4 - Diskrimination pga. livssyn, tro, overbevisning Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T5: Diskrimineringsvern møter trosfrihet”?
[ ] Trosfrihed kan på den ene side lede til forskelsbehandling og er på den anden side en helt central forudsætning for et demokratisk pluralistisk samfund.
[ ] Retten til trosfrihed følger af EMRK art. 9 og FN’s konvention art. 18.
[ ] Adgangen til at give udtryk for sin religion, enten alene eller sammen med andre, kan begrænses dersom visse vilkår er opfyldt. For at der skal kunne gøres indgreb i trosfriheden må tre vilkår være opfyldt:
- Indgrebet må have hjemmel i lov
- Indgrebet må forfølge et eller flere af formålene som er oplistet
- Indgrebet må være nødvendigt i et demokratisk samfund. I dette vilkår ligger der en forholdsmæssighedsvurdering/proportionalitetsvurdering
Jo stærkere indgreb i diskrimineringsværnet, jo mere kræves af begrundelse for at foretage indgrebet.
[ ] Aktuelle problemstillinger er:
- Arbejdstagers brug af religiøse beklædningsgenstande og symboler
- Arbejdsgiver er tilknyttet en bestemt religion eller et bestemt livssyn
- Elever i religiøse privatskoler
- Elevers og studenters religiøsitet
Hvad er hovedpointerne i “A38b (Censor ville ikke give hånd)”?
[Faktum]
[ ] Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager inden sin matematikeksamen fik oplyst, at censor ikke giver hånd til kvinder
[ ] Få dage før klagers matematikeksamen i juni 2013 fik hun og andre elever en besked fra deres matematiklærer om, at censor til den kommende eksamen ikke giver hånd til kvinder.
[Klagers argumentation]
[ ] Det centrale aspekt er, at en censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier. Derfor må der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved en censors neutralitet.
[ ] En censor skal ikke bringe egne holdninger og synspunkter ind i eksaminationen, men må lade disse ligge i det private.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede 1/Skolen: Blev først bekendt med forholdet efter matematikeksamen var i gang; Ministeriet for Børn og Undervisning vurderede, at ytringen var ubetydende for eksaminationens forløb; Der var ikke noget at udsætte på den pågældende censors bedømmelse, attitude eller fremtoning. Han blev flere gange omtalt som ”rar”.
[ ] Indklagede 2/Censors skole: Censor måtte gerne før eksamen informere sine elever om, at han pga. sin religiøse overbevisning ikke ønsker at give hånd til kvinder; Det er vigtigt for censor, at han optræder korrekt og imødekommende, og han har derfor tydeligt hilst på eleverne ved at se dem i øjnene og føre sin hånd op til hjertet.
[ ] Indklagede 3/Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen: Får kun oplysninger om faglige kompetencer; Kan ikke på forhånd afvise en person fra censorerhvervet fordi vedkommende ikke vil give hånd (ansvarsforflygtigelse)
[Resultat]
[ ] Ligebehandlingsnævnet finder, at indholdet af beskeden er omfattet af ligebehandlingslovens regler om chikane. Klager får derfor medhold i klagen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Chikane
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet religion og kønsdiskrimination
[ ] Rettighedskollision og ikke krydsdiskrimination
[Retlig grundlag]
[ ] Ligebehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A38c (Foretrak mandlig præst)”?
[Faktum]
[ ] Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling pga. køn i forbindelse med, at det fremgik af et stillingsopslag, at menighedsrådene foretrak en mand til en stilling som sognepræst.
[Klagers argumentation]
[ ] Der er tale om ansættelse i staten og den danske folkekirke, og klager mener, at forholdet og bekendtgørelsen, som undtager ansættelse af præster, er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Henviser til, at ansættelse af præster i folkekirken er undtaget fra reglerne om ligebehandling af mænd og kvinder.
[ ] Kirkeministeriet har udstedt en bekendtgørelse, der undtager præstestillinger fra ligebehandlingsloven for at beskytte religionsfriheden.
[ ] Det skal bemærkes, at over halvdelen af folkekirkens præstestillinger i dag bestrides af kvinder
[Resultat]
[ ] Det var i strid med ligebehandlingsloven, at det af stillingsopslaget fremgik, at menighedsrådene foretrak en mand til stillingen som sognepræst.
[ ] Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede 3 (Kirkeministeriet) ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven ved at give dispensation til at fravige ligebehandlingsloven ved ansættelse af præstestillinger i folkekirken og andre trossamfund
[ ] Nævnet er opmærksom på, at det er tilladt i stillingsannoncer at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse. Det skal imidlertid fremgå af annoncen, at det underrepræsenterede køn ikke har fortrinsstilling ved ansættelsen. Dette ses ikke at være tilfældet i den foreliggende sag.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination da man foretrækker en mand
- Krydsdiskrimination i form af køn og religion
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Diskrimination grundet religion og kønsdiskrimination
[Retlig landskab]
[ ] Ligebehandlingsloven
[ ] Fravigelse af ligebehandlingslov mht. præstestillinger
Hvad er hovedpointerne “A50 (muslimsk ernæringsassistent)”?
[Faktum]
[ ] K var i 2010 under uddannelse til ernæringsassistent på en erhvervsskole, U.
[ ] K ønskede som muslim ikke at smage på mad med svinekød, men kunne godt røre ved svinekød og tilberede mad med det.
[ ] Uddannelsesstedet krævede med henvisning til beslutning i et fagligt udvalg, at K skulle smage mad, der indeholdt svinekød, idet hun dog ikke behøvede at spise maden, men hun kunne spytte det ud efter at have smagt på maden.
[ ] K indgav klage overfor ligebehandlingsnævnet, som kom frem til, at der forelå indirekte diskrimination pga. religion ligesom Byretten senere gjorde
[Klagers argumentation]
[ ] Indklagede oplyste, at hvis hun ikke kunne leve op til kravet om at smage på maden, måtte hun skifte til en anden uddannelsesretning.
[ ] Klager gik gentagne gange at vide af skolen, at den uddannelse, hun var i gang med, ikke var noget for en muslim som hende.
[ ] De faglige udvalg skal respektere og overholde forskelsbehandlingslovens regler i udmøntningen af deres opgaver iht. lov om erhvervsuddannelser
[ ] Klager er uenig i indklagedes synspunkt om, at eleverne skal smage på al mad, herunder svinekød med den begrundelse, at folk kan dø af den mad, klager laver, hvis hun ikke smager på maden, idet maden kunne være fordærvet. Klager mener, at udgangspunktet må være, at hverken elever eller andre personer skal smage på mad, som man kan blive syg af.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede anfører, at de faglige udvalg klart har anført, at smag er en del af den sensorik, som vedrører kompetencemålet.
[Resultat]
[ ] Landsretten stadfæster byrettens dom – nemlig at der foreligger indirekte diskrimination. U’s krav var ikke objektivt begrundet i et sagligt formål eller hensigtsmæssigt eller nødvendigt.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte forskelsbehandling
- Chikane
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Diskrimination grundet religion/tro
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A66 (Achbita mod G4S Secure Solutions)”?
[Faktum]
[ ] Sagen vedrører et forbud som G4S har udstedt til sine ansatte, om at de ikke må bære synlige symboler på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning på arbejdspladsen, og om at de ikke må udføre ritualer vedrørende sådanne overbevisninger.
[ ] D. 12. juni 2006 blev Samira Achbita afskediget pga. hendes vedvarende hensigt om som muslim at bære islamisk hovedtørklæde på arbejdspladsen.
[ ] Spørgsmålet omhandler om art. 2, stk. 2, litra a) i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at det forbud mod at bære islamisk hovedtørklæde, der følger af en intern regel i en privat virksomhed, som generelt forbyder synlige politiske, filosofiske eller religiøse symboler på arbejdspladsen, udgør direkte forskelsbehandling, der er forbudt iht. direktivet.
[Argumentation]
[ ] Hvad for det første angår betingelsen om, at der skal foreligge et legitimt mål, bemærkes, at ønsket om over for kunderne, såvel offentlige som private, at give udtryk for en politik, hvor der lægges vægt på politisk, filosofisk og religiøs neutralitet, bør anses for at være legitimt.
[ ] Hvad for det andet angår hensigtsmæssigheden af en intern regel som den, der er omhandlet i hovedsagen, må det konstateres, at den omstændighed, at de ansatte forbydes at bære synlige symboler på politiske, filosofiske eller religiøse overbevisninger, er egnet til at sikre en ordentlig gennemførelse af en politik om neutralitet, på betingelse af, at denne politik reelt forfølges sammenhængende og systematisk.
[ ] Hvad angår en arbejdstager som Samira Achbitas afvisning af at undlade at bære islamisk hovedtørklæde i forbindelse med udøvelsen af hendes beskæftigelsesmæssige aktiviteter i forhold til G4S’s kunder, tilkommer det i det foreliggende tilfælde den forelæggende ret at efterprøve, om det, under hensyntagen til de begrænsninger, som virksomheden er underlagt, og uden at denne skal påtage sig en merudgift, havde været muligt for G4S stillet over for en sådan afvisning at tilbyde den pågældende en stilling uden visuel kontakt til disse kunder i stedet for at afskedige hende. Det tilkommer den forelæggende ret under hensyn til alle sagens omstændigheder at tage hensyn til de foreliggende interesser og at begrænse indskrænkningen af de omhandlede friheder til det strengt nødvendige
[Resultat]
[ ] Den interne regel udgør ikke direkte forskelsbehandling
[ ] Den interne regel kan dog udgøre indirekte forskelsbehandling såfremt det fastslås, at den tilsyneladende neutrale forpligtelse, som fastsættes heri, reelt medfører, at personer med en bestemt religion eller tro stilles særlig ufordelagtigt, medmindre den pågældende regel er objektivt begrundet i et legitimt mål, såsom den af arbejdsgiveren forfulgte politik i forholdet til kunderne om politisk, filosofisk og religiøs neutralitet, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet overbevisning
[Retlig landskab]
[ ] Direktiv 2000/78/EF
Hvad er hovedpointerne i “A84+85 (Obst og Schüth)”?
[Faktum]
[ ] Michael Obst, den første ansøger, var ansat som kommunikationsdirektør i Mormonkirken og blev afskediget efter at have indrømmet, at han havde haft en affære. Han blev afskediget uden varsel, og afskedigelsen blev senere godkendt af den tyske arbejdsret med henvisning til hans kontraktmæssige pligter og kirkens krav om ægteskabelig troskab.
[ ] Bernhard Schüth, den anden ansøger, var organist og kordirigent i den katolske kirke og blev afskediget efter at have indgået i et forhold med en anden kvinde efter sin separation fra sin kone. Den tyske arbejdsret fandt Schüths opsigelse fra den katolske kirke berettiget, og mente, at hans handlinger, herunder at leve i et ekstraægteskabeligt forhold og have et barn med en anden kvinde, brød de grundlæggende regler for ansættelse i kirken, som kræver ægteskabelig troskab.
[Klagers argumentation]
[ ] Ansøger argumenterer for, at art. 8 i konventionen giver ham ret til at ændre sin livsstil og begynde en ny.
[ ] Ansøgeren påpeger, at han ikke har givet afkald på sin private sfære ved at underskrive en ansættelseskontrakt med den katolske kirke.
[ ] Ansøger hævder, at hans adfærd ikke underminerer kirkens troværdighed og at hans private liv ikke bør vurderes af arbejdsgiveren
[Indklagedes argumentation]
[ ] De anerkendte, at mens afskedigelse er en hård straf, var det passende i dette tilfælde, da ansøgeren ikke kunne have været uvidende om konsekvenserne af sit udadgående forhold.
[ ] Der blev lagt vægt på, at ansøgerens handlinger havde en direkte indflydelse på kirkens troværdighed.
[Resultat]
[ ] Retten afgjorde, at der ikke var en krænkelse af EMRK art. 8 i Obst’s sag. Derimod fandt retten en krænkelse af art. 8 i Schüth’s sag.
[ ] Retten bemærkede, at tyske arbejdsretter havde foretaget en grundig afvejning mellem ansøgernes ret til respekt for privatliv og rettighederne for de religiøst samfund (Mormon- og Katolsk Kirke)
[ ] I Obst-sagen konkluderede retten, at kirkens beslutning om opsigelse var nødvendig for at bevare dens troværdighed, givet hans stilling som direktør for public relations
[ ] I Schüth-sagen kritiserede retten, at den tyske arbejdsret ikke tilstrækkeligt havde overvejet hans private og familiære liv. Retten fremhævede, at der ikke var blevet taget tilstrækkeligt hensyn til Schüth’s de facto familieforhold og de juridiske beskyttelser, der gjaldt for dem.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination?
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet overbevisning
[Retlig landskab]
[ ] EMRK
Hvad er hovedpointerne i “T19: Mødeadskillelse ved offentligt møde”?
[ ] Det afgørende er, at forholdene er ligeværdige for begge køn og i det konkrete tilfælde er det bekymrende, at kvinderne blev henvist til at sidde bag mændene.
[ ] Hvis kvinder fx er henvist til bagerste række, og mændene kan sidde foran, ligner det jo alt andet lige en rangering af kønnene, hvor nogle har bedre forhold end andre. Dermed kan det udgøre ulovlig forskelsbehandling
Hvad er hovedpointerne i “A39 (Kønsadskillelse ved offentligt møde)”?
[Faktum]
[ ] Klagen vedrører spørgsmålet om hvorvidt, forskellige adgangsforhold for kvinder og mænd ved et offentligt møde var i strid med ligestillingsloven.
[Klagers argumentation]
[ ] I strid med ligestillingsloven, at der til mødet var etableret adskilte adgangsforhold for mænd og kvinder, og at mænd og kvinder skulle sidde hver for sig.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede har anført, at adgangs- og tilhørsforholdene var ligeværdige for mænd og kvinder. Salen var opdelt i to, og mænd og kvinder sad samlet i hver sin side af salen
[Resultat]
[ ] To af ligestillingsnævnets medlemmer udtalte, at der ikke foreligger oplysninger om, at adgangs- og tilhørsforholdene ikke var ligeværdige for mænd og kvinder, hvorfor klagen ikke tages til følge.
[ ] En af ligestillingsnævnets medlemmer udtalte, at forholdet slet ikke var omfattet af nogen bestemmelse i ligestillingsloven.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination af køn
- Krydsdiskrimination i form af køn og religion
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination pga. overbevisning og kønsdiskrimination
[ ] Skulle handicappede gå ind af en anden indgang, ville det være mere tydeligt at se, at der foreligger diskrimination.
[ ] På den anden side bør religion respekteres - i sidste ende behandles kønnene på samme måde men går bare ind af hver sin indgang.
Hvad er hovedpointerne i “A39a (Munk på tur)”?
[Faktum]
[ ] Ved flyafgang blev en kvinde tildelt et andet flysæde end det, hun havde forudbestilt, da en munk af hensyn til sin religion, ikke ønskede at sidde ved siden af en kvinde.
[ ] Klager havde ifølge sit rejsedokument sædenummer 1J. Ifølge klagers boardingkort blev hun på rejsedagen tildelt sædenummer 2J.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager var den første passager, der forudbestilte et flysæde til flyafgangen. Hun valgte i den forbindelse ”den bedste plads i flyveren”. På tidspunktet, hvor klager forudbestilte sit sæde, var der ingen andre flysæder reserveret. Klager bestilte før munken bestilte sit sæde.
[ ] Det fremgår af indklagedes hjemmeside, at prisen er inklusive passagerens frie valg af sæde, hvilket klager blev frataget.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede gør gældende, at klager fik tildelt et flysæde, der svarede til det flysæde, som hun havde forudbestilt.
[ ] Klager blev ikke degraderet i forbindelse med sædebyttet, og hun bevarede den sædetype, som hun havde betalt for.
[Resultat]
[ ] Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klager ikke på afrejsedagen kunne beholde det flysæde, som hun havde bestilt forud for afrejsen.
[ ] To af nævnets medlemmer udtaler, at klager fik tildelt et flysæde inden for samme priskategori som det sæde, som hun havde forudbestilt. Klager har derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at tildelingen af et andet flysæde inden for samme priskategori er udtryk for ringere behandling i lovens forstand.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination pga. køn
- Rettighedskollision mellem køn og religion
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet overbevisning og kønsdiskrimination
[ ] Vigtigt at bemærke at kvinden lider et tab ved at hun ikke kompenseres for det beløb hun har betalt for at forudbestille det ønskede sæde.
[Retlig landskab]
[ ] Ligestillingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A83 (A. B. & C. v. Ireland)”?
[Faktum]
[ ] A og B vil gerne have abort pga. sociale omstændigheder/stadiet i sit liv. C ønsker abort pga. medicinske omstændigheder.
[ ] Kvinderne rejste til England for at få en abort, da de ikke kunne få det i Irland på grund af den strenge lovgivning.
[Klagers argumentation]
[ ] Kvinderne i sagen A, B og C mod Irland argumenterede for, at den irske lovgivning om abort var i strid med EMRK art. 2, 3 og 8.
[ ] Den tredje sagsøger argumenterede specifikt for, at den irske lovgivning var i strid med hendes ret til liv, da hendes graviditet udgjorde en risiko for hendes liv på grund af hendes kræfthistorie.
[ ] Alle tre kvinder argumenterede for, at den irske lovgivnings restriktive tilgange til abort udgjorde umenneskelig eller nedværdigende behandling. De mente, at det at skulle rejse til udlandet for at få foretaget en abort, som var ulovlig i deres eget land, var både psykisk og fysisk belastende.
[ ] De tre kvinder argumenterede for, at den irske lovgivning om abort var i strid med deres ret til respekt for privatlivet. De mente, at lovgivningen udgjorde en krænkelse af deres ret til at træffe beslutninger om deres egen krop og reproduktive sundhed.
[ ] Kvinderne argumenterede også for, at den irske lovgivning var diskriminerende over for kvinder, da den begrænsede deres valgmuligheder og pålagde dem en urimelig byrde. De påpegede, at kvinder med tilstrækkelige økonomiske midler kunne rejse til udlandet for at få foretaget en abort, men kvinder uden disse midler ikke havde samme mulighed.
[Resultat]
[ ] Domstolen fandt, at Irland havde krænket den tredje kvindes ret til respekt for hendes privatliv, da landet ikke havde implementeret den konstitutionelle ret til abort i tilfælde, hvor graviditeten udgjorde en risiko for moderens liv.
[ ] EMD fandt dog ikke, at Irlands abortlovgivning krænkede de to andre kvinders rettigheder, da de kunne rejse til England for at få en abort og modtage den nødvendige medicinske behandling i Irland før og efter aborten
[ ] Stater har en bred skønsmargin i spørgsmål om abort.
[ ] Retten lagde vægt på, at de tre kvinder i sagen havde haft mulighed for at rejse til udlandet for at få foretaget en abort. Dette faktum, kombineret med adgangen til præ- og post-abortpleje i Irland, bidrog til retten konklusion om, at Irlands abortlovgivning ikke udgjorde en uforholdsmæssig byrde for kvinder.
[ ] Retten anerkendte, at Irlands restriktive abortlovgivning er baseret på den ”irske befolknings dybe moralske værdier” med hensyn til det ufødte livs ret
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination
- Rettighedskollision ml. køn og religion (ret til abort og Irelands katolske baggrund)
[ ] Diskriminationsgrundlag: Kønsdiskrimination
- Diskutere om der kunne være en form for social diskrimination pga. A og B
- Diskutere om der kunne være en form for diskrimination af etnicitet/nationalitet pga. C i og med at C ikke kendte til reglerne i Ireland som udlænding.
[Dissens]
[ ] De uenige dommere konkluderede, at Irlands restriktive abortlovgivning, kombineret med den manglende implementering af den forfatningsmæssige ret til abort i tilfælde af risiko for kvindens liv, udgjorde en krænkelse af den første og anden sagsøgers ret til respekt for privatlivet iht. EMRK art. 8.
[ ] De argumenterer for at sagens spørgsmål var blevet besvaret med fokus på det forkerte – i stedet skulle fokusset være på kvinderne (herunder at de blev nødt til at rejse) og deres ret til at leve.
[Retlig landskab]
[ ] EMRK særligt art. 2, 3 og 8
Hvad er hovedpointerne i “A86 (S.A.S. v. France Press Release)”?
[Faktum]
[ ] Sagen handlede om en fransk statsborger, der var en praktiserende muslim, som klagede over, at hun ikke længere måtte være niqab eller burka offentligt efter en lov fra 2010, der forbød tildækning af ansigtet på offentlige steder
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterede for, at loven krænkede hendes ret til privatliv, hendes religionsfrihed (art. 9), hendes ytringsfrihed (art. 10), samt hendes ret til ikke at blive diskrimineret på grund af køn, religion og etnisk oprindelse (art. 14)
[ ] Klager følte en indre fred, når hun bar niqab og burka
[ ] Hverken hendes mand eller familie pressede hende til at bære ansigtsdækkende beklædning
[Indklagedes argumentation]
[ ] Frankrig argumenterede for, at loven tjente legitime formål, nemlig ”offentlig sikkerhed” og ”beskyttelse af andres rettigheder og friheder”
[ ] De fremhævede, at det at kunne identificere personer er afgørende for at forhindre fare og bekæmpe identitetstyveri
[ ] De argumenterede også for, at tildækning af ansigtet undergraver ”samlivet” i et åbent demokratisk samfund, da ansigtet spiller en vigtig rolle i social interaktion
[Resultat]
[ ] - EMD afviste sagsøgerens klage og fandt ikke, at Frankrig havde krænket hendes rettigheder iht. EMRK.
[ ] Domstolen anerkendte, at loven udgjorde en begrænsning/et indgreb af sagsøgerens rettigheder, men fandt, at begrænsningen/indgrebet var nødvendig og proportional i et demokratisk samfund. Domstolen gav Frankrig en bred skønsmargin, da der ikke var nogen konsensus blandt Europarådets medlemsstater om spørgsmålet om tildækning af ansigtet.
[ ] Domstolen lagde vægt på Frankrigs brede råderum til at træffe beslutninger om spørgsmål vedrørende ”samlivet”, især i lyset af manglende konsensus blandt Europarådets medlemsstater om spørgsmålet om tildækning af ansigtet.
[ ] Loven var ikke specifikt rettet mod religiøse symboler, men fokuserede på at forbyde tildækning af ansigtet generelt.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination
- Krydsdiskrimination i og med at loven om forbud mod at tildække sit ansigt rammer specifikt muslimske kvinder, hvorfor der foreligger kønsdiskrimination
- Stereotyper om at kvinder der går med niqab og burka er undertrygt
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet overbevisning og tro
[Retlig landskab]
[ ] EMRK særligt art. 9, 10 og 14
