14 - Rettighedssikring: proces, bevis og prøvelsesorganer Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T18: Uden titel. Diskriminering? Nej tak!”
[ ] Formålet med denne artikel er at løfte opmærksomheden mod den europæiske domspraksis, dvs. EU-domstolen og EFTA-domstolen, og potentialet for gennem disse domstoles praksis at nedbryde kønsdiskriminerende strukturer og stereotypiseringer.
[ ] Det er interessant, hvor ubekymret man ofte har været med hensyn til at særbehandle kvinder positivt uden nærmere at analysere det problematiske i samtidigt at krænke mænds individuelle ret til ligestilling.
[ ] I følgende fire sager fra EU-Domstolen har retten til ligestilling og til ikke at blive diskrimineret skaffet kvinder rettigheder ved hjælp af en EU-optik, rettigheder, som de ikke har kunnet skaffe sig i deres egne nationale domstole, meget ofte på grund af en restriktiv fortolkning af diskriminationsbegrebet:
- Tele Danmark-sagen om en kvinde der blev afskediget fordi hun ikke havde fortalt at hun var gravid. EU-Domstolen konkluderede at det er sædvanligt at midlertidige stillinger forlænges
- Coleman-sagen om kvinde der er mor til handicappet barn; tilknytningsdiskrimination
- Test-Achats-sagen om forsikring og kvinders “længere” levealder, hvor GA kom frem til at kvinder ikke kan diskrimineres pga. statistiske levealder
- Maistrellis-sagen om fædres ret til barselsorlov og hvor kvindernes forhold afgjorde om mænd havde ret til forældreorlov.
[ ] EU-Domstolens afgørelser kan betragtes som et middel til strukturel ændring af retssystemerne i medlemslandene, som de enkelte nordiske lande ikke i sig selv har været i stand til at gennemsætte. Det er derfor vigtigt, at der forelægges flere principielt vigtigste præjudicielle spørgsmål i retstvister fra de nationale domstole.
Hvad er hovedpointerne i “T20: Sex equality and the Constitution: The state of the art”?
[ ] Teksten handler om seksuel ligestilling og dens forankring i den amerikanske forfatning. Den undersøger, hvordan amerikanske domstole, især Højesteret, har behandlet sager om seksuel diskrimination og hvilken standard for juridisk gennemgang der er blevet anvendt i disse sager.
[ ] Teksten nævner specifikke sager, der illustrerer domstolenes tilgang til seksuel ligestilling, herunder sager om graviditet, beskæftigelsesdiskrimination og uddannelse. For eksempel diskuteres sagen Craig v. Boren fra 1976, hvor Højesteret fastslog, at en lov i Oklahoma, der fastsatte forskellige aldersgrænser for mænd og kvinder for køb af øl, var forfatningsstridig.
[ ] Teksten argumenterer for, at selvom forfatningen ikke eksplicit garanterer ligestilling mellem kønnene, bør køn behandles som en “mistænkelig kategori” i juridisk forstand. Dette indebærer, at love og bestemmelser, der differentierer på baggrund af køn, bør underkastes en skærpet juridisk prøvelse for at sikre, at de ikke er diskriminerende.
[ ] Teksten understreger betydningen af retspraksis i kampen for seksuel ligestilling. Gennem konkrete sager og domme kan forfatningens principper fortolkes og anvendes på nye områder, og dermed bidrage til at skabe reel ligestilling i samfundet.
Hvad er hovedpointerne i “A40 (Kvindeligt personnummer)”?
[Faktum]
[ ] Klager er født som mand og bevilget juridisk kønsskifte. Klager har fået tildelt et nyt kvindeligt personnummer og har skiftet navn.
[ ] Fysisk fremstår klager som en mand.
[ ] I 2016 deltog klager i et møde med en kommunal jobkonsulent.
[Klagers argumentation]
[ ] Jobkonsulenten havde spurgt ind til, hvorfor klager havde valgt det navn, som klager bærer. Endvidere spurgte jobkonsulenten, hvorvidt klager havde gjort sig tanker om hvordan klagers juridiske kønsskifte påvirker klagers familieliv og om, hvorvidt det vanskeliggør arbejde i fremtiden.
[ ] Det var dybt krænkende for klager, der oplevede det som et angreb på sin personlige frihed og seksualitet.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Spørgsmålene har direkte afsæt og tilknytning til de opgaver, som indklagede er forpligtet til at varetage efter beskæftigelseslovgivningen. Indklagede er derfor forpligtet til at afdække disse spørgsmål ift. varetagelsen af opgaverne efter beskæftigelseslovgivningen
[ ] Indklagede er forpligtet til at oplyse sagen gennem de spørgsmål, der er nødvendige for at kunne afdække eventuelle indsatsområder, som kræver særlig fokus i samarbejdet med borgeren.
[ ] Indklagede har vedlagt journalnotat fra jobsamtalen d. 18. august 2016. Notatet indeholder ingen oplysninger om klagers køn eller seksuelle orientering.
[Resultat]
[ ] Ligebehandlingsnævnet vurderer, at jobcentrets sagsbehandling i forbindelse med afklaring af klagers mulighed for at starte på en uddannelse ikke er vejledning og uddannelsesvirksomhed eller anvisning af beskæftigelse i forskelsbehandlingslovens forstand. Klagen vedrørende forskelsbehandling pga. seksuel orientering er derfor ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven.
[ ] Ift. forskelsbehandling pga. køn efter ligestillingsloven, vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med mødet med den kommunale jobkonsulent har været udsat for forskelsbehandling pga. sit køn.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Chikane eftersom det er nedværdigende at de spørger sådan ind til klagers seksuelle orientering.
[ ] Diskriminationsgrundlag
- Kønsidentitet
[ ] Minder om chikanerende kommunalmedarbejder hvor vi modsat var inden for forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A42a (Pige i skobutik)”?
[Faktum]
[ ] En skobutik søgte en pige til en stilling som deltidssælger.
[ ] En mandlig jurastuderende søgte stillingen og fik afslag. Han havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling pga. køn.
[ ] Ejeren af skobutikken oplyste, at den jurastuderende var blevet fravalgt, fordi han ikke havde den tilstrækkelige erhvervserfaring med salg og kundekontakt, som stillingen krævede.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager modtog imidlertid et afslag fra indklagede blot tre timer efter, at han havde sendt sin ansøgning og seks timer efter, at han havde set stillingsopslaget i butikken.
[ ] Ved klagers efterfølgende besøg i butikken senere samme dag, som han fik afslag på sin ansøgning, hang stillingsopslaget fortsat i butikken. Dette indikerer, at stillingen reelt ikke var besat på dette tidspunkt.
[ ] Det forekommer utroværdigt først at begrunde afslaget med, at stillingen netop var besat, for senere at begrunde afslaget med, at klager ikke var kvalificeret til stillingen.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Klager havde i sin ansøgning anført, at han altid har haft stor interesse for salg og kundeservice, hvilket afspejles af hans tidligere beskæftigelser. Dette undrede indklagede, idet klager i ansøgningen alene omtalte tidligere erhvervserfaring som telefonsælger og receptionist i et fitnesscenter
[ ] På klagers LinkedIn-profil fremgik det ikke, at han skulle have arbejdet som telefonsælger og receptionist i et fitnesscenter. Det fremgik derimod, at han havde arbejdet som politimand i seks år fra 2010 til 2016, og at han aktuelt var ansat som studentermedhjælper hos et advokatkontor.
[ ] På baggrund af de modstridende oplysninger om klagers erhvervserfaring fremstod klager heller ikke særligt tillidsvækkende.
[Resultat]
[ ] Det fremgår af ligebehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelses søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Det fremgik af stillingsopslaget, at forretningen søgte en pige til en deltidsstilling som sælger, hvorfor klager får medhold i denne del af klagen.
[ ] Endvidere vurderer nævnet, at det var afgørende for indklagede, at klager ikke havde dokumenteret, at han havde den tilstrækkelige erhvervserfaring med salg og kundekontakt, som stillingen hos indklagede krævede. Indklagede har her løftet bevisbyrden for, at afslaget på stillingen hverken helt eller delvist var begrundet i klagers køn, hvorfor klager ikke får medhold i denne del.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination idet de tydeligt foretrækker at ansætte en kvindelig deltidsarbejder
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
Hvad er hovedpointerne i “A43 (Vinsmagning)”?
[Faktum]
[ ] En mand klagede over, at han ikke kunne deltage i et vinarrangement for kvinder.
[ ] Manden er bosiddende i Københavnsområdet, mens vinarrangementet blev afholdt i Århusområdet.
[Klagers argumentation]
[ ] Det fremgik af kroens hjemmeside, at vinskolen kun var for kvinder.
[ ] Indklagede holder ikke ifølge deres hjemmeside et arrangement med tilsvarende indhold for mænd.
[ ] Først efter at klager indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, tilbød indklagede, at klager kunne få adgang til arrangementet. Dette ændrer dog ikke på, at klager i første omgang blev nægtet adgang til arrangementet alene med henvisning til klagers køn
[Indklagedes argumentation]
[ ] Klager og hans ven måtte gerne komme hos indklagede på dagen, hvor arrangementet fandt sted og i et separat lokale få en Riesling-smagning magen til den, som vinskolen for kvinder får.
[ ] Flere kvinder har overfor indklagede gjort gældende at de til arrangementerne hvor både mænd og kvinder har været til stede, følt sig generede af de mandlige deltageres store ”armbevægelser” og ubegrænsede viden om alt inden for vin.
[ ] Indklagede fokuserer på vinskolerne for kvinder på de lette og mere feminine vine som eksempelvis Riesling-druen, rosévine og mousserende vine. Dette er vine, som sjældent eller kun delvist appellerer til de mandlige gæster
[ ] På nuværende tidspunkt har indklagede ikke et lignende arrangement kun for mænd, men hvis nogen opfordrer indklagede til dette eller indklagede får lyst til at holde et sådant arrangement, vil indklagede holde det. Indklagede forsøger at målrette deres arrangementer til, hvad der er marked for.
[Resultat]
[ ] Klageren skal være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.
[ ] Klager er bosiddende i Københavnsområdet. Indklagedes vinskole blev afholdt i Århusområdet. Nævnet finder under disse omstændigheder ikke, at klager har påvist en sådan individuel interesse i sagen, at klagen kan behandles af nævnet.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination eftersom vinsmagningen kun gælder for kvinder
- Segregering eftersom mænd og kvinder opdeles
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[ ] Klager er bosiddende i København og derfor har vedkommende ikke en retlig interesse eftersom det foregår i Århus; overfor den her står afgørelse 42a hvor klager pludselig har en retlig interesse; overveje om det er fordi man er inden for arbejdsmarkedet i 42a modsat her
Hvad er hovedpointerne i “A43b (Kontingentpris)”?
[Faktum]
[ ] En mand klagede over, at en svømmeklub opkrævede en lavere kontingentpris for ”etniske kvinder” end for andre voksne medlemmer.
[ ] Klager mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga. sin etniske oprindelse.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager blev bekendt med klubbens kontingentpriser på internettet.
[ ] Etniske kvinder får rabat på kontingentet ift. andre voksne, og der er derfor tale om forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse.
[ ] Indklagede har ikke givet en fyldestgørende forklaring på prisforskellen.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Svømmeklubben i den indklagede idrætsforening har fået økonomisk støtte fra DGI til et inklusionsprojekt. Projektet har til formål at få socialt udsatte piger og kvinder i lokalområdet til at deltage i foreningslivet og derved modvirke marginalisering, ensomhed og isolation.
[ ] Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
[ ] Efter modtagelse af klagen har svømmeklubben valgt at oprette et tilsvarende mandehold med en ensartet prisstruktur.
[Resultat]
[ ] En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.
[ ] Klager vil som mand ikke kunne opnå rabatten uanset sin etniske oprindelse.
[ ] Ligebehandlingsnævnet afviser klagen eftersom klager ikke har været direkte berørt af den påstående forskelsbehandling, sådan at han har en retlig interesse i sagen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination eftersom svømmeklubben direkte tilbyder en lavere pris for etniske kvinder end andre voksne + krydsdiskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Kønsdiskrimination
- Etnisk diskrimination
[ ] Ind over positiv særbehandling; Opretter segregering ved at lave et mandehold og et kvindehold; Stadigvæk direkte kønsdiskrimination; Afgørelsen ligger op til at man gerne vil acceptere positiv særbehandling men de opdager ligesom ikke hvad det er der sker
[ ] Afgørelse om uartig underviser; interessant i et procesretlig perspektiv er at klager i den har retlig interesse men hvordan kan det være når hun bare er repræsentant for en gruppe?; I bund og grund er klager i denne sag også en repræsentant for mænd; Problem at segregering ikke genkendes
Hvad er hovedpointerne i “A49 (Frisørsagen)”?
[Faktum]
[ ] To kvinder rettede henvendelse til Ligebehandlingsnævnet, i anledning af at to frisørvirksomheder annoncerede med lavere priser for ”herreklip” end for ”dameklip”.
[ ] Vejledende priser for dameklip er 528,- og for herreklip er det 438,-
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterer for, at de forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling pga. køn, da prisen udelukkende er baseret på kundens køn og ikke på behandlingens karakter og omfang.
[ ] Indklagede har ikke dokumenteret, at en generel prisforskel på ca. 20% er nødvendig for at dække omkostningsforskellen.
[ ] Klager bestrider, at en prisdifferentiering baseret på køn kan anses for et legitimt mål iht. ligestillingsloven og at rent forretningsmæssige hensyn ikke kan retfærdiggøre forskelsbehandling.
[ ] Klager argumenterer for, at indklagede kunne have anvendt alternative kriterier for prissætning, såsom hårlængde, tidsforbrug eller tilkøb af ekstra ydelser, for at undgå forskelsbehandling.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede argumenterer for, at ”dameklip” og ”herreklip” ikke er sammenlignelige ydelser, da ”dameklip” kræver en mere kompleks klippeteknik, anvendelse af flere produkter og mere rådgivning.
[ ] Indklagede hævder, at den højere pris for ”dameklip” er begrundet i de højere omkostninger forbundet med denne ydelse, herunder tidsforbrug, produktforbrug og personaleomkostninger.
[Resultat]
[ ] Landsretten anså det for bevist, at ”herreklip” og ”dameklip” teknisk set er forskellige ydelser, og at ”dameklip” er så teknisk mere krævende, at det begrunder prisforskellen.
[ ] Landsrettens flertal udtalte, at der ville være tale om kønsdiskrimination, såfremt kvinderne i de to sager var blevet nægtet ydelsen ”herreklip” med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til kvinder.
[ ] Landsretten konkluderede at man ikke må nægte en kvinde en herreklip. Frisørerne måtte gerne kalde det for herreklip og dameklip, men må ikke nægte kvinder en herreklip eller omvendt.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Stereotyper ift. at kvinders hår tager længere tid end mænds hår
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligestillingsloven
Hvad er hovedpointerne “A53 (Ikast beton)”?
[Faktum]
[ ] K blev i 1995 ansat som kundekonsulent hos betonvarevirksomheden U, der beskæftigede sig med produktion og salg af betonvarer, herunder afløbsprodukter.
[ ] I 1999 overgik to mandlige ansatte i virksomheden, A og B, til samme afdeling som K, hvor de begge blev kundekonsulenter, og i den forbindelse bevarede de deres hidtidige løn, der var højere end K’s.
[ ] K’s løn blev ikke sat op, så den kom til at svare til A’s og B’s, men i de følgende år fik hun lønstigninger, der reducerede lønforskellen.
[ ] A fratrådte i 2001, i forbindelse med at U frasolgte den afdeling, de tre havde været ansat i, til betonvarefabrikken F, mens B fulgte med over i F, hvor han - uden at stige i løn - var ansat frem til sin fratræden i 2003.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterer for, at hun fik en lavere løn end sine mandlige kollegaer A og B, der udførte samme arbejde som kundekonsulenter i afløbsafdelingen
[ ] Klager fremhæver, at der ikke var forskel på deres uddannelsesmæssige baggrund, og at klager havde længere anciennitet og større omsætning end A og B.
[ ] Klager mener, at de grunde, som F har angivet for A’s og B’s højere lønninger, ikke har nogen betydning for deres arbejde som kundekonsulenter.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede argumenterer for, at der ikke blev stillet større krav til de ansatte i afløbsafdelingen end i belægningsafdelingen, og at uddannelses- og træningsforløbet var det samme, hvorfor salgskonsulenterne i både afløbs- og belægningsafdelingen bør indgå i vurderingen.
[ ] Indklagede hævder, at K’s løn svarede stort set til gennemsnittet for alle kundekonsulenter, og at flere mandlige konsulenter fik en lavere løn end hende.
[ ] Indklagede fremhæver, at A og B havde en særlig ekspertise og viden fra tidligere arbejdsområder. A og B kan derfor ikke anvendes som sammenligningspersoner, da de ikke udførte arbejde af samme art eller værdi for virksomheden som K.
[Resultat]
[ ] Højesteret konkluderer, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet i ligelønsloven ikke blev krænket ifm. aflønningen af K ift. hendes mandlige kollegaer, A og B.
[ ] Højesteret anerkender, at A og B havde en særlig baggrund og viden fra tidligere ansættelser, som virksomheden ønskede at fastholde. Dog finder Højesteret ikke bevis for, at denne viden og erfaring i praksis havde betydning for deres arbejde som kundekonsulenter.
[ ] Højesteret finder det ikke bevist, at lønforskellen mellem K og hendes mandlige kollegaer var baseret på en generel, kønsneutral lønpolitik i virksomheden.
[ ] Det der taler for højere løn kan være, at det kun er den der modtager den højere løn kan udføre et specifikt arbejde som de andre medarbejdere ikke kan. K skal sammenlignes med dem der laver det samme arbejde og ikke med hele virksomheden.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: (In)direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
Hvad er hovedpointerne i “A54a (Teletjeneste for kvinder og mænd)”?
[Faktum]
[ ] En teletjeneste formidlede telefonkontakt primært mellem mænd og kvinder. Tjenesten var tilrettelagt på den måde, at der kunne ringes på et betalingsnummer eller et gratisnummer.
[ ] Personer, som ringede på betalingsnummeret, kunne alene komme i kontakt med personer, som ringede på gratisnummeret, og omvendt.
[ ] Tilrettelæggelse af teletjenesten førte til, at kvinder benyttede gratisnummeret og mænd betalingsnummeret, således at mænd, der ønskede kontakt med kvinder, var nødt til at benytte betalingsnummeret, mens kvinder, der ønskede kontakt med mænd, kunne benytte gratisnummeret
[Klagers argumentation]
[ ] Klager mener, at indklagede forsøger at omgå Ligestillingsnævnets afgørelse fra 2005 ved at ændre annonceringen til at virke kønsneutral, mens den faktiske funktion af tjeneste forbliver kønsskæv.
[ ] Klager påpeger, at det afgørende for prisen i praksis stadig er kundens køn, uanset indklagedes påstand om, at prisen afhænger af det ønskede køns kontaktperson.
[ ] Klager mener, at indklagede ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at bevise, at prisforskellen er baseret på saglige og objektive forhold, som krævet af ligestillingsloven.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede erkender, at den oprindelige annoncering og tjeneste var i strid med ligestillingsloven, men hævder at have ændret både annoncering og tjenesten for at efterleve loven.
[ ] Indklagede benægter at have forsøgt at omgå Ligestillingsnævnets afgørelse og fastholder, at ændringerne i tjenesten er foretaget i god tro.
[ ] Indklagede mener, at forskellen i opkaldstakster er begrundet i udbuds- og efterspørgelsesvurderinger, og at dette er saglige og objektive forhold, der retfærdiggør prisforskellen.
[Resultat]
[ ] Højesteret konkluderer, at indklagedes teletjeneste, Telebaren, udgjorde ulovlig forskelsbehandling pga. køn jf. ligestillingslovens § 2
[ ] Højesteret mente, at indklagede leverede den samme ydelse – formidling af telefonkontakt – til både mænd og kvinder, men opkrævede forskellige takster afhængig af køn.
[ ] Højesteret mente, at selvom mænd og kvinder teknisk set kunne bruge begge numre, var teletjenesten tilrettelagt på en måde, der forudsatte, at mænd hovedsageligt ringede på betalingsnummeret og kvinder på gratisnummeret.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination - starter med at være direkte, der ændrer sig til indirekte
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
[ ] Dommen viser noget om den proces, der er fra ligebehandlingsnævnet frem til domstolssystemet idet den går fra ligebehandlingsnævnet frem til Højesteret.
