5 - Seksuel orientering Flashcards
Hvad er hovedpointerne i “A61a (Associazione)”?
[Faktum]
[ ] Det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at NH er advokat, og at Associazione er en sammenslutning af advokater, der forsvarer retsbeskyttelsen for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner eller interkønnede (LGBTI)
[ ] NH havde udtalt i et interview med en radioudsendelse, at han ikke ville ansætte eller arbejder sammen med homoseksuelle i sit advokatfirma, hvilket var en ulovlig udtalelse, da den var udtryk for direkte forskelsbehandling.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager hævdede, at NH’s udtalelser udgjorde direkte forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering, hvilket er i strid med både EU-ret og italiensk lovgivning.
[ ] Klager mente, at deres vedtægter, som omfatter fremme af retsbeskyttelse for LGBTI-personer, gav dem retlig interesse i at anlægge sagen, selvom der ikke var en specifik person, der var blevet diskrimineret
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklager argumenterede for, at klager ikke havde retlig interesse i at anlægge sagen, da hans udtalelser ikke var rettet mod en specifik person, og da klager ikke repræsenterede nogen identificerbare ofre.
[ ] Indklagede hævdede, at hans udtalelser var beskyttet af ytringsfriheden, og at de ikke skulle fortolkes som et udtryk for hans faktiske ansættelsespolitik.
[Resultat]
[ ] - Begrebet »vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse […] og erhvervsmæssig beskæftigelse« i direktiv 2000/78/EF omfatter udtalelser fra en person i forbindelse med en audiovisuel udsendelse, ifølge hvilke denne person aldrig ville ansætte eller samarbejde med personer med en vis seksuel orientering i sin virksomhed, og dette selv om der ikke forelå en igangværende ansættelsesprocedure eller var planer om at gennemføre en sådan, forudsat at forbindelsen mellem disse udtalelser og vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse og erhvervsmæssig beskæftigelse i denne virksomhed ikke er af hypotetisk art.
[ ] Ytringerne kan ikke begrundes i ytringsfrihed, hvorfor det ikke er proportionalt
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet seksuel orientering
[ ] Rettighedskollision mellem ytringsfrihed og seksuel orientering
[Retlig landskab]
[ ] Direktiv 2000/78/EF
Hvad er hovedpointerne i “A76 (E.B. v. France)”?
[Faktum]
[ ] Sagen omhandler E.B., en kvinde fra Frankrig, der i 1998 ansøgte om tilladelse til at adoptere et barn. E.B. var på daværende tidspunkt i et fast lesbisk forhold med en kvinde ved navn Ms. R.
[ ] E.B.’s ansøgning om adoption blev afvist af de franske myndigheder, da myndighederne ikke mente, at E.B. kunne tilbyde et barn en passende faderfigur, da hun var i et lesbisk forhold, og at E.B’s partner, Ms. R., ikke var aktivt involveret i adoptionsplanerne og ikke følte sig forpligtet af dem.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterede for, at afvisningen af hendes ansøgning var baseret på hendes seksuelle orientering, og at der ikke var nogen objektiv og rimelig begrundelse for forskelsbehandlingen.
[ ] Klager argumenterede for, at kravet om en ”faderfigur” var diskriminerende ift. enlige ansøgere, da det i realiteten betød, at enlige, uanset seksuel orientering, skulle ”rekonstruere” en traditionel familie for at kunne adoptere.
[ ] Klager påpegede, at fransk lov ikke stiller krav til en partners engagement i adoptionssager, og at dette fokus derfor var et påskud for at afvise hende på baggrund af hendes seksuelle orientering.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede mente, at et barn har brug for en faderfigur for at kunne trives, og at E.B.’s lesbiske forhold ikke kunne tilbyde dette.
[ ] Indklagede fandt det problematisk, at E.B’s partner ikke var aktivt involveret i adoptionsplanerne, da det rejste spørgsmål om stabiliteten af E.B.’s familiesituation
[ ] Indklagede understregede, at de handlede i ”barnets bedste interesse”, hvilket er et grundlæggende princip i både fransk lov og internationale konventioner om adoption.
[Resultat]
[ ] EMD fandt, at Frankring havde overtrådt E.B.’s rettigheder iht. art. 14 sammenholdt med art. 8.
[ ] Domstolen lagde vægt på, at selvom de franske myndigheder hævdede, at afvisningen af E.B.’s ansøgning ikke var baseret på hendes seksuelle orientering, fremgik det af sagens akter, at hendes seksuelle orientering havde været et gennemgående tema og en afgørende faktor i beslutningen. Domstolen fandt, at denne forskelsbehandling ikke var objektivt og rimeligt begrundet.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination, da hvis EB havde været enlig vil hun godt kunne adoptere
- Stereotyper om at man ikke kan opdrage et barn uden en faderfigur
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Diskrimination grundet seksuel orientering
[Retlig landskab]
[ ] EMRK særligt art. 14 sammenholdt med art. 8
Hvad er hovedpointerne i “A88 (Hämäläinen v. Finland)”?
[Faktum]
[ ] Hämäläinens anmodning om at få sit juridiske køn ændret fra mand til kvinde blev afvist af de finske myndigheder efter hendes kønsskifteoperation, da dette ville kræve en omdannelse af Hämäläinens ægteskab med sin kone til et registreret partnerskab, hvilket Hämäläinens hustru ikke ønskede.
[ ] Hämäläinen ændrede CPR-nummer til kvinde, hvorfor hun enten skal registrere partnerskabet eller skilles med sin kone.
[ ] Hämäläinen anlagde sag, da hun mente, at kravet om at omdanne ægteskabet til et registreret partnerskab for at opnå juridisk anerkendelse af sit nye køn var en krænkelse af hendes ret til respekt for privat- og familieliv, retten til at gifte sig og forbuddet mod forskelsbehandling.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterede for, at kravet om at omdanne hendes ægteskab til et registreret partnerskab for at opnå juridisk anerkendelse af sit nye køn var en krænkelse af hendes ret til respekt for privat- og familieliv iht. EMRK art. 8.
[ ] Klager argumenterede for, at kravet om omdannelse af ægteskabet til et registreret partnerskab var en krænkelse af hendes ret til at gifte sig iht. EMRK art. 12. Hun mente, at dette krav begrænsede hendes valgfrihed og ret til at leve i en familieform, hun selv havde valgt.
[ ] Klager hævdede, at omdannelse af ægteskabet til et registreret partnerskab udgjorde forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet i strid med EMRK art. 14. Hun mente, at hun blev behandlet mindre gunstigt end personer, der ikke var transkønnede, og som automaitsk fik deres juridiske køn anerkendt ved fødslen
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede hævede, at kravet om at omdanne ægteskabet til et registreret partnerskab var nødvendigt for at beskytte den traditionelle definition af ægteskab som en union mellem en mand og en kvinde, hvilket var i overensstemmelse med finsk lov på daværende tidspunkt.
[ ] Finland havde en bred skønsmargin, når det gjaldt juridisk anerkendelse af kønsskifte. De begrundede dette med, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen europæisk konsensus om dette spørgsmål, og at medlemsstaterne derfor havde stor frihed til at lovgive på området.
[Resultat]
[ ] EMD fandt ikke, at Finland havde krænket Hämäläinens rettigheder.
[ ] Domstolen lagde vægt på, at den finske lovgivning gav mulighed for juridisk anerkendelse af kønsskifte, og at kravet om omdannelse af ægteskabet til et registreret partnerskab giver næsten identisk juridisk beskyttelse som et ægteskab
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination pga. seksuel orientering
- Indirekte diskrimination idet loven særligt rammer transkønnede
- Krydsdiskrimination pga. religion og seksuel orientering
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet seksuel orientering
[Retlig landskab]
[ ] EMRK særligt art. 8, 12 (familieliv) og 14
Hvad er hovedpointerne i “A91 (Registreret partnerskab)”?
[Faktum]
[ ] Sagen omhandler Rebecca Steinfeld og Charles Keidan, et heteroseksuelt par, der ønsker at indgå et registreret partnerskab. De har en samvittighedsgrundet indsigelse mod at blive gift, men ønsker at få deres forhold juridisk anerkendt.
[ ] Den centrale problemstilling i sagen er, at den britiske lov om registrerede partnerskaber kun tillader par af samme køn at indgå partnerskab.
[ ] Parret hævder en krænkelse af EMRK art. 8 og art. 14.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager hævder, at udelukkelsen fra registrerede partnerskaber er et indgreb i deres ret til at vælge familieform og få deres forhold juridisk anerkendt på en måde, der er i overensstemmelse med deres samvittighed.
[ ] Klager mener, at forskelsbehandlingen på baggrund af seksuel orientering er uacceptabel, og at de bør have samme rettigheder som par af samme køn.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede anerkender uligheden i lovgivningen, men argumenterer for, at de har brug for tid til at undersøge, hvordan de bedst kan håndtere spørgsmålet om registrerede partnerskaber for alle par.
[Resultat]
[ ] Den britiske højesteret fandt, at udelukkelsen af heteroseksuelle par fra registrerede partnerskaber var uforenelig med EMRK art. 14, når den læses i forbindelse med art. 8.
[ ] Den britiske højesteret afviste argumentet om, at regeringen havde brug for mere tid til at undersøge spørgsmålet om registrerede partnerskaber, før de traf en beslutning. Den britiske højesteret fandt, at den vedvarende forskelsbehandling af heteroseksuelle par ikke kunne retfærdiggøres af behovet for yderligere undersøgelser.
[ ] Den britiske højesteret kritiserede regeringens ”wait and see”-tilgang og fandt, at den ikke udgjorde et legitimt mål for at opretholde en ulighed i lovgivningen. Der var således ikke noget sagligt formål. Domstolen understregede, at uligheden skulle afhjælpes øjeblikkeligt.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype:
- Direkte diskrimination
[ ] Diskriminationsgrundlag:
- Diskrimination grundet seksuel orientering
Hvad er hovedpointerne i “A92 (Nøgenfotos på SDU)”?
[Faktum]
[ ] En professor klagede over, at et universitet havde givet ham en påtale for at have billeder af nøgne mænd på sin PC. To medarbejdere på universitetets IT-værksted var under support af professorens PC stødt på billederne og havde følt sig krænket.
[ ] Universitetet konkluderede, at professorens adfærd var uacceptabel, og at han havde tilsidesat den såkaldte respektpligt, hvorefter ansatte skal optræde på en passende måde og udvise den fornødne respekt for såvel ledelse som kolleger.
[Klagers argumentation]
[ ] Klager argumenterede for, at de pågældende billeder var kunstfotos af en voksen atlet, og at de ikke var af seksuel karakter.
[ ] Klager anførte, at et af billederne endda var printet og hængt op i hans hjem, hvor kollegaer, inklusive institutlederen, havde set det uden at reagere negativt.
[ ] Klager kritiserede universitetet for ikke at have identificeret de specifikke billeder, der lå til grund for påtalen. Han argumenterede for, at det gjorde det umuligt for ham at imødegå anklagen. Universitet havde således ikke foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af sagen.
[ ] Klager tilbød at vise billederne til universitetet, men de udnyttede ikke denne mulighed fuldt ud.
[Indklagedes argumentation]
[ ] Indklagede lagde vægt på, at IT-medarbejderne følte sig krænkede af billederne, og at dette var tilstrækkeligt til at konkludere, at professoren havde udvist upassende adfærd. De henviste til Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger, der fastslår, at ”det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central”
[ ] Indklagede mente at det var upassende at have nøgne personer på en arbejdscomputer, især uden at sikre, at kolleger ikke ufrivilligt blev eksponeret for dem
[ ] Indklagede argumenterede for, at professoren ikke havde medvirket tilstrækkeligt til at opklare sagen. De påpegede, at han nægtede at sende billederne elektronisk og insisterede på at være til stede, når IT-medarbejderen skulle identificere dem. På denne måde berettigede professorens manglende vilje dem til at anvende princippet om processuel skadevirkning.
[Resultat]
[ ] Ombudsmanden fandt at påtalen gik videre ved også at udtale, at professoren havde handlet uacceptabelt og krænket respektpligten. Henset hertil burde universitetet forud for påtalen have skaffet sig yderligere oplysninger om billederne eller lagt professorens forklaring (om at billederne var kunstfotos af en voksen atlet) herom til grund. Da det ikke var sket, da bevisbyrden påhvilede universitetet, og da princippet om processuel skadevirkning ikke kunne finde anvendelse, fandt ombudsmanden, at universitetet ikke havde det fornødne bevismæssige grundlag for en sådan tjenstlig reaktion.
[ ] Han fandt det også beklageligt, at universitetet ikke havde konfronteret professoren med, at universitetet havde tilsidesat professorens oplysninger om, hvilke konkrete billeder IT-medarbejderne efter professorens opfattelse sigtede til.
[ ] Ombudsmanden påpeger, at påtalen ikke kun er en fremadrettet henstilling, men også en kritik af professorens adfærd, som kan få fremtidige ansættelsesmæssige konsekvenser. Derfor var det afgørende med et klart bevisgrundlag og en fair proces.
[Diskriminerende aspekter]
[ ] Diskriminationstype: Chikane
[ ] Diskriminationsgrundlag: Diskrimination grundet seksuel orientering
[ ] Rettighedskollision mellem seksuel orientering og retten til ikke at blive udsat for seksuel krænkelse.
