15 - Rettighedssikring: organer Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T8: Er antidiskriminationsretten gået for langt?”
[ ] Forfatteren beskriver, at formålet med artiklen ikke er at diskutere berettigelsen af de mange diskriminationsforbud i dansk ret og EU-retten, men derimod at drøfte den brede måde, hvorpå forbuddene fortolkes.
[ ] Princippet om statistisk diskrimination indebærer, at selvom en regel eller praksis ikke er udformet med et diskriminerende formål, kan den alligevel være ulovlig, hvis dens faktiske virkninger er, at den rammer en bestemt gruppe hyppigere eller hårdere. I praksis betyder det, at der kan statueres diskrimination, selvom der ikke er bevis for en diskriminerende intention.
[ ] Hvorfor gøres alt til et diskriminationsretligt spørgsmål når vi har forvaltningsretten. Forfatteren ønsker at man stopper med at lave nødvendighedsvurderinger da man har forvaltningsrettens saglighedsvurderinger hvilket er nok.
[ ] Bør behandle sagerne med en ligefrem bevisbyrde og ikke med en delt bevisbyrde.
[ ] Mener at der er mange sager der ikke decideret er et problem. Det er vigtigt at have effektive ligebehandlingsregler, men det er også vigtigt at undgå at forbyde forhold, hvor der reelt ikke er et diskriminationsproblem.
[ ] Siger i bund og grund at forvaltningsretten kan rumme diskriminationsretten modsat T24 der siger at diskriminationsretten har brug for sit eget felt.
Hvad er hovedpointerne i “T24: Antidiscrimination law. An area of law”?
[ ] Forfatteren argumenterer for, at antidiskriminationsretten mangler fokus og systematisering som et selvstændigt juridisk felt. Forskere fokuserer ofte på isolerede debatter om specifikke aspekter af antidiskriminationsretten, uden at tage højde for de bredere teoretiske sammenhænge.
[ ] I sager hvor materielle komparatorer anvendes, bliver selve diskriminationsgrunden ofte usynlig i analysen. Domstolene fokuserer i stedet på, om der er tale om lige eller ulige behandling ift. en anden gruppe, der ikke nødvendigvis er relevant for den påståede diskrimination.
Materielle komparatorer er grupper som bruges til at sammenligne og vurdere, om der har været tale om lige eller ulige behandling.
[ ] Man har brug for at diskriminationsretten har sit eget felt før man kan studere og forstå det ordentligt. Man har brug for diskriminationsretten for at oparbejde et begreb vi kan bruge.
[ ] For at diskriminationsretten har sit eget felt er det nødvendigt at vi har effektive håndhævemæssige mekanismer og organer der kan fortolke diskriminationsretten. Vigtigt at vi har dommere der kan behandle diskriminationsretlige sager.
[ ] Der er ikke nogen af de andre områder der kan fange diskrimination som en juridisk figur eftersom det er en diskriminationsretlig figur. En sag om diskrimination behandles ikke præcist nok hvis den behandles inden for et andet område.
Hvad er hovedpointerne i “A23 (Lægernes pensionskasse)”?
[Faktum]
[ ] I Danmark er der pensionssystem i tre søjler; Sociale pensioner (fås ved bare at bo her), arbejdsmarkedspensioner (typisk tvungen; en del af sin løn; den der stilles spørgsmålstegn ved i denne sag) og private pensioner (indbetaler sin egen pension; denne pension og livsforsikring blev set i Test-Achat); i den første og tredje pension måtte man ikke kønsdiskriminere; spørgsmålet bliver så om man må kønsdiskriminere i arbejdsmarkedspensionerne
[ ] Det bliver afgørende for hvor meget pension du får samlet sammen i din tid på arbejdsmarkedet; omsorgsforsørgelse er hvad kvinder oftest bruger sin tid på at få og de kan ikke samtidig spare i form af pension.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager er blevet stillet ringere ved beregningen af klagers fremtidige årlige pensionsydelser, end hendes mandlige kolleger bliver i en tilsvarende situation, idet indklagede har anvendt kønsbaserede aktuarmæssige faktorer ved beregningen af ydelserne i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip.
[ ] Der er ikke hjemmel i den snævre undtagelse i § 8, stk. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser til at indføre en så vidtgående ordning med kønsopdelte pensioner, som indklagede har indført, og forudsætningerne for at opretholde denne ordning er i hvert fald senere hen svigtet.
[ ] Statistiske oplysninger om kvinders og mænds gennemsnitlige levetid på et gruppeniveau ifølge EU-Domstolens retspraksis ikke kan retfærdiggøre forskelsbehandling af kvinder og mænd på et individniveau.
[ ] Indklagede har ikke dokumenteret, at pensionskassen var ude af stand til at omlægge alle sine pensionsordninger til unisexprincippet, som andre pensionskasser gjorde det allerede i begyndelsen af 1990’erne.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Generalforsamlingsreferaterne for denne periode afspejler, at man forholdt sig sagligt og analytisk til spørgsmålet om overgangen til unisex grundlag for allerede optagne medlemmer. Konklusionen på disse overvejelser var, at det ville have været økonomisk umuligt for pensionskassen, hvis man skulle have gennemført en sådan ændring i de allerede givne pensionstilsagn.
[ ] Det bemærkes, at Lægernes Pension er under tilsyn fra Finanstilsynet, og at Finanstilsynet på intet tidspunkt har fundet anledning til at give påbud, påtaler eller lignende til Lægernes Pension, som kan henføres til det af pensionskassen benyttede kønsopdelte grundlag.
[ ] Faktum er, at Lægernes Pension tilstræber at udbetale en samlet pension, der er ens for alle medlemmer. Faktum er også, at dette, af naturlige årsager, ikke på forhånd kan beregnes konkret for det enkelte medlem. Det er objektivt, at kvinder statistisk set lever længere end mænd. Af den årsag har aktuarmæssige beregninger medført, at den årlige pensionsydelse for kvinder er mindre end for mænd i ordninger uden ægtefællepension, fordi den samlede udbetalte pension tilstræbes at være ens.
[Resultat]
[ ] Nævnet lægger til grund, at parterne er uenige om forståelsen af det EU-retlige grundlag i forhold til traktaten, chartrets artikel 21 og 23, direktiverne og EU-Domstolens afgørelser. Parterne er endvidere uenige om anvendelsen af national ret set i forhold til EU-domstolens praksis.
[ ] Henset hertil, herunder henset til de EU-retlige spørgsmål, som sagen giver anledning til, finder nævnet, at det kan blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål forelægges præjudicielt for EU-domstolen, herunder med henblik på stillingtagen til, om national ret er i overensstemmelse med EU-retten. Nævnet vurderer derfor, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald må behandles ved domstolene.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination
- Stereotypisering
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Kønsdiskrimination
[ ] Indklagede argumenterer for at det blive dyrt; økonomiske hensyn kan aldrig retfærdiggøre diskrimination
Hvad er hovedpointerne i “A39b (Overflod af mænd i restaurationskæde)”?
[Faktum]
[ ] En kvinde klagede over, at hun to gange havde søgt en stilling hos en restaurationskæde, hvor hun første gang modtog en autosvar retur og anden gang intet svar fik
[ ] D. 27. juni 2016 havde restaurationskæden i Danmark 428 ansatte, heraf var 15 kvinder. I stillingskategori 1, der er medarbejdere med direkte kundekontakt, var otte ud af 310 ansatte kvinder.
[ ] På restaurationskædens hjemmeside var der kun fotos af mænd, herunder ved den digitale ansøgningsblanket.
[Klagers argumentation]
[ ] Det er mærkværdigt, at klager aldrig modtog et svar på sin mail af 4. december 2015, hvori hun spurgte indklagede, om det var et ansættelsesretligt kriterium, at ansatte skulle være af et bestemt køn. Det havde været let for indklagede at afkræfte denne tvivl ved at besvare mailen.
[ ] Da klager opfyldte flere af punkterne i rekrutteringspolitikken, kan indklagede ikke blot henvise til, at klager ikke blev taget i betragtning til en stilling som følge af hendes upersonlige og ikke-motiverede ansøgning.
[ ] Det fremgår ikke af indklagedes rekrutteringspolitik, at køn er et ansættelseskriterium. Dette er dog ikke ensbetydende med, at indklagede ikke har et uskrevet princip om, at køn er et kriterium.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Det er først i forbindelse med klagers bemærkninger fremsendt til Ligebehandlingsnævnet, at klager har oplyst, hvorfor hun har en interesse i at arbejde på Sjælland.
[ ] Klagers ansøgning til indklagede bestod af to linjer, hvoraf der fremgik en beskrivelse af klager. Derudover havde klager vedlagt et standard CV. Ansøgningen indeholdt ingen beskrivelse af eller begrundelse for, hvorfor klager fandt indklagede som en interessant arbejdsplads. Som følge af klagers upersonlige og ikke-motiverede ansøgning blev klager sorteret fra allerede i forbindelse med indklagedes første screening af ansøgninger.
[Resultat]
[ ] Nævnet ligger i overensstemmelse med klagers oplysninger, der ikke er bestridt af indklagede, til grund, at der på indklagedes hjemmeside, kun er fotos af mænd, herunder ved den digitale ansøgningsblanket.
[ ] Det er indlysende, at et åbenbart misforhold i antallet mellem kvindelige og mandlige ansatte kan skabe en formodning for, at der er sket forskelsbehandling pga. køn – en formodning, som det i givet fald påhviler indklagede at afkræfte. Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination eftersom det ikke direkte er reguleret at indklagede kun ansætter mænd
[ ] Diskriminationsgrund: Kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligebehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A90 (Domestic violence)”?
[ ] Sagen vedrører Şahide Goekce (Şahide), en østrigsk statsborger af tyrkisk oprindelse, der boede i Østrig med sin mand, Mustafa Goekce (Mustafa), og deres to døtre. Mustafa udsatte Şahide for fysisk vold, trusler og dødstrusler i over tre år, før han dræbte hende den 7. december 2002.
[ ] Anklager frafaldes: Den 5. december 2002 afbrød statsadvokaten alle retssager mod Mustafa.
Statsadvokaten hævdede, at der ikke var tilstrækkelige grunde til at retsforfølge Mustafa for legemsbeskadigelse og fremsættelse af kriminelt farlige trusler.
[Klage til CEDAW-komiteen]
[ ] Vienna Intervention Centre against Domestic Violence og Association for Women’s Access to Justice indgav en klage til CEDAW-komiteen på vegne af Şahide.
[ ] Klagen hævdede, at Østrig havde undladt at beskytte Şahide mod vold i hjemmet, idet landet ikke havde truffet effektive foranstaltninger til at beskytte hendes ret til personlig sikkerhed og liv.
[ ] Klagerne argumenterede for, at Østrig havde overtrådt artiklerne 1, 2, 3 og 5 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW).
[CEDAW-komiteens afgørelse]
[ ] CEDAW-komiteen fandt, at Østrig havde overtrådt sine forpligtelser i henhold til artikel 2(a) og 2(c) til (f) samt artikel 3 i CEDAW i forbindelse med artikel 1 og generel anbefaling nr. 19 (vold mod kvinder) ved ikke effektivt at beskytte Şahides ret til liv og fysisk og psykisk integritet.
[ ] Komiteen understregede, at en stat kan holdes ansvarlig for voldshandlinger begået af en ikke-statslig aktør, hvis den undlader at forebygge krænkelser af rettigheder, hvis den ikke håndterer voldshandlinger korrekt, eller hvis den ikke yder den nødvendige erstatning.
[ ] Komiteen konkluderede, at anklagemyndigheden var klar over den høje risiko for vold, som Mustafa udgjorde for Şahide, og derfor var forpligtet til at tilbageholde ham efter hans voldshandlinger.
[ ] Ved ikke at reagere på alarmopkaldet fra Şahide fandt CEDAW-komiteen, at politiet var “ansvarlige for ikke at have udvist tilstrækkelig omhu for at beskytte Şahide Goekce”.
[Retlig landskab]
[ ] Kvindekonventionen
