6 - Social diskrimination Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T4: Poverty as misrecognition”?
[ ] Teksten argumenterer for, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af social status er et værdifuldt juridisk værktøj til at beskytte udsatte mennesker, især i forbindelse med manglende anerkendelse.
[ ] Gennem analyse af retspraksis fra EMD, EU-Domstolen og nationale domstole, illustrerer teksten, hvordan personer med lav socioøkonomisk status ofte oplever forskelsbehandling inden for områder som bolig, uddannelse og sundhedspleje.
[ ] Teksten argumenterer for, at personer med lav socioøkonomisk status ofte oplever misanerkendelse, hvilket indebærer stigmatisering, stereotypering og diskrimination på grund af deres økonomiske situation.
[ ] Forfatteren argumenterer for, at der er behov for øget juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af social status, både på internationalt, europæisk og nationalt niveau.
[ ] Teksten erkender, at det kan være vanskeligt at anvende bestemmelser om social status i praksis, da domstole ofte er tilbageholdende med at anerkende det som et selvstændigt grundlag for forskelsbehandling.
[ ] Konsekvenser af social status:
- Stigmatisering og stereotypering
- Ulighed i adgang til rettigheder
- Manglende anerkendelse af diskrimination
- Manglende deltagelse
- Selvopfyldende profetier hvorefter personer med lav status har sværere ved at forbedre deres situation
[ ] Fem hovedårsager til sjælden påberåbelse:
- Vagt begreb og svært at identificere sig selv som en der udsættes for social diskrimination
- Menneskerettigheder og multipel diskrimination hvorefter personer der oplever diskrimination pga. social status ofte baserer deres klager på andre menneskerettigheder, således at social diskrimination ikke behandles grundigt nok
- Element af valg og mistænkte grunde
- Frygt om at anerkendelse at social diskrimination vil åbne en overflod af retssager; Mindre fokus på andet diskrimination
- Manglende bevidsthed om social diskrimination blandt offentligheden og retssystemet
Hvad er hovedpointerne i “A6 (Hjemløseavisen)”?
[Faktum]
[ ] Klagen drejer sig om, hvorvidt en privat forening, der yder støtte til hjemløse og andre socialt udsatte blandt andet gennem salg af en avis, har udsat en mand fra Slovakiet for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
[ ] En slovakisk hjemløs fik på grund af manglende sprogkundskaber ikke fornyet sit sælgerkort, der gav ham lov til at sælge en hjemløseavis.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager, der kommer fra Slovakiet, har gennem en del år levet som hjemløs i Danmark.
[ ] Klager har tidligere haft et sælgerkort og været registreret som sælger af avisen. Klager har fået afslag på at få fornyet sit sælgerkort, fordi han ikke opfylder de sprogkrav, som indklagede stiller.
[ ] Klager gør gældende, at han bliver udsat for diskrimination, fordi han kommer fra Slovakiet og ikke taler dansk.
[ ] Klager henviste til, at han tidligere havde solgt avisen, men han fik af indklagede at vide, at tingene ændrer sig.
[ ] Det fremgår ikke at sælgerkontrakten, at sælgerne skal kunne snakke dansk.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Afvisningen af klager skyldes ikke, at indklagede opfatter som en kriminel østeuropæer, men at han ikke opfylder kravene til at blive sælger af avisen.
[ ] Indklagede er en privat medlemsejet forening, der er non-profit og ikke modtager nogen offentlige tilskud, men alene finansierer produktion og distribution af hjemløseavisen gennem salg.
[ ] Indklagede er ikke en virksomhed, og sælgernes indtægt må ikke fungere som et arbejde for sælgeren, men alene som et mindre supplement til en trængt økonomi for nuværende og tidligere hjemløse.
[ ] For at hjælpe sælgerne har indklagede oprettet sprogkurser, så sælgere fra eksempelvis Rumænien kan lære så meget dansk, at de kan håndtere den vigtige dialog med kunderne om hjemløses forhold.
[Resultat]
[ ] Nævnet fandt, at der ikke var tale om et egentligt ansættelsesforhold i forskelsbehandlingslovens forstand, da salget af aviser ikke gav sælgerne et reelt forsørgelsesgrundlag.
[ ] Nævnet finder, at indklagede er en organisation, der varetager et socialt og humanitært formål, og at klagen dermed ikke vedrører forhold, der er omfattet af loven om etnisk ligebehandling.
[ ] Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Krydsdiskrimination i form af social diskrimination og etnicitet
- Indirekte diskrimination pga. sprogkrav og pga. sælgerkontrakten hvorefter man skal have en stærkere tilknytning til Danmark end andre lande
- Direkte diskrimination pga. særregler for østeuropæere
- Stereotype pga. klager er østeuropæisk og derfor nok kriminel
[ ] Diskriminationsgrundlag: Social diskrimination og diskrimination grundet etnicitet
[Retlig landskab]
[ ] Forkselsbehandlingsloven
[ ] Lov om etnisk ligebehandling
Hvad er hovedpointerne i “A10 (Overenskomst)”?
[Faktum]
[ ] En handicaphjælper klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at handicaphjælperes grund- og erfaringsløn ifølge særregler til landsoverenskomst for handicaphjælpere i borgers eget hjem fastsættes efter det geografiske område, hvor hjælperen har bopæl.
[ ] Klager er ansat som handicaphjælper hos indklagede 1. Hendes ansættelsesforhold er reguleret af Lands-overenskomsten for handicaphjælp i borgers eget hjem.
[ ] I 2015 indgik indklagede 1 en virksomhedsoverenskomst med indklagede 2, FOA. Virksomhedsoverenskomsten indeholdt en områdebestemmelse, hvorefter handicaphjælperens grund- og erfaringsløn blev fastsat efter vedkommendes egen bopæl.
[ ] I 2017 blev indklagede 1 medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og overgik i den anledning fra virksomhedsoverenskomsten til en landsoverenskomst.
[Klagers argumentation]
[ ] * Klagers bopælskommune er en yderkommune, der tilhører en lavere social klasse. På grund af klagers lave indkomst er det også det eneste sted, hun har råd til at bo.
[ ] Lønniveauet for de ansatte i kommuner og regioner er opdelt i løngrupper. Denne opdeling er i væsentlig grad baseret på de sociale forhold og den sociale struktur i de forskellige områder som eksempelvis gennemsnitsindtægt, uddannelsesniveau, antal og type af arbejdspladser, uddannelses- og andre institutioner, antal mennesker på overførelsesindkomst, aldersfordeling og indbyggerantal.
[ ] Forskelsbehandlingen betyder, at en handicaphjælper med eksempelvis 13 års anciennitet, der bor i en kommune, der tilhører løngruppe 0, aflønnes lavere end en nyansat handicaphjælper, der er under oplæring, og som bør i en kommune, der tilhører løngruppe 3.
[ ] Klager ønsker, at handicaphjælpere skal aflønnes efter den kommunale lønsats, der er i den kommune, de arbejder i, så der ikke sker forskelsbehandling på arbejdspladsen.
[Indklagede 1s argumentation]
[ ] Mener, at bopæl ikke er et kriterium for social oprindelse i forskelsbehandlingsloven
[ ] Anfører at lønforskellene er objektivt og rimeligt begrundet i leveomkostningerne i de forskellige kommuner
[ ] Følger blot en overenskomst indgået mellem arbejdsmarkedets parter
[Indklagede 2 (FOA)s argumentation]
[ ] Har accepteret ordningen om aflønning efter bopæl, da det var et ønske fra indklagede 1 om administrativ enkelhed og som en del af en samlet aftale, der forbedrede vilkårene for medarbejderne
[ ] Anerkender at ordningen er uretfærdig, og kan være i strid med forskelsbehandlingsloven
[ ] Vil opsige aftale, hvis nævnet vurderer, at den er udtryk for diskrimination
[Resultat]
[ ] ”Social oprindelse” relaterer sig til den gængse opfattelse af sociale klasser, således at det for eksempel vil være udtryk for forskelsbehandling på grund af social oprindelse, hvis en person behandles anderledes end andre personer, fordi pågældendes forældre har ikke-akademisk baggrund, eller fordi den pågældende kommer fra et socialt belastet område.
[ ] Forskelsbehandling på grund af bopæl kan efter nævnets vurdering ikke anses for at være forskelsbehandling på grund af social oprindelse.
[ ] Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til forskelsbehandling på grund af bopæl. Klager får derfor ikke medhold i klagen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: [Diskrimination pga. bopæl og ikke social oprindelse
Hvad er hovedpointerne “A47 (Campingvognsagen)”?
[Faktum]
[ ] Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om anvendelse af § 81 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder om en ansøgning om økonomiske hjælp til betaling af en huslejerestance både skal behandles efter lov om socialpolitik § 81 og § 81 a eller alene efter § 81 a.
[Argumentation]
[ ] Ankestyrelsen vurderer, at husleje er en udgift, som kunne forudses, hvorfor klager ikke havde ret til hjælp til huslejerestance efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik.
[ ] Ankestyrelsen har lagt vægt på, at huslejen var for dyr til klagers økonomi, fordi klager fremover ville have ringere mulighed for selv at betale huslejen, når klagers sygedagpenge ophørte.
[ ] Ankestyrelsen har lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til § 81 a i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen med reglen i en midlertidig periode kan yde løbende hjælp til betaling af husleje til personer, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestance. Formålet er at forebygge de konsekvenser, det har for de berørte personer at blive sat på gaden, og at spare kommunen og samfundet for unødige udgifter
[ ] Derudover fremgår det, at reglen i § 81 a først anvendes, når der ikke kan ydes økonomisk hjælp efter andre love eller andre regler i lov om aktiv socialpolitik.
[ ] Vi har lagt vægt på, at kommunen kendte til, at du og din familie var truet af udsættelse på grund af en huslejerestance på 12.900 kroner. Kommunen afslog den 14. marts 2013 at betale huslejerestancen efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter du og din familie den 21. marts 2013 blev sat ud af lejligheden og henvist til en bolig på en campingplads. Kommunen betaler et større månedligt tilskud til boligudgift på campingpladsen
[Resultat]
[ ] Du har korrekt fået afslag på hjælp til betaling af huslejerestance efter § 81 i lov om aktiv social politik.
[ ] Din ansøgning om hjælp til betaling af huslejerestance skulle også have været behandlet efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik.
[ ] Det Sociale Nævn skulle have kritiseret, at kommunen ikke behandlede sagen efter alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination pga. at klager er fattig. De ved allerede at hun er fattig og ikke økonomisk ressourcestærk. Man vil aldrig gøre det samme mod en økonomisk ressourcestærk person.
[ ] Diskriminationsgrundlag: Social diskrimination
[ ] Fordi Kommunen ikke kan genoprette tiden, altså gå tilbage i tiden, så skal Kommunen ikke stå til ansvar. Det er besynderligt at Ankestyrelsen ikke kræver at Kommunen betaler erstatning til klageren.
Hvad er hovedpointerne i “A55 (Svea Hovrätt)”?
[Faktum]
[ ] Sagen er en direkte konsekvens af afsløringen af ”Kringresanderegistret” (turistregistret), en databasesamling oprettet af politiet i Skåne, som viste sig at indeholde personoplysninger om tusindvis af mennesker med romansk oprindelse.
[ ] De elleve klagere, hvoraf ti er fra Rumænien og én er gift med en fra Rumænien, hævder, at de er blevet uretmæssigt registreret i Kringresanderegistret udelukkende på grund af deres etniske baggrund.
[ ] Tingsretten fandt, at sagsøgeren var blevet registreret i Kringresanderegistret udelukkende på grund af deres etniske baggrund og dømte staten til at betale 30.000 svenske kroner i erstatning til hver sagsøger.
[Klagers argumentation]
[ ] Klagerne argumenterede for, at de var blevet registreret i Kringresanderegistret udelukkende på grund af deres etniske baggrund. De henviste til, at registrerede primært indeholdt personer af romansk afstamning, og at de selv ikke havde nogen forbindelse til de romafamilier i Skåne, der oprindeligt var genstand for politiets efterforskning.
[ ] Selvom politiet hævdede, at registreringen var baseret på mistanke om kriminalitet, havde klagerne ikke begået nogen forbrydelser. De fandt det mistænkeligt, at politiet ikke kunne fremvise dokumentation, der underbyggede deres påstand om et konkret efterforskningsgrundlag for at registrere klagerne.
[ ] Registreringen var en alvorlig krænkelse af klagernes privatliv og havde påført dem følelsesmæssig skade. De udtrykte frygt for, at registret kunne blive misbrugt i fremtiden, og henvise til den historiske forfølgelse af romaer.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Registreringen var i overensstemmelse med svensk lov, da den ikke skete udelukkende på grund af etnisk oprindelse, men var begrundet i politiets efterforskning af kriminalitet. Indklagede fastholdt, at registreringen var nødvendig for at forebygge og opklare kriminalitet, og at den var i overensstemmelse med polisdataloven.
[ ] Udtrykket ”kringsresande” refererede til mobil kriminalitet og havde ikke til hensigt at udpege personer af romansk afstamning.
[ ] Klagerne var blevet registreret som følge af et efterforskningsgrundlag fra august 2011, der involverede fjerne slægtninge til klagerne. De hævdede dog, at dokumentationen for dette grundlag var blevet slettet.
[Resultat]
[ ] Hovrätten konkluderede, at staten ikke havde løftet bevisbyrden for at bevise, at registreringen ikke var baseret på etnisk oprindelse.
[ ] - Hovrätten fandt, at selvom Kringresanderegistret ikke indeholdt eksplicitte oplysninger om etnicitet, indikerede beviserne, at databasen primært bestod af romansk afstamning. Staten havde således ikke løftet bevisbyrden for, at registreringen ikke udelukkende var baseret på etnicitet.
[ ] Hovrätten fandt, at udtrykket ”kringresande” har historisk set været brugt til at betegne folk fra Rumænien, og den oprindelige titel på datasamlingen var ”Konflikt, Staffanstorp romer”
[ ] Sagsøgerne havde ingen forbindelse til de romafamilier i Skåne, der oprindeligt var genstand for politiets efterforskning, og de havde ikke begået nogen forbrydelser.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination
- Stereotyper om at romaer er kriminelle
- Stigma pga. romaers sociale status
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Social diskrimination
- Diskrimination grundet etnisk oprindelse
- Krydsdiskrimination
Hvad er hovedpointerne i “A74 (Walla og Wallowa)”?
[Faktum]
[ ] Emilie og Jaroslav Walla fik fem børn mellem 1963 og 1997. I september 2000 anbragte de tjekkiske myndigheder børnene i plejefamilie efter anmodning fra de sociale myndigheder.
[ ] Parret havde søgt om bedre boligforhold, da deres nuværende bolig ikke var egnet til en familie på syv personer.
[ ] Myndighederne mente ikke, at parret havde gjort nok for at forbedre deres situation og besluttede derfor at anbringe børnene i plejefamilie.
[ ] Parret, der er tjekkiske statsborgere, klagede over, at de tjekkiske myndigheder havde fjernet deres fem børn fra deres varetægt og anbragt dem i plejefamilie.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterede for, at fjernelsen af deres fem børn var en krænkelse af deres ret til familieliv iht. art. 8 i EMRK.
[ ] Klager hævdede, at de tjekkiske myndigheder ikke havde gjort nok for at hjælpe dem med at overvinde deres boligproblemer og dermed undgå adskillelse fra deres børn. Parret havde søgt om bedre boligforhold, men myndighederne fandt ikke, at de havde gjort nok for at forbedre deres situation.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Børnenes tarv var den primære bekymring, og anbringelse i plejefamilie var nødvendig for at sikre børnenes trivsel.
[ ] Indklagede mente sandsynligvis, at parret ikke havde gjort tilstrækkeligt for at forbedre deres boligsituation og dermed skabe et passende miljø for deres børn (form for egen skyld)
[ ] Den nationale domstol argumenterer for, at det var den eneste løsning.
[Resultat]
[ ] EMD konkluderede, at de tjekkiske myndigheders beslutning om at fjerne parrets fem børn og anbringe dem i plejefamilie var en krænkelse af familiens ret til familieliv iht. art. 8 i EMRK.
[ ] EMD erkendte, at myndighederne har en forpligtelse til at beskytte børn, men fandt, at de tjekkiske myndigheder ikke havde gjort nok for at hjælpe Walla-familien med at forblive sammen, før de traf beslutningen om at fjerne børnene.
[ ] EMD mente, at myndighederne indgriben i Walla-familiens familieliv var for drastisk og stod ikke i et rimeligt forhold til det mål, der skulle opnås, nemlig at sikre børnenes trivsel.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination – de bliver direkte diskrimineret fordi de er fattige. Sagen taler mere for direkte, da det er direkte i deres socioøkonomiske hensyn.
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Social diskrimination
- Aldersdiskrimination pga. børnenes alder
[Retlig landskab]
[ ] EMRK særligt art. 8
Hvad er hovedpointerne i “A79 (D.H. and others)”?
[Faktum]
[ ] 18 roma-børn, der mellem 1996 og 1999 blev indskrevet på specialskoler i Tjekkiet.
[ ] Specialskoler i Tjekkiet var beregnet til børn med betydelige læringsvanskeligheder. Beslutningen om indskrivning blev taget af skolelederen på baggrund af psykologiske tests og med forældrenes samtykke.
[ ] I Ostrava, Tjekkiet, var 56% af eleverne på specialskoler romaer, men romaer kun udgjorde 2,26% af eleverne på almindelige skoler.
[ ] Specialskoler defineres i Skoleloven, som en type af specialiserede skoler, der var tiltænkt børn med betydelige læringsvanskeligheder, som ikke kunne følge med i almindelige folkeskoler. Skoleloven nævner ikke specifikke etniske grupper og er i princippet neutral.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager blev udsat for indirekte diskrimination på grund af deres etniske oprindelse.
[ ] For at underbygge påstanden om indirekte diskrimination fremlagde klagerne statistiske data, der viste en betydelig overrepræsentation af roma-børn på specialskoler i Ostrava.
[ ] Klagerne argumenterede for, at de psykologiske tests, der blev brugt til at vurdere børnenes behov for specialundervisning, var mangelfulde og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til deres kulturelle baggrund.
[ ] Selvom forældrene havde givet samtykke til børnenes indskrivning i specialskoler, argumenterede klagerne for, at dette samtykke ikke var tilstrækkeligt informeret. De hævdede, at forældrene, der ofte var dårligt stillede og havde begrænset uddannelse, ikke fuldt ud forstod konsekvenserne af at placere deres børn i specialskoler. Skal der gives samtykke for at blive diskrimineret, skal man være fuldt ud oplyst, hvilket forældrene ikke var.
[Indklagedes argumenter]
[ ] Den tjekkiske regering (indklagede) argumenterede, at specialskolesystemet havde et legitimt formål: at imødekomme behovene hos børn med særlige undervisningsbehov, uanset deres etniske oprindelse.
[ ] Indklagede lagde stor vægt på forældrenes samtykke til specialskoleplaceringerne og argumenterede for, at dette samtykke var afgørende for beslutningen. De hævdede, at forældrene havde fået oplysning om de forskellige skoletilbud og havde truffet et aktivt valg.
[ ] Indklagede hævdede, at der ikke var tilstrækkelige beviser for at konkludere, at roma-børn systematisk blev dårligere stillet. De argumenterede for, at statistikkerne fra Ostrava ikke var repræsentative for hele landet og ikke i sig selv beviste diskrimination.
[Resultat]
[ ] EMD konkluderede, at der var sket en krænkelse af art. 14 i EMRK i forbindelse med art. 2 i protokol nr. 1, der omhandler retten til uddannelse, for hver af ansøgerne.
[ ] EMD fandt, at selvom lovgivningen om specialskoler var formuleret neutralt, havde den i praksis en uforholdsmæssig negativ effekt på roma-børn, hvilket udgjorde indirekte diskrimination.
[ ] EMD fandt ikke, at de anvendte psykologiske tests udgjorde et objektivt og rimeligt grundlag for at retfærdiggøre den ulige behandling.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination
- Segregering ift. børnene på skolerne i Tjekket
- Krydsdiskrimination i form af alder og etnicitet
- Stereotyper da der er forudindtaget opfattelser om hvad romabørn kan.
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Social diskrimination
- Diskrimination grundet etnicitet
[Retlig landskab]
[ ] EMRK
Hvad er hovedpointerne i “A80 (Garib)”?
[Faktum]
[ ] Sagen omhandler Ms. Garib, der klagede over, at en hollandsk lov, ”Lov om særlige foranstaltninger i byområder”, og dens implementering i Rotterdam, krænkede hendes ret til frit at vælge sin bopæl iht. art. 2 i protokol nr. 4 i EMRK.
[ ] Loven havde til formål at forbedre livsvilkårene i udsatte byområder ved at tiltrække beboere med højere indkomst og begrænse tilstrømningen af beboere, der modtog sociale ydelser. Ydermere gav loven kommuner mulighed for at udpege specifikke områder, hvor der gjaldt skærpede krav for at få boligtilladelse.
[ ] Ms. Garib i et udpeget område i Rotterdam, da loven trådte i kraft. Da hun ønskede at flytte til en anden lejlighed inden for samme område, fik hun afslag på boligtilladelse, da hun modtog sociale ydelser og ikke opfyldte indkomstkravet. Ligeledes var det et krav, at hun skulle have været boende i det område i seks år, hvilket hun ikke var.
[Dissenterende dommeres argumentation]
[ ] Dommer Pinto de Albuquerque mener, at nægtelsen af Ms. Garibs anmodning om tilladelse til at flytte til en større lejlighed i samme distrikt udgør en uacceptabel indgriben i hendes rettigheder iht. art. 2 i protokol nr. 4. Han kritiserer flertallets fokus på den generelle lov.
[ ] Dommer Pinto de Albuquerque argumenterer for, at den hollandske lov, på trods af dens erklærede mål om at forbedre udsatte områder, i virkeligheden har til formål at fjerne de mest udsatte beboere fra disse områder.
[ ] Dommer Pinto de Albuquerque siger, at der ikke foreligger et legitimt formål, hvorfor man må tale om hvordan det ikke kan retfærdiggøres. Der er hjemmel i loven, men hvad er det retten gør? Retten gør noget ret indgribende for sociale udsatte fordi den fjerne de underprivilegerede indbyggere fra disse områder.
[ ] Dommer Pinto de Albuquerque argumenterer for at der bliver brugt stereotyper, ved at man tilskriver uro i samfundet til dem der er sociale udsatte. Kriminalitet sidestilles med social udsatte.
[ ] Dommer Pinto de Albuquerque argumenterer for at de vender bevisbyrden om, således at den kommer Ms. Garib til ulempe, hvilket den egentlig ikke bør. Den bør jo komme Ms. Garib til gode.
[Resultat]
[ ] EMD konkluderede, at der ikke var sket en krænkelse af Ms. Garibs ret til frit at vælge sin bopæl iht. EMRK art. 2 i protokol nr. 4.
[ ] EMD anerkendte, at den hollandske lov havde et legitimt formål, nemlig at forbedre livsvilkårene i udsatte byområder ved at fremme en mere blandet social sammensætning.
[ ] EMD fandt, at loven indeholdt tilstrækkelige garantier for at beskytte individets rettigheder. Det gjaldt bl.a. ”hardship clause” i loven, der gav mulighed for at dispensere for kravene i særlige tilfælde. Formålet med klausulen var at tage højde for særlige tilfælde, hvor en streng håndhævelse af lovens krav ville være urimeligt hård. Ms. Garib opfyldte ikke betingelserne for anvendelse af klausulen
[ ] Der foreligger proportionalitet, da hensynet til at føre en offentlig politik vejer tungere. Medlemsstaterne har en bred skønsmargin, hvorfor proportionalitetsprincippet ikke er brudt.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination
- Indirekte diskrimination
- Krydsdiskrimination i form af kønsdiskrimination af kvinder pga. loven har en uforholdsmæssig negativ effekt på kvinder og enlige mødre + social diskrimination ved at udelukke udsatte befolkningsgrupper fra visse boligområder (Ms. Garib er kvinde, enlig mor og fattig)
- Stereotyper da den dissenterende dommer mener, at lovgivningen implicit forbinder fattigdom med social uro og kriminalitet
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Social diskrimination
- Kønsdiskrimination
