3 - Handicap Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “T11: Developing the theoretical content in Universal Design”?
[ ] Universelt design er et koncept og en politisk strategi, der er udviklet fra et fokus på at fjerne handicapbarrierer og skabe tilgængelige miljøer.
[ ] Universelt design betyder udformning af produkter, miljøer, programmer og tjenester, så de kan bruges af alle mennesker i videst muligt omfang uden behov for tilpasning eller specialdesign.
[ ] Handicapkonventionens art. 2 definerer universel design og i art. 9 er der en hel bestemmelse kun om tilgængelighed, hvor det fremhæves, at handicappede skal kunne deltage i alle livets forhold
[ ] Sammen med alle andre mennesker er personer med handicap forskellige og har forskellige planer og mål. Derfor skal universelt design tage udgangspunkt i den enkelte persons oplevelse af handicapbarrierer og et inkluderende miljø.
[ ] Viden fra individuelle perspektiver er afgørende for at udvikle det teoretiske indhold i universelt design. Denne viden kommer ikke først og fremmest fra sundhedsvidenskaberne, men også fra filosoffer og forskere inden for humaniora.
Hvad er hovedpointerne i “A18 (Kvinde med kronisk lidelse)”?
[Faktum]
[ ] En kvinde blev tilbudt en stilling som pædagog på en specialskole. Under telefonsamtalen, hvor kvinden fik tilbudt stillingen, oplyste hun, at hun havde en kronisk lidelse i form af endometriose, der ville medføre et fast tilbagevendende sygefravær hver måned.
[ ] Tilbuddet om ansættelse blev herefter trukket tilbage.
[ ] Da kvinden havde behov for 1-3 sygedage hver måned pga. svære smerter ved menstruation, havde hun et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
[ ] Arbejdsgiveren havde ikke opfyldt sin forpligtelse til at foretage tilpasningsforanstaltninger, og den tilbudte tilpasning i form af fravær uden løn i forbindelse med det månedlige fravær var ikke lovlig.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager havde ikke krydset af i feltet i det elektroniske ansøgningsskema om fortrinsret til samtale på grund af handicap, da klagers tidligere arbejdsgiver ikke havde set klagers sygdom som nogen hindring.
[ ] Klager argumenterer for at § 56 i sygedagpengeloven kan anses som en løsning, hvorefter arbejdsgiver ikke ville skulle betale for at klager ikke arbejder, men klager vil modtage kompensation herfor i stedet.
[ ] Klager ønsker ikke at bruge sine fridage til at afholde sit sygefravær
[Indklagedes argumentation]
[ ] Klager opfyldte ikke sin oplysningspligt iht. helbredsoplysningslovens § 6, stk. 1, hvorefter en lønmodtager inden ansættelsen af egen drift eller på spørgsmål derom skal oplyse, om lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, der vil have væsentlig betydning for lønmodtageren arbejdsdygtighed i det pågældende arbejde.
[ ] Annulleringen af jobtilbuddet skyldtes således klagers fortielse om sin kroniske lidelse og klagers afvisning af at indgå i en dialog om muligheden for så vidt muligt at planlægge fraværet, så ledelsen kunne tage de nødvendige forholdsregler ift. børnenes særlige behov for fagprofessionelt personale
[Resultat]
[ ] Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af handicap.
[ ] Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede ikke har opfyldt sin forpligtelse til at foretage tilpasningsforanstaltninger, og bemærker, at den tilbudte tilpasningsforanstaltning ikke er lovlig.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination idet hun direkte fravælges grundet hendes handicap
- Krydsdiskrimination i form af handicap og køn, da kun kvinder får deres menstruation
[ ] Handicapretlige grundprincipper
- Ligebehandlingsprincippet
- Kompensationsprincippet
- Værdighed og integritet
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A20 (Døv chauffør)”?
[Faktum]
[ ] En mand, der er født døv, ansøgte om ansættelse i en stilling som chauffør hos den indklagede virksomhed.
[ ] Manden blev indkaldt til jobsamtale. Jobsamtalen blev imidlertid aflyst, idet virksomheden så store udfordringer i, at de ikke kunne ringen til manden under kørsel, på trods af at manden var fuldt kvalificeret.
[Klagers argumentation]
[ ] Indklagede sagde tydeligt til klager, at de ikke kan bruge en døv person som chauffør
[Indklagedes argumentation]
[ ] Afslaget var begrundet i virksomhedens saglige kriterium om, at man som chauffør hos indklagede skal kunne kommunikere mundtligt med virksomhedens disponenter under kørslen
[ ] Alle virksomhedens biler, med enkelte undtagelser, har påhæftet trailer. Derfor er kriterier som erfaring med både pallegods og trailerkørsel afgørende, når virksomheden leder efter nye chauffører.
[ ] En chauffør, der skulle stoppe bilen for at læse og svare på SMS’er ville forlænge kørselstiden og gøre det umuligt at opfylde deres behov for hurtige ændringer.
[ ] Indklagede har ikke tilsidesat en forpligtelse til at undersøge, om der kunne iværksættes hensigtsmæssige foranstaltninger, der ikke var uforholdsmæssige byrdefulde, da klager grundet sin døvhed ikke var egnet til at kunne varetage den konkrete stilling.
[Resultat]
[ ] Indklagede undersøgte ikke forud for sit afslag til klager, om klager med rimelige tilpasninger – for eksempel med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre – ville kunne varetage en stilling som chauffør hos indklagede, herunder om byrden ved at foretage sådanne eventuelle tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.
[ ] Indklagede indgik ikke forud for afslaget i dialog med klager om muligheden for, at klager, evt. med rimelige tilpasningsforanstaltninger, ville kunne varetage stillingen.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination da klager direkte fik afslag grundet sit handicap
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet handicap
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A20a (Synshandicappet dagplejer)”?
[Faktum]
[ ] Klager søgte X kommune om tilladelse til at begynde som privat dagplejer efter endt pædagoguddannelse. Hun fik afslag fra kommunen med henvisning til hendes synshandicap
[Klagers argumentation]
[ ] Klager henviser til, at hun som uddannet pædagog kan arbejde med vuggestuebørn i en daginstitution, som er samme aldersgruppe som dagplejebørn. Hun oplever afslaget som en personlig og faglig fornærmelse.
[ ] Klager har oplyst, at hun har gennemført sine uddannelser uden brug af forlænget tid, og kører til dagligt både cykel og knallert. Hun har heller ikke problemer med at have øjenkontakt med andre mennesker
[Indklagedes argumentation]
[ ] Påstår at de ikke har overtrådt forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling pga. handicap
[Resultat]
[ ] Indklagede har alene henvist til, at deres afgørelse fastholdes. Den begrundelse, indklagede har givet for afslaget, går alene på betydningen af øjenkontakt med børnene, men indklagede har ikke i den forbindelse foretaget nogen nærmere undersøgelse af, hvorvidt klagers synshandicap gør, at klager ikke er fuldt kvalificeret til at være selvstændig dagplejer
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination da klager afvises med direkte henvisning til hendes handicap
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet handicap
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A44 (Spejdertur)”?
[Faktum]
[ ] Sagen drejede sig om en ansøger, som led af spastisk lammelse og i det daglige modtog omfattende støtte, herunder hjælpeordning.
[ ] Der blev søgt om dækning af udgifter til leje af bil under spejdertur til Spanien og udgifter til benzin under turen.
[Argumentation]
[ ] Kommunen begrundede afslaget på ansøgningen med, at der kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kunne ydes dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet. Kommunen skrev, at ved særlige tilfælde skulle forstås borgere med meget svære fysiske handicap, som krævede flere hjælpere til eksempelvis liftning af borgeren.
[ ] Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på selve formålet med spejderturen og afgjorde efter en konkret vurdering, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, der berettigede ansøger til dækning af hans ekstra omkostninger under ferieophold i Spanien.
[ ] Ansøger fandt det uacceptabelt, at han som spastiker skulle være afskåret fra at kunne få en sommerlejroplevelse med sine spejderkammerater. Det var udelukket for ham at komme med på en tur som sommerlejren i Spanien uden et køretøj til transport såvel af hans rygsæk som af ham selv.
[Resultat]
[ ] Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse
[ ] Grunden var, at udgiften til leje af bil og benzin havde sammenhæng med spejderturens formål, en vandretur i Spanien og blev påkrævet, fordi ansøger valgte netop denne form for ferie. Der var således ikke tale om en udgift, der var afgørende for, at ansøger kunne holde ferie.
[ ] Ankestyrelsen afgjorde, at selvom ansøger var omfattet af personkredsen med en varig nedsat fysisk funktionsevne, var der ikke tale om et særligt tilfælde, der berettigede til dækning af ekstra omkostninger under ferieophold i udlandet.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet handicap
[ ] Handicapprincipper:
- Værdighed og integritet
- Ligebehandlingsprincippet
- Kompensationsprincippet
[Retlig landskab]
[ ] Handicapkonventionens art. 30
Hvad er hovedpointerne i “A57 (Afslag på tilrettelæggelse af arbejde)”?
[Faktum]
[ ] A jobber som overlæge ved X Universitetssygehus HF (forkortelse X).
[ ] A er afhængig af rullestol. Efter hun kom tilbage på job, har hun med tilrettelægning, kunne fortsætte i fuld stilling som overlæge
[ ] I perioden fra 1. april 2021 til 31. december havde A funktionsassistance som indebar at hun fik bistand til praktiske opgaver et vist antal timer om ugen.
[ ] Fra forsommeren 2018 opstod der uenighed mellem parterne knyttet til videre tilrettelægning for A, samt vurderingen af hendes arbejdsevne
[ ] I møde d. 5. juni 2018 blev A forbeholdt arbejdsgivers forslag til konklusion om restarbejdsevne på 50% og hun fik tilbud om 50% stilling. A modtog e-post fra afdelingsleder C d. 7. september 2018, hvor det blandt andet fremgår at ”midlertidig tilrettelægning af dine arbejdsopgaver og arbejdsplads er afsluttet. Dette betyder, at du ikke kan benytte hjemmekontor videre, og jeg må derfor bede dig om at være tilgængelig på sygehuset i hele arbejdstiden.
[ ] A blev 100% sygemeldt fra august 2019 til marts 2020 og modtog ikke sygedagpenge fra november 2019. I 2019 anlagde A desuden en klage til Diskrimineringsnemnda
[ ] I telefonmødet d. 14. maj 2020 blev muligheden for hel eller delvis brug af hjemmekontor diskuteret. I brev fra X af 4. juni 2020 foreslår arbejdsgiver en midlertidig tilrettelægning ved at A kan udføre administrative opgaver fra hjemmekontor i indtil 50% stilling. Den midlertidige tilrettelægning knyttes til coronapandemien.
[Klagers argumentation]
[ ] A anfører, at X har diskrimineret hende på grund af funktionsnedsættelse og alder i strid med diskrimineringsregelværket
[ ] X har vanskeliggjort A’s arbejdssituation ved at fratage hende muligheden for at udføre administrativ arbejde hjemmefra, pålægge hende stadig nye opgaver og ekstra byrder og ved at fratage hende kontoret på arbejdsstedet
[Indklagedes argumentation]
[ ] X har hele tiden understreget at tilrettelægningen med hjemmekontor har været en midlertidig ordning som fortløbende skal evalueres og som kan afsluttes af begge parter.
[ ] X har vist vilje til at tilrettelægge for A på andre måder end ved hjemmekontor.
[Resultat]
[ ] Tilrettelægningen med hjemmekontor havde god effekt for A som med en tilrettelægning arbejdede i en 100% stilling. Ordningen kan ventes at have tilsvarende positiv effekt fremover.
[ ] Diskrimineringsnemda konkluderer, at der foreligger diskriminering som følge af A’s funktionsnedsættelse
[ ] Hjemmekontorordningen ophørte måneden efter at A fyldte 67 år. På baggrund af mødereferat og brev fra X fremgår det, at X er optaget af A’s alder samtidig som der stilles spørgsmål ved videre tilrettelægning. Efter nemndas vurdering giver dette grund til at tro, at A diskrimineres på grund af alder.
[ ] Det er ikke afgørende for nemndas vurdering hvorvidt det evt. beror på en misforståelse at HR-lederen overfor kliniktillidsmand gav udtryk for at tilrettelægningspligten bortfalder når A fylder 67 år.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination da de ikke direkte siger til hende at hun ikke kan arbejde grundet sin handicap eller alder
- Krydsdiskrimination i form af handicap og alder
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Diskrimination grundet handicap og alder
Hvad er hovedpointerne i “A54 (Handicap og adgang til statsborgerskab)”?
[Faktum]
[ ] En tyrkisk statsborger A, der var handicappet, blev med virkning fra d. 1. oktober 2008 tilkendt førtidspension.
[ ] Efter eget ønske blev han visiteret til et flexjob, og han var herefter ansat i et fleksjob indtil d. 2. juli 2015, hvor ansættelsen blev bragt til ophør af arbejdsgiveren
[ ] Han modtog herefter ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik i perioden fra d. 2. juli 2015 til d. 31. august 2015
[ ] Efter udskrivning af nyt valg meddelte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet d. 28. oktober 2015, at A ikke kunne blive dansk statsborger nu, idet det var en betingelse i § 23 i den dagældende cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013, om naturalisation, at A var selvforsørgende.
[ ] Ministeriet anførte, at kravet om selvforsørgelse betød, at A ikke måtte have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud for fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse jf. § 23, stk. 1, hvilket A havde i perioden fra d. 2. juli 2015 til d. 31. august 2015.
[Klagers argumentation]
[ ] Han blev bevilget førtidspension med virkning fra 1. oktober 2008 på grund af svær depression, angst og dårlig ryg, men i 2014 valgte han at overgå til et fleksjob, fordi det belaster ham meget, hvis han ikke kan bidrage til samfundet.
[ ] Som fleksjobber havde A ikke mulighed for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, som en person uden handicap ville have haft.
[ ] Sagsøgtes nægtelse af at meddele sagsøger dispensation fra kravet om selvforsørgelse, som følger af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 1, udgør usaglig forskelsbehandling begrundet i sagsøgers psykiske, intellektuelle og fysiske funktionsnedsættelse i strid med Danmarks internationale forpligtelser iht. EMRK art. 8 sammenholdt med art 14, ICCPR art. 26 og FN’s Handicapkonventions art. 5 sammenholdt med art. 18
[Indklagedes argumentation]
[ ] Sagsøgerens betragtninger om, at ledighedsydelse i relation til opnåelse af indfødsret må sidestilles med fleksjobydelse eller førtidspension, savner ethvert holdepunkt i lovgivningen og har ej heller støtte i Højesterets ovennævnte præmisser, hvor der tværtimod sondres tydeligt mellem fleksjobydelse og førtidspension på den ene side og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på den anden side.
[Resultat]
[ ] A var på baggrund af sit handicap alene i stand til at arbejde i et fleksjob, og han var dermed i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke berettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset om han havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville en person uden handicap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt arbejdsløshed, såfremt personen var medlem af en arbejdsløshedskasse, og § 23, stk. 1 i cirkulærebeskrivelsen ville i den situation ikke være til hinder for opnåelse af dansk indfødsret, idet dagpenge i modsætning til ledighedsydelse ikke er forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.
[ ] Landsretten finder, at A er blevet indirekte forskelsbehandling som følge af sit handicap ift. personer uden handicap i relation til forsørgelseskravet efter cirkulærets § 23, stk. 1.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination
[ ] Diskrimination grundet handicap
[Retlig landskab]
[ ] EMRK
[ ] Handicapkonventionen
Hvad er hovedpointerne i “A18a (Chikanerende kommunalmedarbejder)”?
[Faktum]
[ ] Klager havde som følge af sine lidelser i hænder og skulder et handicap.
[ ] Under et møde om et igangværende rehabiliteringsforløb spurgte en kommunal medarbejder ham om, hvordan han tørrer sin numse.
[ ] Da klager spurgte om han over for de tre mødedeltagere skulle forklare, hvordan han tørrer sin numse, svarede medarbejderen ”ja, det vil jeg gerne have”.
[Klagers argumentation]
[ ] Spørgsmålet og den krænkende situation havde direkte sammenhæng med klagers handicap, idet han lider af betydelige kroniske smerter og funktionsnedsættelse i begge hænder
[ ] Indklagede har offentligt kommenteret sagen til en lang række medier uden at bestride klagers fremstilling af hændelsesforløbet, ligesom kommunens borgmester har undskyldt over for klager. Kommunen har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Det spørgsmål, som klagen angår, har direkte afsæt i og tilknytning til de opgaver, som jobcentret er forpligtet til at varetage efter beskæftigelseslovgivningen om at afdække og støtte borgerens mulighed i at blive selvforsørgende.
[ ] Klagers reaktion på samtalen bør vurderes i lyset af klagers psykologiske profil som belyst ved den fremlagte arbejdspsykologiske undersøgelse.
[Resultat]
[ ] Indklagedes behandling af klager på mødet var udtryk for chikane
[ ] Forskelsbehandlingsloven forpligter ikke kun arbejdsgivere men ligeledes enhver, der anviser beskæftigelse.
[ ] Nævnet har lagt vægt på, at spørgsmålene til klagers personlige hygiejne ved toiletbesøg var begrundet i hans fysiske lidelser, som udgør et handicap, og at spørgsmålene efter deres karakter var egnede til at krænke klagers værdighed og skabe et nedværdigende, ydmygende og ubehageligt klima for ham.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Chikane
- Direkte diskrimination eftersom spørgsmålet direkte vedrører klagers handicap
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Diskrimination grundet handicap
[ ] Handicapretlige grundprincipper:
- Værdighed og integritet
- Ligebehandlingsprincippet
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A18b (Pligt til chikanefrit miljø)”?
[Faktum]
[ ] En studerende med et hørehandicap klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at et universitet ikke tildelte hende de påkrævede hjælpemidler, at universitetet ikke ville tekste videomateriale, og at universitetet ikke inden for rimelig tid fik opsat funktionel lydteknologi.
[Klagers argumentation]
[ ] Om undervisningsmaterialet: Underviseren fortsatte – på trods af indklagedes udmelding om det modsatte – med først at gøre opgaver i undervisningen tilgængelige efter undervisningen. Klager kunne dermed ikke få noget ud af disse opgaver. Klager fik heller ikke tekstning af videomateriale.
[ ] Om undervisningsteknologien: Klager blev ikke spurgt til brugbarheden af høreudstyret og godkendte derfor heller ikke systemerne.
Teknikken virkede først efter forårssemestret 2019, og klager fik derfor ikke udbytte af undervisningen før dette tidspunkt.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede havde ikke ressourcer til at sætte undertekster på undervisningsmateriale. Indklagede er ikke forpligtet til at tilrettelægge undervisningen på en anden måde end planlagt, men indklagede forsøger at imødekomme ønsker, der kan lade sig gøre inden for rammerne og uden påvirkning af fagligheden
[ ] Klager blev bevilget høreudstyr, og udstyret blev installeret så hurtigt som muligt.
Indklagede betalte for nye løsninger, så klager kunne få det optimale ud af undervisningen.
Indklagede søgte at give positiv særbehandling ved indkøb af nyt udstyr, men indklagede erkender, at den faglige kvalitet og hastighed ikke var i top
[Resultat]
[ ] Nævnet vurderede, at universitetet ikke havde sørget for at etablere lydteknologi inden for rimelig tid på en tilstrækkelig effektiv måde, hvorfor den studerende fik medhold i sin klage for så vidt angik opsætningen af lydteknologi. Klager får ikke medhold i klagen for så vidt angår spørgsmålet om tildeling af hjælpemidler (tekstning af videomateriale)
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination da de forsøger at hjælpe hende men ikke får det gjort hurtigt eller godt nok
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet handicap
[ ] Universal design: Universitetet lever ikke op til deres forpligtelse efter kravet om universal design
[ ] Handicapprincipper:
- Ligebehandlingsprincippet
- Kompensationsprincippet
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
[ ] Nævner EMRK og Handicapkonvention om at træffe foranstaltninger med henblik for at sikre ligebehandling af handicappede.
Hvad er hovedpointerne i “A19 (Længere tid til eksamen)”?
[Faktum]
[ ] En jurastuderende, der led af ADHD og deraf følgende depressioner, klagede over, at hun ikke kunne få ekstra forberedelsestid til mundtlige eksamener, da hun arbejdede langsommere på grund af sit psykiske handicap. Hun havde ellers fået ekstra forberedelsestid til skriftlige eksamener på bacheloruddannelsen.
[ ] I afvisningen på ansøgningen om forlænget forberedelsestid stod, at dispensationen kun kunne gives til studerende med meget svær funktionsnedsættelse.
[Klagers argumentation]
[ ] Som følge af sit psykiske handicap arbejder klager reelt langsommere og har brug for at koncentrere sig om at forberede eksamen, fremfor at afværge stress og angst på grund af det nedsatte arbejdstempo. En forlængelse på 5 minutter ville ifølge klager være af stor betydning for en studerende, der arbejdere langsommere end studerende uden et handicap.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Klagers funktionsnedsættelse er ikke af en sådan karakter, at klager skal have forlænget tid til forberedelse ved mundtlige eksamener
[Resultat]
[ ] Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansøgning om forlænget forberedelsestid til to mundtlige eksamener på den juridiske bacheloruddannelse.
[ ] Nævnet fandt, at den jurastuderende havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand og lagde til grund, at universitetet har pligt til at give studerende med et handicap samme muligheder for at gennemføre eksamen som studerende uden handicap.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Indirekte diskrimination
- Også direkte da de ikke dispenserer ift. hendes psykiske handicap
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Diskrimination grundet handicap
[ ] Handicapretlige grundprincipper:
- Statusprincippet
- Integrationsprincippet
- Ligebehandlingsprincippet
- Kompensationsprincippet
[Retlig landskab]
[ ] Forskelsbehandlingsloven
Hvad er hovedpointerne i “A49a (Økonomisk værgemål og stemmeret)”?
[Faktum]
[ ] Spørgsmålet angik, om det var i strid med grundlovens § 29, EMRK eller FN’s Handicapkonvention art. 12 og art. 29, at A, B, C og D blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015 som følge af, at de var frataget den retlige handleevne jf. værgemålslovens § 6
[Klagers argumentation]
[ ] EMD har fastslået i sagen Hirst mod UK og flere tilsvarende præjudikater, at retten til at stemme ikke er noget privilegium, at antagelsen i det. 21. århundrede i en demokratisk stat er til gunst for inklusion, at almindelig valgret er blevet det grundlæggende princip, og at enhver fravigelse fra dette princip risikerer at underminimere den lovgivende myndigheds demokratiske validitet og de love, den offentliggør.
[ ] Det er ikke et anerkendelsesværdigt formål, at stemmeretten fratages sagsøgerne alene med henvisning til deres behov for civilretlig beskyttelse efter værgemålslovens § 6
[ ] Det fremgår entydigt af praksis fra EMD, at fratagelsen af psykisk handicappedes stemmeret er uproportional og dermed et ulovligt indgreb jf. Alajos Kiss, præmis 43-44
[ ] Alajos-Kiss fastslog, at en generel fratagelse af stemmeret for personer uden værgemål kan være i strid med EMRK, hvis der ikke foretages en individuel vurdering af den pågældendes evne til at stemme.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Social- og Indenrigsministeriet har anført, at grundlovens § 29, stk. 1, må forstås således, at personer, der har fået frataget den retlige handleevne, ikke har valgret.
[ ] Retsvirkningen af, at en person bliver frataget sin retlige handleevne, er efter ordlyden af værgemålslovens § 6, stk. 2, at personen er ”umyndig” og ikke ”kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue”. Værgemålslovens tilblivelse, ordlyd og indhold er således i overensstemmelse med umyndiggørelsesbegrebet i grundlovens § 29, stk. 1.
[Resultat]
[ ] Højesteret fandt, at personer, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må anses for umyndiggjort i grundlovens forstand og derfor ikke har valgret til Folketinget. Uanset hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser, kunne appellanterne derfor ikke få medhold i, at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015.
[ ] De personer, der fratages den retlige handleevne efter § 6, vil derfor i modsætning til personer, som alene er under værgemål efter § 5 (efter § 5 er man stadigvæk myndig), ikke blot have behov for bistand fra en værge til at varetage deres interesser, men vil typisk være personer, der aktivt handler i strid med egne interesser, eller som er i fare for at blive udnyttet af deres omgivelser.
[ ] Den begrænsning af valgretten, som følger af grundlovens § 29, er en væsentligt snævrere ordning end den ungarske ordning, som Menneskerettighedsdomstolen i Alajos Kiss sagen fandt uproportional.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination]
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet handicap
[ ] Handicapprincipper:
- Værdighed og integritet
[ ] Ligger stort vægt på GRL § 29, men blot fordi det står i Grundloven, bør det ikke være endegyldigt med at handicappede skal fratages retten til at stemme + § 6 bør fortolkes på en anden måde således at det ikke er diskriminerende
Hvad er hovedpointerne i “A59 (Hjemmeeksamen)”?
[Faktum]
[ ] A lider af svær ordblindhed.
[ ] I efteråret 2009 gik A til eksamen på 3. juridisk afdeling på universitetet, og dumpede første forsøg, og søgte derfor om en hjemmeeksamen med efterfølgende mundtlig prøve på grund af ordblindhed til foråret 2010.
[ ] Ansøgningen blev afslået, men det juridiske fakultet tildelte A en PC med et korrektionsprogram, to timers ekstra tid, mulighed for skrivehjælp og læsning af specialet.
[ ] A søgte også om hjemmeeksamen for 3. afdeling af jura i efteråret 2010, foråret 2011 og foråret 2012. Alle tre ansøgninger blev afvist.
[Klagers argumentation]
[ ] Det fremgår af udtalelser fra specialpædagogen og praktiserende læge, at en forlængelse af eksamenstiden på to timer ikke er tilstrækkelig til, at hun kan dokumentere sin juridiske kompetence.
[ ] Da produktionen af tekst pr. tidsenhed er så lav, og hun har svært ved at koncentrere sig mere end fem timer om en skoleeksamen, vil en skoleeksamen aldrig gøre hende i stand til at demonstrere sine akademiske kvalifikationer. Det er derfor nødvendigt, at en skriftlig eksamen varer flere dage, dvs. at en hjemmeeksamen er den eneste løsning, der kan give hende et ligeværdigt tilbud.
[Indklagedes argumentation]
[ ] A har modtaget omfattende facilitering af sin eksamen.
[ ] Det er fakultetets erfaring, at hjemmeeksamener favoriserer studerende med god adgang til juridisk ekspertise i hjemmet. Under alle omstændigheder vil en hjemmeeksamen give kandidaten mere tid til at tænke over deres juridiske ræsonnement og mulighed for at konsultere i princippet hvem som helst, ud over eventuelle hjælpemidler, der ikke er tilladt under skoleeksamen.
[ ] På 4. juridiske afdeling er der i øjeblikket 20 studerende med ordblindhed, hvoraf 6 har samme ordblindegrad som A. Hvis A fik en hjemmeeksamen, ville de andre ordblinde også kræve det samme (overkompensering).
[Resultat]
[ ] En mudret konklusion, hvor klager ikke får medhold. På den ene side siger de, at klager er blevet diskrimineret, men universitet har gjort en del for hende, hvorfor de ikke har handlet i strid med lovgivningen
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet handicap
Hvad er hovedpointerne i “A59a (Kæledyr i kabinen)”?
[Faktum]
[ ] Spørgsmål om flyselskab har optrådt i strid med diskriminerings- og tilgængelighedslovens § 4 ved at tillade servicedyr/kæledyr i kabinen.
[ ] D. 26. oktober kontaktede A og B flyselskabet for at informere om, at A er allergiker og reagerer kraftigt på hund. A og B fik tilbagemelding pr. telefon og senere på e-post om at det var reserveret pladser for hunde i kabinen begge veje på de aktuelle rejsedage. Dette førte til, at parret ikke kunne flyve som planlagt.
[ ] A og B klaget på at de rejsende måtte tilpasse sine rejsedage til flyvninger, som er frie for hunde. Oven i det måtte de betale 3202 kr. i alt for at tilpasse sine rejsedage.
[Klagers argumentation]
[ ] I tilfælde af servicehunde bør sådanne passagerer sidde bagerst i flyet, så risikoen for allergiske reaktioner begrænses mest muligt.
[ ] Astma- og Allergiforbundet har udtalt, at baseret på hvad der er kendt om pelsallergi og medicinske risikovurderinger, er praksis med at tillade kæledyr i flykabinen en hindring for mennesker med pelsallergi.
[ ] Fordi fly er i en klasse for sig som transportmiddel, skal alle kæledyr – små som store – transporteres i lastrummet.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Flyselskabet informerer og bistår allergikere, der ønsker at rejse med flyselskabet, på en god og overskuelig måde.
[ ] Alle passagerer med særlige behov, samt passagerer, der ønsker at booke rejser med kæledyr, skal ringe til flyselskabets rejsecenter på 05400 for at sikre, at dette er muligt.
[ ] På grund af flyselskabernes korte ”turn-around”-tider udføres der ikke særlig rengøring i flykabinen.
[ ] Flyselskabet har oplyst, at de i praksis oplever få problemer i forbindelse med servicehunde/kæledyr i kabinen, da luften i kabinen skiftes hyppigt under flyvningen, og allergikere normalt tilbydes et sæde så langt væk fra dyret som muligt.
[Resultat]
[ ] Flyselskabet har oplyst at dyrevelfærdsmæssige hensyn i praksis skaber problemer med at placere kæledyr under 8 kilo i flyets lastrum, da oxygentilførslen her vil være begrænset.
[ ] Det vil skabe vanskelig og upraktiske regler, hvis retten til at medbringe kæledyr/servicedyr er forskellig fra land til land.
[ ] Nævnet lægger til grund, at der på flyselskabets hjemmeside er oplysninger tilgængelige for forbrugerne om retten til at sikre sig en flyvning uden kæledyr/servicedyr.
[ ] Nævnet lægger til grund at først-til-mølle princippet er det bedste at følge i foreliggende forhold.
[ ] Nævnet har konkluderet, at flyselskabets praksis med at tillade servicedyr/kæledyr i kabinen ikke er i strid med § 4 i lov og bekæmpelse af forskelsbehandling og tilgængelighed.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Indirekte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet handicap
[ ] Handicapprincipper: Ligebehandlingsprincippet støder sammen med kompensationsprincippet
