13 - Etnicitet Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T2: Hvem er den “utryghedsskabende” tigger?”
[ ] Artiklen tager udgangspunkt i straffelovens 197, der forbyder tiggeri i Danmark, med en skærpet straf på 14 dages ubetinget fængsel for ”utryghedsskabende” tiggeri, som defineres ved at finde sted på bestemte lokationer.
[ ] Konkrete forbud mod tiggeri kan være i konflikt med en række menneskerettigheder og forbud mod diskrimination pga. socioøkonomisk status, race, etnisk eller national oprindelse, og/eller handicap.
[ ] Forfatteren analyserer 120 politirapporter om tiggeri fra perioden 2017-2022 og finder, at lovgivningen i praksis primært rammer fattige migranter fra Østeuropa.
[ ] Artiklen præsenterer en række cases, der viser at de dømte ofte er hjemløse, har helbredsproblemer og tigger for at forsørge sig selv og deres familier i hjemlandet.
[ ] Forfatteren argumenterer for, at selvom tiggeriforbuddet i sig selv ikke er diskriminerende jf. Højesteret i en sag fra 2022 da det gælder for alle, peger meget på en diskriminerende håndhævelse fra politiets side. Forarbejderne til lovgivningen afslører en klar intention om at målrette loven mod udenlandske tiggere, med politikere der udtrykte et ønske om at ”komme af med” dem.
[ ] Politiet har lagt den koordinerende indsats for tiggeri under Udlændingekontrolsektionen. Dette kan tyde på, at politiet fokuserer på udlændinge i deres håndhævelse af forbuddet.
[ ] Forfatteren konkluderer, at håndhævelsen af tiggeriforbuddet er udtryk for ulovlig indirekte diskrimination pga. socioøkonomisk status og etnisk oprindelse. Forfatteren kritiserer den danske kriminalisering af tiggeri som en umenneskelig reaktion på en overlevelsesstrategi for udsatte mennesker.
Hvad er hovedpointerne i “T26: In Defense of Transracialism”?
[ ] Transracialisme er et kontroversielt fænomen, hvor en person identificerer sig med en anden race end den de er født med.
[ ] Forfatteren argumenterer for, at transracialisme bør accepteres på samme måde som transkønnethed. Hun drager paralleller mellem de to fænomener og mener, at argumenterne, der støtter transkønnede individers ret til at ændre køn, også bør gælde for transraciale individer.
[ ] Forfatteren undersøger og afviser en række indvendinger mod transracialisme
Hvad er hovedpointerne “A7 (Sprogscreening)”?
[Faktum]
[ ] Kommunen foretager sprogscreening af alle børn med dansk som andetsprog. Hvis et barn har et væsentligt behov for sprogstøtte, og der samtidig er mere end 20% af børn med dansk som andetsprog med samme sprogstøttebehov på årgangen, henviser kommunen børn til andre skoler end distriktskolen.
[ ] Efter sprogscreening er tre børn til en mor blevet henvist til en folkeskole i en anden bydel end den de bor i af Århus Kommune.
[Klagers argumentation]
[ ] Børnene er blevet henvist til en skole langt fra deres bopæl.
[ ] Forskelsbehandlingen bygger på etnicitet, da ingen etnisk danske børn udsættes for den samme tvang.
[ ] Den fremlagte forskningsrapport dokumenterer, at de henviste børn opnår dårligere resultater i læsning og matematik, hvor børnene var op til et ½ år bagefter. De henviste børn oplever op til 23% større mistrivsel samt social isolation.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagedes sprogscreening og skolehenvisning har tidligere været behandlet af Ligebehandlingsnævnet i sagsnr. 2500123-09 og sagsnr. 2500147-09, hvor nævnet konkluderede, at indklagede ikke overtrådte lov om etnisk ligebehandling.
[ ] Indklagede gør gældende, at der er tale om en gruppe af børn, som i mange tilfælde vil have et behov for et særligt fokus på den dansksproglige udvikling for at kunne opnå et alderssvarende dansk sprog.
[ ] Den fremlagte rapport konkluderer, at skolehenvisningspolitikken bidrager til en mere ligelig fordeling af DSA-børn. Det understreges, at ressourcer tilrettelagt specifikt til sprogstøtte kan være mere effektivt end flere dansksprogede kammerater.
[Resultat]
[ ] - Sprogscreeningen foretages af alle børn, der ikke har mødt dansk på et modersmålslignende niveau i hjemmet. Barnets danskkundskaber og behov for sprogstøtte er afgørende for, om barnet er omfattet af kommunens praksis for skolehenvisning. Da sprogscreeningen og skolehenvisningen dermed ikke rammer personer af en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer, vurderer nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket indirekte/direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination pga. sprogkrav.
- Segregering pga. opdeling af børn
- Stereotyp pga. fordom om at børn af anden etnisk oprindelse snakker dårligt dansk
[ ] Diskriminationsgrundlag: Etnisk diskrimination
[ ] Diskriminerende mod de børn der har brug for sprogstøtte og som ikke skal screenes; børn der er ordblinde
[ ] Ikke nødvendigt hvorfor det ikke kan retfærdiggøres
Hvad er hovedpointerne i “A8 (Grønlandsk oprindelse)”?
[Faktum]
[ ] Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse ifm., at en mand af etnisk grønlandsk oprindelse ikke kunne få grønlandsk mad under afsoning af tidsubestemt forvaring i Danmark.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager gør gældende, at tidligere kunne de indsatte køb eller få traditionel grønlandsk mad. Når klager er dømt i Grønland, løsladt i Danmark og efterfølgende fået en ny dom, har han ikke denne rettighed.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede har en speciel opgave som anbringelsessted for et antal grønlændere, som iht. den grønlandske kriminallov er dømt til anbringelse i Danmark, fordi de pga. af psykisk afvigelse anses for uegnede til anbringelse i åben anstalt i Grønland, eller fordi en sådan anbringelse ikke giver tilstrækkelig sikkerhed.
[ ] Til afdelingen er der blandt andet knyttet en pædagogisk assistent, som er fuldtidsbeskæftiget med at skabe aktiviteter for de grønlandsk anbragte, herunder at skaffe grønlandsk proviant til udlevering en gang og ugen og til fællesspisning en gang om ugen.
[ ] Øvrige indsatte i fængslet af grønlandsk eller anden etnisk oprindelse er dømt efter dansk straffelovgivning og udstår straf efter de regler, straffuldbyrdelsesloven tilsiger.
[ ] Klager har bopæl i Danmark og er dømt ved en dansk domstol for kriminalitet ligeledes begået i Danmark. Han udstår straffe på lige fod med de øvrige indsatte, som er dømt efter dansk straffelovgivning.
[Resultat]
[ ] Lov om etnisk ligebehandling er ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at opleve ulemper knyttet til etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination i form af hans etniske oprindelse, fordi det er en praksis. Det er ikke reguleret i loven.
[ ] Diskriminationsgrundlag: Etnisk diskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Lov om etnisk ligebehandling
Hvad er hovedpointerne i “A16 (Asiatiske børn)”?
[Faktum]
[ ] Klagen drejer sig om forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse ifm. annoncering efter asiatiske børn til medvirken i et tv-program.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager påstår, at der blev annonceret i strid med forskelsbehandlingslovens § 5, da der ikke forelå en dispensation.
[ ] Klager anfører, at der er tale om forskelsbehandling pga. etnicitet. Klager mener, at det er ulovligt at søge efter asiater eller andre etniske grupper, uden at der på forhånd er søgt om dispensation.
[ ] Klager finder ift. indklagede 2, at specielt den dumsmarte og ufølsomme fremgangsmåde, hvor man retter henvendelse til adoptivforældre, bør tale for en skærpelse af reaktionen henset til den ydmygende og krænkende karakter.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede 1 påstår at de ikke har ansvaret for den omtalte annonce, som de har været uden indflydelse på.
[ ] Indklagede 2 henviser til, at det er helt almindeligt, at man i såvel den danske som den internationale film- og tv-branche, annoncerer efter statister med særlige karakteristika.
Casting af skuespillere og statister kan utvivlsomt subsumeres under undtagelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingsloven, og der er således direkte hjemmel i direktivet til at undtage casting af skuespillere/statister fra den danske lov, forudsat at forskelsbehandlingen er saglig og ikke går videre end formålet betinger
[ ] Indklagede 3 vidste ikke der skulle søges dispensation.
Anfører, at det er utrolig vigtigt for alle menneskers mentale sundhed at kunne skelne mellem virkelighed og fiktion, og at det er problematisk, når klager overskrider denne grænse og påberåber sig love, der reelt er lavet for at beskytte mennesker mod racediskrimination på arbejdsmarkedet og benytter dem inden for et kreativt, fiktivt og oven i købet humoristisk univers, hvor det lige præcis er denne opmærksomhed på vores fordomme og dette samfunds tabubelagte emner, der udgør et vigtigt element i kampen imod selv samme.
[Resultat]
[ ] Nævnet har lagt til grund, at det i forbindelse med brug af statister til teater, film og tv ofte vil være nødvendigt at skaffe personer med bestemte karakteristika. Nogle af disse karakteristika vil være omfattet af forskelsbehandlingslovens og ligebehandlingslovens diskriminationsgrunde, mens andre ikke vil.
[ ] Efter forarbejderne til forskelsbehandlingsloven gælder § 5 alene for annoncering efter arbejdskraft eller i forbindelse med erhvervsuddannelse. Det er Ligebehandlingsnævnets opfattelse, at det ikke har været hensigten med lovens § 5 at begrænse den kunstneriske frihed i forbindelse med søgning efter statister med bestemte karakteristika til brug for teater, film og tv.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination da de direkte søger asiatiske statister
- Chikane
[ ] Diskriminationsgrundlag: Etnisk diskrimination
[ ] Ville formentlig ikke have fungeret i dag
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A50a (Kriminel bror)”?
[Faktum]
[ ] Sagen omhandler en kvinde, L, der fik ophævet sin lejekontrakt af Fyns Almennyttige Boligselskab på grund af hendes søns kriminelle handlinger.
[ ] L er alene mor til fire børn.
[ ] Sønnen blev dømt for at have kastet sten, andre genstande og molotovcocktails mod politifolk i boligområdet Vollsmose.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterer for, at L’s lejemål skal ophæves pga. hendes søns kriminelle handlinger. Klager mener at handlingen er så grov, at den berettiger en ophævelse af lejemålet.
[ ] Klager argumenterer for, at sønnens kriminalitet skaber utryghed blandt beboerne i Vollsmose.
[ ] Klager mener, at der er tilstrækkelig tilknytning mellem sønnens kriminalitet og L’s lejemål, da forbrydelsen fandt sted i samme boligområde.
[ ] Klager argumenterer for, at ophævelsen af lejemålet står i rimeligt forhold til misligholdelsen, og at der ikke er andre, mindre indgribende måder at opnå formålet med at bringe lejeaftalen til ophør.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede hævder, at der ikke er den fornødne tilknytning mellem sønnens kriminalitet og hendes lejemål. Indklagede pointerer, at forbrydelsen fandt sted i en anden boligafdeling end den hun bor i, og at disse to afdelinger er beliggende på forskellige matrikler og ejes af forskellige boligselskaber.
[ ] Hendes søn var under 18 år på gerningstidspunktet, ikke tidligere straffet og at hans medvirken i forbrydelsen var af passiv karakter, hvilket bør tale imod ophævelse
[ ] Indklagede fremhæver sin rolle som eneforsørger med fire børn, herunder en mindreårig datter, samt sit sårlige helbred, der gør hende afhængig af sine døtres hjælp.
[ ] Indklagede argumenterer for, at en ophævelse af lejemålet ikke er proportional med den udviste adfærd og hendes og hendes husstands personlige forhold.
[Resultat]
[ ] Klager var berettiget til at ophæve indklagedes lejemål pga. hendes søns kriminelle handlinger. Domstolen fandt, at der var en tilstrækkelig tilknytning mellem kriminaliteten og lejemålet, da begge befandt sig inden for det samme boligområde, Vollsmose.
[ ] Højesteret lagde vægt på grovheden af sønnens forbrydelse, der var egnet til at skabe utryghed blandt beboerne i boligområdet og berettigede dermed boligselskabets ønske om at ophæve lejemålet.
[ ] Ophævelse var proportional, idet ophævelsen af lejemålet stod i et rimeligt forhold til misligholdelsen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination da familier med etnisk minoritetsbaggrund kan være mere tilbøjelig til at bo i udsatte boligområder, hvor der er højere kriminalitetsrater
- Tilknytningsdiskrimination
- Stigmatisering om at folk med etnisk baggrund begår kriminalitet, og så snart de har gjort det én gør, gør de det sikkert igen
[ ] Diskriminationsgrundlag: Etnisk diskrimination
Hvad er hovedpointerne i “A54c (Tiggerdommen)”?
[Faktum]
[ ] T stod ved indgangen til Københavns Hovedbanegård og tiggede efter penge.
[ ] T rettede henvendelse til samtlige forbipasserende ved at række et hvidt papkrus imod dem. I bunden af papkruset lå der nogle mønter, der raslede højt, når han rakte papkruset frem mod de tilfældige forbipasserende personer.
[ ] T ville gerne søge asyl i Danmark på trods af sit indrejseforbud for at kunne få sig et arbejde.
[ ] T søgte ikke asyl med det samme, da han ankom til Danmark, da han gerne ville være en fri mand så længe han kunne, inden han blev indespærret når han søgte asyl.
[ ] T brugte heroin hver dag og brugte mindre end 1 gram om dagen.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager anfører, at det er i strid med EMRK art. 3, 8 og 10 at straffe ham for tiggeri.
[ ] Klager var blevet udsat for diskrimination pga. sin udenlandske baggrund, idet STRFL § 197, stk. 2 og 3 i praksis anvendes uforholdsmæssigt ofte mod udlændinge.
[ ] Lăcătuş-dommen fra EMD omhandler en sag fra Schweiz, hvor en kvinde blev idømt en bøde for tiggeri. Domstolen fandt, at det schweiziske forbud mod tiggeri var i strid med EMRK art. 8.
[ ] Klager hævder, at han var i en sårbar situation og ikke havde andre muligheder for at opretholde et eksistensminimum end at tigge. Han havde ingen indtægt, var hjemlæs og modtog ikke offentlig hjælp.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede mener, at tiggeriforholdet er korrekt henført under STRFL § 197, stk. 2, jf. stk. 2 og 3. T blev fundet skyldig i at have tigget aktivt ved indgangen til Københavns Hovedbanegård på en måde, der gjorde det umuligt for forbipasserende at ignorere tiggeriet.
[ ] Indklagede argumenterer for, at tiggeriet var påtrængende, og at T ikke befandt sig i en så sårbar situation, at han ikke havde andre muligheder end at tigge. De påpeger, at han ifølge egen forklaring havde penge med sig fra Litauen, og at han ikke havde forsøgt at søge arbejde eller hjælp fra familie i England.
[ ] Indklagede afviser, at T er blevet udsat for diskrimination. De fremhæver at STRFL § 197 gælder for alle i Danmark uanset nationalitet, og at overrepræsentation af udenlandske statsborgere ifølge Rigsadvokatens statistisk skyldes, at det i højere grad er udlændinge, der tigger, ikke er en diskriminerende praksis.
[Resultat]
[ ] Højesteret stadfæster landsrettens dom, hvilket betyder, at T findes skyldige i både at have indrejst i Danmark i strid med indrejseforbud og i at have tigget.
[ ] Højesteret finder, at udvisningen er berettiget, da T’s handlinger udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Højesteret finder, at bestemmelsen i STRFL § 197, stk. 2, der forbyder tiggeri uden forudgående advarsel på bestemte steder, er begrundet i hensyn til at forebygge uro og beskytte andres rettigheder.
[ ] Højesteret finder ikke nogen overtrædelse af EMRK. Særligt finder Højesteret ikke bevis for, at T er blevet udsat for diskrimination jf. EMRK art. 14. De anerkender, at der er en overrepræsentation af udenlandske statsborgere i statistikken over domfældelser for tiggeri, men finder, at dette skyldes, at det i højere grad er udlændinge, der tigger.
[ ] Ift. Lăcătuş-dommen påpeger Højesteret, at der er forskelle mellem det schweiziske og danske system, bl.a. i forhold til adgangen til offentlig hjælp. Højesteret mener, at det danske system med offentlig hjælp mindsker behovet for at tigge for at overleve
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination da STRFL § 197 særligt rammer udlændinge
[ ] Diskriminationsgrundlag: Etnisk diskrimination
[Retlig landskab]
[ ] EMRK særligt art. 3, 8, 10 og 14.
Hvad er hovedpointerne i “A87a (Biao v. Denmark, Press Release)”?
[Faktum]
[ ] Sagen omhandler et dansk-togolesisk par, Ousmane Biao og Asia Adamo Biao, der blev nægtet familiesammenføring i Danmark. De danske myndigheder afviste familiesammenføring, fordi parret ikke opfyldte ”tilknytningskravet” i udlændingeloven.
[ ] Efter tilknytningskravet skal et par have stærkere tilknytning til Danmark end til noget andet land for at få familiesammenføring. I dette tilfælde havde parret stærkere tilknytning til Ghana, da hustruen var ghanesisk statsborger.
[ ] I 2003 blev udlændingeloven ændret, så tilknytningskravet blev ophævet for personer, der havde haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år. Denne ændring kaldes i dommen 28-års reglen.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager (Biao) argumenterede for, at 28-års reglen var diskriminerende, da den favoriserede personer med dansk etnisk oprindelse.
[ ] Klager mente, at personer, der var født danske, opfyldte automatisk kravet, mens personer, der fik statsborgerskab senere i livet, skulle vente 28 år efter at have fået statsborgerskab.
[ ] Klager påpeger, at han har opfyldt alle kravene for at opnå dansk statsborgerskab, herunder at have boet i Danmark i mindst ni år, bevise danskkundskaber og være selvforsørgende. Han mener derfor, at det er urimeligt, at han skal vente 28 år fra tidspunktet for sin naturalisation, før han kan få familiesammenføring.
[ ] Klager argumenterer for, at 28-års reglen ikke tager højde for relevante integrationsfaktorer
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede forsvarer 28-års reglen med, at den er nødvendig for at sikre en vellykket integration af udenlandske ægtefæller i det danske samfund. De argumenterer for, at 28 års statsborgerskab er et udtryk for en stærk tilknytning til Danmark, der øger sandsynligheden for en succesfuld integration.
[ ] Myndighederne mener, at konsekvenserne af 28-års reglen ikke er uforholdsmæssigt byrdefulde for Biao, da han kun havde været dansk statsborger i to år, da han blev nægtet familiesammenføring.
[Resultat]
[ ] EMD afgjorde, at sagen Biao mod Danmark var en krænkelse af art. 14 sammenholdt med art. 8 i EMRK. Biao blev udsat for indirekte diskrimination.
[ ] Reglen favoriserede danske statsborgere med dansk etnisk oprindelse, da de automatisk opfyldte kravet, mens naturaliserede statsborgere med anden etnisk oprindelse skulle vente 28 år efter at have fået statsborgerskab.
[ ] Domstolen kritiserede den danske regerings begrundelse for 28-års reglen. Regeringen argumenterede for, at reglen var nødvendig for at sikre en vellykket integration af udenlandske ægtefæller, og at 28 års statsborgerskab var en god indikator for stærk tilknytning til Danmark. Domstolen fandt imidlertid, at denne begrundelse var baseret på spekulative argumenter og ikke tog højde for andre relevante integrationsfaktorer i Biaos tilfælde.
[ ] EMD lagde bl.a. vægt på, at Danmark var det eneste land blandt 29 undersøgte lande, der havde en regel som 28-års reglen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination da reglen særligt rammer udlændinge
- Tilknytningsdiskrimination da hvis han opfyldte 28-års reglen vil der ikke være noget problem med konen
- Krydsdiskrimination i form af nationalitet og etnicitet
[ ] Diskriminationsgrundlag: Etnisk diskrimination
[Retlig landskab]
[ ] EMRK art. 14 i sammenhold med art. 8