2 - Kønsdiskrimination Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T1: Diskriminationsretlige grundprincipper og grundbegreber”?
[Forholdet mellem EUD og EMD]
[ ] Sager kan prøves begge steder og kan få forskelligt udfald
[ ] EUD er opmærksom på nationalitetsdiskriminering, der etablerer hindringer for den fri bevægelighed.
[ ] EMD har fokus på menneskerettigheder som fundamental værdi. Domstolens rationale er derfor at sikre den enkeltes ret inden for konventionens område.
Hvad er hovedpointerne i “A29 (den uartige underviser)”?
[Faktum]
[ ] En kvindelig studerende klagede over en række udtalelser fremsat af en underviser på et universitet.
[ ] Universitet erkendte, at de pågældende udtalelser havde fundet sted, men at de blev fremsat som led i almindelig undervisning, og at det ikke havde været formålet med at krænke den kvindelige studerende eller andre.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager gør gældende, at hun har været udsat for chikane på grund af sit køn, og at hun som følge heraf er berettiget til en godtgørelse.
[ ] Klager gør gældende, at eksemplerne ikke har været nødvendige og har været ubehagelige.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede gør gældende, at klagers indbringelse af sagen for nævnet godt og vel 20 måneder efter indklagedes svar til klager af 8. marts 2017 er udtryk for retsfortabende passivitet, som bør medføre, at klager ikke får medhold.
[ ] Indklagede har indrettet sig på, at sagen var afsluttet. Der foreligger ikke påstående krænkende handlinger efter d. 8. marts 2017.
[Resultat]
[ ] Indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven hvad angår de i forbindelse med undervisningen fremsatte udtalelser. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
[ ] Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med deres håndtering af klagers henvendelse af 8. marts 2017.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Seksuel chikane herunder miljøchikane og magtmisbrug
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligebehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A29a (mandlige ansatte i børnehave)”?
[Faktum]
[ ] En børnehaves retningslinjer om, at det udelukkende var de kvindelige ansatte, der hjalp børnene ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning, var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, idet de mandlige ansatte blev behandlet ringere end deres kvindelige kolleger.
[Klagers argumentation]
[ ] Daginstitutionens særlige arbejdsvilkår gjorde, at de mandlige ansatte pga. deres køn blev behandlet ringere end deres kvindelige kolleger
[Indklagedes argumentation]
[ ] Det mandlige personale følte sig trygge ved at have en arbejdsfordeling som den, der blev besluttet i et samarbejde mellem bestyrelse, forældre og personale i institutionen.
[ ] Saglige formål var at beskytte børn mod overgreb og opfylde forældrenes ønske. Ligeledes ønskede man at beskytte mandlige pædagoger fra falske anklager om overgreb.
[Resultat]
[ ] Det var i strid med ligebehandlingsloven, at det udelukkende var de kvindelige ansatte, der hjalp børn ved toiletbesøg, ble- og tøjskiftning.
[ ] Der er udøvet direkte forskelsbehandling på grund af køn, idet de mandlige ansatte blev behandlet ringere end deres kvindelige kolleger.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination
- Stereotyper om at mænd i højere grad udfører overgreb mod børn og kvinder er sikrere over for børn.
- Formålet er i sig selv sagligt, men når man lægger det hele sammen, forsvinder sagligheden - særlige grundet stereotyper
[ ] Sagen viser, at arbejdsgivere ikke selv kan indføre særregler, der diskriminerer pga. køn, selv ikke med det formål at beskytte deres ansatte.
[Retlig landskab]
[ ] Ligebehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A33 (Højdekrav i politiet)”?
[Faktum]
[ ] Spørgsmål om hvorvidt det er ulovlig kønsdiskrimination, at Rigspolitiet ved ansøgninger om optagelse i politiet normalt giver afslag til mænd, hvis legemshøjde er under 172 cm, mens den krævede mindstehøjde for kvinder er lavere.
[Klagers argumentation]
[ ] Kvinder på 168 cm kan godt optages i politiet, og opfattes som værende i stand til at udfylde rollen som politibetjent.
[ ] Der er ikke nogen saglig grund til at mænd med en højde svarende til kvindernes ikke kan optages i politiet.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Det var Rigspolitiets opfattelse, at de hidtil gældende krav – uagtet at de var vejledende – i praksis blev forvaltet således, at højdekravet i stort omfang virkede som et ufravigeligt krav.
[ ] Højde er et vigtigt paramenter for, at kunne fremstå med den nødvendige autoritet som politibetjent.
[ ] Personer, der er for små ift. gennemsnittet for deres køn, vil ikke kunne udføre arbejdet på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
[Resultat]
[ ] Ligestillingsnævnet finder ikke at kunne tilsidesætte Rigspolitiets opfattelser, hvorefter det er nødvendigt for politibetjente, at de besidder en vis autoritet, for at de kan udføre deres job på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination, da der direkte siges hvilke krav der gælder for kvinder og mænd
- Stereotype om at lave mænd ikke kan udføre samme arbejde som mænd med en højde på 172 cm eller højere.
- Ikke en saglig afgørelse, da det ikke er legitime formål, der forfølges
Hvad er hovedpointerne i “A63a (Kalliri)”?
[Faktum]
[ ] I en udvælgelsesprøve vedrørende optagelse i det akademiske år 2007-2008 på det græske politis skoler for officerer og øvrige ansatte, skulle ansøgerne til denne udvælgelsesprøve måle mindst 1,70 m uden sko. Dvs. der er ens krav for både mænd og kvinder.
[ ] Kalliri målte kun 1,68 m., hvorfor politistation i Vrachati afslog at give Kalliri adgang til at deltage i den pågældende udvælgelsesprøve.
[Argumentation]
[ ] Langt flere kvinder end mænd er lavere end 1,70 m, hvorfor kvinder efter lovgivningen vil være meget ufordelagtigt stillet ift. optagelsesprøven
[ ] Lovgivningen kan dog legitimeres hvis den er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige
[ ] Ikke alle opgaver hos politiet kræver en højde på 1,70 m, hvorfor det hverken er egnet eller nødvendigt
[Resultat]
[ ] Bestemmelserne i DIR 76/207/EØF og 2002/73/EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, som gør ansøgernes adgang til optagelsesprøven til denne medlemsstats politiskole betinget af et krav om, at de, uanset deres køn, har en højde på mindst 1,70 m, når denne lovgivning stiller langt flere kvinder end mænd ufordelagtigt og når den nævnte lovgivning ikke synes egnet til eller nødvendig for at nå det legitime formål, som den forfølger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte forskelsbehandling, da det er et neutralt krav der stiller kvinder dårligere end mænd + stiller visse etniciteter ringere end andre
[ ] Diskriminationsgrundlag: Krydsdiskrimination i form af kønsdiskrimination og diskrimination grundet etnicitet.
[Retlig landskab]
[ ] DIR 76/207/EØF og 2002/73/EF
Hvad er hovedpointerne i “A66a (Maïstrellis)”?
[Faktum]
[ ] Klager (en dommer) ansøgte i 2010 om tildeling af betalt forældreorlov i ni måneder til pasning af sit barn.
[ ] Ved afgørelse af 18. januar 2011 afslog indklagede klagers ansøgning med den begrundelse, at den ansøgte orlov i overensstemmelse med lov om dommeres retsstilling art. 44, stk. 21, kun tildeles kvindelige dommere.
[ ] Sagen blev behandlet igen, og indklagede forkastede igen klagers ansøgning med den begrundelse, at han i medfør af art. 53, stk. 3, tredje afsnit i lov om tjenestemænd ikke havde ret til den orlov, der er fastsat i art. 44, stk. 21, i lov om dommeres retsstilling.
[ ] Selv om en mandlig dommer principielt har ret til forældreorlov til pasning af sit barn, kan han nemlig ikke få tildelt en sådan orlov, hvis hans hustru ikke arbejder eller ikke udøver et liberalt erhverv.
[Argumentation]
[ ] Der fastsættes på ingen måde i disse adgangsbetingelser og gennemførelsesbestemmelser, at en af forældrene kan fratages retten til en forældreorlov, bl.a. som følge af dennes ægtefælles arbejdsmæssige situation.
[ ] Det følger heraf, at mødre, der har status som tjenestemænd, iht. til national ret altid har ret til forældreorlov, mens fædre, der har samme status, kun har ret hertil, såfremt moderen til deres barn arbejder eller udøver et liberalt erhverv.
[Resultat]
[ ] Bestemmelserne i DIR 2006/54/EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en tjenestemand fratages retten til forældreorlov i en situation, hvor hans hustru ikke arbejder eller ikke udøver et liberalt erhverv, medmindre hustruen anses for at være ude af stand til at passe et barn som følge af alvorlig sygdom eller handicap.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination, da mænd direkte er afhængige af deres hustruer for at modtage orlov
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] DIR 2006/54/EF
Hvad er hovedpointerne i “T6: Der er kønsligestilling i strafferetten”?
[ ] I sin artikel konkluderer Baumbach på baggrund af statistisk materiale, som viser, at ofrene i samlivsrelaterede drab i 88% af tilfældene er kvinder, at strafudmålingsrabatten i sådanne sager reelt er et udtryk for, at drab på kvinder takseres lavere end andre drab, og at praksis derfor er udtryk for indirekte diskrimination af kvinder.
[ ] Med dette synspunkt har Baumbach efter min (forfatterens) opfattelse strakt diskriminationsforbuddet for langt.
[ ] Straffebestemmelser indeholder ikke i sig selv en kvalitativ vurdering af værdien af det mistede, og at rabatter i strafudmålingen baseres på overvejelser om forbrydelsens grovhed og ikke en værdiansættelse af det mistede
[ ] Domstolene kan nu engang ikke gøre for, at ofrene i 88% af de samlivsrelaterede drab er kvinder. Domstolene kan endnu mindre tillægge denne statistiske slagside nogen vægt ved strafudmålingen.
[ ] Domstolenes anvendelse af rabat og skærpelse i strafudmålingen er resultatet af det skøn, som er foreskrevet i de enkelte bestemmelsers strafferammer og straffelovens kap. 10. Strafudmålingen sker som udgangspunkt neutralt
Hvad er hovedpointerne i “T10: Kønsligestilling i strafferetten - en overset retlig problemstilling”
[ ] En stor del af de overtrædelser der begås, begås af mænd og i vidt omfang er det kvinder, der er ofre
[ ] Straffen for fuldbyrdet drab er sat til fængsel i 12 år hhv. 6 år for forsøg, men for samlivsdrab er det sat på 10 år hhv. 5 år. Dette er begrundet i, at drab i samlivsforhold typisk er begået under indflydelse af en særlig følelsesmæssig belastning (samlivsrabat).
[ ] Da ofrene i samlivsdrab ofte er kvinder, udgør denne rabat indirekte diskrimination af kvinder.
[ ] STRFL § 277 giver mulighed for strafnedsættelse eller bortfald af sager om voldtægt, hvis gerningspersonen efterfølgende gifter sig med offeret.
[ ] Domstolene har et selvstændigt ansvar for at sikre, at retspraksis er i overensstemmelse med straffelovens regler om straffastsættelse og Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
[ ] På strafferettens område er det på tide at inddrage andre retlige perspektiver end de traditionelle og dermed virkeliggøre de hensigter, som ratifikationen af Kvindekonventionen og implementeringen af Menneskerettighedskonventionen har haft som formål.
Hvad er hovedpointerne i “A5 (Robotarrangement)”?
[Faktum]
[ ] En kvinde klagede over, at et bibliotek afholdt et robotarrangement for fædre og sønner på 5-7 år.
[ ] Biblioteket vurderede, at det var nødvendigt, at tiltaget udelukkende henvendte sig til fædre og sønner for at skabe bedst mulig læring og udvikling for de sårbare børnefamilier.
[ ] Da kvinden og hendes datter ikke måtte deltage, var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling pga. køn.
[Klagers argumentation]
[ ] Drastisk at forbyde en gruppe borgere adgang til et åbent og offentligt betalt arrangement udelukkende på grund af køn på baggrund af en formodning om, at en ønsket målgruppe ellers ikke ville dukke op af egen kraft.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Ud fra den anvendte metode vurderede biblioteket og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, at det var hensigtsmæssigt og nødvendigt, at tiltaget udelukkende henvendte sig til sårbare børnefamilier, herunder fædre og sønner for at skabe bedst mulig læring og udvikling for de sårbare børnefamilier.
[ ] Mente at der var større sandsynlighed for at fædre og sønner ville deltage, hvis der ikke var fri adgang for alle
[Resultat]
[ ] Ligebehandlingsnævnet vurderer, at det beskrevne formål med arrangementet udgjorde et legitimt mål til fremme af drenge og mænds interesser. Midlerne gik desuden ikke ud over, hvad der var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opnået målet med netværksdannelse på tværs af målgruppen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination da kvinder og piger direkte ikke må deltage
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[ ] Martine vil sige at robotarrangementet er forbudt da det går for langt
[Retlig landskab]
[ ] Ligestillingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A28 (Lærebog om hekse)”?
[Faktum]
[ ] Sagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at der i danskundervisningen i den 4. klasse, hvor klagerens søn går, anvendes en læsebog, der indeholder en historie, der fremstiller kvinder som onde hekse.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager påstår, at teksten er stærkt kvindenedgørende og kvindefjendsk, og hun ønsker teksten fjernet fra 4. klasses pensum.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede har henvist til, at skolebestyrelsen har godkendt, at skolen har valgt at bruge den pågældende læsebog.
[Resultat]
[ ] Nævnet finder ikke, at det forhold, at den indklagede skole anvender en læsebog, der indeholder en historie, som giver udtryk for, at hekse altid er kvinder, og at hekse er onde, i sig selv giver anledning til at formode, at ligestillingsprincippet er blevet krænket.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Krydsdiskrimination i form af alder (mangle viden; børn) og køn
- Stereotype om at kvinder er onde hekse
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Kønsdiskrimination og aldersdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligestillingsloven
[ ] Børnekonventionens art 14 om at respektere barnets ret til tankefrihed og art. 29d
[ ] Kvindekonventionens art. 10c om afskaffelse af enhver fastslået opfattelse af kønsrollerne på alle trin og art. 5a om at afskaffe stereotyper
Hvad er hovedpointerne i “A32 (Netcafé for piger)”?
[Faktum]
[ ] Sagen drejer sig om klage over at et kommunalt bibliotek har forbeholdt en del af tiden i netcafeen kun for piger.
[Klagers argumentation]
[ ] Klageren mener, at når der er tale om et offentligt bibliotek er det kritisabelt at en del af åbningstiden er forbeholdt piger uden at en tilsvarende del af åbningstiden er forbeholdt drenge.
[Indklagede argumentation]
[ ] Da biblioteket ligger i et område med mange borgere af anden etnisk herkomst, som ikke ønsker at deres døtre deltager i medieværkstedets aktiviteter, hvis der er drenge til stede, etablerede man de særlige åbningstider for at skabe ligestilling i tilbuddet i medieværkstedet
[Resultat]
[ ] I strid med ligestillingslovens § 2
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligestillingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A63 (Test ACHATS AG Kokott)”?
[Faktum]
[ ] Er det foreneligt med Unionens grundlæggende rettigheder at tage hensyn til forsikringstagerens køn som en risikofaktor ved udformningen af private forsirkingsaftaler?
[ ] Gælder eventuelle betænkeligheder vedrørende art. 5, stk. 2 også, hvis bestemmelsen kun anvendes på livsforsikringsaftaler?
[ ] Direktiv 2004/113 giver medlemsstaterne mulighed for at tillade kønsrelaterede forskelle i forsikringspræmier og -ydelser, hvis anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data
[Argumentation]
[ ] Generaladvokat Kokott argumenterer for, at artikel 5, stk. 2, i direktivet potentielt er i strid med det grundlæggende forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.
[ ] Kokott foreslår, at Domstolen erklærer art. 5, stk. 2 for ugyldig, men opretholder dens retsvirkninger i en overgangsperiode på tre år for at give medlemsstaterne tid til at tilpasse deres lovgivning.
[ ] Statistiske forskelle mellem mænd og kvinder, såsom forventet levetid og risiko for ulykker er ikke en tilstrækkelig begrundelse for at differentiere forsikringspræmier.
[ ] Ift. spg. to konkluderer Kokott, at der ikke er nogen grund til at behandle livsforsikringer anderledes end andre forsikringstyper i denne sammenhæng
[Resultat]
[ ] Konklusionen er, at art. 5, stk. 2 i DIR 2004/113 foreslås kendt ugyldig, da den strider mod det grundlæggende forbud mod forskelsbehandling på grundlag af køn.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] DIR 2004/113/EF
[ ] Chartret art. 26
Hvad er hovedpointerne i “T15: Bella in the sky med stereotype”?
[ ] Hotel Bella Sky i København blev i april 2014 dømt i Østre Landsret for at have indrettet en særlig gang på 20 værelser med adgang forbudt for mænd. De havde overtrådt ligestillingslovens § 2, stk. 2
[ ] Hotellet forsøgte at retfærdiggøre den direkte kønsbaserede forskelsbehandling med, at kvindelige forretningsrejsende ofte føler sig utrygge, når de skal være på samme gang som mænd.
[ ] Landsretten kom i enighed frem til, at der ikke forelå et legitimt formål. Det er ikke legitimt at forskelsbehandle på basis af kvinders stereotype opfattelse af mænd som farlige for kvinder.
[ ] Der var en underliggende forretningsmæssig dagsorden, nemlig at Bella Sky med tilbuddet ønskede at komme ind på et marked for (muslimske) kvinder, der ellers ikke kan få lov til at rejse til Danmark. Det er dog ikke et legitimt formål for dansk lovgivning.
[ ] Sagen demonstrerer, at viljen til kønsdiskrimination og stereotyper stadig findes.
Hvad er hovedpointerne i “T16: En særlig kvindeetage på Bella Sky er ok”?
[ ] Forfatteren (Louise Holck; vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder) er ikke enig i landsrettens dom. Holck peger i retning af, at ligestillingsloven allerede i dag efter § 3 a, stk. 1 giver plads til, at man kan behandle kvinder og mænd forskelligt uden, at der af den grund bliver tale om diskrimination.
[ ] Ligebehandlingsnævnet har også tidligere givet tilladelse til forskelsbehandling. Eksempelvis har nævnet accepteret kvindeafdelinger i fitnesscentre og rejsetilbud, der alene retter sig mod kvinder.
[ ] Vurderer om der er brug for en bagatelgrænse. Er der ikke sager, hvor forskelsbehandling er for bagatelagtig til at nævn og domstole skal beskæftige sig med det?
Hvad er hovedpointerne i “A24 (Åbningstid i svømmehal)”?
[Faktum]
[ ] Sagen drejer sig om en kommunes beslutning om udvidelse af den uegentlige åbningstid med en time kun for kvinder i en offentlig svømmehal.
[ ] Bagsværd Svømmehal havde godkendt en indstilling fra brugerbestyrelsen om, at svømmehallen i en 1-årig forsøgsperiode skulle holde åbent kun for kvinder fra kl. 20-21 én gang om ugen. Samtidig skulle personalet i svømmehallen alene bestå af kvinder.
[ ] Forslaget blev vedtaget under forudsætning af, at mænd og kvinder skal have lige arbejdsvilkår.
[Klagers argumentation]
[ ] Klageren har påstået, at ”kvindesvømning” hvor mænd bliver udelukket fra at befinde sig i svømmehallen, er i strid med ligestillingsloven
[ ] Der ikke er tale om et legitimt formål, men diskrimination, når alle mænd bliver udelukket, blot fordi nogle kvinder finder deres tilstedeværelse ubehagelig.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Formålet med tilbuddet er at give de kvinder, der af forskellige årsager som fx blufærdighed, udseende, handicap, religion eller andet ikke bryder sig om at vise sig i badetøj for det andet køn, mulighed for at dyrke svømning.
[Resultat]
[ ] Ligestillingsnævnet finder, at § 6 i ligestillingsministerens bekendtgørelse (bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling) må forstås således, at den giver hjemmel til den ordning, som klagen vedrører
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination da mænd direkte ikke må deltage
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligestillingsloven
[ ] Ligebehandlingsloven
