Respiration - Luftveje Flashcards
Hvad er respirationsfrekvensen for kvæg i hvile?
10 – 30 pr. min.
Hvad er åndedrætsvolumen for kvæg i hvile?
3 – 4 liter pr. respiration.
Hvad er åndedrætsfrekvensen for en hest i hvile?
10 – 18 pr. min.
Hvad er åndedrætsvolumen for en hest i hvile?
5 – 8 liter pr. respiration.
Hvad er åndedrætsrespirationen for føl inden for de første 30 min?
60 – 80 pr. min.
Hvad er minutvolumen for en hest i hvile?
75 – 100 liter.
Hvad er respirationsfrekvensen for en hest under arbejde?
120 – 140 pr. min.
Hvad er åndedrætsvolumen for en hest under arbejde?
10 – 12 liter pr. respiration.
Hvad er minutvolumen for en hest under arbejde?
1200 – 1500 liter.
Under galop hos hest, hvornår ser vi så inspiration og eksspiration?
Inspiration når galopspringets forben er løftet.
Ekspiration når galopspringets forben er vægtbærende.
Hvor sker gasudvekslingen i lungerne?
Gasudvekslingen sker i alveolerne.
Gasudvekslingen kan kompromitteres selv ved milde lungeproblemer.
Hvordan er forholdet mellem O2 optag og CO2 udskillelse?
Normalt er der ligevægt mellem optag og udskillelse af O2 og CO2.
Hvordan skal/er blod-gas barrieretykkelsen?
Skal være så tynd at der kan ske udveksling af gas over den, men tyk og stærk nok til at modstå ruptur under hårdt arbejde.
Hvordan er iltrykket i blodet under hårdt arbejde, og hvad skyldes det?
Iltrykket er lavere under hårdt arbejde (PO2 falder fra 100 mm hg, til 65 – 70 mm hg).
Dette skyldes at blodet flyder hurtigt gennem lungerne og dermed nedsætter tiden for muligt iltoptag.
Hvor lang (tid) er gasudvesklingen i lungerne hos en hest i hvile og under arbejde?
Hvile: 2 sekunder.
Arbejde: 0,3 sekund.
Hvordan fjernes partikler over 10 my fra lungerne (store partikler)?
Fjernes ved hoste, ”snot” og næseflåd.
Hvordan fjernes partikler mellem 4 og 10 my fra lungerne (mellem store partikler)?
Fjernes af cilie cellerne.
Hvordan fjerne partikler under 3 my fra lungerne (meget små partikler)?
De fagocyteres.
Hvad skal man være opmærksom på hos heste og deres hosterefleks?
De har ikke en så følsom hosterefleks.
Hvad er specielt host RAO heste ift. deres hosterefleks?
De har en hyperaktiv hosterefleks.
Hvordan er hoste fra de øvre luftvejsinfektioner ofte karakteriseret?
Hårde, tørre, hakkende og uproduktive.
Hvordan er hoste fra de nedre luftveje ofte karakteriseret?
Dyb, blød, og produktiv.
Synken efterfølgende angiver, at hosten er produktiv.
Hvad er korte, smertefulde host, forbundet med modvilje til at flytte eller lægge sig ned, typisk tegn på?
Pleural sygdom og smerte.
Hvad er udløsende faktorer til hoste?
Bronchiekonstriktion. Excessiv mucusproduktion. Inhalerede partikler. Inflammatoriske mediatorer. Koldt eller varmt vejr. Obstruktioner (tumorer, abscesser mm.).
Hvornår stopper hoste?
Når luftvejsepithelet er helet (det kan tage op til 7 uger).
Hvilke muskler/muskelgrupper bliver anvendt ved respiration?
Nasale, pharyngeale, laryngeale.
Accesoriske (M. omohyoideus, M. sternohyoideus, M. sternothyreoideus).
Eksterne og interne intercostale muskler.
Abdominalmuskulatur.
Hvilke ting skal man overveje i anamnesen ifm. luftvejslidelser?
Hvilke symptomer. Hvor langtid. Hvor hyppigt. Progredieret. Nedsat præstationsevne (hest). Tidligere luftvejsinfektion. Vaccinationsstatus (heste). Nuværende kondition. Opstaldning. Andre syge dyr. Dyrets alder. I forbindelse med arbejde (heste). Ejerskift. Evt. kirurgi.
Hvilke ting skal man kigge efter i den kliniske undersøgelse i forbindelse med respirationsproblemer?
Observer dyret på afstand. Hvordan står det? Opførsel? Tegn på smerte (udspillede næsebor, nervøs)? Er forben abducerede? Interaktion mellem dyr og ejer/dyrlæge. Almen tilstand. Iøjenfaldende hævelser. Næseflåd. Abnorm respiration. Tilstedeværelse af jugular puls. Sår eller muskuloskeletale abnomaliteter. Andre tegn på systemisk sygdom.
Ved inspektion af hoved, hvad kigger man så efter ift. respirationsproblemer?
Om der er symmetri/asymmetri, dilaterede næsebor og/eller opdrivninger.
Luftstrøm igennem næsebor: rallen, brummen, piben pga. stenose.
Hvad er definitionen på næseflåd (næsetoilette)?
Materiale fra næsebor, som beskrives ud fra:
Fysiske udseende.
Mængde.
Ensidigt eller dobbeltsidigt.
Normal sekretion er serøs, kvæg har lidt større mængde end andre dyr og er mere mukoidt.
Hvad beskriver man næseflåd ud fra?
Fysisk udseende: Serøs, mukøs, purulent, hæmorrhagisk, fodertilblandet.
Mængde.
Ensidigt eller dobbeltsidigt: I hvile og/eller under arbejde.
Hvilke ting kigger man på ved inspektion af næseflåd?
Lokalisation: Næsebor, vandkop eller krybe?
Karakter af næseflåd: Farve, viskositet.
Farve: Hvid-gulligt = bakterielt (oftest).
Blodtilblandet?
Intemitternde næseflåd: Kun når hoved er sænket eller ved arbejde.
Unilateralt eller bilateralt, unilateralt (sinus eller luftpose).
Lugt: Anaerob infektion.
Hvor udgår unilateralt næseflåd normalt fra?
Alt foran pharynx (næsehule og sinus).
Hvad er luftpose drænering oftest, uni- eller bilateralt? Og kan det være begge dele?
Oftest unilateralt.
Kan godt være begge dele.
Hvor stammer bilateralt næseflåd fra?
Tilstande efter næsegangen, dvs. fra pharynx og ned inklusivt lunger.
Hvornår ses serøst næseflåd oftest ifm. virale infektioner? Og ses der mukopurulent/purulent næseflåd ifm. virale infektioner?
Serøst næseflåd ses oftest i starten af virale infektioner.
Bliver ofte afløst af mukupurulent til purulent næseflåd pga. sekundær bakteriel infektion.
Hvilke ting undersøger man ved respirationen under ”inspektion i hvile”?
Respirationsfrekvens.
Respirationstype: Thoraco-abdominal, (hest: overvejende thoracal, kvæg: overvejende abdominal).
Inspiratorisk dyspnø (pga. nedsat lungefunktion eller proksimal stenose).
Eksspiration dyspnø (ofte pga. nedsat elasticitet).
Hvilke kliniske tegn kan vi se ved smerte/restriktiv respiration?
Tøver med inspiration. Abducerede forben. Holder hovedet ned. Giver sig, når den røres på thorax. Kan ikke lide at gå ned af hældning. Forsigtig hoste, for at beskytte thoraks. Kan ikke lide at ligge ned. Ribbensfraktur = x/- pleural smerte.
Hvad står ”RAO” for, og hvilke kliniske tegn medfører det?
Recurrent airway obstruction.
Øget respiration – pumpende.
Hesten kan have øget flatulence.
Hvad betyder ”epneu”?
Normal respiration.
Hvad betyder ”tachypneu”?
Øget respirationsfrekvens ikke altid dybe og derfor ikke altid øget minutvolumen.
Hvad betyder ”hyperpnø/hyperventilation”?
Øget respirationsfrekvens og dybde f.eks. under arbejde.
Hvad betyder ”dyspnø”?
Hindringer for respiration vurderet ud fra frekvens, rytme og karakter. Smertefuld.
Hvilke kliniske tegn har vi på obstruktion i de øvre lufteveje?
Vejrtrækninger virker ængstelige.
Hesten står med ekstenderet hoved og hals.
Man kan både høre inspiration og eksspiration (alvorlig obstruktion).
Hvordan skal normal lungeperkussion lyde?
Hult og har resonans.
Hvordan lyder væske eller væskefyldte abscesser ved lungeperkussion?
Fladt og ”dump”.
Hvad ses ved perkussion af lungerne ved tidlig pleuritis?
Smerte.
Hvordan er lungelydene ændret hos fede heste, eller hos heste med væske i thorax?
Nedsat.
Nævn nogle tilstande som giver nedsat lungelyde:
Fedme.
Væske i thoraks.
Hvad hører lettest, inspiration eller eksspiration?
Inspiration.
Hvilken side hører man lettest inspirationen?
Højre side.
Hvis man ved auskultation hører ”gnidelyde”, hvad er det så der gnider op af hinanden?
Lunge og pleura gnider op ad hinanden.
Hvad skyldes ”rallelyde” ved auskulation?
Skyldes pludselig åbning af de bagerste afsnit af lungerne, hvor der er ophobet pus/eksudat.
Hvornår høres ”rallelyde” normalt ved auskulation?
Ved inspiration.
Kan høres ved RAO, akut obstruktiv lungesygdom og lungeødem.
Hvad skyldes ”hvæse/pibelyde” ved auskulation?
Opstår når luften strømmer gennem forsnævrede lufteveje.
Kan høres ved obstruktive nedre lungelidelser (RAO og bronkopneumoni).
Udover auskulation, hvordan kan man så få et overblik over luftvejene, hvilke andre diagnostike metoder kan man anvende?
Røntgen (kun tynde heste).
Endoskopi.
Ultralyd.
Pleuroscopi.
