Urinvejene Flashcards

1
Q

Hvordan er positioneringen mellem den højre og venstre nyre hos hesten?

A

Den venstre nyre ligger mere caudalt end den højre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er den glomerulære filtrationsrate et mål for? Og hvordan kan man måle den?

A

Den er et mål for hvor meget blod der bliver renset over en fast tidsenhed.
Måles via serum hvor man måler på urea og creatinin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er der/kaldes det hvis BUN/Urea/Carbamid og/eller kreatinin er øget?

A

Azotæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er azotæmi?

A

Forøget Urea/BUN/Carbamid og/eller kreatinin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad skyldes det hvis urinvægtfylden er over 1,025?

A

Noget pre-renalt, dehydrering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad ser vi hvis en azotæmi skyldes noget pre-renalt?

A

En urinvægtfylde på over 1,025 (øget ift. normal, skyldes dehydrering).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad ser vi ved en azotæmi der skyldes noget renalt?

A

Nedsat urinkoncentration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad skyldes azotæmi som er post-renal?

A

Obstruktion eller deffekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad fører azotæmi grundet noget post-renalt til?

A

Dysuri, nyrekolik, (evt. isosthenuri).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er den normale urinvægtfylde?

A

1,020 – 1,050 (primært nede omkring 1,020).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan dannes urea i kroppen?

A

Protein syntetiseres i leveren, hvor UREA så er et affaldsprodukt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad betyder det hvis vi har en lav urea?

A

Dette er et uspecifikt mål for leversygdom/skade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan vil urea indholdet hos en vædeløbshest og en hest der græsser på marken adskille sig? Og hvorfor?

A

Hesten på marken spiser ikke særlig meget protein og har derfor et lavere indhold af urea i blodet, vædeløbshesten skal opbygge muskelmasse og spiser derfor mere protein, og dermed også et højere indhold af urea i blodet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan dannes creatinin?

A

Som et bi-produkt fra muskelmetabolisme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad påvirker creatinin?

A

Træning, faste, rhabdomyolyse, tab af muskler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan er kreatinin inholdet i dyret i dets første levedage kontra når det er ældre?

A

Creatinin er højt i dyrets første levedage, og endnu højere ved præmature føl eller placenta dysfunktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan er ratioen mellem urea/kreatinin ved akut nyresvigt?

A

Mindre end 10:1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan er ratioen mellem urea/kreatinin ved kronisk nyresvigt?

A

Højere end 10:1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er den normale creatinin i blodet hos hest?

A

106 – 167 µmol/L.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er den normale creatinin i blodet hos ko?

A

88,4 – 176,8 µmol/L.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad sker der med kalium indholdet i blodet under nyresvigt?

A

Kalium stiger, høj kalium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad sker der med calcium i blodet ved henholdsvis akut og kronisk nyresvigt?

A

Lav calcium ved akut.

Høj calcium ved kronisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad sker der med Na, Cl, (Ca), og kalium ved blæreruptur?

A

Lav Na, Cl, (Ca).

Høj kalium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvis man ser tab af protein via urinen, hvad tyder det så på?

A

Nyresvigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvornår vil man se nedsat hæmatokrit-værdi?

A

Ved endestadium af nyresvigt.

- Manglende erythropoetin-produktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er SDMA (symmetriskes Dimethylarginin)?

A

Marker for den glomerulære filtrationsrate.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvorfor anvender man SDMA i stedet for creatinin og urea til måle den glomerulære filtrationsrate?

A

Fordi den er mere sensitiv end creatinin og urea.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvornår vil man se et udslag på SDMA ved nyresvigt?

A

SDMA er forhøjet hvis mere end 25 procent af nyrefunktionen er affekteret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan undersøger man urinvejene/hvilken fremgang har man når man skal undersøge urinvejene?

A

Anamnese.
Klinisk undersøgelse: Observer urination, kontroller ydre urinveje og palper blære og andre indvendige strukturer.
Laboratoriediagnostistik (urea, creatinin, urin analyse).
Ultrasonografi nyre og blære (hest).
Rektal undersøgelse (hest og kvæg): Haletonus, blære (man kan mærke blæresten), eventuelt venstre nyre.
Cystoskopi (hest og kvæg).
Røntgen (små drøvtyggere).
Måling af vandindtag i 24 timer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er mikturation?

A

Det er processen hvori man urinerer. Fra at man kan lukke blæren så den fyldes op af urin og at urinen ikke bare løber konstant, til at man kan mærke at den er fyldt, for til slut af kunne presse urinen ud med blæremuskulaturen og urinerer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er dysuri?

A

Svær/smertefuld urinering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er stranguri?

A

Besværet urinering.

33
Q

Hvad er pollakiuri?

A

Hyppig urinering med små mængder urin.

34
Q

Hvad er urin inkontinens?

A

Ufrivillig urinering, man kan ikke holde på vandet.

35
Q

Hvad er hæmaturi?

A

Blod til blandet urin, blod i urinen.

36
Q

Hvad er pigmenturi?

A

Misfarvning af urinen.

37
Q

Hvad er pyuri?

A

For mange hvideblodceller i urinen.

38
Q

Hvad er krystaluri?

A

Krystaller i urinen.

39
Q

Hvad er oligouri?

A

Nedsat urinproduktion.

40
Q

Hvad er anuri?

A

Ingen urin produktion.

41
Q

Hvilke kliniske tegn ser vi ved dysuri/stranguri?

A
Irriterede halebevægelser.
Flatulens imens urination.
Stå i urinposition i længere tid efter urination.
Vokalisation.
Rektal prolaps.
Handyr: mild lordose.
Pollakuri.
Urin tilsmudsning af bagben.
Urin dryp.
42
Q

Hvad kan årsagerne til stranguri/dysuri være?

A

Nedre urinvejsproblemer: Urethra obstruktion, inflammation i blære/urethra.
Neurologisk sygdom som hæmmer normal tømning af blære.
Sekundær pga. af smerte ved intra-abdominal tryk-forhøjelse, gør ondt i maven når man presser.

43
Q

Hvilke strukturelle/mekaniske årsager kan der være til dysuri, stranguri og/eller urin inkontinens?

A
Urolithiasis.
Ruptur af urethra, blære og ureter.
Traume i urinvejene.
Blæreadhesion.
Neoplasi i urinvejene.
Blære prolaps.
Vaginal prolaps.
Smegma ansamling.
Fødsel.
Rektovaginal fistel.
44
Q

Hvilke sygdomme kan sekundært give dysuri, stranguri og/eller urin inkontinens?

A

Laminitis.
Myopati.
Smertefuld abdomen/thorax.

45
Q

Hvilke ting kan udover strukturelle/mekaniske sygdome/ændringer give dysuri, stranguri og/eller urin inkontinens?

A

Forgiftning (typisk plante).
Som noget sekundært til anden sygdom (lamitis, myopati).
Neurogen.
Inflammation.
Viral (EHV-1, tetanus, botulisme, rabies).

46
Q

Ved hæmaturi/pigmenturi, hvad betyder det så hvis man ser hæmaturi i starten af urinationen?

A

At det skyldes en læsion i urethra.

47
Q

Ved hæmaturi/pigmenturi, hvad betyder det så hvis man ser hæmaturi i slutningen af urinationen?

A

At det skyldes blærelæsion, eller noget i det øvre urinveje.

48
Q

Hvis der er ”blod i urinen” i hele urinen, hvad er differential diagnosen så?

A

Pigmenturi, abnormt pigment i urinen (hæmoglobin, myoglobin).

49
Q

Hvad er hyppige årsager til blødning i urinvejene?

A

Traume, uroliter, inflammation, neoplasi, vaskulære defekter, koagulopati.

50
Q

Nævn nogle årsager til hæmaturi som skyldes noget i nyrerne.

A
Urolithiasis.
Pyelonephritis.
Neoplasi.
Parasit migration.
Leptospirose.
Enzotisk hæmaturi
Polycystic sygdom.
51
Q

Hvilke årsager kan der være til hæmaturi der skyldes noget i blæren?

A
Traume: Urolithiasis, efter foling, træning, efter ilægning af kateter.
Neoplasi.
Bakteriel cystitis.
Blære paralyse --> Cystitis.
Cantharidin forgiftning.
52
Q

Hvilke årsager kan der være til hæmaturi der skyldes noget i urethra?

A
Urolithiasis.
Traume.
Neoplasi.
Urethral rifter.
Vaskulær abnormaitet.
Corpus carvernosum ruptur.
53
Q

Nævn nogle årsager til pigmenturi grundet hæmoglobinuri:

A
Slemme forbrændinger.
Kopper forgiftning.
Vand forgiftning.
Leversvigt.
Leptospirose.
Løg-, grønkåls-, senepsforgiftning.
Rød ahorn forgiftning.
54
Q

Nævn nogle årsager til pigmenturi grundet myoglobinuri:

A

Muskelskader.
Myopatier.
Svært traume.

55
Q

Hvad er årsagen til pyuri?

A
Septisk eller non-septisk sygdom.
Tilbladning af eksudat fra reproduktionsorganerne.
Ektopisk ureter.
Leptospirose.
Nephritis.
Urinvejstraume/neoplasi.
Urinsten.
Urinvejsinfektion.
Virusinfektion i genitalier.
56
Q

Hvad vil de kliniske tegn på pyuri være?

A

Primær sygdom.

Stranguri, dysuri og/eller pollakuri.

57
Q

Hvorfor har planteædere en tendens til at få krystaluri?

A

Fordi deres normale urin er alkalisk, hvilket giver en nedsat opløselighed af krystaller.

58
Q

Hvilke årsager kan der være til krystaluri?

A

Alkalisk urin.
Koncentreret urin.
Urolithiasis.
Urinvejsinfektion.

59
Q

Hvor stor en mængde er normal urinproduktion for en hest?

A

3 – 18 ml/kg/dag.

60
Q

Hvor stor en mængde er normal urinproduktion for en ko?

A

17 – 45 ml/kg/dag.

61
Q

Hvor stor en mængde er normal urinproduktion for små drøvtyggere?

A

10 – 40 ml/kg/dag.

62
Q

Nævn nogle årsager til patologisk polyuri:

A
Akut eller kronisk nyresvigt.
Psykogen polydipsi.
Diabetes insipidus.
Diabetes mellitus.
Eksessiv vand/salt optagelse.
Sepsis/endotoxæmi.
Saltmangel.
Vitamin D forgiftning.
Leversvigt.
63
Q

Hvad er oliguri?

A

Meget lille mængde urin.

64
Q

Hvad er anuri?

A

Ingen urin.

65
Q

Hvad er forskellen på oliguri og anuri? Og kan de adskilles klinisk?

A

Oliguri er en meget lille mængde urin, og anuri er ingen urin.
Svært at adskille klinisk.

66
Q

Hvilke to overordnet årsager kan der være til oliguri/anuri?

A

Primær nyreproblem (manglende urinproduktion, blokeret urinveje).
Manglende nyre perfusion (Dehydration, hjertesvigt, shock).

67
Q

Hvilke årsager kan der være til oliguri/anuri?

A
Smerte ved forhøjet tryk/urinering.
Blære paralyse.
Botulismus.
Ektopisk ureter.
Rumen acidose.
68
Q

Hvad er de kliniske tegn ved uræmi?

A
Depression.
Anoreksi.
Vægttab.
Tandsten.
Halitosis.
Vægtab.
PU/PD.
Mælena.
Gingivitis.
Lungeødem.
69
Q

Hvad er uræmi?

A

Kombination af klinik, medtagende metaboliske processer og indflydelse af multiple organsystemer pga. den medtagne nyrefunktion der medfører en umulighed eller nedsat udskillelse af affaldsprodukter fra kroppen via urin.

70
Q

Hvad er hyposthenuria?

A

Urin der har en lavere koncentration end serum, under 1,008.

71
Q

Hvad er isosthenuria?

A

Urin som har samme koncentration som serum, 1,008 – 1,012.

72
Q

Hvad er hypersthenuria?

A

Mere koncentreret end serum, højere end 1,012.

73
Q

Hvad kan give hyposthenuria (PU/PD)?

A
Hos føl er det normalt.
Diabetes insipidus.
Rekonvalens ARF.
Nyre sygdom.
Septikæmi – Endotoxæmi.
Furosemid.
Alpha-2-agonist.
Stor mængde salt.
Diabetes mellitus – Cushing.
74
Q

Hvad kan give isosthenuria?

A

Kronisk nyresvigt.
Akut nyresvigt.
Furosemid.

75
Q

Hvad kan give hypersthenuria?

A

Normalt.
Dehydrering – prærenal.
Svær dehydrering (koncentration over 1,050).
Akut nyresvigt.

76
Q

Hvad er den normale urin pH hos voksne heste?

A

7 – 9.

77
Q

Skal voksne hestes urin pH være surt eller basisk?

A

Basisk, mellem 7 – 9.

78
Q

Hvad er normal urin pH for føl?

A

5,5 – 8,0.

79
Q

Hvad kan give sur urin?

A
Hård træning.
Bakteriæmi.
Koncentreret fodring.
Metabolisk acidose.
Forlænget faste.
Hypovolæmi.