen, men som identificerer sig som og præsenterer sig som kvinde.
[ ] En transmand er en person, der er udpeget som pige, men identificerer sig og præsenterer dig som mand.
[ ] Transkvinder og -mænd identificerer sig inden for et bredt spektrum af køns- og seksualidentiteter, der favner alt fra eksempelvis heteroseksuel kvinde, lesbisk, queer, pre-opereret T-kvinde til heteroseksuel mand, bøsse, biseksuel T-mand osv.
[ ] Betegnelsen ’transseksuel’ har sit udspring i og fortsatte anvendelse inden for et psyko-medicinsk behandlingssystem. Af den årsag ønsker nogle transpersoner ikke at anvende den om sig selv.
[ ] Begrebet ’transkønnet” favner bredt og inkluderer en lang række personer, der af forskellige årsager ikke ønsker eller har mulighed for medicinske indgreb – og personer, som identificerer sig inden for et udvidet kønsligt spektrum, der ikke nødvendigvis kan gribes med betegnelserne mand/kvinde. Dækker således over personer, der ikke identificerer sig med det køn, de er tildelt ved fødslen.
[ ] Begrebet ”kønsskifte” antyder, at man som transperson befinder sig helt og holdent i den af samfundet tildelte kønskategori, for derefter pludseligt (og alene pga. operation, hormonbehandling og navneskift) at skifte helt og holdent til en anden.
[ ] Der findes ikke i Danmark en egentlig lov om kønsskifte, hvorfor transkønnede i praksis søger om tilladelse til kastration iht. den sterilisations- og kastrationslov, som indførtes i 1929 med henblik på at forebygge seksualforbrydelser.
Hvad er hovedpointerne i “T28: Transkvinder i elitesport”?
[ ] I 2015 blev det besluttet, at transkvinder skulle kunne deltage i de kvindelige kategorier i sportsverdenen, hvis de levede op til bestemte krav.
[ ] Ved uoverensstemmelse mellem det selvoplevede køn og det biologiske køn, kan et individ gennem en erklæring opnå ret til juridisk kønsskifte, således at individet også i sin retlige status transitionerer fra mand til kvinde eller omvendt. Retten til kønsidentitet har opnået beskyttelse som en grundlæggende menneskerettighed gennem EMD’s udvidende fortolkning af EMRK.
[ ] Der er ikke krav når man transitionerer fra kvinde til mand, men fra mand til kvinde.
Hun vil kunne deltage i de kvindelige kategorier, såfremt hun har erklæret sig som kvinde, hendes testosteron niveau har ligget under 10 nmol/L de seneste 12 måneder, ligesom hun skal acceptere, at sportsorganisationer løbende tester, om hun vedvarende overholder kriterierne.
[ ] Kollision mellem to rettigheder: På den ene side står kvinders ret til ligestilling og på den anden side har Danmark en forpligtelse til at beskytte transkønnedes ret til kønsidentitet efter EMRK art. 8 samt sikre, at individer ikke diskrimineres på baggrund heraf efter EMRK art. 14, Kvindekonventionen
[ ] Argumentet om at inklusion af transkvinder i de kvindelige kategorier sker af hensyn til princippet om fair play fremgår direkte af IOC’s regel om retten til at deltage i overensstemmelse med sin kønsidentitet.
Fair-play indebærer bl.a. at cis-kvinder bør respektere transkvinders ret til kønsidentitet og udøvelse af sport i overensstemmelse hermed, mens transkvinder bør respektere cis-kvinders ret til på lige fod med mænd at deltage i elitesport og opnå de fordele, der er forbundet med sportsudøvelsen.
[ ] Art. 6 i chartret angiver et forbud mod diskrimination ved deltagelse i OL. Dette fremgår også af Yogyakarta-princip 2J, der fastslår, at retten til ikke at blive diskrimineret ved deltagelse i sport også gælder i relation til kønsidentitet.
Hvad er hovedpointerne i “A21a (Familievejleder)”?
[Faktum]
[ ] Klager har fået bevilget juridisk kønsskifte og er i den forbindelse blevet tildelt et kvindeligt personnummer og har fået ændret sit navn til et kvindenavn. Klager går klædt som en kvinde.
[ ] Klager har løbende støttet samvær med sine børn. Under samværet deltager en familievejleder fra den indklagede kommune.
[ ] Familievejlederen havde ved enkelte lejligheder under det støttede samvær omtalt klager som ”ham” og tiltalt klager ved sit tidligere mandenavn.
[Klagers argumentation]
[ ] * Klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med den kommunale familievejleders behandling af hende under det støttede samvær.
[ ] Familievejlederen har også instrueret klagers børn i fortsat at opfatte klager som en mand, selvom hun ikke længere er det. Kommunens familievejleder omtaler herunder klager som ”mand” og ”far” over for børnene.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Under samværet forsøger både sønnen og familievejlederen ikke hele tiden at skulle forholde sig til, at klager har valgt at skifte køn. De vælger derfor at omtale klager som ”hun” og tiltale hende med hendes kvindenavn.
[ ] Ofte må familievejlederen stoppe klager, når hun begynder at fortælle sønnen om sine operationer og behandlinger. Klagers søn reagerer ved at stikke fingrene i ørene og udtaler for eksempel ”jeg gider ikke høre om det”.
[ ] Klagers søn opfatter ikke sin far som en kvinde. Sønnen forsøger under samværet ikke at skulle tiltale sin far på nogen måde.
[Resultat]
[ ] Nævnet vurderede, at udtalelserne var udtryk for chikane på grund af køn. Selvom familievejlederen ikke havde haft til hensigt at udøve chikane, havde klager oplevet udtalelserne som nedværdigende.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Chikane
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsidentitet
[ ] Kønsidentitet og kønsudtryk
[Retlig landskab]
[ ] Ligebehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A22 (Juridisk kønsskifte)”?
[Faktum]
[ ] Klager er juridisk en kvinde, men fremtræder fysisk som en mand.
[ ] Klager kunne ikke få mulighed for at klæde om i kvindernes omklædningsrum i en svømmehal.
[ ] Klager er blevet tildelt et nyt kvindeligt personnummer, men har ikke foretaget operative indgreb.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager gør gældende, at der er tale om forskelsbehandling pga. køn, når klager, der har fået juridisk kønsskifte, ikke kunne klæde om og bade i det baderum, som klagers køn tilhører.
[ ] Det er klagers opfattelse, at personalet, ved at henvise klager til at benytte handicapomklædningen, sidestillede klagers køn med det at være handicappet.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede oplyser, at klager ved billetsalg var klædt som en mand. Klager passerede receptionen og gik ind i dameomklædningen, hvilket medføre uro blandt de øvrige kvindelige gæster, som klagede til personalet.
[ ] Det er indklagedes opfattelse, at de i høj grad også skal beskytte de kvindelige gæster, som befandt sig i dameomklædningen.
[Resultat]
[ ] Klager er juridisk kvinde, men fremtræder fysisk som en mand.
[ ] Indklagedes tilbud til klager om separat omklædningsrum er ikke et spørgsmål om forskelsbehandling på grund af køn, men et spørgsmål om, at klager ikke fysisk fremstår som en kvinde, hvorfor klager af blufærdighedsmæssige hensyn ikke kunne benytte kvindernes omklædningsrum.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsidentitet
[ ] Afgørelsen ville ikke holde i dag
[ ] Kønsidentitet = kvinde + kønsudtryk = stadigvæk mand
Hvad er hovedpointerne i “A90a (Seahorse)”?
[Faktum]
[ ] TT levede som kvinde indtil 2007, hvor han påbegyndte sin kønsændring til mand. I 2017 fik TT udstedt et juridisk kønsskiftebevis, der anerkendte ham som mand.
[ ] I 2017 gennemgik TT kunstig befrugtning på en klinik i England og fødte i 2018 sin søn, YY.
[ ] TT ønsker at blive registreret som far til YY. De engelske myndigheder insisterer på, at han skal registreres som mor.
[Klagers argumentation]
[ ] GRA 2004, s. 9(1) fastslår, at en person med kønsskiftebevis skal ”anses for at have sit erhvervede køn til alle formål”, hvilket også inkluderer forældreskab. Da TT har et juridisk kønsskiftebevis der anerkender ham som mand, skal han derfor også anses som mand ift. YY.
[ ] GRA 2004, s. 9(2) understreger, at s. 9(1) ikke har tilbagevirkende kraft. TT bruger dette til at argumentere for, at kønsidentitet efter kønsskiftebevis skal fortolkes fremadrettet.
[ ] Enhver fortolkning af GRA 2004, der ikke anerkender TT som far, ville være i strid med lovens formål om at give transkønnede personer fuld juridisk anerkendelse af deres kønsidentitet.
[ ] Kravet om at blive registreret som ”mor” er en krænkelse af hans og YYs ret til privat- og familieliv efter EMRK art. 8.
[ ] Klager trækker på EMD’s afgørelse i Goodwin-sagen, hvor EMD fastslog, at det er en krænkelse af transkønnede personers rettigheder at befinde sig i en ”intermediate zone”, hvor de ikke fuldt ud anerkendes i deres erhvervede køn.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Myndighederne argumenterer for, at GRA 2004, s. 12 skal fortolkes både tilbagevirkende og fremadrettet. Det betyder, at TT’s juridiske køn ikke ændrer han status som mor til et barn født efter kønsændring, og at han derfor skal registreres som mor til YY.
[ ] Myndighederne argumenterer for, at ”mor” i juridisk forstand er den person, der føder barnet, uanset deres juridiske køn. De henviser til HFEA 2008, s. 33, der definerer ”mor” som den kvinde, der føder barnet.
[ ] Myndighederne argumenterer for, at det er afgørende at have et klart og sammenhængende fødselsregistreringssystem, der konsekvent registrerer den biologiske mor. De mener, at en undtagelse for transkønnede mænd vil skabe uklarhed og inkonsistens.
[ ] Myndighederne erkender, at registreringen som ”mor” griber ind i TTs og YYs ret til privatliv efter EMRK art. 8. Dog argumenterer staten for, at dette indgreb er nødvendigt og proportionalt for at opnå et legitimt formål, nemlig at sikre et klart og sammenhængende fødselsregistreringssystem
[Resultat]
[ ] Domstolen konkluderer, at TT skal registreres som ”mor” til YY, selvom han juridisk set er mand.
[ ] Domstolen fastslår, at ”moderskab” i juridisk forstand er uløseligt forbundet med den biologiske handling at føde et barn. Dette underbygges af både historisk praksis i engelsk common law og af HFEA 2008, s. 33, der definerer ”mor” som den kvinde, der føder barnet.
[ ] Domstolen anerkender, at registreringen som ”mor” griber ind i TTs og YYS ret til privat- og familieliv beskyttet af EMRK art. 8. Dog finder domstolen, at dette indgreb er nødvendigt og proportionalt for at opnå det legitime formål at sikre et klart og sammenhængende fødselsregistreringssystem
[ ] Domstolen fremhæver, at barnet har en ret til at kende sin biologiske mor, og at dette er en væsentlig del af barnets identitet.
[ ] Dommen konkluderer at engelsk ret ikke er i strid med EMRK, da TT stadigvæk har ret til at være forælder til barnet og have forældremyndighed over barnet.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsidentitet
[ ] Myndighederne kan ikke have, at der ikke er nogen som ikke er mor; besynderligt at man skal have en mor ifølge myndighederne som kan være en form for stereotype
