7 - Aldersdiskrimination: ung alder, børn Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T7: Diskrimination af børn i et socialretligt perspektiv”?
[ ] Som led i forældremyndigheden jf. forældreansvarslovens § 1 træffer forældrene alle afgørelser om børn og unges personlige anliggender. I en socialretlig kontekst indebærer dette blandt andet, at børn og unge under 18 år, som udgangspunkt ikke har ret til at varetage egne partsrettigheder. (OBS at det er ændret til 10 år nu)
[ ] Alderskriterier udtrykt i enten en bestemmelse eller en praksis er udtryk for direkte diskrimination på grund af alder.
[ ] Børnekomiteen har i sin generelle anbefaling nr. 7 fra 2005 udtalt, at art. 2 betyder, at såfremt staten ikke overholder sin forpligtelse til at beskytte også små børn er dette, ifølge komiteen, i strid med små børns ret til ikke at blive diskrimineret. Staten har derfor pligt til at sikre, at også små børn beskyttes på lige fod med de større børn.
[ ] Børn og unge har som udgangspunkt ikke ret til selv at varetage sine partsrettigheder, hvor disse oftest varetages af forældrene, hvilket kan udgøre ulovlig diskrimination da årsagerne til dette ikke er sagligt begrundede.
Dog har børn og unge i visse sager fået tillagt selvstændig ret til at varetage deres partsrettigheder. OBS om at børn der er fyldt 10 har partsrettigheder i forskellige sager jf. § 145 i barnets lov
[ ] Hensynet til at beskytte børn mod overgreb begået af andre udgør et sagligt formål, der kan retfærdiggøre at børn diskrimineres pga. alder.
[ ] Kernen i hensynet til at beskytte børn mod deres egne handlinger er, at børn og unge skal beskyttes mod følgerne af den umodenhed der følger af ung alder.
En beskyttelse af barnet mod egne handlinger indebærer en indskrænkning af den enkeltes selvbestemmelse. Dette taler for et meget begrænset anvendelsesområde for dette led i beskyttelsesprincippet, da det kan udgøre ulovlig diskrimination.
Hvad er hovedpointerne i “A1 (Lige ung nok/ung lærervikar)”?
[Faktum]
[ ] En mand, der var født i 1999, blev afskediget fra sin stilling som timelønnet lærervikar ved en skole. Skolen henviste i afskedigelsen til den beskedne aldersforskel mellem lærervikaren og oplyste, at pigerne i de ældre klasser ”var vilde med ham”.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og køn, og at han har været udsat for sexchikane.
[ ] Der var ikke indgået en særlig aftale mellem indklagede og klager om, at han ikke var ansat på skolen. Det er endvidere ikke et krav ift., om der består et ansættelsesforhold, hvorvidt der er udstedt et ansættelsesbevis.
[ ] Klager blev først bekendt med afskedigelsen lang tid efter, at beslutningen om at afskedige ham var blevet truffet. Dette skete ved, at klager ikke længere kunne tilgå skolens intranet, og derfor skrev til indklagedes viceinspektør, som oplyste klager om baggrunden herfor.
[ ] Ift. indklagedes oplysninger om, at der var en generel praksis på indklagede skole om ikke at ansætte vikarer under 21 år, har indklagede ikke fremlagt dokumentation for, at der skulle gælde en sådan praksis.
[ ] Begrundelsen for afskedigelsen har karakter af sexchikane, idet klager følte, at skolen insinuerede, at der var fare for, at klager indledte et forhold med eleverne.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med reglerne.
[ ] Indklagede har ikke afskediget klager, idet klager ikke var ansat på skolen. Klager arbejdede som timelønnet vikar i ganske få timer uden ansættelseskontrakt.
[Resultat]
[ ] Nævnet fandt, at skolen både havde udsat lærervikaren for forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med afskedigelsen.
[ ] Der er for nævnet ikke tvivl om, at stillingen som lærervikar udgjorde en erhvervsmæssig beskæftigelse i direktivets forstand og dermed er omfattet af loven, uanset at der alene var tale om fire timers ugentligt arbejde.
[ ] Det er nævnets vurdering, at beskeden om, at indklagede ikke ønskede klager beskæftiget som vikar på skolen, fordi ”pigerne i de store klasser var vilde med klager” ikke i sig selv er udtryk for sexchikane.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination
- Stereotypisering pga. klagers unge alder der skaber risiko for at han vil indgå et forhold med de unge pga. hans fristelser
- Krydsdiskrimination i form af køn og alder
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Aldersdiskrimination
- Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligebehandlingsloven
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A93 (Makeit16)”?
[Faktum]
[ ] Sagen, der blev anlagt af Make It 16 Inc. Mod New Zealands justitsminister, omhandlede, hvorvidt bestemmelserne i valglovgivningen fra 1993 og lokalvalgloven fra 2001, der fastsætter en minimumsalder for at stemme på 18 år, er uforenelige med retten til at være fri for forskelsbehandling pga. alder.
[ ] Retten til ikke at blive forskelsbehandlet pga. alder er beskyttet af § 19 i New Zealand Bill of Rights Act 1990 (Bill of Rights)
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterede for, at minimumsalderen på 18 år for at stemme var uforenelig med retten til at være fri for forskelsbehandling på grund af alder, som er beskyttet af § 19 i New Zealand Bill of Rights Act 1990.
[ ] Klager mente, at der ikke var tilstrækkelige beviser for at retfærdiggøre denne begrænsning af retten for 16- og 17-årige
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede mente, at spørgsmålet om stemmeretsalder var et politisk spørgsmål, som skulle afgøres af Parlamentet og ikke af domstolene.
[ ] Indklagede mente subsidiært, at 18 år var en rimelig grænse, der var i overensstemmelse med praksis i mange andre lande, og at den afspejlede det tidspunkt, hvor individer typisk påtager sig et vist niveau af socialt ansvar.
[Resultat]
[ ] Flertallet i New Zealands Højesteret fandt, at minimumsalderen på 18 år for at stemme var uforenelig med retten til ikke at blive diskrimineret pga. alder.
[ ] Beviserne for, at 16- og 17-årige ikke er kompetente nok til at stemme, ikke var tilstrækkelige.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Aldersdiskrimination
[ ] High Court og Court of Appeal der er de to forrige instanser siger, at 16-17 årige børn er for unge, ikke engang har færdiggjort gymnasiet mv. til at kunne stemme (stereotyp). Supreme Court kom så frem til det modsatte.